|
|
blog
På min pind
Skrevet af
| torsdag, 8. august 2019 kl 22:33
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, Åbo, sommer
Over Østersøen kom min sejlads helskindet, om end på kryds.
Siden ind gennem skærgård og sommerøer, sol og blæst, klukkende vand, klipper og skove.
Og vel ind til fastlandet og Åbo, med gensyn og haveygge.
For siden at vende hjem til København, først med færge og så (nat)tog, i den rosenfingrede dagning.
Og tilbage til sliddet, ora et labora.
Meget at gøre, meget at forberede.
Det er blevet høsttid i haven, og der er masser af grøntsager.
Ellers prøver jeg mest at nyde det sidste af sommeren.
Indeblæst i sommeren
Skrevet af
| tirsdag, 9. juli 2019 kl 19:59
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, syltning, spejder, sommerlejr
 Indeblæst i sommeren
Endelig ferie for mig, og endelig. Haven bugner med bær og kartofler, og i år har vi ikke helt så store problemer med tørke og vandmangel som sidste år. Til nu har jeg syltet anseelige mængder jordbær-rabarber-marmelade og ribsgele, som jeg lige nu må prøve at få afsat. Turen kommer siden til solbær og måske andre (vilde) bær, og nu er jeg løbet ind i et kapacitetsproblem, for jeg er løbet tør for tomme glas at hælde syltet i.
Sidste uge, den første ferieuge, var jeg på sommerlejr med spejderne. En sommerlejr-turné, faktisk, med 3 forskellige sommerlejre på en uge - først mini-spejderne på Gurredam, siden mikro-spejderne ved Hvalsø, sidste junior-spejderne på Falster. Når man ikke er leder for ungerne, men for de andre spejderledere, så kommer man ikke umiddelbart på sommerlejr med nogen spejdere. Det gjorde jeg ikke sidste år og fik abstinenser. Så I år måtte der tages revanche, så jeg inviterede mig selv på besøg på sommerlejrene hos de tre aldersgrupper, der alligevel skulle afsted i den samme uge.
Det var rigtig herligt at være afsted, og en god mulighed for at lytte til de ledere, som faktisk har noget med ungerne at gøre, assistere dem med stort og småt og i øvrigt påskønne den indsats de gør.
Denne uge og lidt af næste er jeg på sommertogt med Cabane III - Fredrik Sandströms havkrydser på 38 fod bygget helt af træ, som I år fylder 50 år. Båden blev bygget til Fredriks farfar, ejedes siden af Fredriks farbror og nu af Fredrik. Første sejlads var Gotland rundt, netop i juli 1969.
Fredrik holder båden på skikkelig vis, bl.a. har den i år fået ny dieselmotor.
Årets sommertogt har været forsøget på i løbet af 4 uger af nå frem og tilbage til København. Båden har sejlet jorden rundt 3 gange, så en tur ud Østersøen klarer den nok. Somme vil mindes, at dette også var en tentativ plan for godt 2 år siden. Denne gang har jeg ikke været med på udrejsen, men kun på hjemrejsen, som jeg er påmønstret halvvejs. Der har nu udspillet sig et mindre deja vu. Ekspeditionen er glad startet ud fra den finske skærgård og sejlet mod sydvest, men blev efter udfærden til åbent hav nu ramt at ganske hårdt vejr. Så den er ikke nået helt så langt som til København, pga. hådt vejr og modvind i små to uger.
Og apropos Gotland rundt, så måtte knapt halvdelen af bådene i årets Gotland-rundt-sejlads udgå, og det er da også her båden er nu: I fredags kom så beskeden, at jeg ikke blev hentet i København som oprindelig planlagt, men skulle påmønstre Cabane III søndag aften, altså i forgårs, i Visby på Gotland. Så Øresundstog, lenstrafik bus i Småland og sidst færge til Visby. Det er altså her ekspeditionen er vendt denne gang.
I går kom vi lidt afsted på hjemfærden mod Finland, besætning tæller nu Fredrik og Annika og altså mig (to er nu mønstret af igen). Og faktisk ligger vi lige nu i samme havn, Lickershamn, som vi ankom til og var indeblæst i for 2 år siden efter en mandhaftig sejlads fra den finske skærgård. Og vi har også været aldeles indeblæste i dag med gråvejr, byger og 13 m/s, hvilket ikke rigtig er lempeligt.
I morgen tidlig onsdag morgen ser det ud til at vi farer afsted mod N-NØ, og forhåbentlig rammer vi Åland eller den finske skærgård - ikke alt for hårdt - torsdag aften.
Er det ferie? Helt vanlig mageligt er det jo ikke - og det er jo noget under vejrgudernes nåde hvad jeg gør
Ode til den yndige forårstids komme
Skrevet af
| lørdag, 18. maj 2019 kl 12:08
Stikord: nyttehave, maj, sejlads, psykopater, korsang
For en gangs skyld har jeg ikke planlagt noget som helst i denne weekend, ja dvs. hele bededagsferien, bortset lige fra at vi sang våren ind torsdag aften på Kastellet med Studentersangerne. Der er så rigeligt med hængepartier at banke i mål i øvrigt. Meget rart på en eller anden måde.
Nu har vi så næsten fået plantet og sået og klargjort det sidste i nyttehaven for i år, der er udlagt vandingssystem til kartofler og jordbær, der er net og næsten alle bærrene. Og Anders x 2 har fundet en tredje kompagnon der nu er med, hun hedder Signe.
Det er utroligt så meget man holder øje med vejrmeldingerne, når man har køkkenhave. Nu er der jo ikke flere millioner på spil for os i tabt høstudbytte. Det føles dog alligevel sådan, at nu har vi investeret vores penge, men langt mere vores tid og kræfter, i at få noget skabt og forædlet - og så skal det klart nok også give pote. Og et sært forårsvejr siger somme, hvor april var varm og maj har været kold til nu (hagl og slud i start maj i København...) - men det er vel indenfor normalen af hvad man kan vente af klassisk gammeldaws dansk vejr udspændt mellem høj- og lavtryk.
I min sejlklub S/K Lynetten har vi nu langt om længe fået klargjort vores to delebåde efter vinteren, så vi kan begynde at komme ud på vandet i dem og jeg kan begynde at invitere andre med ud på, øh, prøvesejladser, Sidste weekend sejlede jeg så med nogen af æres-psykopaterne til Hven, ja det er altså de gamle kollegie-kammerater fra Studentergården anno dazumal, og her grillede, hyggede, skålede, sang (sømandssange) og overnattede vi. Vinden frisk fra NV og i blåt humør, så det var en kamp og et hårdt kryds at sejle derud fra Lynetten - det føltes som om både strøm og vind satte os 1 skridt tilbage, hver gang vi kom 2 skridt frem (eller snarere √2 skridt frem). Sådan er det nogen gange at sejle på kryds. Til gengæld holdt vindretningen nogenlunde og vi havde en herlig og hastig sejlads hjem for rumskøds brise (dvs. "med rummelige skøder", altså når vindretningen er agter for skibets tværplan og skøderne til sejlene således er rimelig slække).
På onsdag holder vi koncert med Studentersangernes Forkor og venne-kvartetter, det er på Studenterhuset i Købmagergade, så der er en mulighed for at lytte på følsomme mænd der synger cabaret/revy-viser, ækel pop, sjælere, arbejderklage, våde drikkesange og djærve sømandsklange - Guck mal hier.
Høstsang
Skrevet af
| tirsdag, 23. oktober 2018 kl 23:56
Stikord: nyttehave, sommer, efterår, ledelse, syltning, Stevns, sejlads
Sommeren slut. Huske at glemme, uafbrudt. Lyset væk. Cykellygte, ansigtstræk. Viskes ud i en andens blik. Lyden af skridt der gik.
Nej, den sidste rest af sommerens overdådigt varme vejr er nu omsider blevet fejet bort af frontpassager og nordvestenblæst. Varmt og urimelig tørt er det nu ikke mere. Det er forbi med gøgevejr, og fuglepjat i grene, og pigetræk bag bøgetræer. Nu fryser man alene.
Også i nyttehaven er høsten kommet. Marken er rimelig mejet, så at sige, omend kålen står tilbage, ja dens sæson er jo nu oprunden, sammen med vinterukrudtet og de nøgne solbær- og ribsbuske. En rig sommer og rig høst det blev, med mange bær (grundet megen vanding) og nu deraf en hel masse syltetøj. Jeg har forsøgt at stoppe mine omgivelser til med squash- og græskarkager. Og megen æblegrød er der da også blevet kogt og frosset ned til svære tider, i vor lade, på vor lo.
Men en "indian summer" fik vi dog lov at nyde for et par uger siden med sommervarme og solrige dage, og det faldt så heldigt ud for mig, at jeg nød den en weekend på vandring langs sydsjællandske skove med tre sangerkammerater. En god udetur i sheltere og med mad på bål og helt forrygende efterårsvejr.
I lørdags var jeg med mine forældre og søskende (mors fødselsdagsgave) på Stevns, hvor vi spiste frokost på Rødvig kro, og siden på Stevnsfortet over og under jorden, kaffe og kage og spise middag hos LB og Christina. Årets nok sidste tur på Sundet og en tur rundt om Hven kunne nydes i søndags med familien Fock.
Noget nyt sker dog også, jeg læser projektledelse på DTU en aften om ugen dette efterår. Foranlediget af mit arbejde, faktisk. Det er ret sjovt og lærerigt, og det er også ret skægt at møde nogen andre mennesker ude fra den rigtige, rigtige verden, der gudskelov ikke alle er ligeså nørdede som mig, og som har deres egne projekter at slås med.
Den store sommer.
Skrevet af
| søndag, 22. juli 2018 kl 20:50
Stikord: sommer, have, sejlads, tørke, spejder, vanding
Man må sige at dette så lange og ustandselige sommervejr har sine fordele. For mig betyder det, at der cykles gerne på arbejde, og at vejen til eller fra lægges omkring f.eks. Svanemøllestranden, hvor jeg svømmer. Og så længe der ikke er alger (og hvor længe kan mon det vare?) er det jo herligt. Men det er hårdt at arbejde inde og kigge ud, det er hårdt at slide ude og længes ind. Og græsset er grønnere på den anden side, men det er i hvert fald ikke særligt grønt i Dannevang lige nu.
Og fraværet af noget ordentligt bål på den nys overståede sommerlejr med mini- og juniorspejdere var en streg i regningen. Det er ikke hver dag, man kommer hjem fra spejdertur og IKKE OVERHOVEDET lugter af røg. Men det føles galt. En ellers god og dog kort tur til Næsbycentret. Og så ellers en god og dog kort tur over at besøge samsingerne. Selv ikke en lille grill her og der, nej, denne sommer.
OK, fraværet af regn og 2 måneders tørke lægger da også en opgave på haveholderne, som vil have udbytte af indsatsen. Tak må vi sige HOFOR, det kan ikke have været små mængder af deres livgivende oppumpede dråber vi over tid har skænket vore vækster. Men det har nu givet god pote, masser af squash, kartofler, ikke så mange jordbær, rabarber, solbær og ribs og nogen stikkelsbær. Jeg har syltet rigtig meget allerede.
I små to uger sejlede jeg med Fredrik og andre gaster på Fredriks båd Cabane III rundt i det finske skærgårdshav. Sådan en sejlads hvor man f.eks. går i land på en lille ø på en halv hektar, hvor der ikke er meget andet end træer, en bådebro, bøjer, fælles lokum og vigtigt af alt brænde og sauna. Jeg stod for noget af maden, og igen blev der forsøgt kultureksport i form af frikadeller og stegt flæsk med persillesovs. Det fungerede for sultne sømænd.
I denne uge har jeg dog igen ferie og jeg er først i sommerhuset og måske kommer der nogen andre forbi (vi håber da endnu). Efter det bliver det ferie med mine søskende og tilkomne og fætre i København.
I vinter, under meteorologi-undervisningen til mit yachtskipper-kursus, foreholdt underviseren, at det var slut med lange højtryksdominerede somre og vintre med solrigt vejr - klimaforandringerne medførte i stedet, at den ene lavtrykspassage ville efterfølge den næste, med deres stabilt og forudsigeligt omskiftelige nedbørsbetonede vejr. Prognosen har mildest talt ikke holdt helt stik endnu.
stryger en sejler for sommervind
Skrevet af
| lørdag, 23. juni 2018 kl 12:05
Stikord: sejlads, syltning, Finland
 Fredag, i går, årle morgen fløj jeg på ferie. Lidt tidligt i år, men destination Finland, hvor Andreas holder midsommerfest (tilfældigvis sammenfaldende med Skt. Hans aften) og siden går det på sommertogt med Fredriks båd Cabane III videre ud i skærgården på kryds og tværs. Vinden bestemmer. Tilbage igen engang. Vedhæftet et billede af stemningen ombord i formiddags, på Skt. Hans aftens dag.
Midsommervejret her er som hjemme, bare koldere og mere blæsende (kuling fra nordvest, småbyger og ca. 12 grader C). I hvert fald på midsommarkvällen, 22. juni. Dog, her må man gerne lave bål, for det har regnet lidt i den forgangne uge, men traditionen er dog ikke dertil i Finland.
Men det bliver jo atter varmere igen, og så sejler vi til små havne og havner i græs og blåbær og fyrreskov på sommergrønne øer.
Grundet det sommerlige vejr tidligere i år er vi allerede i gang med at høste nogen af frugterne af nyttehaven og jeg har startet produktionen af marmelade. Tillige skal jeg også forsøge at forædle nogle nye naturprodukter. Noget deraf er nu overbragt til Fredriks båd, og så bliver det jo nok konsumeret under færden mellem øerne. Produktionen fortsætter nok ved hjemkomst til Danmark, fulgt af sang, spejd og andre stunder i den fri natur.
På højtryk
Skrevet af
| søndag, 18. marts 2018 kl 21:13
Stikord: sommerhus, højtryk, vinter, sejlads, navigation
Endnu er det på en måde vinter, og endnu synes jorden hård. Det er endnu ikke tid at vende jorden i nyttehaven, det er endnu ikke tid at nyde blomsterflor. Den isnende påskeøsten holder mulden skak (polarfronten og de vandrende lavtryk går syd om Danmark og vi har koldt, klart højtryksvejr). Men flot solskin er det, flot og betagende solnedgang, og flot stjerneklart om natten.
I denne weekend har jeg været på boot camp i sommerhuset. Jeg forsøger at afslutte min yachtskipper 3-uddannelse dette forår, så der er eksamen i april. Og dertil skal der skrives en skriftlig opgave i pensum, altså en sejladsplanlægning der inkluderer aspekterne fra undervisningen.
Da jeg tager uddannelsen for at kunne låne dele/leje-både og drage på sommertogt, virker det rimeligt at sidde og skrive dette i sommerhuset. Det kan man jo ligeså godt som så mange andre steder føre bag-til-sæde-fingre-til-taster, og det er i hvert fald sjovere at sidde her og gøre det (og føle at det lugter lidt af fritid) end at gøre det derhjemme på stenbroen med udsigt til Amager Badminton Club. Historikken fra tidligere opgaveskrivning har jo også inkluderet sommerhuset.
Det betyder bl.a. ild i pejsen (det tager et halvt døgns fyring i pejsen at varme hele huset ordentligt op, men så er det også et par og tyve grader i stuen) alt imens symbolanalytikeren forsøger at producere noget tekst, der har en eller anden form for hjemmel og grundlag i sø-ret, regler, navigation, sømandsskab, sikkerhedsforhold og meget andet. Der er meget at lære og meget at skrive om. Og ganske som det vældig tit er og har været med mig, så er jeg for traditionens skyld ventet med at starte skrivningen til det ikke kan opholdes længere, så nu skal der så bestilles noget de næste 3 uger. Det skal blive muntert, specielt at blive færdig med. Og ris til egen mås, ja det er lige præcis hvad det er.
Andre småting tillader jeg mig dog også at nå mig, gå ude i solskinnet blandt andet, og jeg må sige at det er rart at være ude nu når solen har fået så meget magt og den iskolde østenvind har lagt sig noget, forholdt til de seneste dage. Det var nærmest behageligt at være ude. Vinden piber dog stadig koldt på toppen af Rusland.
Skærgård
Skrevet af
| fredag, 21. juli 2017 kl 16:35
Stikord: Finland, sejlads, Cabane, ferie
Sidste uges tid har jeg brugt i (på) det finske skærgårdshav. Før ferien var jeg meget heldig at min gode ven Fredrik Sandström, djäkne (2B) såvel som træbådsejer og -skipper, arrangerede og skaffede bemanding til en bådsfærd rundt i den finske skærgård. Fredriks båd hedder Cabane III, og som tidligere omtalt på denne side er det en havkrydser helt i træ fra 1969, der har været rundt om jorden 3 gange før Fredrik købte den sidste år.
Så vi sejlede rundt på en odyssé udi skærgårdshavets steder og krinkelkroge (der er nok en del vil jeg mene), men også historie og miljø blandt de tusind øer og skærs beboere - og undersøgte hvordan man holder sommerferie i Finland. Hav, sol og vind var med os, så vi kunne gå for sejl hele tiden undtagen ved ind- og udsejling til havn, og vi havde en overordentlig fin og meget smukt tur. På turens første dage var Johnny og Johan med sammen med den eksemplariske skibshund Winston, på de sidste dage var Thomas med. Vi besøgte venner og bekendte der ferierede derude, en overnatning hvert sted, og der foregik alt i en rolig rytme afstemt efter vind og sejlads, med sene måltider og fokus det nære og umiddelbare (helt ulig hvordan jeg plejer at være, hvor alt skal være planlagt et halvt år frem).
Nogle karakteristiska ved et traditionelt finlandsk sommerhus på en skærgårdsø er at det er lavet af træ, selvfølgelig, og at der ikke altid er strøm eller rindende vand. Toilettet er et muldtoilet i et skur (velkendt for en spejder), mad laves på gas eller grill (eller gasgrill), vand fås fra egen brønd. Og meget typisk gik vores tid da også med at læse, gå tur, lave mad, grille, spise, være udendørs, spille kort, og meget på at gå i sauna og bade selvklart. Udover sejladsen. Det er vist sådan alle de lidt mere lokale holder ferie i den finske skærgård,
Det vrimler med bær, meget af Finland er dækket af blåbær - og på Björkö var der både blåbær, mosebølle, revling, multe, og selvfølgelig enebær. Jeg elsker blåbær og kunne denne gang få friske blåbær på min müsli om morgenen, sammen med blåbærberiget blåbæryoghurt.
Ruten blev sådan her:
- Fre 14/7: Åbo-Satava værftet - Storterv Haradsholm
- Lør 15/7: Storterv Haradsholm - Tammo
- Søn 16/7: Tammo - Nagu Kyrkbacka
- Man 17/7: Nagu Kyrkbacka - Björkö
- Tir 18/7: Björkö - Innamo byviken
- Ons 19/7: Innamo byviken - Åbo-Satava værftet
Ruten er optegnet på dette kort.
I morgen lørdag drager jeg på Spejdernes Lejr i Sønderborg med min spejdergruppe, Bagsværd Gruppe. Næsten et helt års forsøg på at klargøre for at være vel forberedte på en gruppelejr med små 90 spejdere hos os (og 35.000 spejdere i alt i lejr). Jeg er sandt for dyden lidt spændt på, hvordan det skal gå.
Nyt ei mennyt niin kuin Strömsössä
Skrevet af
| søndag, 21. maj 2017 kl 23:55
Stikord: korsang, sejlads, Brahe Djäknar, NSSS, Uleåborg, Gotland, Västervik
For tiden er det sådan, at jeg ikke har meget til overs tid i kalenderen, aftnerne og weekenderne er fyldte (sang, spejder, sejlads og indimellem lidt i en kombination?!?!), og ja mere til, jeg har også haft den sidste uge fri på ferie faktisk. Ellers er der jo også et arbejde at passe i sin fritid...
I starten af maj har mit kor været en tur meget højt mod nord i starten af maj, nemlig i Uleåborg til Nordisk Studentersangerstemme (NSSS). Det er jo sådan en lejlighed hvor der kommer noget volumen bag ved sangene - 1600 sangere som synger Finlandia-hymnen med orkester på, det er noget der rykker. Finland fejrer jo 100 års selvstændighed, så det farvede nok repertoiret noget (det blev så også ret finsk, for at sige det som det var). Men jeg kender jo lidt til det i forvejen, så det er ikke helt finsk for mig.
Vår kan man vel også godt kalde det, der var da lyst det meste af døgnet og efter danske forhold vældigt lyse nætter. Og konstante temperaturer lige omkring frysepunktet. Og fjorden ud for campinghytterne, hvor vi boede, dvs. den botniske vig, var af massiv is.
Den følgende weekend var jeg i Åbo tilbage hos sangerbrødrene (og -søstrene) i Brahe Djäknar, som fejrede 80-års jubilæum ved en storslået koncert og en ligeså storslået sittning efterfølgende, og ligeså storslået med gensyn og fra nær og fjern - på en eller anden måde begynder jeg at have venner i en del akademiske kor i norden nu, og det er vel egentlig et ret fantastisk privilegium at kunne knytte kendskab og venskab på den måde i vores kulturkreds.
En plan dukkede da op i fjor, hvor en af sangerkammeraterne fra Åbo, Fredrik, fik den lysende ide at vi efter BD-80-jubilæet kunne drage på vårtogt og sejle Anders tilbage til København, så han ikke behøvede at tage flyveren. Fredrik har en 38-fods sejlbåd helt i træ, Cabane III, lidt af en havkrydser, som har sejlet jorden rundt 3 gange. Jeg havde så først troet, at man skulle i havn om aftenen, men det forstod jeg så ret hurtigt ikke var meningen før den Københavns red. Så den plan blev så optakten til sidste uge, da vi søndag eftermiddag begyndte at klargøre båden til sejladsen og pakke og stuve - Fredrik med lidt hjælp havde forstås været i gang i halvanden måned op til for at klargøre skibet efter vinteren. Siden kom så Sele og Janne, så besætningen var fuldtallig. Så mandag årle morgen 15. maj stævnede vi ud gennem skærgården, og alt tegnede lyst med friskende vinde fra nord og fin vejrmelding til en herlig sejlads mod sydøst.
Ja ja, så, nu gik det ikke rigtigt som på Strömsö, som finlandssvenskerne siger, et udtryk der har navn efter et finlandssvensk boligprogram fra Strömsö, hvor alting ser fantastisk ud og er pastelfarvet og moderigtigt og tandpastasmil.
I vort tilfælde kom vi desværre ikke helt til København. Nå men vi kom ud af skærgården slut mandag eftermiddag til åbent hav, og når man sejler om natten så skal det helst være på åbent vand for det duer ikke at navigere uden solide GPS-plottere og elektroniske søkort i et småø-og-skærs-farvand (og dette var vi foruden). Da vi kom så vidt, ved Utö, så var der en rigtig frisk vind, vi måtte rebe sejlene ind af flere omgange. Og en fin lille søgang man også får, når bølgerne får lidt plads og nogle sømil til at bygge sig op over. M.a.o. blev Sele og jeg sådan grundigt søsyge og havde en lidt hård aften og nat. Morgen til tirsdag løjede det meget af, og jeg var på en eller anden måde "frisk" igen og kunne sidde og have vagt ved roret fra sådan kl. 4-ish og nyde solopgangen og hav på alle sider ud til kimingen, blot med et par enkelte trafikerende skibe langt forbi os. Ved middagstid skimtede vi Götska Sandön, og hen på eftermiddagen Gotland. Vinden var sløj, mandskabet træt og trængte til god skafning, så vi gik i havn i en lille bitte gæstehavn, Lickershamn, i nordenden af Gotland.
Her lå vi så natten over og fik hvilet ud. Vi ventede onsdag, som bød på regn og dårligt vejr og dårligt sigt, sligt duer ikke til sejlads. På dette tidspunkt indfandt den generelle opfattelse sig så, at så kommer vi ikke med båd til København. Torsdag havde vi et fremragende vejr, 25°C og sol fra en skyfri himmel (men ikke vind nok til sejlads), hvilket gav mulighed for skovtur og ekspedition ind på Gotland for at skaffe. Torsdag aften var vejrmeldingen da lempelig, så vi kunne gå ud kl. 18 og sejle på tværs af Gotlandssundet og ind gennem de østsvenske skær følgende tidlige fredag morgen i dagslys. Dette gav en rigtig god aften-, nat- og morgensejlads, trods tæt aftentrafik på sundet (det var min og Seles vagt), hvor jeg siden kunne vågne kl. 8.30 til strålende varm sol i indsejlingen til Västervik.
Derfra gik det så hjem for mit vedkommende til København, via Kalmar, Växjö og Malmø, sammen med Sele, som jeg siden brugte weekenden på at vise rundt i København. Fredrik og Janne sejler båden tilbage som de eneste to, og er nu på vej retur på den lange våde vej efter at have ventet på gunstige vinde.
Nogen kunne bemærke, at søgangen og vejrliget oversteg en del af mandskabets evner ift. at nå København, men måske også det sikkerhedsmæssigt forsvarlige og det praktiske ladesiggørlige (- og svag vind, tåge og modvind er svært at sejle 500 sømil til København i). Til søs er det vinden og vejret der bestemmer endnu. Men det var meget sjovt og givende og oplevelsesrigt. Tak.
Kong Neptun af Mølleåen
Skrevet af
| lørdag, 29. august 2015 kl 23:19
Stikord: spejder, Mølleåen, Mølleåsejlads, august, sensommer
 Sidste weekend bød for mig på en af spejderårets tilbagevendende højt elskede begivenheder, nemlig Mølleåsejladsen - endnu et år i Kong Neptuns vold. Det handler kort fortalt om at man tager med sin makker ud i skoven lørdag morgen ganske årle, og så bygger man sin båd og sin pagaj af skovens døde materialer, snor og presenning. Så vidt muligt på under 2 timer, hvis man sejler i roverklassen (over 25 år).
Så ud i Rude Skov i strålende solskinsvejr lørdag morgen med alle de andre helte drog jeg og Martin, som jeg for nogle år tilbage var kursus- og kollegiekammerat med, og byggede vores båd, og godt nok lige på et par minutter for lang tid. Der er normalt to typer båd: en rammebåd a la en kano, som kræver masser af gode stærke pinde og mange samlinger, eller en båd af to granris-pølser med et kors-skelet inde midt i. Vi byggede den sidste type, bl.a. fordi ramme-båden kræver at man ved præcis hvad man skal gøre og hvor samlingerne skal sidde (det må vi nørde med en anden gang).
Vi fik bygget en god stor granris-båd, faktisk nærmest for stor til den presenning, som vi skulle folde uden om, halvtung var den også, og vi var nok lidt skeptiske inden søsætningen. Til gengæld fik vi bygget en ret let og rimelig god pagaj med fine blade på.
Starten går altid over middag fra Lyngby Mølle, hvorpå man begiver sig de 8 km ned ad Mølleåen til Rådvad - den ene på holdet sejler, den anden cykler langs Mølleåen, og så bytter man roller ved overbæringsstederne (de gamle vandmøller) langs Mølleåen. Kort sagt en sejlads langs med dansk industrihistorie.
Der var nu ingen grund til skepsis over bådens sødygtighed. Den lå ganske stabilt og højt over vandlinien og sejlede fint (så fint som man nu kan i et kæmpe fladbundet skrummel), den var nærmest tør indeni, og vi trak temmelig godt fra langt de fleste og overhalede også nogle kanoer på Mølleåen undervejs. Så det var stenhårdt spejderhåndværk.
Vi fik en rigtig god tid, overraskende god faktisk og ny personlig rekord for mig, 2t06m (hurtigste båd sejler normalt omkring 1t40m). Dagens femte hurtigste tid. Den del må Martin tilskrives æren for, da jeg som altid mødte frem med spaghetti-kontor-arme totalt ude af træning i at padle, mens han var ganske fit for fight også i korporlig forstand.
Derefter var der som altid en lille banket, lejrslagning, dans og rockerbål på en af Mølleå divisions nærliggende spejdergrunde, og så vendte vi glade og flade hjem søndag formiddag efter at have sovet under teltflagen i smukt smukt sensommervejr. Vedlagt dokumentation for udskejelserne.
Längtan till landet
Skrevet af
| tirsdag, 20. maj 2014 kl 01:04
Stikord: Spejder, sejlads, korsang, Åbo, Finland, Florakören, Brahe Djäknar
ikke at forsømme våren, det står på huskelisten derhjemme allerøverst. Så jeg øver mig i at ikke gøre det, og faktisk har jeg fået lov til at komme noget ud for tiden (eller, jeg bestemmer jo selv, men tit er det omstændighederne, der bestemmer mere end mig).
Sidst i april og i strålende sol var jeg på sejlads en weekend. Jeg kan godt lide at sejle, og Det Danske Spejderkorps har et skib, S/Y Ran, en 40-fods ketch. Den låner man ud til interesserede grupper ligesom man f.eks. kan låne en spejderhytte, forskellen er så bare at der skal være en kyndig skipper ombord når en trop eller klan eller ledergruppe låner skibet. Det er ikke nogen racerbåd, men et rimeligt solidt skib og altså derfor velegnet til spejd. Og weekenden her var et sk. Søulk-kursus, så det var altså for dem, ikke var uduelige på forhånd, og som skulle være mindre uduelige når de tog hjem. Vi havde bl.a. havnemanøvrer, mænd over bord og en fin fin natsejlads. Og fik set København fra søsiden, som jo ellers ikke er så vanligt når man bor midt inde deri. Min tanke er at blive skipper på skibet ad åre, men det kræver for mit vedkommende noget mere erfaring i håndtering af prammen og en hel masse sømandsskab og et duelighedsbevis og et skipperkursus. Så engang.
Her i bededagsferien havde først studentersangerne koncert på Kastellet torsdag aften, hvor våren blev sunget ind foran kastelkirken. Sidenhen var jeg i Åbo fredag til søndag. Man vil huske, at jeg blev medlem af et finlandssvensk aboensisk damekor i august, og nu traf det sig altså således, at de havde 70-års jubilæumsfest. Så der var ikke rigtig noget at betænke sig på. Jeg overbragte gave og hilsen på vegne af os studentersangere i København, og siden var der stor koncert (3 uropførelser!), samt overdådig banket med ALT hvad sig dertil hører (herunder jo bl.a. sang) og endda svensktop-musik og dans osv. Man må sige, at Finland ofte byder mig på nye oplevelser og mærkelige oplevelser og minder. Jeg skulle f.eks. ikke have ventet, at jeg fra uventet hold fik et lift til Lufthavnen i Vanda og kørte med bil fra Åbo til Helsingfors med 4 piger fra Akademiska Damkören Lyran. Her viste det sig nyttigt at have sunget blandet kor i gamle dage, fandt jeg ud af, for Lyran havde åbenbart lige sunget nogle suiter på dansk af Rued Langgaard og Wilhelm Stenhammar, som jeg kunne føre mig noget frem med at kunne udtale rigtigt og huske udenad (selvfølgelig er det også nyttigt at have klæbehjerne).
Mod sødrager, himmel og hav for Danmarks raske ungdom ("imellem Odden og Sejerø")
Skrevet af
| mandag, 19. juli 2010 kl 15:04
Stikord: sommerlejr, spejder, sommer, sejlads
Her i sommerens hede må de fede svede, siges det. Trods det prøver jeg nu at holde høj fane på arbejdet, men sommervejret animerer ikke endsidigt til produktivitet. Vi husker at spise at mindst een is om dagen, så der er lavet isordning til nedkøling af kollegaerne. Ellers bliver der morgensvømmet i Øresund og holdt madklubber og indflytningssammenkomster for forskellige folk.
Den sidste uge har jeg været på sommerlejr med spejderstormtroppen fra Bagsværd. Vi har sejlet fra Århus til København med spejderskibene S/Y Ran og Klitta i en herlig uge med vind og vejr og hav. Ja stormtrop og stormtrop, det er ikke hele banden, der er oppe med solen og lave havregrød, men en del af dem er sgu vakse nok. Særligt de yngste spejdere, der endnu har den hårde juniortræning i blodet, har overrasket med flink opførsel og dueligt arbejde. Vi sejlede fra Århus via Øer Havn til Sejerø, nord om Sjællands Odde og via nordkysten, Helsingborg og Flakfortet til Svanemøllen. På sådan en tur har man fra spejderrederiernes side stillet skipper og bedstemand til hver båd, så der er søkyndigt styr på tropperne på hvert skib.
Det var stor moro, det var på god vis anderledes end vanligt og gode kræfter blev prøvet med et gammelt håndværk som at holde sejlskibe flot. Nu ved alle spejderne hvad skøder og fald og fortøjninger, tot og slæk, styrbord og bagbord, stag og vant, stor- og mesansejl og genoa, spil, bom, bovspryd og fribord er. Og en del til.
Imellem Odden og Sejerø, mandag aften, kom Klitta i kamp mod elementerne, bølgernes kæmpehøj og sødragerne ude på verdens yderste rand (lyder det som en gammel sømandssang?). Vi fik et vældigt tordenuvejr fra vest, en ren cyklon jeg tror, der rumlede ind mod os trods tidligere vejrudsigters forsikringer om højtryk og klar himmel. Det lignede nærmest, at det kom snigende ind på os, lidt af en skypumpe, og himlen blev mørk som beg. Vinden løjede lidt af, og slog så momentant om i kuling fra vestlig retning.
Det gav en voldsom bomning, og dén gav den gamle skøre tropsleder - moir! - et underhængende taljebomspil i panden - det er i hvert fald sådan vi husker det efterfølgende. Tog en for holdet, ville jeg sige. Skipper mente, at vi returnede til afgangshavnen. Madsen gennedes under dæk til plastre og forbinding og måtte en lille tur til vagtlægen på Sejerø, da vi timer senere nåede dertil. Hun var en rigtig sømandslæge, og der blev taget rask fat med vat og rens og kødklister og gazebind, ikke noget pjat og pussenusse med hende. Og jeg har en sej fighterrift på 3 cm i panden.
De fik mig heller ikke denne gang.
Stegt i sensommeren
Skrevet af
| mandag, 31. august 2009 kl 23:50
Stikord: arbejde, sensommer, Møllåsejlads, Salamanca, katalyse, kongres
 Det er som om, at jeg kun har tiden (eller overskuddet, er det ikke det samme?) til at skrive blog, når jeg alligevel er langt hjemmefra, mentalt eller fysisk. I hvert fald er august gået siden sidste opdatering. Måske er det fordi det er hårdt at komme tilbage på arbejdet, hvorfor man rammes af spleen og Weltsmertz og trang til at udslynge eder. Måske fordi det er hårdere at se sine kammerater på kollegiekøkkenet lave absolut nada, mens man selv slider for at bringe den ufrie forskning i kongeriget fremad. Eller måske er det hårdest at opleve det buldrende sensommervarme vejr, mens man selv kæmper for at holde arbejdsmoralen oppe.
Nå, men vi kom hjem fra Bornholm for anden gang, og det var fin klatring og fin ferie, altså ganske dejligt. Og så var det lige på hovedet tilbage på fabrikken alias fedtkogeriet alias gunk-lab med problemer stående i kø til nedknusning (så det er vi i gang med).
Midt i august sejlede Elisabeth (tropsleder i Kgs. Lyngby) og jeg Mølleåsejlads i den nette tid af 2 timer og 22 minutter, hvilket er ny personlig rekord, men, åh, så langt fra at være nok til nogen som helst rekord i Mølleåsejladsen. Det var dog nok til en tredjeplads i vores klasse.
Mølleåsejladsen er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man dyster på de 8 km fra Lyngby til Raadvad i sin egen hjemmebyggede granrisbåd - en båd kun lavet af snor, presenning og skovens døde materialer (altså granris). På 3 timer (men det ER nok).
Da Eders Ydmyge Tropsleder betragtede den valne tilmelding fra sine egne spejdere til pågældende sejlads, averterede han straks for træning i bygning af Mølleåbåd for hele troppen, således at stormtropperne kan stille stærkt og sødygtigt til næste års sejlads. Så i denne tid bygger vi Mølleåbåd.
Denne uge er der så kongres i Salamanca (se her, hvor det ligger) - EuropaCat, hedder konferencen. Så det er en europæisk konference om katalyse, og det er jo det, jeg laver. Konferencens tema er "Catalysis for a sustainable world", og det lyder jo også smukt og godt og rigtig og næsten utålelig politisk korrekt. Kan vi ikke holde det derved, at vi prøver at se, hvad vi kan gøre ved nogen af problemerne (de kemisk relaterede) skabt af moderne industri, dvs. af moderne levevis og forbrug. Lur mig, om ikke nogen kommer til at spare, når det er slut med det tykke, klistrede sorte Nordsø-stads, vi hiver op.
Salamanca er en lille by, men med en rimelig sej historie: Her grundlagdes f.eks. Europas første universitet, af kongen af León, i starten af 1200-tallet, og herfra regeredes i perioder Castillen, som er den ene halvdel af Spanien (som først senere blev samlet).
Det er en rigtig hyggelig og velholdt renæssanceby, og nærmest alt indenfor voldene er da også røget på Unesco´s liste over verdenskulturarv. Det virker som om, at de er meget stolte af deres by hernede, og det er forståeligt.
Den Castillanske højslette er hed, også (ja dvs. i særlig grad) i sensommeren. Det var 33°C i Madrid inden vi tog afsted, jf. DMI´s vejrudsigt, og Salamanca er cirka det samme, for det ligger også inde i landet. Vi frygtede inden afrejse, at vi blev ristet over en slet ikke sagte ild fra den store lampe oppe på himlen, men foreløbig er vi da levende. Det er temmelig varmt, men vi er ikke røde som krebs endnu.
Faktisk var det værre at være til poster-session med tusind mennesker i går, for der var alt for lidt plads til alt for mange postere og for mange mennesker, og så bliver der jo svedt tran og hedet op med kropsvarme fra så mange mennesker. Man var nødt til at gå ud, for at svale sig lidt (og det siger ikke så lidt hernede).
Fredag er konferencen slut, og så tager vi ind til Madrid og skal Stadtlangs, og tager til København lørdag middag med blot nette lette smerter i de øvre regioner...
Som Sømand
Skrevet af
| tirsdag, 26. maj 2009 kl 06:24
Stikord: War on terror, sejlads, søspejd, matchrace
Jeg har ikke skrevet så meget på det sidste, da jeg er en del væk og ikke har meget tid. For et par uger siden blev der delt håndmadder ud i War-on-Terror. Knaiterne var inviteret til spisning, så Madsen diskede op med stor steg og sovs af ægte kærlighed og kød (og fløde). Osv. osv. Derefter skulle vi udkæmpe den lange krig, og selvom det ikke endte med, at terroristerne vandt, så var det nær ikke gået at få bugt med de bæster. Megen god øl hældtes indenbords i den forbindelse, og der var godt gang i de diplomatiske intriger og dolkestød.
I Kr. Himmelfartsferien var jeg på Landkrabbekursus på Thurø Bund spejdercenter, nede ved Svendborg, hvor vi sejlede på sejladshike i Svendborgjoller. Det er en lille 23 fods en-mastet jolle, en solid båd, der er god til spejderbrug for en patrulje indtil seks mand. Det var virkelig sjovt og givende. Vi var en tur rundt i det sydfynske øhav fra Svendborg til Drejø og derfra til Rudkøbing og så tilbage til Svendborg via Thurø. Fredag fik vi lov til at mærke elementerne, med både solskin, kraftige vindstød, vindstille, hagl- og styrtbyger. Lørdag var dagen med bedst sejlervejr, omkring 8-10 m/s vind, og flot flot solskin. Søndag var det nærmest vindstille, så vi var nær ikke kommet i havn igen i Svendborg. Men ind kom vi da til sidst, og meget træt var man ved hjemkomst.
sejladsen er ved at blive trappet op, for derudover er jeg begyndt at følge et kursus gennem USG (de københavnske studerendes idrætsforening) i Matchrace sejlads. Det kører hver tirsdag fra Skovshoved Havn, der ligger ud til Øresund. Man sejler 5-6 stk. på en båd, og så er det enten 2 både mod hinanden, eller en hel flok af både. Fidusen i matchrace er, at alle de deltagende både er bygget på samme tid af de samme håndværkere og er helt ens, så derfor er det kun bedre bådsmandskab og taktisk flair, der afgør, hvem der vinder. Jeg har sejlet lidt før, så grøn er jeg ikke helt, men det er de andre nu heller ikke. Første gang var i sidste uge, hvor der ikke var særlig meget vind (4 m/s), men alligevel var der rimelig gang i båden. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig senere i eftermiddag og aften, hvor de har lovet en 10-12 m/s på Øresund...
|
|
|
|
|
|
|
|
