|
|
blog
Talvi kevääksi
Skrevet af
| søndag, 20. april 2014 kl 18:56
Stikord: spejder, familie, påske, forår
Siden sidst, i tiden hvor vinteren bliver til vår (som det finske i toppen betyder, ved anvendelse af agglutineret finsk kasus translativ) har der igen været stille på hjemmesiden og gang i gaden ellers.
Først i marts var jeg på weekendtur til Aalborg og besøge Jacob og bese hans kollegium samt den spændende bynære natur. Ligeså var der en stund til at besigtige den gamle by, og trods værtens berettigede tvivl så lå der både slot og renæssancebygninger og et godt nok halvlukket museum, og der var et godt spisested, så der var lidt af hvad man såmænd nok kunne kalde kultur. Jeg skal nok tage min 9000-mobning af "Danmarks svar på Manchester" af plakaten eller op til revision.
Desuden kunne jeg efterfølgende besøge min finlandssvenske sangerbror fra BD Johan Nyman, som er udstationeret i Dronninglund. Her ligger, på Dronninglund Slot endda, et indlejet center under nordisk ministerråd som hedder hedder Nordisk Velfærdscenter, hvor han så arbejder som IT-blæksprutte. I aldeles statelige rammer, må man sige, og i et lokalt naturområde som er _meget_ misundelsesværdige. F.eks. har han 10 minutters gang for at komme til arbejde, gennem en park forbi vandmøllen rundt om mølledammen gennem skoven over marken. Og Dronninglund storskov ligger næsten i baghaven. Jeg længes dog lidt mod vandkantsdanmark, som man kan læse.
Starten af april var der divisionsturnering for de blå spejdertroppe i Mølleå division, herunder min egen trop (Bagsværd Trop). Jeg må sige, at mine egne spejdere er begyndt at oppe sig lidt, de var slet ikke så ringe til at lave lejrsport eller træarbejde, f.eks., som man nogen gange gerne kunne have fået indtryk af. De vandt ikke, men måske er der varslet nye tider. Temaet for divi´en var Charterlejren, og den lejr lå derfor idyllisk ned til Furesøen, øhhh, Solkysten, så spejdernes opgaver var pakket ind i Ibiza og grisefest og strand og middelhavscharme og turistbrølere. Hvor passende, når vejret var gråt og småblæsende og lidt regn - thi når solen den forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg... Det var mig der var hovedankermand på den tur, og det voldte lidt administrative pligter op til afviklingen.
Hvor skønt er det ikke nu, at aprilvejret sidenhen er vendt og at solen stråler fra en skyfri lysblå himmel? Her i påsken og indtil nu har jeg været sammen med familien, for først fór vi til påskefrokost med nærmest alle theilgaard´erne i Østjylland, og sidenhen har vi været i sommerhus og rydde færdig efter vores stormfald i oktober. Man må sige at det er en fornøjelse at gå i haven under den slags betingelser, og i skrivende stund kan jeg sidde udendørs i solskinnet på verandaen med laptop på bord og kaffe i kop.
Og nu er det lige før. Bøgen springer snart ud, den er nærmest på spring (i hvert fald lige ved vores sommerhus). Birken ringler med rakler og nye fine lysegrønne blade. Fuglene kvidrer så lysteligt og landet grønnes. Igen på tirsdag er det så på arbejde igen, og blandt meget andet er det nu også en lyst at gå på arbejde omgivet af Mølleådalen, der også springer ud nu.
Foråret så sagte kommer
Skrevet af
| onsdag, 7. april 2010 kl 10:37
Stikord: Finland, Åbo, påskeferie, sommerhus, forår, familie, farmor
 I går kom jeg tilbage til Åbo med flyvemaskinen efter en hyggelig (men for kort!) påskeferie derhjemme. Jeg kunne sandt for dyden godt have brugt lidt flere feriedage i Danmark. Det var rigtig sjovt (men tungt) med motorsaven og træerne, der måtte ned, og det var også rart at være hjemme i familiens skød. Selvom mange af ungerne sad foran deres egen skærm eller legede med deres tog. Farmor inviterede os til påskefrokost i lørdags, men undervejs i forberedelserne inkluderende indkøb af en pakke karrysalat væltede hun på cyklen, og det var nær gået rent galt. Vi måtte en tur på skadestuen, og hun har slået sin bækkenknogle. Hun skal passe på sig selv, skal hun, og huske at bede sine beredvillige børn og børnebørn om hjælp, synes vi.
Isen på Aura å er nu væk. Helt væk. Og farven er som den store, grågrønne, grumsede Limpopo-flod, og det er en flod, den er 25 m. bred ved Domkirkebroen. Og nu flyder slammet og skummet ovenpå, og hvad end der ellers har ligget på floden i hele dens 70 km lange løb.
Der er ikke så mange sne-bunker tilbage, men de der er, er meget sorte og fulde af grussten fra underlaget. Man har ikke ligefrem lyst at boltre sig i det. Og vejret er sådan lidt gråt i gråt. Foråret savner mere sol og mere søndenvind her i Åbo, det savner sådan set også lidt mere varme end 4 grader midt på dagen.
Men nu er jeg tilbage i Finland, og den skal have fuld gas. Så forvent ikke så mange frontberetninger, for der er blevet serveret et stort fad med arbejde i laboratoriet her.
På lørdag skal vi synge kvartetsang til Brahe Djäknars kvartetkonkurrence, og vores kvartet hedder Udlændingekvartten, da den består af 2 finner, en svensker og en dansker. Udover pligtstykket (Böljen sig mindre rör, Bellman), har jeg foreslået et dansk stykke i lyrisk stil (Udsyn mod aften, Svend S. Schultz), som jeg på mærkværdig vis lykkedes at få dem til at ville synge uden nogen sværdslag. De er ikke rigtig kloge. Men så må jeg nok hellere lave en udtalevejledning. Når de forsøger at tale dansk her, lyder det mest som en blanding af gutterale brummelyde.
Beskæring og nedstyning af buskads
Skrevet af
| fredag, 2. april 2010 kl 18:54
Stikord: Finland, Åbo, besøg, påske, ferie
 Anders Tubring og Steffen Thurøe besøgte mig i Åbo i de forgangne dage startende fra i fredags, sådan lidt forskudt, men overlappende hverandre. Vi boede da til tider tre mand høj på mit lille værelse - atmosfæren derinde efter hver overnatning har sikkert været sundhedsskadelig. Men det tog en lille håndfuld dage at have barylerne på besøg, og det var godt at vise dem også, hvordan det hele fungerer.
Vi inviterede finnerne som jeg har sunget i kvartet med ind i Domus på en gang flæskesteg med det hele og æblekage til dessert samt ikke at forglemme dansk snaps (Dr. Nielsen - det gled lettere ned end Gl. Dansk, skal jeg sige), og dertil et opgør i Skeppsredarna från Gamla Carleby. Derfor kvitterede finnerne og jeg ved skiønt at udsjunge drikkeviser på svensk, finsk, tysk og dansk, så Steffen og Anders jo nok kunne få et indtryk af, hvad det her kor Brahe Djäknar bl.a. duer til.
I øvrigt spiste vi grillet steg fra grillhuset og vikingesteg fra vikingerestauranten Harald - et helt sværd med vildt i form af vildsvin, ren og råvildt, og til dessert fik man røgis med tjæresauce - jeg anede ikke, at man kunne komme tjæresmag i is eller mad, men der ser man, eller så.
Ellers var vi på marinhistorisk museum og se, hvordan vinterkrigen udspillede sig til søs og i Åbo, og hvordan svenskerne de sidste 400 år fik klø til søs undtagen med hjælp, naturligvis, forstås, fra de mere søvante finner. Vi var på vandring rundt i byen og alle seværdighederne og statuerne af helte og sportsfolk og marskal Mannerheim, selvfølgelig. Og allervigtigst var vi i Uittamo i badstuen og ude og bade i den iskolde fjord, hvad gutterne selvklart kunne mærke og erkende det helbredsfremmende i.
Anders Tybring tog hjem tirsdag, mens Steffen Thorøe og jeg rejste sammen hjem til Dannevang onsdag eftermiddag, sådan på rigtig æfte påskeferie, og mens Steffen tog hjem til familien i Sønderjylland, blev Anders kidnappet af mor og far og kørt til sommerhuset i Hårnbæk, hvor der ventede fast arbejde med træfældning og motorsav. Onsdag, torsdag og fredag har handlet mest om at forbedre udsigten ud over engen (Pandehave ådal), og dertil må der aktivt skæres ned. Skæres hårdt ned, faktisk.
Og motorsaven har fået lov til at bestille noget i de forgangne dage nu. Vi har nedlagt en god del birketræer og 4 lidt vel voksne grantræer (ca. 15-18 m høje), og der er blevet trukket med reb og stabbet og savet i fine små stykker, og nu har vi brænde nok til de næste 2-3 år alene i birk. Nu har vi fældet træer for både naboen og genboen og ejerlauget, og jeg har fået øm ryg, arme og fingre - jeg har det nærmest, som havde jeg klatret i klipper en hel dag. Det er hårdt at lave fysisk arbejde, uha uha.
I morgen kører vi hjem til Holstebro via farmor og holder mere påskeferie, derefter retur til Djævleøen mandag og så er det retur til Åbo tirsdag morgen. Forhåbentlig er sneen så også væk i Finland, selvom jeg tvivler, for jeg trænger sådan til forår og lidt sol tak - her i Hornbæk lige nu er det hele så solrigt og nysseligt og klar til forårets udspring. Og fuglene kvidrer.
|
|
|
|
|
|
|
|
