theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

finskdansk





finsk-dansk ordbog
Under og efter jeg var i Finland i foråret 2010, adopterede jeg visse finlandskheds-sværmende tendenser (se fennomani). Jeg har lavet en lille ordbog over ord jeg er stødt på.
Hvor danskere, nordmænd og svenskere med god vilje kan forstå hverandre og ret hurtigt kan tilegne sig hverandres sprog på et tåleligt niveau, så hører finsk til de ugriske sprog, nært beslægtet med estisk og lidt længere ude samisk og sågar ungarsk [sic!] og er derfor blot fjernt beslægtet med de germanske og skandinaviske sprog. Dette til trods for al kulturel lighed, historie og mentalitet til fælles med Skandinavien. Men som man kan skønne, så er finsk faktisk ikke umuligt.

Udtalevejledning
Finnerne udtaler ordene, som de står - derfor har de som så mange andre folkeslag også svært ved at lære dansk, da man på dansk har bløde eller uhørte konsonanter og fordi endelserne er utydelige i det talte sprog. Det går dem noget lettere med svensk, og det svensk, der tales af finlandssvenskerne hævdes da også at være nærere "oprindeligt" svensk.
Alle vokalerne og konsonanterne i et ord på finsk høres. Man laver lange vokaler ved at sætte to af pågældende vokal ved siden af hinanden. To uens lydende vokaler efter hinanden skal begge udtales, med undtagelse af i som sidste vokal, der bliver en j-lyd. En lidt special ting er at "a" udtales som det rigsdanske "a", mens "ä" udtales mest som det flade, lavkøbenhavnske "a" og ikke som æ.

Stednavne: På finsk eller svensk?
Skal man bruge de svenske eller finske by- og lensnavne på dansk? Godt spørgsmål. Jeg bruger de svenske eller skandinaviske navne, fordi jeg synes det lyder mere rigtigt på de skandinaviske sprog (dvs. Helsingfors, Åbo, Tammerfors, Nyslott, St.Michel, Villmanstrand, Borgå, Viborg, Björneborg, Wasa, Karleby, Uleåborg, osv.). Rigtigt nok bør man faktisk bruge de svenske navne på dansk og norsk - og de finske navne på estisk:
midtialt blog
Institutet för de inhemska språken
Politikens "Nudansk Ordbog" i 2 bind anno 1988 nævner de største finske byer ved deres skandinaviske navne, fulgt af det finske i parentes. De skandinaviske navne var tidligere indarbejdede som det korrekte i dansk retskrivning, og oftest repræsenterer de svenske navn også det oprindelige stednavn, f.eks. i byer - "Helsingfors" er f.eks. det oprindelige navn på den finske hovedstad og "Helsinki" en forfinskning. Der er ikke mange danskere, der får sproglig mening ud af lensnavnene "Varsinais-Suomi" eller "Uusimaa", mens "Egentliga Finland" og "Nyland" er til at forstå. På svensk er det meget forkert at bruge de finske navne, hvis et svensk findes, med mindre der refereres til noget i speficik finsksproget sammenhæng. Jeg har talt med finsk- og svensk-sprogede finner, og det synes at være den overvejende holdning, at de skandinaviske stednavne passer til de skandinaviske sprog. På norsk anvendes de skandinaviske stednavne, og på dansk bør vi efter min (men ikke dansk sprognævns) mening gøre det samme.
Til nogen fortrydelse indeholder artikler i encyclopædier på dansk (f.eks. Wikipedia!) ofte både finske og skandinaviske stednavne i en pærevælling, og dette gør selvklart forvirringen total.






Almindelig fraser
kylläja
einej
kiitostak
pahoillaanundskyld
jaog
taieller
jokoenten
moihej (mojn!)
päiväägoddag
tervegoddag
tervetuloaVelkommen
näkemiinfarvel
nähdäänpå gensyn
huomentamorgen
tänädag
nat
iltanaaften


Dage og tal
maanantaimandag
tiistaitirsdag
keskiviikko ("Mittwoch!")onsdag
torstaitorsdag
perjantaifredag
lauantailørdag
sunnutaisøndag
yksi kaksi kolme neljä viisi kuusi seitsemän kahdeksan yhdeksän kymmenenen to tre fire fem seks syv otte ni ti
kaksikymmentä, kolmekymmentätyve, tredive
kolmekymmentä seitsemän pilkuin nolla yhdeksansyvovtredive komma nul ni
kaksikymmentä neljä euroa ja seitsemän centiafireogtyve euro og syv cent
sata tuhattahundrede tusind


Farver
mustasort
valkoinenhvid
punarød
sininenblå
vihreägrøn
keltainengul
oranssiorange
violettililla/purpur
ruskeabrun
turkoositurkis
pinkkilyserød
tumman/vaalean-punainenmørk/lys rød


Mad
makkarapølse
makkaraperunatpølse med pommes frites
makaronivalmisteidenpasta
porkkanagulerod
parsakaalitbroccoli
puna/valko-kaalirød/hvid-kål
karjalan piirakkakarelsk pirog (halvindbagt risgrød, kartoffelmos el. andet, som spises varm med æggesmør)
ruisleipä/ruispalatrugbrød/rugstykker
kalafisk
kakkukage
torttutærte
pannukakkupandekage
perunakartoffel
maitomælk
voismør
juustoost
salaattisalat
lohilaks
sillisild
turskatorsk
siika (sv. sik)helt (en fed fisk med hvidt kød)
lihakød
härkäokse (naudanliha: oksekød)
karitsalam (karitsanliha: lammekød)
sikasvin (sianliha: svinekød)
kanakylling
kalkkunakalkun


I byen
olutøl
kaljaøl
viinivin
viinasprit
ryyppy (sv. sup)snaps
kippisskål!
Koskenkorva (fk. Kosso)Den "rigtige" finske vodka/snaps, tilsyneladende, det smager mest som en blanding af vodka og akvavit
käytsä usein täälläkommer du her tit
sinulla un kaunit silmätdu har smukke øjne
sinulla un kaunis vartalodu har en smuk krop
korjaussarjareparationssæt; 6-pack og bacon, som indtages dagen derpå
tasottavabringe i niveau, udligne (i betydningen reparere tømmermænd og blive normaltfungerende igen)
krapula (fi-sv. krappis)tømmermænd
suojakännit (sv. skyddsfylla)beskyttelsesdruk; 1) at drikke i nogle dage for bygge alkoholtolerance op før et stort og fordrukkent kalas; 2) at drikke tilstrækkeligt til ikke at kunne køre FØR man har aftalt, hvem der kører hjem
kalsarikännit (sv. kalsongsfylla)underbuksedruk; det ret distinkte (finske?) fænomen, at man sidder derhjemme i underdrengene og drikker sig fuld alene, ikke med nogen andre og ikke for at gå i byen senere, men bare for at drikke sig fuld


Åbo
TurkuÅbo
Turun yliupistoÅbo Universitet (her kan man for klarheds skyld sige Turkus Universitet, ej at forveksle med:)
Åbo AkademiÅbo Akademi
PiispankatuBispensgade
LinnankatuSlotsgade
TuomiokirkkoDomkirke
AurajokiAura å
tällä puolen jokeadenne side af floden (underforstået: på domkirkens side af floden, Åbo-finsk dialekt: tää puol jokkee)
toisella puolella jokeaden anden side af floden (underforstået: på Salutorgets side af floden, Åbo-finsk dialekt: tois puol jokkee)
satamahavn
tähtitorniobservatorium ("stjernetårn")
Turun linnaÅbo slot
Turun lentoasemaÅbo lufthavn


På ridderfærd
partiospejder-
partiolainen/partiolaiset(en/flere) spejder(e)
lippuflag
leijonaløve
SoumenlippuDet finske flag
ritariridder
Pyhä Yrjö el. Pyhä YrjänäSankt Jørgen
hjælpeauttaa
JumalaGud


Udendørs
säävejr
pilvi/pilviä/pilvinensky/skyer/gråvejr
aurinko/auringonpaistesol/solskin
saderegn/regnvejr
tuuli/tuulinenblæst/blæsende
lumisne
isjää
talvivinter
kevätforår/vår
kesäsommer
pudotaefterår/høst
lintu/linnutfugl/fugle
koirahund
kissäkat
hiirimus
karhubjørn (en finsk pilsnerøl fra Björneborg hedder faktisk Karhu)
susiulv
ketturæv
hirvielg
pororen
kirvesøkse
puukollakniv
suksetski
maastojuoksunlangrend (ordret: terrænkapløb)
kompassikompas
suuntoretning (Suunto er også navnet på en finsk producent af kompasser)
suunnistusorienteringsløb
pohjoinennord
eteläsyd
itäøst
länsivest


Lande og geografi
SuomiFinland
RuotsiSverige
TanskaDanmark
NorjaNorge
IslantiIsland
Pohjoismaatde Nordiske lande, Norden
ViroEstland
LatviaLetland
LiettuaLitauen
Baltian maatde Baltiske lande, Baltikum
SaksaTyskland
PuolaPolen
ItävaltaØstrig
RanskaFrankrig
EspanjaSpanien
VenäjäRusland
Valko-VenäjäHviderusland
YhdysvallatDe forenede stater
Yhdistynyt kuningaskunta, Iso-BritanniaDet Forenede Kongerige, Storbritannien
UusimaaNyland
Varsinais-SuomiEgentlige Finland
PohjanmaaÖsterbotten
AhvenanmaaÅland
KarjalaKarelen
TukholmiaStockholm
KööpenhaminaKøbenhavn
Juutinmaa el. JyllantiJylland
JuutinraumaØresund (ordret: Jydestrømmen)
saaristo/Saaristomeriskærgård/Skærgårdshavet
PohjanlahtiDen Botniske bugt
SuomenlahtiDen Finske bugt
ItämeriØstersøen


Transport
liikennetrafik
autobil
tämä on minum/sinum autoni/autosidette er min/din bil
tämä on hanem autonsidette er hendes el. hans bil
bussibus
pysäkkistoppested
lippubillet
junatog
rautatiejernbane
rautatieasemajernbanestation
lentokonefly (ordret: flyvemaskine)
lentoasemalufthavn el. flyveplads (ordret: flyvestation)


Ejefald
minummin (efterfulgt af endelsen -ni navneord)
sinumdin (efterfulgt af endelsen -si navneord)
hanemhans/hendes (efterfulgt af endelsen -nsa navneord)
sendens (ingen endelse på navneord)
meidänvores (efterfulgt af endelsen -mme navneord)
teidänjeres (efterfulgt af endelsen -nne navneord)
neidänderes (efterfulgt af endelsen -nsa navneord)





Sidst opdateret søndag 22. januar 2012


forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005