theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Besunget, beriget, beåndet, benålet

Skrevet af | søndag, 15. maj 2016 kl 17:37
Stikord: Studentersang, Akademen, sang, Lund, Helsingfors, København, nachspiel


Studentersang er et af disse fælles nordiske anliggender, og det blev eksponeret i ugen der gik. Mit kor Studenter-sangforeningen fik nemlig sangerbesøg af vore nordiske sangerbrødre i det finlandssvenske Akademiska Sångföreningen (til daglig bare "Akademen") udi Helsingfors, og det kunne jo dårligt blive andet end godt. Akademens anledning var en nordisk-baltisk korfestival på Island, som de var på gennemrejse til, og hvorfor så ikke tage et pitstop i Kongens By?

De indkvarterede sig i en 16-etager høj sangerbåd ved Langebro ved navn Danhostel, og jeg havde fornøjelsen af at samle dem op i lufthavnen i søndags og vise dem så langt did til rette, pege og forklare. Nogle måneder op til var jeg nu noget blandet ind i kontakt og lidt hjælp til at få lagt et kulturelt og socialt program. Bl.a. fik deres rejseledelse og jeg udarbejdet en miniguide, som angiveligt (sagde de) var ved at få bl.a. dirigenten til at revne af grin.

I mandags holdt vi fælles korprøve på et par fællesnordiske numre (Nielsen, Sibelius, Alfvén). Der var nok et par danskere der havde visse genvordigheder med at få den finske udtale i Kanteletar korrekt frem. Omvendt var finlandssvenskerne uforskammet hurtige til at justere udtalen helt forbandet præcist i det danske. For bl.a. finlandssvenskerne betyder nordisk samarbejde, nordisk kultur og de nordiske sprog ofte rigtig meget, og de virker særdeles ferme til at lære mere.
Efter øvning gik det på en øl på værtshus og noget mere sang fra fællesnordisk studenter-sangskat. Ungdommeligt, sødt og melankolsk fik jeg glimtvis at ane igen et indtryk, som jeg også havde fra mit udlandsophold våren 2010 i Åbo - et stærkt studenter-sammenhold og hvordan, så at sige, lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. Det var nok det og denne stærke og rene anknytning til det nordiske, som jeg deler og blev meget draget af dengang.

Tirsdag aften holdt vi så fælles koncert i Christianskirken på Christianshavn, og til det havde vi også inviteret brødrene fra Lunds Studentsångare over. Og de var jo sindssygt gode. Og det var Akademen også. Så det var rent ud sagt sindssygt fedt at høre deres egen musik og i øvrigt være med til at lave fællesnumre med dem. Der var et vist volumen i lyden, når 125 mand tog til i crescendo og fortissimo i Gryning vid Havet.
Efter den slags koncerter bør der altid følge en lille tete-a-tete korene imellem, og vi holdt da også et lille og desværre kort og efter omstændighederne (sent på aftenen) anpasset nachspiel på en nærliggende restaurant. Der bliver her som man kan gætte sunget videre, og også lidt mere om det man kan indtage i flydende form, og i øvrigt udveksles der officielle hilsener, takke og taler korene imellem. Jeg havde her selv den store fornøjelse at blive gjort til "kallad medlem", hædersmedlem, i Akademen, og det var jeg nok svært stolt over. Desværre må man også her sige, at på et tidspunkt bliver klokken over midnat og det lugter af arbejdsdag dagen derefter. Deres Ærbødigste gik derfor hjem med dette på minde og sov vældig godt. Jeg ved, at festen fortsatte sidenhen bl.a. på Eiffel bar (- hvor det viste sig, at bartenderen havde boet nogle år i Helsingfors og hans yndlingskor her var - Akademen!).

Det var storslået, fremragende, rørende, særligt og vanvittig sjovt at være med til og vemodigt at det er slut. Der står en flaske 1-stjernet jaloviina og en stor kegleformet skånsk marengskage på mit bord. Gud vide hvornår det skal blive sat til livs.



Reise, Reise

Skrevet af | lørdag, 23. maj 2015 kl 11:18
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, on site, svovlsyre, studentersang, Berlin, kor


I start maj var jeg på en dejlig arbejdstur til Serbien, hvor vi målte på noget gas i et svovlsyreanlæg på et raffinaderi. Det var min første tur på anlæg med Topsøe, så det var meget spændende at stifte bekendtskab med hvordan man gør, når man er ude i den virkelige verden at måle. Det var også en hed affære, da der var godt 30°C to af dagene, som man kunne nyde pakket pænt ind i arbejdstøj, hjelm og friskluftudstyr, imens man slæbte vægtige kasser med måleudstyr op og ned af trapper og under rør og ventiler. Det virkede velfortjent at tage et bad efter hjemkomst til hotellet efter 10 timers fysisk virke.
Vi nåede godt nok ikke helt i mål med alt det, som var nice to have, der var også lige lidt papirarbejde og sikkerhed og lidt mere øremærket arbejdstid - i hvert fald i forhold til sidste gang, hvor andre var på samme anlæg. Man må dog under alle omstændigheder give serberne vi traf, at de er utrolig imødekommende og hjælpsomme, og indenfor de givne rammer havde vi et rigtig godt samarbejde med dem.

Mit kor, studentersangerne, var i Berlin på sangertur i Kristiflyvefartsferien, bl.a. sang vi på den danske ambassade, til en gudstjeneste i Berliner Dom og i en anden kirke, og stunder var der såmænd også til at nyde den gode tyske mad og det gode øl samt at være på cykel-, båd og gåtur rundt i den storstatelige stad. Meget kammeratligt var det også og det lykkedes også at synge noget tilnærmelsesvis fornuftig musik ved lejlighed, og selv busturen ud og hjem samt turene med sangerbåden fløj næsten afsted. Og endda fik vi også et lille besøg og en dejlig repræsentativ middag hos ambassadør Per Poulsen-Hansen, som engang i ca. 19-hundrede hvidkål sang med i koret i et års tid, og bror til nuværende sanger Lars Peder. Ja Berlin, es fählt uns gut.
Sidste gang koret var på sangertur i Berlin var i 1937 (!), hvilket afstedkom at arkivet over billeder fra den gang blev sonderet og enkelte steder i Berlin nutidigt reproduceret. Ligesom i dag var sangerne dengang interesserede i sang, spas, mad og vin og øl, hvilket er ganske fotodokumenteret. Af memorabilia af mindre munter karakter kan nævnes blandt andet, at sangforeningen dengang medvirkede til ved en lejlighed at synge Horst Wessel-Lied, faktisk i en til lejligheden lavet og vist udmærket udsættelse af foreningens daværende dirigent, Johan Hye-Knudsen. I arkivet står at læse, at man havde visse skrupler ved at rejse afsted af somme politiske grunde, dog alligevel besluttede man at tage did. For bl.a. godt naboskabs skyld. Man nemmer nok en vis bagage (de gamle lig, som mod søen stunded?) i mandskoret her.

Nu er der så ikke så mange rejser til udlandet i en rum tid, så vidt jeg da ved, så nu kan jeg koncentrere mig mere om de hjemlige breddegraders udfordringer - gudskelov for det. Her i pinsen er jeg i sommerhus med mor og far og har senere måske endda lejlighed til at komme ud at sejle lidt med gode venner.



Nielsen og dansk sang

Skrevet af | søndag, 29. marts 2015 kl 15:05
Stikord: studentersang, kor, Carl Nielsen


Mit kor Studentersangerne fejrede sidste år vores jubilæum, og i år ihukommer vi et andet jubilæum. I 2015 er det nemlig 150-året for Carl Nielsens fødsel, og det betyder at årets repertoire består af en del sange gjort af Carl August.
Han var en særdeles produktiv herre hvad angår sange til både hans samtidige og forne digtere. Man kan roligt sige at vores store modernistiske komponist herhjemme lavede ret meget musik, der var særdeles ørehængende - der findes vel få melodisnedkere, der er dygtigere end ham, og hans harmoniseringer og det sanglige udtryk har stadig et friskt og karskt præg. Nationalkomponisten, der netop ikke havde et nationalt sigte med sin musik, var en af dem der satte allermest musik til dansk digtning
Lidt af alt dette får vi nyarrangeret, da det faktisk ikke er så mange af hans melodier, der er skrevet for kor (endsige for mandskor). Sange som "Påskeblomst" og "De Gamle Synger" (fra Fynsk Foraar) er dog netop skrevet til mandskor. Her synes jeg det kan høres i arrangementerne, hvordan Carl Nielsen har haft mandsstemmer og mandskor i tankerne i harmonisering, melodi og udtryk. Men hans øvrige sange fungerer særdeles klædeligt i mandskor også, f.eks. "Vi sletternes sønner" og "Som en rejselysten flåde".

Jeg må sige, at jeg er ved at blive temmelig høj på Carl Nielsen, for der er noget musikalsk saft i hans sange som pibler frem, når det synges ordentligt af et mandskor. Derhjemme har jeg hevet højskole-melodibogen ned af hylden og spildt min frie tid i den sidste uge på at spille Carl Nielsen på klaveret (og synge det i badet). Han er godt med i Den Blå Sammenhængskraft.



Efteråret, der forsvandt

Skrevet af | mandag, 8. december 2014 kl 18:08
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, studentersang, spejder, jul


4 (!) måneder er tilsyneladende passeret siden mit sidste indlæg er forfattet. Uha uha. Tiden flyver, ja det er sandt nok. Hvad er der dog sket, må jeg spørge mig selv. En hel del. Man kan tørt konstatere, at jeg har rygende travlt (omend at jeg tager den med ro) med ingen ledige weekender og vel knapt nok ledige aftener heller.

Men ja, arbejdet giver også sit at se til hos Topsøe. Virksomheden skal vokse i kraft af en del ny teknologi, og den slags må forskning-og-udviklings-afdelingen naturligvis kunne understøtte. Og det er jo miljøteknik og miljøkemi og afsvovling, den del jeg er med til. Så vi redder verden en lille smule hver dag, og gerne mere og mere på længere sigt, som jeg indimellem siger - eller det vil jeg da i hvert fald gerne tro på og medvirke til. Det må så siges at være tid der er givet ret ok ud på den front.
For en måned siden var jeg på første rejse med firmaet. Det var på en årligt tilbagevendende konference, og den hedder slet og ret "Sulphur", så der er ikke så meget tvivl om, hvad det drejer sig om. Det var i Paris, så man skulle tro, at der var lejlighed til at se på byernes by og dens pragt; dog nej. Til gengæld var der mulighed for at se hvordan man håndterer og bearbejder og omdanner svovl og svovlsyre i ca. samtlige afskygninger der tænkes kan. Særligt sådant som man køber. Det var meget kommercielt, så ulig hvad jeg har været vant til i universitetsverdenen, så var der heftig udveksling af visitkort og ikke særlig heftig udveksling af grundviden og forudsætninger - ikke særlig akademisk (men det var selvfølgelig heller ikke oplægget). Langt det meste har her den fine bagtanke, at det handler om at lave kølig caaaaaash.
I fremtiden kommer man måske på udflugt med firmaet med så eksotiske opgaver som at lave målinger på kundernes anlæg (det er en del af jobbet) - og så får det nok mere karaktér af at være i Langbortistan. Topsøe har f.eks. ret mange kunder i Kina, Rusland og USA.

Som altid topper "spejd" hitlisten over de tidskrævende indsatser i min fritid, det ser man klart af kalenderen. Det er måske heller ikke urealistisk, da jeg er tiltrådt _endnu_ en lederstilling, som gruppeleder-assistent i min spejdergruppe. Dette er dog delvist afbalanceret med en 3-4 nye ledere i den trop hvor jeg så også er tropsleder.
Det har i hvert fald givet et overskud i troppen at få flere ledere ind, og har ledt til et ret gakket og sjovt, men også udfordrende tema i efterårets patruljekonkurrence mellem vores to patruljer (de er 12-16 år): Harry Potter. Det er fedt at se Fædrelandets Raske Ungdom lave flotte patruljeskjolde eller at løbe rundt på hjemmelavede "flyvende" koste og spille quidditch på højst improviseret vis. Så i sådan en stund føler jeg i hvert fald selv, at tiden er givet ud på en meningsfuld og givende måde.
Også den årlige juletur fik et boost med ekstra lederoverskud og havde derfor dette år temaet "TV-3 Reality Casting", så det blev holdt på "Paradise Hotel" - bedre kendt som en spejderhytte uden for lands lov og ret men tilrigget Big Brother-effekt og kameraer og overvågning, gadgets, dimser, SMS-løb, Robinson-konkurrencer og hyttebygning og bålmad under sydens bagende sol. Ja det var på det nærmeste på en slags, øh, "Tropeø"... ja, eller en græsplæne i 3°C og bidende østenvind.

I år har mit kor, Studenter-sangforeningen, 175-års jubilæum, og er jo så dermed Danmarks ældste amatørkor. Det har vi festligholdt ved en mega jubbe-koncert i det gamle Radiohus´ koncertsal (nu konservatoriet) i november med orkester fra Lyngby-Taarbæk, solister og forstærkning fra sangerbrødrene i Århus Studenter-Sangere. Der kom sgu 700 mennesker, som også fik lov til at høre nyskrevet musik for mandskor og orkester - "Om Lys og Mørke", komponeret af Anders Koppel og blækfrisk tekst af Niels Brunse. Ligeså opførtes bl.a. orkester-værket Vølvens Spådom, komponeret af J.P.E. Hartmann til koret 1872.
Det var fedt, men der er sgu også en betragtelig del prøver og godt med weekend-og-ekstra-øvning til på den konto.
Og samtidig var/er det særligt på den måde, at trods forgangne 175 år, og trods skiftende dirigenter, ja så påstår dirigenter o.a. med forstand derpå, at koret faktisk lyder og har den bløde og sprøde romantiske mandskorklang, som også var sangmåden i midten af 1800-tallet. Tilsyneladende er det overleveret fra sangere til sangere mellem sangergeneration, nedad i leddet, og det er da påfaldende og vidner vel om en eller anden slags korkultur og historisk kobling (for nogen en historisk tyngde).

Så tiden gik og meget nåede jeg ikke - men ok, skidt pyt. Søndagen i går var der hjemme på Markmandsgade julebag og klippe julehjerter og ophæng af gardiner (!) med mor, far, Lars Bo og fætter Rasmus og fætter Christian, så nu er jeg både officielt og uofficielt kommet i julehumør. Og der er endelig blevet konstrueret en adventskrans på her på adressen. Og jeg har juleferie om 2 uger, i yderligere 2 uger, hvor der er jul og suletid og julefrokoster, og hvor det går hjem til familien i Holstebro, og hvor jeg siden tager en uge afsted på skitur til Norge med spejderkammerater henover nytåret.



En lidet besunget sommer

Skrevet af | søndag, 8. september 2013 kl 22:25
Stikord: spejder, sommerlejr, Gilwell, korsang, Brahe Djäknar, Florakören, Finland, studentersang


Sommeren er forbi nu. Den gik med spejderlejre. Den gik med korsang. Den gik som ofte med at slukke et antal ildebrande rundt omkring i forskellige sammenhænge - i løbet af august. Nå ja bevares, det er jo tit ildebrand, som jeg selv har været med til at stifte, og som jeg synes er sjov eller givende at slukke. Sommeren gik i hvert fald ikke med at skrive blog, for igen er det måneder siden sidste livstegn.

På sommerlejr i Kandersteg i Schweiz var en storartet affære. Særligt var det en stor oplevelse at vandre i bjergene med et lille hold spejdere, bl.a. på bræ (gletsjer) med isøkse og hue og handsker - midt på sommeren, på fjellet i 20 graders varme, hvabehager.
Sidenhen på Gilwell-kursus hjemme i Jylland og det var nok... ja, det kan man ikke rigtig forklare. Et slags lejrkursus var det da, men det handler om ens personlige tilgang til sit spejderarbejde. Jeg har sjældent været på så intensivt og personligt krævende et kursus, og et kursus så svært at forklare. Og et kursus som skal danne basis for en langsigtet gentænkning og forbedring af ens spejderliv, og som man altså af forståelige grunde ikke bliver så nemt færdig med (hele kursusperioden er faktisk 9 måneder i alt).
Så øh jeg forbedrer, det prøver jeg ja, og finder ud af hvad nyt der skal gøres, og hvad for noget af det jeg egentlig gjorde, som jeg så skal ændre og styrke. Hvad er sjovt, hvad giver energi, hvad er udviklende. Og måske også, hvad man så ikke skal gøre. Det fordrer lidt spekulation. Om ikke andet sidder den spekulation i baghovedet når man går i gang med at slukke de næste ildebrande med at lave divisionsturnering og Mølleåsejlads med spejdere.

Sidst i august fik Studenter-sangforeningen (mit danske kor) så sangerbesøg af Brahe Djäknar og Florakören (mine finske kor) fra Åbo Akademi, i Kongens By. Og det betød jo koncentreret nordisk forbrødring og glad studentersang, og jeg og et par andre ankermænd brugte tid på at planlægge og klargøre og arrangere fest og koncert sammen med dem. Selv havde jeg også fornøjelsen af at være deres guide på en krorunde samt forklare lidt om byen. Som tak besluttede styrelsen for Florakören åbenbart at gøre mig til "kallad medlem" (~ hædersmedlem), hvilket da det jo er et Quindekor skulle kunne blive underligt i praksis (selvom man tidligere kan have set undertegnede i lignende roller, f.eks. som Luciabrud...).
Det var, hvis jeg selv skal sige det, et par mægtig fine dage, og så kunne vi nok få vores knivstikkende nordisk-forbrødrede mumitrolde sendt hjem i bussen mod Stockholm og Åbo med tømmermænd efter et som ventet sundt indtag af øl samt >4 cl. snapse og <3 timers søvn... :-D



Gaudete

Skrevet af | fredag, 21. december 2012 kl 23:15
Stikord: Brahe Djäknar, korsang, Finland, spejder, Åbo, jul, advent, studentersang


Så blev det sidste arbejdsdag inden jul, og nu er den så slut, så nu har vi vel egentlig ferie. I morgen ager vi hjem til de jyske agre, heder, skove og provinsielle stæder, far og jeg.

Der var igen i år travlt her til sidst. Atter igen. Mørk er (var) november, jaja, men det er for en dels vedkommende dårlig presse at være ond i sulet på november, for ude i horisonten står alle de lune stege og venter og der nærmer sig f.eks. jul og ferie med stormskridt, og man kan glæde sig over, at al reklamehysteriet måske begynder at få mening omkring december. Og ja, november fløj faktisk derudaf - der var både ledertur og patruljeture og masser af dejlig spejderadministration for syv salte søren, som skulle laves. Mit kor studentersangerne havde nogle udmærkede vinterkoncerter med orkester og solist, vi sang bl.a. Brahms Alt-rapsodi, et par jægerkor og fangekoret fra Beethovens opera Fidelio. Og andet sligt.

Og så blev det jo december. Det har været mig en kilde til tristesse, at jeg siden jeg flyttede hjemmefra ikke har holdt vores familietradition i hævd med at synge julepsalmer og tænde adventskrans søndagsaftenerne op til jul. Men tristessen er, ræsonnerede jeg, i bund og grund et tegn på dovenskab, for der står ikke andet i vejen for at jule end ens egen mangel på initiativ. Og jeg kan ret godt lide at jule, så i år gik juleforberedelserne bl.a. i at producere af en adventskrans samt at invitere kammerater og familie til adventssang fra Den Blå Sammenhængskraft, altså højskolesangbogen. Det lykkedes faktisk også at samle et hold en aften, og det var mægtig hyggeligt.

En lille juletur var jeg dog seneste weekend i Åbo, både til nissefest, til et kort træf i "Fula SlipsKlubben" og til jule-kort-film og Glögg i biograf Hagåker. Samt diskussion af et vordende sangerbesøg: Det viser sig nu til stor fryd, at sangerbrødrene og -søstrene i Brahe Djäknar og Florakören agter at drage på sensommerturné vesterud, mod sangerkammeraterne i Nordens vestligere provinser. Så det skulle vi lige vende, og som "vår man på plats i Köpenhamn" er jeg derfor blevet bedt om assistere med visse sager i den forbindelse. Så det skal jeg arbejde for bliver til virkelighed.

Imens vil jeg ønske alle glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år; mit einer kleiner Weihnachtsmusik mit dieser Knaben.



En uventet sviptur

Skrevet af | fredag, 12. oktober 2012 kl 13:52
Stikord: korsang, Göteborg, studentersang, kvartetsang, sømand


Indimellem kommer man ud for sære ting som studentersanger. Jeg har tidligere hævdet, at en tur til "Svensk akademisk afton i Björneborg" har været min særeste sang-oplevelse i mandskor til dato, ja i det hele taget i korsammenhæng, men i går kom jeg ud for en anden oplevelse, der næsten tangerer i særhed.

Jeg blev ringet op lidt over ti på formiddagen af min sangerbroder Mads K, mens jeg sad der på arbejdet og stirrede ind i skærmen, og blev berettet lidt af, hvad der lød som en røverhistorie, men var sandt og purt: En kvintet skulle klædt i sømandskostume synge til et reklamefremstød mod bilforhandlere for en ny bil-model, og dette skete på en til lejlighed skaffet færge, der sejlede til havne i Danmark og Sverige. 1. tenoren først indforskrevet var blevet ganske syg, så om ikke Anders kunne træde til i stedet, han kender jo og kan udenad synge repertoiret? Javel ja, øhh, i Göteborg, siger du? I aften? Jamen... Tjo. Det lød helt enkelt for skørt til at jeg kunne sige nej.
Så ud på eftermiddagen fór vi 5 mand mod nord i lejet bil, via Helsingør-Helsingborg, og fro syngende dvs. øvende på aftenens program. Ja eller dvs. fro særligt i starten, thi på vejen fik vi både lov at visitere og få en pekuniær hilsen fra det svenske politis fartkontrol (politistat), køre lidt rundt i Göteborgs mange indfaldsveje og omkørsler og ikke rigtig vide hvorhen, og vi reddede os endda en parkeringsbøde i forbudenes hjemland, da vi i hast måtte parkere et sted på havnen for ikke at komme for sent.

Siden trak vi i sømandshat og stramtsiddende stribet trøje og så vældig ømme ud, ligesom de unge frøkener der serverede drinks for bilforhandlere og markedsføringsfolk. Det hele så aparte ud på sin egen måde. Så sad vi i en bar og smilede, og siden sang og underholdt vi i færgens bug før middagen for de indbudte - sømandssange, drikkeviser og anden sjov og ballade. Den del gik fint, selve sangen kom i et par etaper mens bilforhandlerne tog nye bil-modeller i åsyn. Efter det fór vi i hast, men inden for lovens rammer hjem til København igen.
Nej, det var ikke mig der kørte eller var navigatør, og det var ikke mig der planlagde turen. Man kan skønne, at dette var en på flere måder absurd historie at tage del i.



Rundrakning

Skrevet af | mandag, 28. maj 2012 kl 16:52
Stikord: Finland, Åbo, Brahe Djäknar, vår, Stockholm, Norden, korsang, rejse, studentersang


I de forgangne uger har jeg rejst en del rundt og været mere end almindelig kort for hovedet.

For 2 uger siden deltog jeg i et mægtigt jubilæum i Åbo, idet Brahe Djäknar fyldte 75 år, så tilbage igen og besøge mine glade sangerbrødre i Suomi, synge jubilæumskoncert i Åbo konserthus, og lørdag 12. maj være til en mægtig og vældig jubilæumsmiddag og sang og fest og efterslæb med ganske mange djäknar og gæster på fine steder i Åbo. Ja man kan endog sige at efterslæbet ikke rigtig sluttede, for kl. halv syv søndag morgen var det mest indlysende ikke at gå i seng men at tage i sauna og siden på picnic anderswo indtil kl. 12, hvor der var sillfrukost (frokost/brunch-agtigt dagen derpå). Og vejret var fint og krævede is sidenhen, og så var ishockey-VM Finland-USA. Efter det var jeg ikke nær så sprængfyldt med energi. Nå. Men det blev en god nats søvn natten til mandag.

Sidste weekend, det vil sige Kr. Himmelfartsferien, slog jeg nok egen rekord i at fare rundt i Norden. Men set bort fra det var det lysende, og det var den ferie, hvor skærsommeren kom til Norden. Far havde 60 års fødselsdag og holdt den Kr. Himmelfartsdag, 17. maj, og det blev fejret hjemme i Holstebro med både bål og brunch ved vandkraftsøen, stor middag ved musikteatret hvorunder megen syngen og musiceren, byvandring og at se på kunst i Holstebro midtby, togkørsel hos GamesOnTrack, og god mad igen derhjemme med højskolesang til ud på aftenen. Jeg og mine søskende fremførte tosserier digtet på De Nattergales "A ved a får mit gennembrud", vel passende til fødselaren.

Sidst på aftenen og næste dag gik det for mit vedkommende med ekspres og il til Stockholm, via et lift til Odense, tog til København, 3 timers søvn, endelig direkte tog fra Kastrup til caput Suecia (Holmia). Det var egentlig meningen at jeg skulle flyve og være udhvilet, men det er ikke så nemt, altså ellers udmærkede penge udsugedes af flyvinduet og gik ganske tabt, da flyselskabet landede på fallit i erhvervslivets store lykkehjul.
Nå, men i Stockholm besøgte Studenter-sangforeningen fra København sine sangerbrødre dér i Stockholms Studentsångerförbund, og den slags besøg ender vanligvis (og gjorde ligeså denne gang) i megen moro, sang og flere koncerter og gode fester og forbrødret skandinavisme/nordisme *. Ifølge traditionen i Sverige er studentersang karakteriseret ved de 3 F´er: Flickan, flaskan, fosterlandet (det har ikke noget med en dansk fagforening at gøre). Dog repertoiret der blev afsunget var bredere end det helt klassiske, men det var stadig særligt og vældigt at være ca. 70 sangere, danskere som svenskere om at synge mægtig mandskormusik fra nordisk repertoire.
Under deltagelse i stockholmernes vårbal havde et udvalg af ungsindede københavnere indøvet lidt nørdede sjov-og-ballade-numre, syntes vi selv, og der blev også leveret sjov og fimset pop igen fra svensk hold ved samme lejlighed, for sådan kan mandskorsang også være. Sjovt i Stockholm var også bl.a. at være på Bellman-byvandring med en svensk visesanger, Ulf Bagge, og se Gamla Stan og forstå livet og Bellmans musik fra den tid i rette ramme.

Her I pinsen har far og jeg været i sommerhus. Vi har hakket fliser op på badeværelsesgulvet færdigt og savet mere gulv op, og går og klør os i nakken for hvordan vandrørene er trukket under gulvet og hvordan man trækker nyt vand og slutter det ordentligt til det gamle vand. Ellers har vi nydt vejret og lavet mad over bål og spist god mad. Og siddet foran PC´en, kedeligt hva? (men ej uden med nogen snilde - mærk derpå - thi et bord kunne flyttes med computer ud på verandaen - udenfor og arbejdende på samme tid, hvad giver De?)

(*: Hans Hauge skrev for ikke mange år siden, at "nordisme" som begreb ikke findes og aldrig har gjort det, og at "skandinavismen" er død. Fuck you, skriver jeg. Løft snuden. Det turde modbevises. Finlands sag er vor.)



Philosophiae doctor

Skrevet af | fredag, 7. oktober 2011 kl 19:21
Stikord: phd-studium, arbejde, Brahe Djäknar, studentersang, Finland


I fredags gik det hverken værre eller bedre end at ph.d.-afhandlingen blev forsvaret. 3 kvarter præcis varede min gennem en god uges tid tilrettelagte peptalk, efterfulgt at 5 kvarters spørgsmål, uddybninger og forklaringer. Selv synes jeg nu, at mine opponenter var blide som lam, men jeg kan selvfølgelig fejlbedømme situationen lidt. Sagt med andre ord kunne jeg have forestillet mig emneområder, hvor man med stort vid og stor fantasi kunne have ristet mig på en ganske sagte ild.

Det var med andre ord en ganske fornøjelig oplevelse i hvert fald for mig. Og således opmuntrede lod vi propperne springe, og der blev holdt en lille fest herude i den vindforblæste nordende af Kgs. Lyngby, hvor der blev sunget akademisk repertoire, serenade og snapsesange af tilrejsende og tilstødende studentersangere fra hhv. Åbo og København.

Min vejleder Rasmus Fehrmann (uforskyldt vejleder, idet han havde fået mig overdraget ved mange ph.d.-studerendes ligeså uforskyldte vejlederskifte for tre år tilbage) sagde endda pæne ting og sammenlignede mig med Robert Boyle, "The Sceptical Chymist". Det kan man da godt ranke sig lidt ved.

Fint begavet blev jeg også - og tak for det for alle hilsener og erkendtligheder - særligt må jeg dog lige nævne de fire tilrejsende musketerer/finner fra Brahe Djäknar, Åbo. Vi ved jo, at finnerne har let til kniven. På forskellig vis. De her gutter mener i hvert fald, at en rigtig doktor, og sådan er det i Finland, skal kunne forsvare sit ord og visdommen generelt - dog ved enhver vidende doktor også, at pennen er mægtigere end klingen, pånær måske til at åbne champagne.
Ergo fik jeg en flaske champagne og en åbner dertil indrettet, og så sang vi champagnerlied.

Nå ja, doktor er jeg nu ikke formelt set efter de danske regler - en doktorgrad er en noget større og senere sag her i landet. Philosophiae doctor (eller vice versa), hedder det korrekt på dansk, men det er ikke en doktorgrad - derimod aflæggeren af den gamle licentiatgrad.

Så ingen falsk varebetegnelse her. Husk Tychos motto:

Non haberi sed esse - medullas, non cortices



Drivans blommor smälta ned och dö

Skrevet af | tirsdag, 29. marts 2011 kl 15:26
Stikord: NSSS, studentersang, Brahe Djäknar, Åbo


Våren er i luften, og det er dejligt på mange måder. Der cykles til og fra arbejde, f.eks.

Brahe Djäknars musiknævn godkendte senest min forespørgsel om at måtte synge med dem til Nordisk Studentersangerstævne, ja de ønskede mig endda varmt velkommen. For så vidt at jeg var klar til at synge op på et par numre, som jeg ikke har sunget i BD før. Man finder nu nok, at det er noget jeg skulle kunne klare uden alt for store armsving.
Så juhu juhu, det var helt aldeles heftigt og godt, jeg har sådan glædet mig til at komme til NSSS med de nordiske stundersangerbrødre og -søstre. Og det er lejlighed til atter at se kammeraterne fra Åbo. Et eller andet rigtigt må jeg have gjort der. BD - the best a man can get, since 1937.
Jeg skal derfor, og også pga. noget arbejde, en lille tur til Åbo i midten april til lidt opsyngning, årsfest og kvartetkonkurrence, og jeg skal en lille tur til Linköping i starten af maj til selve NSSS. Der skal mange afsted fra BD, over fyrre, et rekordstort slæng (sv:gäng, sådan siger de selv). Måske skyldes det også, at Brahe Djäknars arvefjender fra Akademiska Sångföreningen i Helsingfors, "Akademen", kommer med, og dem vil man næppe stå tilbage for på nogen måde.
Leve Musiknævnet! Leve Komitéen!

Ellers det sædvanlige. Madklub, spejder, studentersang, skrivning. I omvendt rækkefølge.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005