|
|
blog
Folkevandringssang
Skrevet af
| søndag, 5. april 2020 kl 09:48
Stikord: forår, vandring, vår, cykling, sko, nyttehave, udgangsforbud, coronavirus, Covid-19, hjemmearbejde
 Hvem sidder dér, bag skærmen, med musen i sin hånd? Ja, det gør halvdelen af Danmarks befolkning, såmænd. Og mig med. Derhjemme. Udadskuende. Når man slider og sidder (derhjemme!) dag og nat, og dermed for min del kun sidder og slider på sin dertil indrettede flade mås, så skal der noget motion til. Den her arbejdsform har potentialet til at lægge grunden til nogle gode livstilssygdomme. Men det kan da heldigvis blive til nogen gode kilometer på landevejene og skovvejene hver anden-tredje dag. Nu lokker atter de lange veje - og jeg har flikket de gamle sko: Jeg ved ikke om visedigteren Sigfred Pedersen ville have bifaldet flikningen af mine gamle cykelsko, se billedet. Men - med gaffertape og strips, linolie og wienerkalk - så kan man reparere det meste.
En anden udgangstilladelse er jo nyttehaven, som nu kommer til live. Rabarberne er spiret rigtig flot frem nu. Så vi har der ellers luget og pløjet og harvet til den store guldmedalje, jeg håber at vi er mere på forkant med ukrudtet i år en sidste år. Vi har nu udplantet de forspirede kartofler, de var allerede langt fremme. Samt vi har sat et asparges-bed (første høst om tre år... !!!). Og nu er der så forspiring af en masse andre vækster til udplantning i maj. Dejligt at gå derude og arbejde i det her forårssolskin.
Det er en mærkelig vår - nu er vejret slået om fra 5 måneders frontpassager og blæst og vand vand vand henover vinteren, og i øvrigt ganske milde temperaturer, og til det her smukke solrige højtryks-vårvejr med sydlige og østlige vinde. Så med det vejr nu, som lykken os belønner med forårshimlens blå, så vil hele Danmark (måske hele den nordlige halvkugle?) gerne UD. Jeg må sige, at jeg trænger til det. - Og så er det, at der er corona-stuearrest, så det kun går i minimale forsamlinger, ja sådan set helst ensom. Det er den faste legeaftale. Den atter indadskuende vandring. I København er gang- og løbestierne rundt om søerne ensrettede for at minimere kontakt mennesker imellem. Hvilket viralt antiklimaks.
Men nu tager jeg på to dages vandring på Skjoldungestien, rygsæk på ryggen, shelter og bål og røg, det må være tilpas på afstand og i anstand.
Skjoldungerne
Skrevet af
| lørdag, 19. marts 2016 kl 21:22
Stikord: Skjoldungerne, vandring, spejder, shelter, vikingeskib, Lejre
På vandring gik jeg i sidste weekend med to af mine sangerkammerater og en af mine spejderkammerater - en kvartetfuld eventyrere på en færd ud for at møde våren i sin spæde vorden. Vi drog afsted ad Skjoldungestien, som faktisk et net af stier, der alle går igennem Gl. Lejre. Som navnet antyder, så kunne vore forfædre have trådt de samme stier på deres vikingefærd, mens de bar véd til Kong Skjolds bål.
Vi drog ud fra Kirke Hvalsø fredag eftermiddag og sydover mod Bidstrup-skovene. Vejrudsigten lovede os fantastisk bør med helt klart vejr, varme dage, høj sol og høj himmel og nattefrost; vejret i praksis var... en frossen og gnaven dis, en sur tåge, der ikke ville opløses og næppe lod blot en sløret sol trænge igennem. Ærtesuppen mødte os blot en kilometer efter start, og snart var dag, så skumring og siden nat fuldstændig omringet af særdeles dårlig sigtbarhed. Hvilket resten af weekenden vedblev at være.
Trods tågen fandt vi vor shelter på Særløse Overdrev, hvor vi efter en skummel ekspedition for at hente brænde lavede bål og sang fædrelandets vemodige viser. Lørdag morgen blev davren indtaget (havregrød - naturligvis - med et twist), og så gik vandringen mod nordøst, hvor vi beså de gamle udgravede kongehaller og skibssætninger ved Gl. Lejre. Siden fór vi langs med Kornerup ås østside op nord for Svogerslev. Her har Københavns kommune deres vandboringer, hvilket kunne beses af de utroligt mange brønde vi fik forbi. Herfra kunne vi tage færgen - der ligger en rebtrukken trækfærge (jeg kan stadig ikke få armene ned over det koncept!) - over den ganske våde Kornerup ådal og mose. Vel ovre og en solid frokost senere gik vi ilmarch mod Herslev - da bryggeriets gårdsalg lukkede allerede kl. 15.00, og vi havde ikke taget disse vitale forsyninger med fra start for at spare på vægten.
Det lykkedes at nå indkøbet, og med tørsten slukket og rygsækkene fulde af humle drog vi atter øst for Kornerup å og til Boserup skov, hvor vi fandt vor næste lejrplads og shelter. Efter båltænding stod den på finere fransk gastronomi for vandringsmænd - bulgursalat med højreb og selvgjort sauce béarnaise på bål, dertil det medbragte på flaske fra Herslev og Skotland. Vi traf her en anden vandrer og shelterovernattende, der havde brugt lørdagen på at klargøre båd i Roskilde og havde langt hjem - vi lærte dagen efter, hvad dét indebar.
Søndag var en dag, hvor det var tilrådeligt at stå lidt senere op, men den nærende davre fik de vandrende på højkandt igen. Så gik vi med fjorden til Roskilde og sluttede af med at se Vikingeskibsmuseet og de arme trælle i vikingeskibslauget, der sad og sleb ruger og skallet maling af Havhingsten fra Glendalough - det er det vikingeskib, der er en eksakt rekonstruktion af det største krigsskib, der lå i søspærringen ved Skuldelev i Roskilde Fjord. Et vanvittigt skib og et symbol på både magt og absolut højteknologi i 11. århundrede. Med plads til 80 hærdebrede karle, ved 60 årer og med et 112 m2 råsejl. Unævneligt mange egetræer er brugt til skroget, ligesom mængde og længde af hamp i tovværk, 200 kg. hør til brug i sejlet. Det kan skyde en topfart i gunstigste vind på 15 (!) knob, hvilket jo nok sætter de max. 3 knob til fods som Skjoldungenes efterkommere præsterede i perspektiv.
I toget på vej tilbage til København brød solens såvel som forklarelsens skær endelig igennem skydækket - bedre sent end aldrig, kan man sige.
|
|
|
|
|
|
|
|
