theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Ved juletid og vintersolhverv

Skrevet af | onsdag, 23. december 2020 kl 00:05 | kommentar [-1]
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv


Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.

Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot. Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.

Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst. Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.

Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.

I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.

Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.

F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.

Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:

Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.




En bagklog dagbog fra en afkrog - julen 2014

Skrevet af | onsdag, 24. december 2014 kl 11:55 | kommentar [0]
Stikord: jul, nytår, julebrev, arbejde, spejder, kor


Julebrevet i år bliver min beretning her på siden. Det har ikke lige passet ind at nå at sætte sig og nedfælde tanker/døgnrapport over det nu forgangne før nu, og det harmonerer jo slet ikke med udbringning af julepost. Travlheden åd dagene før jul. Men nu i år kan vi magelige lønmodtagere muntre os ved at have såkaldt arbejdstager-juleferie (altså hvor helligdagene ikke falder sammen med weekenden), så jeg drager nytte af det med at holde to ugers sammenhængende ferie her mellem jul og nytår.

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal se tilbage på året i år. Indefra betragtet synes jeg ikke, at jeg har foretaget mig væsentligt nyt, og så kan man jo bare duplikere sidste år juleberetning. Men lidt nyt er der da.

Det har været sundt for mig at få nyt arbejde i industrien. Og der er mange ting, som jeg ikke har gjort før og er urutineret udi, som jeg nu skal til blive bedre til. På Topsøe har man projekter, hvor man er sammen om at sparke bolden i mål. På universitetet stod man mere alene med tingene, dog ikke forstået på den måde, at man så selv bestemte - det var mere ansvar uden den helt ækvivalente grad af frihed. Men jeg synes egentlig også, at jeg er blevet roligere, gemytligere og væsentlig mindre stresset. Universitetet er på den måde projektært for sine yngste ansatte (phd´er og postdoc-forskere), som hele tiden skal tænke i publikation og i det næste projekt. Og ikke så meget i substans eller fordybelse, eller ikke så meget som man kunne have håbet. Man kan blive lidt forjaget af den slags, af den såkaldt "projektære forbandelse", hvor alt er åbent og intet er fast. At få noget fast grund på Topsøe er også derfor en lise for mig, og jeg har kunnet tænke mere langsigtet i år. Det har givet plads til en smule omtanke på hvor man vil hen med det man render og laver. Og det er egentlig rart.

Jeg kan også se tilbage på et år, hvor en efterhånden noget bedaget Studenter-sangforening holdt jubilæum (175 år). Der er blevet opført ny sang og musik og poesi til lejligheden, og sunget er der blevet, en hel del rundt omkring. Det er ikke helt dårligt, eller det var det i hvert fald ikke alt sammen, så lidt sammenhængskraft har vi da bidraget med.
I år var året hvor der blev flere og flere spejderopgaver. Men jeg har også oplevet en begejstring sprede sig omkring mig, når jeg selv tog ansvar for andre og for opgaver, som jeg kunne hjælpe fremad. Det er svært ikke selv at give den en skalle så, når det man gør er meningsfuldt.
Meget af min frie tid og det overskud der skulle være til at sætte nye skuder i søen går derfor med kor og med spejder, og det er nok noget af det, som jeg skal prøve at lægge om i 2015. F.eks. vil jeg gerne bruge tid på at sejle noget mere og på at være mere udendørs.

Men nu er det jul. Den holder jeg med søskende og forældre i Holstebro, og sidenhen tager jeg med nogen spejderkammerater på ski i Norge i en uge over nytåret.

Herfra blot: Glædelig jul og godt nytår



De drog mod vest

Skrevet af | lørdag, 25. december 2010 kl 01:24 | kommentar [1]
Stikord: julebrev


Nu er det julenat. Visse steder går man til midnatsgudstjeneste julenat, det har sikkert før hen været ganske udbredt, men det sker nu ikke her i Mejdal. Så kan jeg jo forfatte et julenats indlæg, sammendragende alle de tidligere indlæg fra i år, kan man næsten sige.

Jeg har _igen_ i år ikke fået produceret julebreve eller hilsener, det passer aldrig rigtig med min gøren og laden op til jul, der er altid for travlt med forskellige andre sager, eller rettere, det med at overskue at sætte sig og nedfælde status og proppe frimærke på og få det sendt, det kommer jeg aldrig rigtig frem til. Det er jo særligt synd, når man sætter så stor pris på at få post. Men anstændigvis har jeg da prøvet at forfatte et sammendrag her.

Forberedelser og arbejdsopgaver er vel overståede. Far og jeg kørte sammen hjem til Holstebro 22. december om aftenen i Audi´en, fra København og mod vest, vest, vest, og vi nåede akkurat færgen kl. 19 i Kalundborg og lod os til Århus befragte og kørte hjem. Vi slap altså så vældig ganske lykkeligt for at sidde en halv dag, aften, nat i kø over Sjælland og Fyn. Det må siges at være meget heldigt så vidt vi kan bedømme her. Selv i Vestjylland er det såmænd hvid jul, men i Midt-&-Vestjylland vi nu været sparet for det værste snekaos umiddelbart.

Så nu er juleaftensdag gået. Anden og risengrøden fortæret til stor lykke, psalmerne sunget (sådan lige for i aften i hvert fald), juletræets lys er brændt og gaverne er afgivne og udpakkede og konfekt er blevet spist.

En grund til at det skorter på årlige julebreve fra min hånd kan vel være, at det ikke synes så morsomt at skulle fortælle sig og udbasunere alting, hvis man synes at det meste går op, op, op ad bakke. Det er selvfølgelig heller ikke nær så vederkvægende at læse.
Men man kan jo dog sige, at jeg har gjort lidt af hvert i det forgangne år: Jeg har været i Finland og arbejdet i et spændende andet laboratorium, jeg har lært at stå på langrendsski, jeg har sunget i mandskor (både her og hisset, kan man sige). Det sidste har ført mig til oplevelser, jeg ikke anede, man kunne få. Og jeg er siden blevet studentersanger i København. Jeg er flyttet hjem og siden hjemmefra, fra Studentergården, og i egen lejlighed. En værdig fejltagelse, som jeg til stadighed forsøger at imødegå med knejsende stolthed, åben pande og oprejst mod. Jeg har i hvert fald beværtet fester og komsammener og startet en madklub for de hungrende, og mon ikke jeg finder på andre bedrifter fremover?
og ph.d.´en... ja, it ain´t over ´till it´s over, og det er ikke ovre endnu, langtfra. Jeg kan nævne mange grunde til, at det ikke er særlig sjovt - det vil jeg ikke gøre her. Det er selvklart svært at få humøret helt til at spille, når man selv synes, at det såmænd ikke går helt vildt fantastisk. Man synes at man slider og arbejder, kæmper, men fornemmelsen, når man betragter, hvad man får nået, dén er lidt som at være fanget i en stor bunke af dyner, som man prøver at kæmpe sig ud af: Man spjætter lidenskabeligt og når lidet. Og det er jo ens egen skyld, tænker man måske at andre vil tænke.

Må det lysne for os alle i det nye år og må tunnelerne ende i lyset. Færre dynedynger at spjætte hjælpeløst rundt i, flere afkrydsede punkter på checklisten, mere mod og sejghed til at tage de afkrævne hårde tag - at den danske mand kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig. Jeg skulle gerne ønske alle:
Hyvää joulua ja onnellista uutta vuotta - en glædelig jul og et lykkeligt nyt år.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005