|
|
blog
Ved juletid og vintersolhverv
Skrevet af
| onsdag, 23. december 2020 kl 00:05
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv
Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.
Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot.
Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.
Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst.
Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.
Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.
I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.
Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.
F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.
Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:
Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Solen vendt
Skrevet af
| mandag, 24. december 2018 kl 14:20
Stikord: jul, nytår, solhverv, året, status
Jeg er igen vendt hjem til midt- & vækstjydske og familien for at fejre julen. Med jernbanedampekspressen, fællesskabets kampvogn, så ganske årle en lørdag morgen med alle de andre, der også monne age over bælterne.
Og jeg havde næsten glemt fra sidste år, at jeg som så ofte også vender hjem til det i min familie, blandt mine søskende og forældre, nærværende og lidt almindelige og meget kærlige bryderi, som vi egentlig nødig vil undvære (på jydsk: "bøvl"), om juletidens daglige og også praktiske gøremål - en art forhandling om hvad vi egentlig skal og hvornår og hvorfor. Men ellers også til brætspil, julesange, gåture og madlavningsprojekter. Og når det virker og er bedst - autentisk nærvær.
Hvad har året budt på? Tjo. Det er faktisk først her i juletiden, at jeg synes jeg har tid til at se det hele lidt mere fra oven. Jeg arbejder stadig i Topsøes miljølaboratorium som forskningsingeniør, hvor vi laver gasrensning. Og det er for at sige det rent ud rigtig spændende og meningsfuldt for mig.
Jeg er stadig en ret aktiv studentersanger, hvilket kan være lidt en livsstil. Endnu mere en livsstil er mit spejderi, som omfatter både gruppeledelse, ledelsesvejledning, nyt og ekstra ambitiøst friluftsliv og, når det flasker sig, spejderløb for oldboys. Ja og dernæst holder jeg stadigvæk havelod (2 havelodder faktisk sammen med en gammel kollegiekammeret) ude i Sundby, det har både budt os bær og ærter og kartofler og urter, og der står da endnu både grønkål, rosenkål og noget andet krøllekål igennem vinteren og byder sig til.
Også lidt nyt:
I foråret bestod jeg min yachtskipper-3 eksamen, så nu må jeg sejle delebåd i min sejlklub (Lynetten), og det er blevet brugt en del i årets løb, og kommer nok til at blive brugt endda mere næste år, håber jeg.
Her i efteråret har jeg læst projektledelse på DTU, delvist fritid og i en halv dag af arbejdstiden. Jeg synes det har været hårdt spændt for i mit daglige program - det er jo ikke fordi, at jeg ikke laver andet i min fritid - jeg har i hvert fald ikke rigtig haft det store overskud til at slappe af selv eller gøre andre ting med større nærvær. Nu i julen tager jeg tilløb til at rode mig ud i nye forviklinger.
Hvor er det glædeligt jule-overraskende at vi her på egnen i dag har strålende sol; den synes jeg ellers ikke vi har set noget som helst til i Københavnstrup de sidste 3 uger, hvad var jævnt hen trist (ja jo, det er jo ikke for det, jeg arbejder jo fra før solopgang til efter solnedgang i hverdage, så hvad jeg ellers vil kunne se af sol vil også være ganske indirekte). Men med lidt solskin over dagen i dag kan jeg vel godt undvære den hvide jul. Himmerlænderen Johs. V - der jo nok var optaget af himmellegermernes vandring på stjernebaner og årets følgende skiften - skrev selv om det tilbagevendende lys i sin "Solhvervssang":
Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage!
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt.
Nu kommer lyset og den lange dag tilbage!
En glædelig og hjertelig jul, og et knaldgodt lyst og pyroteknisk nytår!
|
|
|
|
|
|
|
|
