|
|
blog
Elitisteri
Skrevet af
| søndag, 1. juni 2008 kl 17:27
Stikord: elite, forskning, uddannelse, universitetet
Videnskabsministeriet har for et par måneder siden godkendt støtte til oprettelser af 12 nye "Elitekandidatuddannelser" på universiteterne med 25 millioner i støtte de næste 3 år (sic!). De skal centreres, som det forstås, omkring eksisterende forskningsmiljøer. Derfor synes det nu på denne plads berettiget at undersøge nogle træk ved det elitære.
DR havde i en tv-serie fokus på "eliten" i danske uddannelser. Lone Kühlmann mediterer og causerer i Politiken 4. april over den anden udsendelse, som handler om oprettelsen af en elitehandelsgymnasial uddannelse på Niels Brock. Vi følger eleverne.
Kühlmann:
Nu kan meget ske i redigeringsrummet efter mange timers optagelser, men alligevel var det nogle påfaldende tydelige signaler, vi fik fra de unge mennesker og deres lærere:
»Vi vil gå i suits og habit og have magten«, sagde én.
»Ligegyldigt hvad jeg laver, vil jeg være rig. Det vigtigste er at være rig«, sagde en anden.
Lad fare, at det er Niels Brock, så man forstår, at denne gymnasiale uddannelse er målrettet erhvervslivet. Om der så er en verden udenfor pengenes synes at stå uklart.
Men det er jo ikke begavet!!! Unge er (og bør være!) optagede af indhold, substans, mening, af ret og vrang - det med pengene kommer tidsnok, ved vi. Et interessant spørgsmål er da, om vi behøver at ofre mere krudt på de nærige, magtliderlige og forfængelige? Er der i øvrigt ikke her et påfaldende socialt sammenfald mellem de potentielle elite-studerende og så de bedre folks forkælede møgunger? Undskyld mig - men det ligner en sociokratisk lukket fest for de fede.
Underligt sammenfaldende er eliteuddannelserne med nogle af regeringens yndlingsforskningsområder, nemlig noget, der leder til ny (salgbar) teknik af den ene eller den anden karat eller til en endnu højere grad af økonomisering af den karriere, vi kalder for liv. 7 uddannelser har et teknisk sigte, 4 har et økonomisk. Kun det sidste, "Kognitiv semiotik", lyder en lille smule opfindsomt. Men det er sgu nok bare psykologi i lette nye gevandter.
Man kunne spørge, om det bliver rigtig elitært overhovedet - eller om det ikke bare er kejserens nye klæder? Måske virker det kun elitært for Videnskabsministeren, og hvad siger det så herom? Sjovt nok er der ingen humanistiske fakulteter blandet ind i de nye eliteuddannelsers fakulteter.
På DTU er vi også blevet et eliteuniversitet. Det er vi så vidt jeg kan greje blevet, fordi ledelsen omtaler os sådan, dvs. konstruerer os i en sammenhæng, hvor vi er elitære. Og jo ja, der er da også forskere der klarer sig pænt. Helt sikkert, nogle af dem er endda internationalt anerkendte for deres indsats på deres område. Så vi er ikke bare dygtige, nej, vi er eliten.
Interessant kan det nu ses, at talen om eliten er en poetik (skabelse, genesis). Det vil sige, at vi bliver elite når vi taler om at vi er det. Jeg synes bare ikke, at DTU er særlig forandret. De unge mennesker, der kommer, skal stadig igennem de samme fag og øvelser (og den grundlæggende matematiske teknik forandrer sig jo ikke). Det er stadig tekniker-håndværkertyper, gymnasiestræbere, nørder og bonderøve (som mig selv).
Det handler ikke om at lave eliteforskning for de få. Det handler om at få det bedste ud af de mange. Projekt eliteuddannelse kan bedst karakteriseres som en resignation af den pædagogisk-didaktiske opgave det er at gøre dannelse i gymnasiet og højere læring på universiteterne forholdsvis tilgængelig, således at en rimelig del af den danske ungdom kunne forventes at tilegne sig en kandidatgrad og gøre gavn med deres begavelse.
I stedet forsømmer man nu i tavshed uddannelse af bredden og lader den forfalde, og uddeler midler via strategiske puljer, mens sækken strammes om basismidlerne.
Det er en misforståelse at lave universitetspolitik udelukkende med fokus på eliteforskning. Humanisterne, teologerne, medicinerne, samf.´erne, politologerne og juristerne fra universitetet har ikke som hovedopgave at lave nye virksomheder og bedrive eliteforskning. Det kan en en del af deres universitetsmiljø eller følgende karriere, men ikke den primære. Nej, deres opgave er i systemisk forstand at bygge riget, nationen, samfundet ("konstruere", vil Feinschmeckerne sige).
Det er de selvindbildske, der har brug for at smykke sig med det konstruerede begreb "eliten". Vi har brug for de flittige, de frække, de antiautoritære, de stille, de mærkelige. Og nu mener de indbilske altså, at de skal være eliten og studere på elitegymnasier og eliteuniversiteter for elitebemidlinger. Virkeligheden er, at de ikke er særligt godt begavede. Til gengæld har de fået luft, medvind og taletid, hvilket det ikke bliver kønt af i sig selv (snarere tragikomisk). Og hvis nogen siger, at de ikke skal have hvad de peger på, så er det i hvert fald jantelov, og det går ud over konkurrenceevnen. Men det er flabet og opblæst og selvoptaget, særligt når det ledsages af mere eller mindre pseudo-metafysiske argumenter som talen om "jantelov" og "konkurrenceevne". Der skal være kausalitet i begrundelserne!
Vi har brug for dygtige studerende og dygtige fagfolk. Men vi får dem ikke ved at bilde os ind, at eliteuddannelser er løsningen og måden at få de absolut dygtigste til at trække "bunden" op (bvadr!). Det får vi kun højrøvede, naragtige og indbildske studerende af - Holberg ville nok kunne gøre os en komedie heraf. Hvad nytter det at superuddanne een person, når man forsømmer ti? Hvis denne ene arbejder dobbelt så hurtigt eller godt som hver af de ti - har vi så ikke forsinket os selv en faktor fem?
Nej, vi skal tage uddannelsensopgaven på os, og prøve at gøre alle så dygtige som muligt. Også, ja endda særligt, de "normale" eller "jævne". Der er unægtelig nogle flere af dem, men de er nu noget billigere i uddannelse og drift, og de er ikke indbildske. Man kan ovenikøbet bygge virksomheder og forskningsinstitutioner og offentlige organisationer på dem. "Elitetisterne" skal nok klare sig igennem og lære meget mere end os andre under alle omstændigheder, hvis de da er værd at samle på.
Der er ikke noget i vejen for at lave undervisningsdifferentiering, men elitisteriet er blevet en karikatur på sund dygtiggørelse, og medfører udsultning af universitets- og uddannelsessystemet.
Referencer:
Pressemeddelelse fra VTU, 4. april 2008
"Uhørt: Eliten" af Lone Kühlmann i Politiken, 3. april 2008
"Eliteuddannelse: Eliteuddannelse er en underskudsforretning" af Nina Trige Andersen i Information, 14. marts 2008
|
|
|
|
|
|
|
|
