|
|
blog
Lejrliv
Skrevet af
| søndag, 13. august 2017 kl 14:35
Stikord: spejder, arbejde, vejr, regn, Spejdernes Lejr, losseplads, rejse
Sidste uge af min ferie, den sidste i juli, var jeg på Spejdernes Lejr, som er den fælleskorpslige spejder-landslejr (med besøgende udenlandske indslag) der blev afholdt lige nord for Sønderborg. Fra Bagsværd gruppe var vi næsten 90 mennesker afsted i gruppelejr, men heraf også over 20 ledere, så der var dog en vis sammenhængskraft og et mådeligt overblik i kaos, vil jeg sige.
Og vi havde en spændende uge, masser af aktivitet, lejrbål, lejrliv og Gud ske lov en lidt mere spejder-betonet oplevelse af denne Spejdernes Lejr end den for 5 år siden. Jeg er ikke nødvendigvis fan af store lejre, for selvom de ofte er store oplevelser, er de ikke altid store spejderoplevelser. Så her gik det bedre, vil jeg mene.
Og vejret, med ikke en dag uden sin helt egen type regn, gjorde også sit til at fordre at vi gjorde vores bedste, som vi lover i spejderloven; thi, nu klager vi jo ikke som spejdere på vejret, ej heller når det er rigtigt spejdervejr, og vi blev i hvert fald udfordrede og havde så, kan man tørt (!) konstatere, lejlighed til at vise om vi så duede til noget og om vi tog besværet med et smil og holdt trit og retning som spejdere i det vejr og føre/pløre.
Efter det tilbage på arbejdet en uge igen efter ferien, tilbage til opgaverne og laboratoriet, for i hast at forberede den næste tur: I den forgangne uge var jeg nemlig med en kollega i det nordvestlige USA for at få en lokal testopstilling til at fungere igen. Den står på en losseplads og behandler noget gas derfra. Endnu en spejderlejr, nu som arbejde, kan man næsten sige, hvor der også var brug for hittepåsomme løsninger, fantasi og arbejdsomhed, samt et vis mål af lederskab og kommunikation.
Her var vejret dog lidt anderledes: 30 grader (Celsius...) og fuld sol, der havde faktisk været tørt i over en måned. Og til tider et hint af en lidt dubiøs oduer fra det rådnende skrald. Ingen klagen herfra, men det er dog også rart at kommende hjem igen i fredags til lidt mere saltfrisk havluft og tempererede vinde.
Spejdertur til Indonesien
Skrevet af
| fredag, 31. marts 2017 kl 19:13
Stikord: Arbejde, svovl, svovlsyre, anlæg, viskose, industri, spejd, rejse, Indonesien
Sidste uge var jeg og en af mine kollegaer på tur med firmaet til Indonesien. En spejdertur vil jeg nærmest kalde det. Og i hvert fald kontrasternes tur. Vi skulle ud og måle på et svovlsyreanlæg lidt ude på bøhlandet på Java. Dette svovlsyreanlæg behandler en svovlholdig skyllegas fra et viskoseanlæg, som så bliver omdannet til ren luft i skorstenen og svovlsyre i syretanken. Svovlsyren er et råstof de skal bruge i deres proces, når de laver de her viskobefibre. Udover det og cellulose skal de bruge nogle andre temmelig ubehagelige kemikalier, bl.a. klorblegemiddel, kautisk soda samt svovlkulstof (en nervegift). Den sidste og noget svovlbrinte biprodukt (også en nervegift) ender i skyllegassen, som man så renser ved at lave til svovlsyre. Ja, det princip lyder jo nærmest som sød sol og sommer og røde roser og alt er mildt og smukt.
Nå, men efter at have brugte uger på at samle sammen og pakke og forberede og skrive op og forstå og blive vaccinerede drog vi af til Kastrup lørdag eftermiddag med alt vores grej og habengut. Så triller man rundt 2 mand begge med kuffert og computertaske, samt yderligere tilsammen 6 kasser med måleudstyr og sikkerhedsudstyr til at måle og færdes sådan et sted. Afsted og på business class via Istanbul med Turkish airlines. Vi havde kun 37 kg. overvægt i alt - gæt en pris - der var ellers "kun" inkluderet 50 kg. pr. mand på business. Og det må jeg sige, at man virkelig bliver vartet op i den sammenhæng, der er lækker menu og selv det tyrkiske flykøkken kan være ret godt, og man kan lægge sædet helt ned for at sove i sin egen lille bås, og der er rigtig god plads. Uanset, så sover jeg nu ikke godt på et fly, men vi kom godt frem til Jakarta søndag aften. Vejret på java er mellem 25 og 30°C og meget fugtigt, og det regner de fleste dage i marts, så det første vi stødte ind i var den her mur af varm, fugtig luft da vi kom ud af lufthavnsbygningen. Gudskelov er alt indendørs i Indonesien luftkonditioneret. Og det kan myggene ikke lide.
Man skal ikke ønske sig at køre selv i Indonesien generelt, og omkring Jakarta og på Vestjava står det udsagn med kapitaler og understregning og et par ekstra udråbstegn omkring. Trafikken er helt enkelt sindssyg, udover det er der naturligvis venstre-kørsel, og på en eller anden måde får de det til at glide - om end man må tage sig til hovedet eller holde sig for øjnene, når de kan køre sådan et par biler og et par scootere ved siden af hinanden i hver retning i færd med at overhale på hvad der i bredden minder om sådan en dansk vej på landet (ca. 5 m. bred?), bare med den forskel at der lå så deres huse og butikker og værksteder tæt langs vejen og at der var en god del fodgængere og ikke noget fortorv. Og hvis der er plads på vejen foran een eller ved siden af, så kan man regne med, at en anden bil eller et par scootere hurtigt fylder pladsen ud. Og der var mange, mange scootere, og dem kunne de fint have 1 m bred last bag på eller sidde to eller sågar tre mand på. Overordnet set jo ret brændstoføkonomisk. Dog ikke helt uden ulykker, for indimellem lå der lastvogne og biler i vejsiden med bunden i vejret, og udrykningskøretøjer så vi da også af og til.
Så hentet blev vi i lufthavnen, og hele ugen blev vi kørt ud og hjem mellem anlæg og hotel med chauffør og vogn fra anlægget, og så kunne vi samtidig studere omgivelserne på vejen (8 km i fugleflugt, 20 km kørsel, som tog omtrent 40 minutter). Indonesien er fattigt, Java er meget folkerigt, og det er tydeligt ude på landet - man synes, at man bare hele tiden kører rundt inde i en by i forskellig grad af slum. Det skyldes så, at når der er en vej og lidt plads på en side af den, så skyder der automatisk huse op langs vejen, men bebyggelsen går så ikke i så meget i dybden bort fra vejen på landet. Så bagved en eller to rækker huse tager småbitte marker, skov, sump eller jungle over.
Ude på selve anlægget havde vi på en ret nærværende, havde nær sagt hårdtslående, måde en opfattelse af, at både miljølovgivning, arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed måske kører efter en lidt anden standard end i Danmark. Man kan også sige, at de gik lidt mere op i at deres viskosefiber-fremstilling fungerede og gav et godt produkt, som de jo tjener penge på, end at det anlæg som behandler deres affaldsgas kører helt Spitze. Med videre. Over det meste af anlægget var der ligesom sådan en bagvedliggende em af det her svovlkulstof. Os to vesterlændinge gik rundt med portable svovl-gasalarmer, filtermasker og filtrerende friskluftudstyr i vores flammehæmmende arbejdstøj og svedte. Og alarmerne udlod da heller ikke at gøre os opmærksomme på forholdene, mao. de bimlede og bamlede snart sagt hver tredje minut, selvom det i reglen mest var for under ppm-niveau og lige i grænsen af hvad alarmerne kunne måle, dog lidt afhængig af hvor på området man var. Det baggrundsniveau virkede dog ikke til at være noget som de ansatte på anlægget gik op i, i hvert fald havde de gerne bare skjorte og hjelm på som beskyttelsesudstyr, og ingen filtermasker eller noget. Måske lidt institutionaliseret fatalisme på arbejdspladsen, måske et produkt af den fattigdom som de oplever, hvor man derfor er heldig, hvis man har et arbejde på det her anlæg, og hvor en arbejder bare er en maskine billig i drift, som man hurtigt kan få en ny af, hvis den holder op med at virke. Et par gange havde vi noget grum svovlgas der slog ned fra en skorsten, ja derude kan man køre gassen ubehandlet lige op i himlen og ud til fuglene og folkene uden at nogen ser skævt til det, og ved de lejligheder gik vi ned og væk fra svovlsyreanlægget, for det var ikke forsvarligt at arbejde ved.
Vi fik færdiggjort vores måleprogram på anlægget i slutningen af den sidste måledag vi havde, og havde ikke tid til nogen gentagelser, selvom vi fra start mente at vi havde afsat rigtig god tid. I reglen har man egentlig ikke god tid, når man måler på anlæg. På grund af nedbørsmængden og vejrliget var vi også nødt til altid at have overdækning over vores udstyr, som også skulle flyttes rundt og pakkes sammen indimellem, det kan ikke tåle vand når det er pakket ud, så her skulle der laves bivuak og overdækning og bindes knuder og laves anker, så det var noget spejd der var prøvet før, der her kom til sin ret. Men bl.a. fordi deres anlæg ikke kørte ret stabilt og et par gange (af to forskellige årsager) var nødt til at lukke for gastilførslen, måtte vi bruge en del tid på at vente. Det gav ikke mening at måle, før der var stabil drift.
Det var måske meget lærerigt at opleve, at det smukke princip nævnt i starten om at alt svovlet bliver fanget og ikke lukkes ud til omgivelserne og som står i beregninger og på flowdiagrammer, ikke altid holdt til virkelighedens prøvelser, i hvert fald ikke sådan som det blev gjort der. Uanset hvad var de utrolig gæstmilde mod os overalt. For mig var det også en oplevelse af det vi gør kan betyde meget derude, og at der også var god brug for en imødekommende, konstruktiv, fremadrettet og beredt mentalitet for at komme i mål med målinger - mao. duelighed opøvet som spejder. Meget apropos, det indonesiske spejderkorps er verdens største, 17 mio spejdere ud af en befolkning på 260 mio. Jeg havde derfor i den anledning taget mit Gilwell-tørklæde med. Vi endte dog ikke med at skulle lave spejderledelse med de unge indonesere, men vi kørte da forbi i hvert fald et par spejdergrupper på vejen og så også nogen af de små stormtropper med spejdertørklæder på, i gang med noget læring og relevant foretagsomhed i deres lokalsamfund. Det er spændende at se hvordan man er spejder i andre lande, og rigtig mange steder er det knyttet til at gøre noget nyttigt for andre lokalt og i omgivelserne.
For mig var det første tur til Asien, så nu er det da vinget af på listen. Jeg har heller ikke prøvet at betale 11 millioner for overvægt af indchecket bagage før, men det fik vi så lejlighed til i lufthavnen i Jakarta fredag. Lørdag middag var vi så sikkert hjemme igen, og steg ud i Kastrup i det fineste tidlige lune vårvejr som vi kunne ønske os.
God stil i sommeren
Skrevet af
| torsdag, 17. juli 2014 kl 00:25
Stikord: sommer, arbejde, ferie, rejse, spejder, Thurøbund, Finland, kroket
Jeg kan ikke huske, hvad der skete i juni. Ud over at jeg glædede mig til at få sommerferie, eller i hvert fald noget sommer, hvor der ikke var noget i kalenderen nærmest hver eneste aften.
Her i juli var jeg på sommerlejr med min spejdertrop ude fra Bagsværd og kom hjem for en uge siden. Vi har været på Thurøbund Spejdercenter, ja det ligger jo så på Thurø nede i det sydfynske arkipelagos. Og Thurøbund er et center der har fokus på søspejderaktiviteter, så der var sejlads på menuen, mest med joller og lidt med kanoer også. En fin uge, jeg fik sejlet rundt med en del spejdere, som fik lært om skøder og fald og styrbord og bagbord. Og vi havde da overvejende godt sejladsvejr - undtagen da vi skulle på sejladshejk ud af lejren, så her måtte bl.a. Yours Truly og andre raske tropsførere træde til og lave en plan B i sidste time (det er godt med lidt erfaring at trække på i slige situationer). Det reddede naturligvis dagen, som endtes med frugt og chokoladesovs på bål - hvem sagde at spejdermad nødvendigvis skal være kedeligt...
Ellers så er der arbejde på menuen som vanligt, men jeg bruger lejlighederne indimellem til bl.a. at svømme i sundet og sove udendørs, når det er muligt - det gør det i hvert fald sjovere at holde sommer uden ferie. Særligt i den forgangne uge har Sjælland haft det vældig lunt, og så må man tage agt i heden og svale sig i bølgen brun. I weekenden har jeg været på Nordvestfyn til fest og havde mulighed for at vandre lidt og nyde nathimlen langs Lillebælt.
Senere bliver der dog også en tur (som vanligt, kan man sige) til en finlandsk skærgård. Ellers starter jeg en sommer-kroket-turnering for bekendte her i København, og det er jo som bekendt et spil for gentlemen. Så må vi se, om ikke kalender-aftenerne bliver fyldt ud alligevel, når det kommer til stykket.
Frivillig i Fødevarestyrelsens EfterRETningstjeneste
Skrevet af
| fredag, 10. maj 2013 kl 14:43
Stikord: spejder, Spanien, rejse, FØSE
 Sidste weekend var der spejder-agent-tur udi de dejlige skove i Nordsjælland.
Kongernes Nordsjælland, skriver turistbrochurerne deroppe, og for os var det
Kongepingvinernes Nordsjælland.
Førevarestyrelsens efterRETningstjeneste (FØSE) havde indkaldt spejderne som ekstra
mandskab til at opklare og afhjælpe en speget sag: En terrorcelle ved navn Delta S
(ΔS) havde, efter den meget omtalte hestekødsskandale, sat sig for at forurene
det gode danske bacon med pingvinkød, som blev importeret fra det sydlige Polen, også kendt som Syd-Polen. Med store stigninger i entropien til følge!
Så Jyde-Anders (mig) fra Bagsværd Trop og en god flok ledere fra Frederikslund Trop
planlagde en større manøvnre for at spejderne kunne medhjælpe til
opklaringsarbejdet. Ergo måtte spejderne ud på en karaktér-styrkende hejk med agent-træningslejr, småpionering, klatring og vadning, hvor deres nørdede spejderledere rendte rundt i jakkesæt, headsets og solbriller. Og på de poster der blev spist citronmåner og drukket kaffe, tør jeg godt love. Og talt i koder.
De unge mennesker var nok lidt møre i sværen efter at have tilbagelagt til fods de i alt små 35 km. med masser af opgaver og bivuak-overnatning i skoven (og måske ikke så meget søvn) fredag til lørdag.
Lidt luksus var der dog mulighed for, så spejderne kom frem til familiens sommerhus ved Hornbæk lørdag aften, fik maden serveret, bivuakken var slået op og der var lejrbål og storskærms-video-debriefing om aften, og de fik åbnet pingvin-burene vha. kodebeskeder og at hacke sig ind på ΔS´ hjemmeside.
Det var rigtig skægt at planlæggge, det var mindst ligeså skægt at udføre. En god fantasiramme er rigtig sjov og nørdet for lederne, og hvis spejderne forstår
den er det da også ok, men ikke et krav. Det var jo rigtig dejligt at kunne bruge sommerhuset som en slags spejderhytte også - forhåbentlig har vi ikke generet naboerne alt for meget.
Denne weekend/intermezzo er der så mere spejder, dvs. klargøring og seddelskrivning og udpønsning af praktiske ting mht. årets sommerlejr med spejderne. I år går turen med troppene i DDs Mølleå Division til Kandersteg International Scout Centre i Schweiz, og hvis der er en ting der er sikker, så er det at udlandsrejser med spejdere betyder frivilligt administrationsarbejde for spejderledere. Hurra for frivillighed, uden hvilken fritid ville være noget helt andet (og nærværende).
Mandag er jeg en god uges tid på ferie i Spanien. I Madrid besøger jeg en kammerat fra Studentergården, som er udstationeret der for studeringer. Sidenhen har kusine Vibeke og hendes i øvrigt ligeså raske og pære-jyske ungersvend besluttet at gifte sig på Solkysten, så det må vi se hvad bliver for noget.
Naver - som forsker
Skrevet af
| onsdag, 4. juli 2012 kl 14:14
Stikord: arbejde, rejse, konference, forskningsråd, Roskilde, korsang
Jeg er for tiden på katalyse-konference (ja, igen) i München. Det er den årlige centertur i min forskningsgruppe, så vi er et helt hold folk afsted. Hvad skal man sige, det er kæmpestort og noget uoverskueligt, man prøver at få til præsentationer og postere, der virker relevante, hvad de dog ikke altid er - begge dele kan ofte også være uforståelige. Der er visse logistiske aspekter af konferencen, der ikke er løst særligt smart (f.eks. bespisning af ca. 3000 mennesker). Og man bliver træt af at være igang og rende rundt fra 9 morgen til 20 aften, særligt når man når i seng kl. halv et og står op for at tage morgenløbetur lidt i syv. Af ting der virker kan nævnes offentlig transport i München og lavere ølpriser. Óg at man kender efterhånden en del folk andre steder fra, med hvem det er vældigt let at komme i selskab igen.
Når jeg kommer hjem fredag er det næsten direkte på Roskilde Festival i 1½ dag, hvor mit kor med skønsang i kjole og hvidt skal underholde masserne i muddergrøften. Godt er ved Roskilde festival at have noget at lave det meste af tiden - ellers ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv (det er prøvet).
Jeg har fået svar på min super-katalyse-til-biobrændstof ansøgning hos Det Frie Forskningsråd, desværre et afslag, hvad jeg dog havde forventet med den relativt store søgning der er til forskningsrådene (jeg synes at huske, at normalt omkring 10% af de seriøse henvendelser bliver udvalgte). Så altså det var ikke lige min nål i høstakken, der blev udvalgt i denne omgang. Så må jeg prøve at se, om jeg kan få ændret og forbedret min ansøgning til næste ansøgningsfrist for postdoc-stipendier i starten af september.
Ellers ikke andet end at nu skal jeg snart have noget ferie.
Rundrakning
Skrevet af
| mandag, 28. maj 2012 kl 16:52
Stikord: Finland, Åbo, Brahe Djäknar, vår, Stockholm, Norden, korsang, rejse, studentersang
I de forgangne uger har jeg rejst en del rundt og været mere end almindelig kort for hovedet.
For 2 uger siden deltog jeg i et mægtigt jubilæum i Åbo, idet Brahe Djäknar fyldte 75 år, så tilbage igen og besøge mine glade sangerbrødre i Suomi, synge jubilæumskoncert i Åbo konserthus, og lørdag 12. maj være til en mægtig og vældig jubilæumsmiddag og sang og fest og efterslæb med ganske mange djäknar og gæster på fine steder i Åbo. Ja man kan endog sige at efterslæbet ikke rigtig sluttede, for kl. halv syv søndag morgen var det mest indlysende ikke at gå i seng men at tage i sauna og siden på picnic anderswo indtil kl. 12, hvor der var sillfrukost (frokost/brunch-agtigt dagen derpå). Og vejret var fint og krævede is sidenhen, og så var ishockey-VM Finland-USA. Efter det var jeg ikke nær så sprængfyldt med energi. Nå. Men det blev en god nats søvn natten til mandag.
Sidste weekend, det vil sige Kr. Himmelfartsferien, slog jeg nok egen rekord i at fare rundt i Norden. Men set bort fra det var det lysende, og det var den ferie, hvor skærsommeren kom til Norden. Far havde 60 års fødselsdag og holdt den Kr. Himmelfartsdag, 17. maj, og det blev fejret hjemme i Holstebro med både bål og brunch ved vandkraftsøen, stor middag ved musikteatret hvorunder megen syngen og musiceren, byvandring og at se på kunst i Holstebro midtby, togkørsel hos GamesOnTrack, og god mad igen derhjemme med højskolesang til ud på aftenen. Jeg og mine søskende fremførte tosserier digtet på De Nattergales "A ved a får mit gennembrud", vel passende til fødselaren.
Sidst på aftenen og næste dag gik det for mit vedkommende med ekspres og il til Stockholm, via et lift til Odense, tog til København, 3 timers søvn, endelig direkte tog fra Kastrup til caput Suecia (Holmia). Det var egentlig meningen at jeg skulle flyve og være udhvilet, men det er ikke så nemt, altså ellers udmærkede penge udsugedes af flyvinduet og gik ganske tabt, da flyselskabet landede på fallit i erhvervslivets store lykkehjul.
Nå, men i Stockholm besøgte Studenter-sangforeningen fra København sine sangerbrødre dér i Stockholms Studentsångerförbund, og den slags besøg ender vanligvis (og gjorde ligeså denne gang) i megen moro, sang og flere koncerter og gode fester og forbrødret skandinavisme/nordisme *. Ifølge traditionen i Sverige er studentersang karakteriseret ved de 3 F´er: Flickan, flaskan, fosterlandet (det har ikke noget med en dansk fagforening at gøre). Dog repertoiret der blev afsunget var bredere end det helt klassiske, men det var stadig særligt og vældigt at være ca. 70 sangere, danskere som svenskere om at synge mægtig mandskormusik fra nordisk repertoire.
Under deltagelse i stockholmernes vårbal havde et udvalg af ungsindede københavnere indøvet lidt nørdede sjov-og-ballade-numre, syntes vi selv, og der blev også leveret sjov og fimset pop igen fra svensk hold ved samme lejlighed, for sådan kan mandskorsang også være. Sjovt i Stockholm var også bl.a. at være på Bellman-byvandring med en svensk visesanger, Ulf Bagge, og se Gamla Stan og forstå livet og Bellmans musik fra den tid i rette ramme.
Her I pinsen har far og jeg været i sommerhus. Vi har hakket fliser op på badeværelsesgulvet færdigt og savet mere gulv op, og går og klør os i nakken for hvordan vandrørene er trukket under gulvet og hvordan man trækker nyt vand og slutter det ordentligt til det gamle vand. Ellers har vi nydt vejret og lavet mad over bål og spist god mad. Og siddet foran PC´en, kedeligt hva? (men ej uden med nogen snilde - mærk derpå - thi et bord kunne flyttes med computer ud på verandaen - udenfor og arbejdende på samme tid, hvad giver De?)
(*: Hans Hauge skrev for ikke mange år siden, at "nordisme" som begreb ikke findes og aldrig har gjort det, og at "skandinavismen" er død. Fuck you, skriver jeg. Løft snuden. Det turde modbevises. Finlands sag er vor.)
Rundt omkring
Skrevet af
| onsdag, 18. november 2009 kl 10:41
Stikord: konference, rejse, München, Delft, travlhed
Der har været stille på hjemmesiden på det seneste. Man beflitter sig med sit dagværk, og der har været rigeligt at gøre med det og de andre mange små gøremål, som jeg med flid får til at tage sig tårnhøje ud. Men jeg kunne nu forvente, at den stundende tid bliver juletravl, ja ikke bare det, men panik før lukketid. Så hu hej, bare det bliver jul i år, men det gjorde det jo sidste år, så mon ikke det går igen i år.
Jeg bliver sendt lidt rundt på kontinentet - nej, det faktisk er en fortalelse: Jeg sender mig selv rundt derpå. Jeg er lige kommet hjem fra 3 dages biodiesel-konference i München, med industrien og forskere og - bønder, såmænd (jamen, landbruget er også interessent i biobrændstofverdenen - de er så glade, så glade for det).
Så hvis jeg forsker i fremstilling af biodiesel, kan man vel godt sige, at jeg burde deltage i sådan en konference. Den blev arrangeret af den amerikanske sammenslutning af olie- og fedtproducenter med vedhæng, thi biodiesel laves primært af planteolier og fedtstof, og så er det jo klart, at alle de rødder vil promovere brugen af det flydende juice til din dieselmotor. De bilder sig vist også ind, at det er bæredygtigt, stadset - det kan nu godt debatteres (eller disputeres). Men det var sgu sjovt at se, og der var en del spændende ting at se og også nogle nye ideer, der begyndte at spire på turen. Nu må vi se, hvordan de så ser ud, når jeg kigger på alle notaterne igen om en måneds tid.
Und München ist ja auch einer sehr sehr schöner Stadt, dem man gern bereisen darf. Der vil jeg gerne invitere en mage, om lejlighed byder.
Fredag tager jeg så til Delft i Holland og besøger et par gangfæller (nu hinandens kærester) fra psykopatgangen, der nu er udstationeret dernede på noget Ph.D.-udlandsdims forskning. Det kan vel rimeligvis fremdrages, at hvis jeg selv gerne vil have besøge i Finland, så må jeg jo vise, at jeg også selv er klar til at begå mig i den dyd. Og jeg nemmer, at de også godt kunne savne lidt selskab derhjemmefra.
|
|
|
|
|
|
|
|
