theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Ved juletid og vintersolhverv

Skrevet af | onsdag, 23. december 2020 kl 00:05 | kommentar [-1]
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv


Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.

Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot. Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.

Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst. Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.

Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.

I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.

Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.

F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.

Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:

Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.




som året går, skal vore sind

Skrevet af | lørdag, 7. november 2020 kl 23:11 | kommentar [0]
Stikord: nyttehave, syltning, efterår, covid-19, spejder, ledelseskursus


Det er efterår. Skyerne gråne, løvet falder, fuglene synger ej mer.
Det har været en sær have-sæson. Nu har havearbejde jo været noget af det ikke bare socialt acceptable men også mulige i disse sære og deprimerende virale tider.
Bærrene gik rigtig godt i år, også jordbærrene. Bønner og løg det spillede. Men vores kartofler blev ikke som ønsket. Måske er det for dårlig hypning eller snarere for lidt gødning. De bliver melede og grynede og koger let ud og smager kedeligt. Det bliver så ikke til de dejlige nykogte kartofler, det burde ellers være selvskreven sommerspise for så lækre sorter som exquisa og asparges, men istedet til efterårs-fritter og til en hel del kartoffel-porre-suppe.
Hvad gør man med de overskydende og alt for store spidskål? Man sylter dem. Og bjerget af rødbeder?. Syltet. Alle bærrene, for længst syltet, og selv æble-havtorn syltet blev det til i år. Den nære familie er ved at være på overload med syltevarer, men der er rigeligt på lager endnu. Kål, jordskokker, selleri og porrer står endnu som de sidste dybgrønne spraglede, flagrende faner og vidner om at havesæsonen, så sært og naturstridigt det end lyder, ikke endnu er slut (den fortsætter jo for den tidligere så livsvigtige kåls vedkommende hen over vinteren, men mindre intensivt).

Det var nok et fjernt og urealistisk ønske at al virusvirakken og aflysningerne af meget af det større og udadgående sociale liv var ovre efter sommeren, og nu er vi blevet kaldt ind, så at sige, til kampens 2. halvleg. Vi må se, hvor mange halvlege der er i den kamp. Jeg er blevet sendt delvist hjem igen fra arbejde igen, og så sidder man jo der. I det mindste ikke permanent, selvom der kom en lille "omstrukturering" forbi vores biks for en måned siden. Jeg er med endnu og der er svovl, der skal renses ud af gas, og det er jo det vi gør. I teorien kan ingeniøropgaverne klares fra hjemmekontoret, men det ER sinmpelthen traurigt ikke at møde kollegaerne. Derhjemme mangler jeg det sociale leben, som også er en del af en arbejdsplads. Der skal arbejdes for den del også, når man arbejder hjemme.
Men, så har jeg dog nået at komme i haven i dagslys i hverdagene og få gravet noget og luget ukrudt, og det har vel også lidt ret. Sort muld ligger klar til vårens såning.

De manglende sociale kontakter synes jeg gør mig trist og mere apatisk. Jeg har brug for socialt liv, nærvær og samvær, og det er der ikke så meget af, når man har bundet det op på fritidsaktiviteter, der bliver skåret ned. Jeg savner det normale. Jeg savner Mølleåsejlads og Nathejk, divisionsturneringer og korpsrådsmøder. Jeg savner at gå i byen. Jeg savner at synge i kirken. Jeg savner fælles morgenmad i afdelingen på arbejdet. Jeg savner at man må give hånd og kram. Røre hinanden (altså, ikke på den der metoo-måde...).
En succes dog: Det lykkedes at få afholdt vores Ledelseskursus om spejderledelse af voksne frivillige i oktober, omend fremmødet ikke var helt så stort som normalt. Vi havde kun to måneders tilløb fra lige efter sommerferien, og nu lykkedes det heldigvis denne gang (i foråret blev det corona-aflyst). Super dejligt at lave spejd og have bidraget til at gøre en forskel sammen med andre, for at andre kan gøre en endnu større forskel. En forskel der gør en større forskel, det må være udvikling a la Gregory Bateson.



Folkevandringssang

Skrevet af | søndag, 5. april 2020 kl 09:48 | kommentar [0]
Stikord: forår, vandring, vår, cykling, sko, nyttehave, udgangsforbud, coronavirus, Covid-19, hjemmearbejde


Hvem sidder dér, bag skærmen, med musen i sin hånd? Ja, det gør halvdelen af Danmarks befolkning, såmænd. Og mig med. Derhjemme. Udadskuende. Når man slider og sidder (derhjemme!) dag og nat, og dermed for min del kun sidder og slider på sin dertil indrettede flade mås, så skal der noget motion til. Den her arbejdsform har potentialet til at lægge grunden til nogle gode livstilssygdomme. Men det kan da heldigvis blive til nogen gode kilometer på landevejene og skovvejene hver anden-tredje dag. Nu lokker atter de lange veje - og jeg har flikket de gamle sko: Jeg ved ikke om visedigteren Sigfred Pedersen ville have bifaldet flikningen af mine gamle cykelsko, se billedet. Men - med gaffertape og strips, linolie og wienerkalk - så kan man reparere det meste.

En anden udgangstilladelse er jo nyttehaven, som nu kommer til live. Rabarberne er spiret rigtig flot frem nu. Så vi har der ellers luget og pløjet og harvet til den store guldmedalje, jeg håber at vi er mere på forkant med ukrudtet i år en sidste år. Vi har nu udplantet de forspirede kartofler, de var allerede langt fremme. Samt vi har sat et asparges-bed (første høst om tre år... !!!). Og nu er der så forspiring af en masse andre vækster til udplantning i maj. Dejligt at gå derude og arbejde i det her forårssolskin.

Det er en mærkelig vår - nu er vejret slået om fra 5 måneders frontpassager og blæst og vand vand vand henover vinteren, og i øvrigt ganske milde temperaturer, og til det her smukke solrige højtryks-vårvejr med sydlige og østlige vinde. Så med det vejr nu, som lykken os belønner med forårshimlens blå, så vil hele Danmark (måske hele den nordlige halvkugle?) gerne UD. Jeg må sige, at jeg trænger til det. - Og så er det, at der er corona-stuearrest, så det kun går i minimale forsamlinger, ja sådan set helst ensom. Det er den faste legeaftale. Den atter indadskuende vandring. I København er gang- og løbestierne rundt om søerne ensrettede for at minimere kontakt mennesker imellem. Hvilket viralt antiklimaks.

Men nu tager jeg på to dages vandring på Skjoldungestien, rygsæk på ryggen, shelter og bål og røg, det må være tilpas på afstand og i anstand.



På min pind

Skrevet af | torsdag, 8. august 2019 kl 22:33 | kommentar [0]
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, Åbo, sommer


Over Østersøen kom min sejlads helskindet, om end på kryds.
Siden ind gennem skærgård og sommerøer, sol og blæst, klukkende vand, klipper og skove.
Og vel ind til fastlandet og Åbo, med gensyn og haveygge.
For siden at vende hjem til København, først med færge og så (nat)tog, i den rosenfingrede dagning.
Og tilbage til sliddet, ora et labora.
Meget at gøre, meget at forberede.
Det er blevet høsttid i haven, og der er masser af grøntsager.
Ellers prøver jeg mest at nyde det sidste af sommeren.



Indeblæst i sommeren

Skrevet af | tirsdag, 9. juli 2019 kl 19:59 | kommentar [0]
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, syltning, spejder, sommerlejr


Indeblæst i sommeren Endelig ferie for mig, og endelig. Haven bugner med bær og kartofler, og i år har vi ikke helt så store problemer med tørke og vandmangel som sidste år. Til nu har jeg syltet anseelige mængder jordbær-rabarber-marmelade og ribsgele, som jeg lige nu må prøve at få afsat. Turen kommer siden til solbær og måske andre (vilde) bær, og nu er jeg løbet ind i et kapacitetsproblem, for jeg er løbet tør for tomme glas at hælde syltet i.

Sidste uge, den første ferieuge, var jeg på sommerlejr med spejderne. En sommerlejr-turné, faktisk, med 3 forskellige sommerlejre på en uge - først mini-spejderne på Gurredam, siden mikro-spejderne ved Hvalsø, sidste junior-spejderne på Falster. Når man ikke er leder for ungerne, men for de andre spejderledere, så kommer man ikke umiddelbart på sommerlejr med nogen spejdere. Det gjorde jeg ikke sidste år og fik abstinenser. Så I år måtte der tages revanche, så jeg inviterede mig selv på besøg på sommerlejrene hos de tre aldersgrupper, der alligevel skulle afsted i den samme uge.
Det var rigtig herligt at være afsted, og en god mulighed for at lytte til de ledere, som faktisk har noget med ungerne at gøre, assistere dem med stort og småt og i øvrigt påskønne den indsats de gør.

Denne uge og lidt af næste er jeg på sommertogt med Cabane III - Fredrik Sandströms havkrydser på 38 fod bygget helt af træ, som I år fylder 50 år. Båden blev bygget til Fredriks farfar, ejedes siden af Fredriks farbror og nu af Fredrik. Første sejlads var Gotland rundt, netop i juli 1969.
Fredrik holder båden på skikkelig vis, bl.a. har den i år fået ny dieselmotor.
Årets sommertogt har været forsøget på i løbet af 4 uger af nå frem og tilbage til København. Båden har sejlet jorden rundt 3 gange, så en tur ud Østersøen klarer den nok. Somme vil mindes, at dette også var en tentativ plan for godt 2 år siden. Denne gang har jeg ikke været med på udrejsen, men kun på hjemrejsen, som jeg er påmønstret halvvejs. Der har nu udspillet sig et mindre deja vu. Ekspeditionen er glad startet ud fra den finske skærgård og sejlet mod sydvest, men blev efter udfærden til åbent hav nu ramt at ganske hårdt vejr. Så den er ikke nået helt så langt som til København, pga. hådt vejr og modvind i små to uger.
Og apropos Gotland rundt, så måtte knapt halvdelen af bådene i årets Gotland-rundt-sejlads udgå, og det er da også her båden er nu: I fredags kom så beskeden, at jeg ikke blev hentet i København som oprindelig planlagt, men skulle påmønstre Cabane III søndag aften, altså i forgårs, i Visby på Gotland. Så Øresundstog, lenstrafik bus i Småland og sidst færge til Visby. Det er altså her ekspeditionen er vendt denne gang.

I går kom vi lidt afsted på hjemfærden mod Finland, besætning tæller nu Fredrik og Annika og altså mig (to er nu mønstret af igen). Og faktisk ligger vi lige nu i samme havn, Lickershamn, som vi ankom til og var indeblæst i for 2 år siden efter en mandhaftig sejlads fra den finske skærgård. Og vi har også været aldeles indeblæste i dag med gråvejr, byger og 13 m/s, hvilket ikke rigtig er lempeligt.
I morgen tidlig onsdag morgen ser det ud til at vi farer afsted mod N-NØ, og forhåbentlig rammer vi Åland eller den finske skærgård - ikke alt for hårdt - torsdag aften.

Er det ferie? Helt vanlig mageligt er det jo ikke - og det er jo noget under vejrgudernes nåde hvad jeg gør



Ode til den yndige forårstids komme

Skrevet af | lørdag, 18. maj 2019 kl 12:08 | kommentar [0]
Stikord: nyttehave, maj, sejlads, psykopater, korsang


For en gangs skyld har jeg ikke planlagt noget som helst i denne weekend, ja dvs. hele bededagsferien, bortset lige fra at vi sang våren ind torsdag aften på Kastellet med Studentersangerne. Der er så rigeligt med hængepartier at banke i mål i øvrigt. Meget rart på en eller anden måde.
Nu har vi så næsten fået plantet og sået og klargjort det sidste i nyttehaven for i år, der er udlagt vandingssystem til kartofler og jordbær, der er net og næsten alle bærrene. Og Anders x 2 har fundet en tredje kompagnon der nu er med, hun hedder Signe.
Det er utroligt så meget man holder øje med vejrmeldingerne, når man har køkkenhave. Nu er der jo ikke flere millioner på spil for os i tabt høstudbytte. Det føles dog alligevel sådan, at nu har vi investeret vores penge, men langt mere vores tid og kræfter, i at få noget skabt og forædlet - og så skal det klart nok også give pote. Og et sært forårsvejr siger somme, hvor april var varm og maj har været kold til nu (hagl og slud i start maj i København...) - men det er vel indenfor normalen af hvad man kan vente af klassisk gammeldaws dansk vejr udspændt mellem høj- og lavtryk.

I min sejlklub S/K Lynetten har vi nu langt om længe fået klargjort vores to delebåde efter vinteren, så vi kan begynde at komme ud på vandet i dem og jeg kan begynde at invitere andre med ud på, øh, prøvesejladser, Sidste weekend sejlede jeg så med nogen af æres-psykopaterne til Hven, ja det er altså de gamle kollegie-kammerater fra Studentergården anno dazumal, og her grillede, hyggede, skålede, sang (sømandssange) og overnattede vi. Vinden frisk fra NV og i blåt humør, så det var en kamp og et hårdt kryds at sejle derud fra Lynetten - det føltes som om både strøm og vind satte os 1 skridt tilbage, hver gang vi kom 2 skridt frem (eller snarere √2 skridt frem). Sådan er det nogen gange at sejle på kryds. Til gengæld holdt vindretningen nogenlunde og vi havde en herlig og hastig sejlads hjem for rumskøds brise (dvs. "med rummelige skøder", altså når vindretningen er agter for skibets tværplan og skøderne til sejlene således er rimelig slække).

På onsdag holder vi koncert med Studentersangernes Forkor og venne-kvartetter, det er på Studenterhuset i Købmagergade, så der er en mulighed for at lytte på følsomme mænd der synger cabaret/revy-viser, ækel pop, sjælere, arbejderklage, våde drikkesange og djærve sømandsklange - Guck mal hier.



Høstsang

Skrevet af | tirsdag, 23. oktober 2018 kl 23:56 | kommentar [0]
Stikord: nyttehave, sommer, efterår, ledelse, syltning, Stevns, sejlads


Sommeren slut. Huske at glemme, uafbrudt. Lyset væk. Cykellygte, ansigtstræk. Viskes ud i en andens blik. Lyden af skridt der gik.
Nej, den sidste rest af sommerens overdådigt varme vejr er nu omsider blevet fejet bort af frontpassager og nordvestenblæst. Varmt og urimelig tørt er det nu ikke mere. Det er forbi med gøgevejr, og fuglepjat i grene, og pigetræk bag bøgetræer. Nu fryser man alene.
Også i nyttehaven er høsten kommet. Marken er rimelig mejet, så at sige, omend kålen står tilbage, ja dens sæson er jo nu oprunden, sammen med vinterukrudtet og de nøgne solbær- og ribsbuske. En rig sommer og rig høst det blev, med mange bær (grundet megen vanding) og nu deraf en hel masse syltetøj. Jeg har forsøgt at stoppe mine omgivelser til med squash- og græskarkager. Og megen æblegrød er der da også blevet kogt og frosset ned til svære tider, i vor lade, på vor lo.

Men en "indian summer" fik vi dog lov at nyde for et par uger siden med sommervarme og solrige dage, og det faldt så heldigt ud for mig, at jeg nød den en weekend på vandring langs sydsjællandske skove med tre sangerkammerater. En god udetur i sheltere og med mad på bål og helt forrygende efterårsvejr.
I lørdags var jeg med mine forældre og søskende (mors fødselsdagsgave) på Stevns, hvor vi spiste frokost på Rødvig kro, og siden på Stevnsfortet over og under jorden, kaffe og kage og spise middag hos LB og Christina. Årets nok sidste tur på Sundet og en tur rundt om Hven kunne nydes i søndags med familien Fock.

Noget nyt sker dog også, jeg læser projektledelse på DTU en aften om ugen dette efterår. Foranlediget af mit arbejde, faktisk. Det er ret sjovt og lærerigt, og det er også ret skægt at møde nogen andre mennesker ude fra den rigtige, rigtige verden, der gudskelov ikke alle er ligeså nørdede som mig, og som har deres egne projekter at slås med.



Skovbrug, agerbrug

Skrevet af | søndag, 21. februar 2016 kl 21:35 | kommentar [-1]
Stikord: agerbrug, skovbrug, skovning, have, nyttehave, familie


Den nu snart forgangne weekend har været med mine søskende og forældre og mormor i sommerhuset i Villingebæk, hvor vi har gjort en solid indsats for at pleje grunden, som det hvert år foreskrives, da årets løb har sin lov: Træer vokser, træer skygger, træer svajer og træer vælter i efterårsstormene, og derfor må træer beskæres og træer fældes og saves, kløves, stakkes. Det giver en masse dejlig biomasse, som vi siden hen drager stor nytte af at omdanne til CO2, H2O og aske i vores pejs, mens vi kan sidde i sommerhuset og holde varmen og spekulere på hvordan vi kan få endnu bedre udsigt og skaffe mere biomasse til pejsen. Nærmest en slags perpetuum mobile.
Så vi har skåret og flækket og regeret på grunden, og nu føler vi os bedre stormsikrede. Og vintersikrede, hæhæ. Udover det har vi også spillet brætspillet Power Grid om at købe kraftværker og sætte strøm til byer og fyre en masse fossilt brændstof af, så det er et spil, som alle ingeniørerne i familien kan forholde sig til på et meget praktisk niveau. God mad og en lille fødselsdagsfejring havde vi også lov til at få.

Det har været dejligt at se min familie igen - det er godt at jeg de senere år har set dem alle noget oftere end jeg gjorde for f.eks. 10 år siden, da jeg studerede, og det er selvfølgelig smart at være tvunget til at være fælles om at holde sommerhus-urskoven i ave.

Af berigende begivenheder i en nær fremtid skal jeg bl.a. gøre noget ganske agrart, nemlig havegravning og klargøring af årets havehold. Jeg er sammen med min gode ven KK og hans bror og deres familier om at holde en nyttehave i Sundby, vi har i år 100 m2 som skal under plov, og det skal blive til rødder og knolde og bær og kål på forskellig vis.

Man kan ikke sige, at det ligefrem er professionelt og kost-effektivt landbrug som vore mere erfarne familiemedlemmer med rigtig landbrugserfaring ville dyrke - "hah, det er da spild af jeres tid" - og det kan man rimeligt nok grine lidt af at ellers højtuddannede symbolanalytikere (læs: halvstuderede røvere og nørder) går og bruger deres dyrt opsparede fritid på. Men selv sådan nogen, måske netop sådan nogen, kan have brug for havebrug og jordforbindelse. Og så må man jo kalde en spade for en spade og gå ud og grave i den fede amagerkanske muld.

Voltaire sluttede sit lille scriptus "Candide" med ordene: Man skal passe sin have. Så det har vi gjort og gør.



Vi sletternes sønner

Skrevet af | lørdag, 6. juni 2015 kl 18:50 | kommentar [0]
Stikord: familie, musik, have, nyttehave, venner


Sammen med min kollegiekammerat Karl Kristian og hans bror er jeg blevet introduceret i et treenigt fælles havehold, idet de har 3 lodder á 50 m2 over plov i Sundby Nyttehaveforening - en hektar med parceller for små bondeknolde som os, der har det bedst med jord under neglene (og i hovedet?). Utroligt at selv universitetære nørder kan have en sådan trang til at rode i jorden, men som Voltarie sagde, man skal passe sin have.
Så NU er der blevet pløjet, harvet, sået og hyppet, og siden skal vi luge og vande (mere). Og mon vi får stunder til også at høste det alt sammen - i det tidlige vår trak vi både gulerødder, kartofler og porrer op fra sidste år, og hvilken dejligt suppe de blev til. Helt naturligt er der med vores sans for optimering, produktivitet og orden begyndt at gå konkurrence i at få det største udbytte (fold) og den mest velluget planerede jord. Svært at få tid til at vinde den konkurrence, når man ligesom har alt andet at passe det daglige. Men der plantes og høstes TÆT og HELT ud til skel.

I torsdags holdt søster Anne Louise sin afgangskoncert på Musikkonservatoriet i Esbjerg. En meget flot, må jeg sige, og godt besøgt koncert. Vi fik lejlighed til at høre noget musik, som jeg i hvert fald ikke har hørt hende spille før. Bl.a. spillede hun en duet med pianist, som var rimelig avantgarde kompositionsmusik af Poul Rovsing Olsen. Desuden satser af Per Nørgård (jeg anede ikke at han har lavet musik for accordeon), og noget fint fint og melodisk arrangeret Max Reger, dertil anden teknisk og fin musik af f.eks. Anatoly Kusyakov.
Så hun er blevet kandidat nu og endda noksom med bravour, vil jeg sige. Og nu starter der noget nyt for hende, hvor der ikke længere er faste og satte rammer - og meget skal opfindes og arrangeres, og ens eget initiativ bliver pludselig en nødvendig drivkraft. Meget spændende hvad hun vil gøre.

Efter det har jeg været et par dage hjemme med mor og far og nydt stilheden og roen på Uhresøvej og gået en lang tur med far i min ungdoms og barndoms baghave, i skoven hvor jeg rendte rundt som spejder, før jeg flyttede til København.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005