|
|
blog
Vær lidt varsom: Gul sne
Skrevet af
| torsdag, 23. februar 2017 kl 19:41
Stikord: sne, snevejr, fabrik, Frederikssund
 Just nu kommer der sne for 3. gang (?) denne vinter til Nordsjælland, og endelig er jeg hjemme og kan overvære det - og få våde sko og klistret frakke og kolde våde fingre. I start februar under snevejret var jeg i Norge (og der var heldigvis masser af sne), og under den korte november-sne var jeg i London på Sulphur-konferencen (det handlede om gul sne!). Desværre for os langrendsentusiaster er det som vanligt den tunge, våde sludsne, som er dømt til at klistre og siden køres fast i vejen og løbe til rislende bække i det nærmeste havnebassin. Og så skal vi have tø og vestligt vejr igen, så det bliver nok ikke liggende så længe, må man vel udse sig. Skulle det ske, og skulle det blive til løjper, så kunne der måske være muligheder i Gribskov eller Hareskoven for lidt skiløb.
I denne uge har der været travlhed og lange arbejdsdage, hvilket dog for nu er drevet lidt over. De sidste par år har jeg været med til at udvikle en katalysator i laboratoriet. Det er jo spændende og indimellem både fantasifuldt og krævende at deltage i det udviklingsarbejde. Men i mandags startede så testproduktionen af den på katalysatorfabrikken i Frederikssund; den rigtige tunge svovlfabrik, om man vil. Så nu rykker det fra at lave syntese i gram-skalaen til at lave mange gange mere - i minuttet.
Jeg er med som ham fra R&D, der skal foregive at vide lidt om produktet og hvordan det bør laves og opføre sig i laboratoriet. Der var været nogen forberedelse for mig, for at data blev opsamlet og der blev målt, og hvad var vigtigt og hvorfor. Mandag morgen skulle vi så gå i gang, meeen der gik nu helt til mandag sidst på eftermiddagen, før apparatet begyndte at rulle.
Så det var rigtig spændende, det var også krævende og nyt for mig - og sjovt - og så skulle jeg lige vænne mig til, at der kan være en del ventetid nogen gange - lige pludselig er der noget, der ikke fungerer, og så skal elektrikere eller smede eller operatører til at skille noget ad og reparere det. Og så ligger tingene stille eller kan ikke starte op. Det er fabrikkens personale operatørerne og driftfolkene der kører showet og de kender jo anlægget.
Det er gået ret godt og der kom en fin lille kat igennem produktionen, så vidt vi lige kan bedømme lige nu, og det kørte uden stop af nævneværdig grad. Stabile betingelser derudaf. Vi sluttede nat til onsdag, og onsdag eftermiddag var jeg så igen tilbage i lab i Lyngby med masser af tal. Så det var rigtig-skala-teknik og rigtig baljekemi, og opskaleringen virkede vist som vi kunne håbe. Yes sirs.
Når man nu har ventetid på kat-fabrikken, så kan man man nyde den nordvendte udsigt fra fabrikkens tag, og den var ikke ringe for et par dage siden, før det begyndte at sne.
Grethe skrev:
Vær lidt varsom denne ene morgen,
træd forsigtigt i den nye sne;
husk, at her har ingen endnu gået,
her bli´r alle dine spor at se.
Her skal komme brede spor af biler,
her skal komme smalle spor af ski,
mange spor af små og store fødder,
men endnu kom ingen her forbi.
Denne underfulde glans forsvinder
trampet bort ved vilde drenges leg,
om en time er her bare søle,
men endnu kom ingen denne vej.
Husk, du går her som den allerførste,
her bli´r alle dine spor at se -
vær lidt varsom denne ene morgen:
træd forsigtigt i den nye sne.
Vinter og co. svarer
Skrevet af
| fredag, 29. marts 2013 kl 11:11
Stikord: Vinter, sne, ski. marts
 - ja der var jo dem, der troede, at marts var en forårsmåned. Først af alle jeg selv, kan man se nedenfor. Men ikke i vort land, og sjældent har man da set så hvidt et forår; endda i dag, hvor nu påskeøsten (sådan hedder det!) slår igen.
Statsbanerne og metroen gik helt i chok over varslingen om snefog for en god uge siden, ja de tissede faktisk i bukserne ved buddet om en rask lille fygning og hvidtning. Med logiske resultater deraf følgende (jeg mener: Når man aflyser en god del af S-togene og sætter samfulde tre skift ind på de to metrolinier i morgentrafikken, og flere end et almindeligt antal københavnere samtidig grundet snefaldet beslutter at lade cyklen stå og age med det offentlige, så har vi vist opskriften på ualmindelig morgentrængsel). Men OK, vær beredt, siger de (vi).
Så selv hentede jeg skiene og kørte en morgentur i Gribskov i torsdag i sidste uge - de ski, som jeg "snarrådigt" havde ladet deponere i sommerhus i Hornbæk, for dem fik jeg jo ikke brug efter februars udgang - Københavns skiklub trækker spor op i en håndfuld skove og parker i Nordsjælland, når vinteren arter sig til det.
Se selv hvad DMI sagde
Talvi ja rautatieliikenteen
Skrevet af
| mandag, 29. november 2010 kl 11:51
Stikord: sne, vinter, spejder
Det er herligt vejr. Sne og kulde og fygning og bidende vind, tænk et chok, at Danmark er et nordisk land. Det ER faktisk blevet vinter her til lands, og det skal vi jo ikke bare klage over, når vi tuder resten af året over regnvejr om vinteren. Man skulle tage sine langrendsski, købt på tilbud i Suomi, skulle man, og age derud. Div. skiklubber i Nordsjælland sørger for at præparere langrendsløjper i f.eks. Gribskov, Rude Skov og Hareskovene. Man kan jo tage toget derhen. Og herligt også i den forbindelse, at togene kører mindre end ellers, på trods af at flere ønsker at age med. Det er SÅ spændende at lege tetris, når man skal have sin cykel ind i S-toget.
Særligt herligt var imidlertid det at være på juletur med spejdertrop og klan i weekenden. Det var i hvert fald en hvid juletur, men vi snød og sov indenfor, på Avnstrup spejdercenter i skovene på Midtsjælland. Man havde sat spejderne stævne derude klokken 20 om fredagen. Vore storpejdere havde besluttet sig for selv at finde vej derud først gennem den offentlige transports vildnis og siden naturens eget, til fods gennem skovene omkring Hvalsø, en stærk plan, meeeen... helt så let var det ikke. Skoven var så mørk og kold, og kortet ikke slet ikke så nemt at læse og måske inferiørt. Måske. Så med et redningshold fra klanen lykkedes det at skaffe spejderne til hytten kl. 23 efter 3 timers vildfarelse. Vi må se, om ikke vi kan gøre stifinding til Bagsværd trops yndlingsdisciplin engang i en fremtid.
Siden hen blev livet skræmt af staklerne, da klanen lavede natløb for dem. Dagen efter op og lave orienterings-jule-manøvre ved Truppenführer Madsen, og så kogning og stegning og bagning til den store juleguldmedalje og stor middag samt Robinson-bingo (hvis man får et af sine numre råbt op, må man stemme de andre ud). Søndag hjem, jeg gik med vores klan til Hvalsø for at tage toget... og snydt igen, de var da aflyste. Ting lod sig kun gøre med taxi til Roskilde og SÅ tog og SÅ metro. 1 time bliver til 3 timers transport.
Ellers er jeg mest på arbejde.
Ild og is i provinsen
Skrevet af
| søndag, 17. januar 2010 kl 16:17
Stikord: Finland, Åbo, Langrend, sauna, Nådendal, sne
I går tog jeg ud til Toni i Nådendal/Naantali for at stå langrend, og det var en mægtig mindelig aften. Tonis forældre bor herude, og det ligger lige ud til en håndfuld langrendsløjper, så det er jo helt perfekt.
Toni var meget flink til at hjælpe mig i gang, men efter nogen tid skulle han også have noget træning ud af det, og så kørte han afsted for sig selv. Så kæmpede jeg selv videre med alt det svære. I går var tilsyneladende en ekstra svær aften, for af een eller anden grund så greb midterdelen af skien ikke særlig godt i underlaget (dårlig smøring? dårligt smøremiddel?), i hvert fald ikke til at starte med, og så er det ekstra svært at komme ind i langrendsstilen.
Der er to forskellige typer smørremiddel og forskellige steder, det skal bruges - forrest og bagest på skien, som skal være glat, i modsætning til midt på skien, hvorfra man "hopper" fremad, og her skal smøringen klæbe til sneen. Det har også lidt at gøre med, hvordan skien er slebet i forvejen, og hvor meget, man trykker den ned under løbet. Har jeg ladet mig fortælle.
Jeg har lige pludselig svært ved at styre mine ski (alting målt i forhold til slalomski), og alle forsøg på at pløje er mere eller mindre hasarderede, fordi underlaget gør det svært at holde dem i den rette position, og så får man sådan nogle spændende situationer, når skiene krydser hinanden. Mine langrendsski, nyindkøbt blot i sidste uge, er vist af den såkaldt "klassiske" type, der ikke kan "skære" (carve) særlig godt, og så skal det jo være halsløs gerning at stå på ski. Hvorfor jeg ikke fik de mere moderne og all-roundede ski kan jeg godt undre mig over nu, men jeg blev jo vejledt (vildledt ?) til dette, så jeg må tro, at de ved, hvad de gør. Og jeg har lykkeligvis kun få skader i dag, og røven, lårerne og armene er mindre ømme nu end efter sidste gang for tre dage siden.
Så jeg overlevede. Bagefter blev det lidt sjovere. Alle huse i Finland har jo en sauna, og det har Tonis forældres hus også. Så i sauna med os, efter velfortjente bajere og drinks (det var jo lørdag aften, jo). Finnerne kan godt lide, at saunaen er hed og fugtig, så jeg sad og kogte lidt, mens Toni grinede over hele femøren.
Og så skulle vi ud og rulle rundt i sneen, hvad jeg selvfølgelig troede bare var en dårlig vittighed, inden jeg tog herop. Men den er god nok. Det var så også grunden til, at vi skulle have lidt sprit indenbords først - det kræver sin mand. Men det er helt specielt. Så man render splitterragende Skt. Peter ud i sneen i haven til -5°C, ruller rundt, og skynder sig chokeret tilbage ind i saunaen og 80°C. Vel kommen ind igen får man en helt speciel fornemmelse i huden af at ens nerver brænder, i ca. 1 minut. Det er meget livgivende.
Således oplivede kom vi i nogen klæder og dampede vi ned på den lokale bæverding/sumpkro, hvor det var tid til en pizza. Nogen lokal-agtige guitarfreaks spillede noget rock, imens vi sad og var velopdragne og måske de eneste kunder under 30, og betragtede det meget nærværende lokale drankerliv. Folk i provinsen her går til den, når de skal have øl og snaps, så de fleste havde drukket sig kampstive. Det var lidt interessant at se på over et par kolde fadøl. Da jeg dampede med bussen hjem igen senere, var vi enige om, at finnerne er skøre, men at de også kan gå til klejnerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
