|
|
blog
Ved juletid og vintersolhverv
Skrevet af
| onsdag, 23. december 2020 kl 00:05
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv
Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.
Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot.
Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.
Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst.
Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.
Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.
I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.
Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.
F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.
Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:
Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Ringgang
Skrevet af
| tirsdag, 24. december 2019 kl 11:48
Stikord: jul
Nu er det jul - og solen er vendt (om end den ikke, fra sit skjul med juleønsker, har vist sig alt for meget gennem de grå skyer og frontpassagerne nærværende efterår?). Det danske svale år i ringgang går.
Atter i år vågnede glasnissen 1. søndag i advent til familiearrangemetet "jul i det gamle fedtkogeri", hvor fætre og søskende og tilkomne kom forbi og hjalp med den meta-semi-industrielle fremstilling af julesmåkager og klejnekog i fedt. Selv drog jeg med juleekspressen, en overraskende fredfyldt tur med Statsbanerne, hjem til mor og far allerede 20. december. Så jeg er efterhånden landet og har holdt julefred. Hjemme på Casa de Theilgaard har vi skaffet, fo(g)det og pyntet juletræ, købt og klargjort julemaden, vi har lavet konfekt og juledekorationer, har øvet julesange, vi har været ude at gå, vi har skaffet og indpakket de sidste julegaver.
Helt går traditionerne dog ikke i kreds. I år er det anderledes end vanligt hos familien Theilgaard. Min ene lillebror og hans kæreste har fået en lille datter her i efteråret og er flyttet i et stort hus ude/inde i Skovlunde. Det er selvfølgelig i sig selv spændende og nyt og glædeligt, men også tilmed beværter de i år juleaften, og det er helt andet end normalt for vores lille familie at holde jul på Sjælland. Og med noget af Christinas familie, med hvem vi holder juleaften sammen(bragt) og skal få noget af alles juleønsker opfyldt. Her, som jeg forfatter det, på vej tilbage til Nordsjælland og i bogstavelige forstand så at sige til gildet, er det også spændende for hvordan dette nye skal være og (til)blive.
Hvad er der så sket siden sidste overkørsel af start på årets store cirkel?
Jeg kan ikke prale af alt for meget nyt under solen, selvom det måske ikke kører totalt i ring eller selv synes jeg endnu er gået helt i stå ved start i livets Matadorspil uden at indkassere 4000 kr. Jeg har haft et travlt år med arbejde og en masse fritidsinteresser, og det er jo ikke nyt for mig. Jeg arbejder stadigvæk på Topsøe og renser natur- og industrigasser for alt det skidt som de indeholder. Jeg er stadigvæk spejderleder, primært men ikke begrænset til at være gruppelleder ude i forstæderne i Bagsværd Gruppe, hvor vi prøver at få spejderarbejdet der til at gøre en forskel for vores børn og unge. Jeg har hele året sunget mandskor med Studentersangerne, hvor sjove og sære optrædener, vandringer, ture og flerstemmige sange. I år kan jeg igen takke for rige gaver i nyttehaven, hvor jeg har haft to nye med-bønder at holde haven med og hvor vi har haft en rig høst; selv har jeg syltet både bær, stængler og beder. Jeg har sejlet sejlbåd, både tursejlads som f.eks. Gotland-Finland og kapsejlads i min sejlklub Lynetten med vores delebåde.
Det har givet et væld af spændende, stærke, gode og også aparte oplevelser, som har været glade og givende. Mod slutningen af året er jeg nok nået til den erkendelse, at jeg ikke har haft meget overskud til at pleje og være nærværende for venner og familie, til at reflektere og finde mig selv, til at sætte den rigtige retning, og til at gøre nye eller spontane ting. Det vil jeg gerne dyrke mere i det nye år.
Glædelig og fredelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle!
Solen vendt
Skrevet af
| mandag, 24. december 2018 kl 14:20
Stikord: jul, nytår, solhverv, året, status
Jeg er igen vendt hjem til midt- & vækstjydske og familien for at fejre julen. Med jernbanedampekspressen, fællesskabets kampvogn, så ganske årle en lørdag morgen med alle de andre, der også monne age over bælterne.
Og jeg havde næsten glemt fra sidste år, at jeg som så ofte også vender hjem til det i min familie, blandt mine søskende og forældre, nærværende og lidt almindelige og meget kærlige bryderi, som vi egentlig nødig vil undvære (på jydsk: "bøvl"), om juletidens daglige og også praktiske gøremål - en art forhandling om hvad vi egentlig skal og hvornår og hvorfor. Men ellers også til brætspil, julesange, gåture og madlavningsprojekter. Og når det virker og er bedst - autentisk nærvær.
Hvad har året budt på? Tjo. Det er faktisk først her i juletiden, at jeg synes jeg har tid til at se det hele lidt mere fra oven. Jeg arbejder stadig i Topsøes miljølaboratorium som forskningsingeniør, hvor vi laver gasrensning. Og det er for at sige det rent ud rigtig spændende og meningsfuldt for mig.
Jeg er stadig en ret aktiv studentersanger, hvilket kan være lidt en livsstil. Endnu mere en livsstil er mit spejderi, som omfatter både gruppeledelse, ledelsesvejledning, nyt og ekstra ambitiøst friluftsliv og, når det flasker sig, spejderløb for oldboys. Ja og dernæst holder jeg stadigvæk havelod (2 havelodder faktisk sammen med en gammel kollegiekammeret) ude i Sundby, det har både budt os bær og ærter og kartofler og urter, og der står da endnu både grønkål, rosenkål og noget andet krøllekål igennem vinteren og byder sig til.
Også lidt nyt:
I foråret bestod jeg min yachtskipper-3 eksamen, så nu må jeg sejle delebåd i min sejlklub (Lynetten), og det er blevet brugt en del i årets løb, og kommer nok til at blive brugt endda mere næste år, håber jeg.
Her i efteråret har jeg læst projektledelse på DTU, delvist fritid og i en halv dag af arbejdstiden. Jeg synes det har været hårdt spændt for i mit daglige program - det er jo ikke fordi, at jeg ikke laver andet i min fritid - jeg har i hvert fald ikke rigtig haft det store overskud til at slappe af selv eller gøre andre ting med større nærvær. Nu i julen tager jeg tilløb til at rode mig ud i nye forviklinger.
Hvor er det glædeligt jule-overraskende at vi her på egnen i dag har strålende sol; den synes jeg ellers ikke vi har set noget som helst til i Københavnstrup de sidste 3 uger, hvad var jævnt hen trist (ja jo, det er jo ikke for det, jeg arbejder jo fra før solopgang til efter solnedgang i hverdage, så hvad jeg ellers vil kunne se af sol vil også være ganske indirekte). Men med lidt solskin over dagen i dag kan jeg vel godt undvære den hvide jul. Himmerlænderen Johs. V - der jo nok var optaget af himmellegermernes vandring på stjernebaner og årets følgende skiften - skrev selv om det tilbagevendende lys i sin "Solhvervssang":
Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage!
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt.
Nu kommer lyset og den lange dag tilbage!
En glædelig og hjertelig jul, og et knaldgodt lyst og pyroteknisk nytår!
Glasnissen er vågnet
Skrevet af
| søndag, 3. december 2017 kl 21:40
Stikord: brunkager, familie, jul, advent
Glasnissen hjemme hos mig vågnede her til eftermiddag, og indvarslede dermed juletidens komme. Glædelig adventstid, glædelig forjul!
...?
I dag 1. søndag i advent stod den på julesmåkage-bagning derhjemme, med en lillebror + kæreste, fætter + kæreste og endnu en fætter. Der var frokost, juleklippeklister samt tilblivelse af brunkager, klejner og jødekager over middag, hvorved køkkenet (og stuen) var ganske fyldt af familie travlt sysselsat og i gemytlig passiar. Det har ofte undret mig at mange beflitter sig på at bage småkager alene og tale om hvor julen er travl med at skulle nå meget. Selv synes jeg at det meningsfulde i julen er at nå lidt mindre, men at nå det med andre, så det gjorde vi i dag. Men, traditionen tro skulle det dog hævdholdes også på markmandsgade at der blev kogt klejner, så det også i år kan blive jul i det gamle fedtkogeri, thi sådan er det for en gammel fedtkoger.
Men hvad er så det med glasnissen for noget?
Hos min farmor og farfar var det tradition at en af de første dage i december, en weekenddag, bød på bagning af brunkager. Nogen af børnebørnene var så med til det. Efterfølgende ville farmor ringe og fortælle os, der ikke kunne være med på dagen, at glasnissen var vågnet. Jeg må tilstå at jeg nok var noget oppe i tyverne, tror jeg, før jeg helt forstod koblingen. Glasnissen er i min familie den nissemand af glas som man blandt meget andet hænger på juletræet. Han ligger jo vel nedpakket med så meget andet julepynt det meste af året. Men han har en fin næse og elsker duften af brunkager; og just brunkager er det, der atter bringer ham til hægterne. Glasnissen vågnede altså i dag af sin elleve-måneders dvale når han duftede brunkagerne fra ovnen.
Glasnisser overalt, opvågner Eder - stunden for brunkageduft er oprunden.
Kålgården
Skrevet af
| søndag, 22. januar 2017 kl 22:15
Stikord: have, julefrokost, kål, kålgård, jordskokker, æbletræ
"Årets" sidste eller første julefrokost, om man vil, var jeg til i går aftes med de til København flyttede gymnasieklassekammerater af hankøn. En håndfuld haner er vi her i hovedstaden på 16. år. Et forædt og forslugent orgie udi traditionelle julespiser blev det, nogen ville kalde indtaget af føde decideret ondskabsfuldt. Hvis det var en nytårskur var det ikke en slankende en af slagsen i hvert fald.
Jeg stod ansvarlig for medistus, brunede kartofler og grønlangkål - og det sidste er da heldigvis noget, hvor den vigtigste ingrediens kan hentes i nyttehaven og som tilmed er sund og nærende (måske lidt mindre sund eller i hvert fald ikke slankende, men i høj grad nærende, efter hvad den siden blev tilberedt med). Der er nemlig kålgård med grønkål, og det er ca. det mest grønne tilbage i hele haven på den her tid af året, hvor alt andet ca. er gråt og sort og brunt og kedeligt.
Det er specielt med den have, det er som om at vi ikke kan komme i bund og få høstet alle grøntsagerne i bund, men Trine, Karl Kristian og jeg har fortsat en hel del grønkål, rødbeder, porrer, og 5-7 m. gulerødder samt alt, alt, ALT for mange jordskokker i vores nyttehave. Det sidste stikker vist af fra os. Mon vi formår at få det gravet helt op i år, det er vi vist nødt til. Sidste år besluttede vi at lade de sidste jordskokker ligger og ikke kulegrave stykket. Det har jeg på fornemmelsen at vi kommer til at fortryde.
Det er sjovt at have have. Det kribler igen i mine fingre for at komme ud at rode i jorden og snart få sat noget nyt, når solen får magt (døgnet er da blevet en time længere igen nu). Lige nu er det planernes tid. Grundtvig skrev i sit digt "Aabent brev til mine Børn" (et jævnt og muntert, virksomt liv på jord):
Da følte jeg den trøst af sandheds Ånd,
at lykken svæver over urtegården,
når støvet lægges i sin skabers hånd,
og alting ventes i naturens orden:
Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår
og blomsterfloret i den varme sommer,
da modenhed i møde planten går
og fryder med sin frugt, når høsten kommer!
- mig behager det både at høste og så!
Karl Kristian har ryddet lidt i et ekstra stykke jord vi havde i efteråret, hvor han har sat flere bærbuske og æbletræer, så forhåbentligvis giver det om mange år nogle æbler til dem i generationerne efter os i nyttehaven. En fin tanke.
De tolv juledage
Skrevet af
| onsdag, 28. december 2016 kl 22:28
Stikord: jul, nytår, 2016, året
I år har jeg ikke været stresset op til jul. I hvert fald ikke sådan i klassisk og ekstrem forstand. Alternativet til at være julestresset er åbenbart at ikke nå at skrive julebrev og sende julekort inden jul. Planlægningen og prioriteringen på Markmandsgade lader vist stadig lidt tilbage at ønske...
Alligevel vil jeg gerne give en kort statusrapport. Er der noget nyt at sige om det år, som er gået?
Jeg arbejder stadig som ingeniør hos Haldor Topsøe. Det handler (stadig) om grundstof nr. 16: Svovl; - Der er en masse forskellige gasstrømme, som svovl skal fjernes fra, og vi laver og udvikler så teknologi til det. Jeg er stadigvæk spejderleder i Bagsværd. Jeg synger stadig mandskorsang i som studentersanger.
Så er jo året gået ret meget med det, jeg har i hvert fald givet det mit nærvær i høj grad - som ofte med mig, så havner jeg i situationer hvor jeg tager ansvar for en hel masse ting i mine fritidsinteresser.
Men det har nu ikke været altsammen sædvanlighed og dagligdags trummerum. Tre vigtige ting for mig i årets løb er disse:
I foråret havde mit kor sangerbesøg i København et par dage af Akademiska Sångföreningen fra Helsingfors, som var på gennemrejse rundt i Norden. Mit bidrag var at sørge for eller hjælpe med til, at en masse ting blev tænkt, arrangeret og udført. Fælles koncert og sangermiddag (også med Lunds Studentsångare), og værtskab og for Akademen mens de var her, og en masse korrrespondance og ideer op til. Det var meget tilfredsstillende at det lykkedes at give finlænderne en flot oplevelse af København, og det var meget, meget sjovt og givende da de var her. Studentersang er bygget på studenter-skandinavismen i 1800-tallet, og det var værdifuldt for mig at bidrage til at styrke båndene til de andre nordiske lande.
I sommeren og efteråret har jeg beflittet mig med at samle, sanke og høste en gansker varieret mængde bær og frugter til marmelader, frugtgrød og gele. Mig selv har det været en kilde til stor glæde at kunne bruge naturen og den rige frugt, som den bærer - og at kunne give det frembragte videre til andre.
Efter sommerferien er jeg holdt op med at være tropsleder for spejderbørn - nu er jeg kun gruppeleder, altså leder for de andre spejderledere i vores spejdergruppe. Og det betyder så også, at det er de andre ledere, som er genstanden for det spejd og den spejderledelse jeg laver og langt hen ad vejen de spejderoplevelser jeg får i Bagsværd gruppe (mv.). Det er en ny måde at arbejde med ledelse for mig, der er mere fokus på mennesker, værdier og arbejdsgrundlag og på at sætte mere samlet retning på det der sker. Også det er sjovt og nyt for mig, det er i hvert fald spændende og udfordrende.
Jeg har brugt juledagene hjemme hos forældrene med mine søskende, med risengrød og and og flæskesteg og megen sang og juletræsdans, med familiebesøg og vandreture og brætspil og ild i kakkelovnen, med at lade batterierne op, og nu 4. juledags aften er jeg så sidste mand blandt mine søskende der forlader den familiære jul. Min far var på arbejde i går og i dag. Mine søskende har deres program og deres aftaler og er draget af. De skal videre med deres sager og deres bøvl; det skal vi alle sammen.
Julen varer lige til påske - nej, naturligvis ikke, den varer til Helligtrekongers aften 6. januar. I min arbejdskalender står der dog noget lidt andet for de første dage af januar, men det er måske også ok godt nok at julen og højtiden ikke kun er henlagt til lediggang. Glædelig jul og godt nytår med masser af god kemi herfra.
Efteraarsstorm
Skrevet af
| søndag, 6. december 2015 kl 15:38
Stikord: efterårsstorm, Thøger Larsen, spejder, juletur, korsang
En storartet weekend har jeg haft indtil nu. Der har været juletur med Bagsværd Gruppes stor- og seniorspejdere ved Gurre, og de her juleture er en meget kær tradition - thi der er både natløb v. seniorspejderne, julemiddag lørdag aften, opgaveløb over hele weekenden og sejren giver lov til at bestemme, hvor og hvordan man skal gøre rent i spejderhytten før den forlades søndag middag. Temaet var "The Matrix", hvilket gav sig udslag i morgenmad med mærkelig ubestemmelig grød, kimsleg med bøjede skeer, træning af reflekser i en "kampsimulator", spændende Matrix-kode og konkurrence i at hoppe langt vha. taljer og klatresele, bl.a.
Midt i det har jeg været til studentersangernes årlige Rusgilde og dermed overladt scenen helt til de andre ledere, dvs. årsfest og optag af nye sangere - som også altid et både rørende, forsorent og musisk lag.
Og ja, når man ikke vil undvære hverken det ene eller det andet (eller bilder sig ind ikke at kunne undværes, jo nok til dels en tilsnigelse), så må man jo gøre begge dele - det betyder i praksis noget med at møblere sig frem og tilbage med cykel og tog hhv. lørdag eftermiddag og natten til søndag og omklædning før og efter for at være på pletten/pletterne.
Også for det, og det med cyklingen og knækkede grene på skovstierne i Gurre Vang, har det jo været spændende med et ganske friskt vejrlig fra vest, et raskt pust/prust over landet, som har rusket lidt op i det hele. Her får vi læse, hvad Thøger fra Lemvig digtede alt herom i 1914:
Nu stormer det fra Havet ind,
saa Stranden skærer Tænder.
Med Mørkets Islæt i sit Skin
Oktoberdagen brænder!
Nu fejes løv af lande bort
og helved-hæs er sangen
og fjorden er i sindet sort
men himlen hedengangen!
Det er forbi med Gøgevejr
og Fuglepjat i Grene
og Pigetræk bag Bøgetræer.
Nu fryser man alene.
Der knækker Gren i Skov og Krat
og Solen lavet sig fjerner.
Og Stormen hviner gennem Nat
og hvæsser alle Stjerner!
En bagklog dagbog fra en afkrog - julen 2014
Skrevet af
| onsdag, 24. december 2014 kl 11:55
Stikord: jul, nytår, julebrev, arbejde, spejder, kor
 Julebrevet i år bliver min beretning her på siden. Det har ikke lige passet ind at nå at sætte sig og nedfælde tanker/døgnrapport over det nu forgangne før nu, og det harmonerer jo slet ikke med udbringning af julepost. Travlheden åd dagene før jul. Men nu i år kan vi magelige lønmodtagere muntre os ved at have såkaldt arbejdstager-juleferie (altså hvor helligdagene ikke falder sammen med weekenden), så jeg drager nytte af det med at holde to ugers sammenhængende ferie her mellem jul og nytår.
Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal se tilbage på året i år. Indefra betragtet synes jeg ikke, at jeg har foretaget mig væsentligt nyt, og så kan man jo bare duplikere sidste år juleberetning. Men lidt nyt er der da.
Det har været sundt for mig at få nyt arbejde i industrien. Og der er mange ting, som jeg ikke har gjort før og er urutineret udi, som jeg nu skal til blive bedre til. På Topsøe har man projekter, hvor man er sammen om at sparke bolden i mål. På universitetet stod man mere alene med tingene, dog ikke forstået på den måde, at man så selv bestemte - det var mere ansvar uden den helt ækvivalente grad af frihed.
Men jeg synes egentlig også, at jeg er blevet roligere, gemytligere og væsentlig mindre stresset. Universitetet er på den måde projektært for sine yngste ansatte (phd´er og postdoc-forskere), som hele tiden skal tænke i publikation og i det næste projekt. Og ikke så meget i substans eller fordybelse, eller ikke så meget som man kunne have håbet. Man kan blive lidt forjaget af den slags, af den såkaldt "projektære forbandelse", hvor alt er åbent og intet er fast. At få noget fast grund på Topsøe er også derfor en lise for mig, og jeg har kunnet tænke mere langsigtet i år. Det har givet plads til en smule omtanke på hvor man vil hen med det man render og laver. Og det er egentlig rart.
Jeg kan også se tilbage på et år, hvor en efterhånden noget bedaget Studenter-sangforening holdt jubilæum (175 år). Der er blevet opført ny sang og musik og poesi til lejligheden, og sunget er der blevet, en hel del rundt omkring. Det er ikke helt dårligt, eller det var det i hvert fald ikke alt sammen, så lidt sammenhængskraft har vi da bidraget med.
I år var året hvor der blev flere og flere spejderopgaver. Men jeg har også oplevet en begejstring sprede sig omkring mig, når jeg selv tog ansvar for andre og for opgaver, som jeg kunne hjælpe fremad. Det er svært ikke selv at give den en skalle så, når det man gør er meningsfuldt.
Meget af min frie tid og det overskud der skulle være til at sætte nye skuder i søen går derfor med kor og med spejder, og det er nok noget af det, som jeg skal prøve at lægge om i 2015. F.eks. vil jeg gerne bruge tid på at sejle noget mere og på at være mere udendørs.
Men nu er det jul. Den holder jeg med søskende og forældre i Holstebro, og sidenhen tager jeg med nogen spejderkammerater på ski i Norge i en uge over nytåret.
Herfra blot: Glædelig jul og godt nytår
Efteråret, der forsvandt
Skrevet af
| mandag, 8. december 2014 kl 18:08
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, studentersang, spejder, jul
 4 (!) måneder er tilsyneladende passeret siden mit sidste indlæg er forfattet. Uha uha. Tiden flyver, ja det er sandt nok. Hvad er der dog sket, må jeg spørge mig selv. En hel del. Man kan tørt konstatere, at jeg har rygende travlt (omend at jeg tager den med ro) med ingen ledige weekender og vel knapt nok ledige aftener heller.
Men ja, arbejdet giver også sit at se til hos Topsøe. Virksomheden skal vokse i kraft af en del ny teknologi, og den slags må forskning-og-udviklings-afdelingen naturligvis kunne understøtte. Og det er jo miljøteknik og miljøkemi og afsvovling, den del jeg er med til. Så vi redder verden en lille smule hver dag, og gerne mere og mere på længere sigt, som jeg indimellem siger - eller det vil jeg da i hvert fald gerne tro på og medvirke til. Det må så siges at være tid der er givet ret ok ud på den front.
For en måned siden var jeg på første rejse med firmaet. Det var på en årligt tilbagevendende konference, og den hedder slet og ret "Sulphur", så der er ikke så meget tvivl om, hvad det drejer sig om. Det var i Paris, så man skulle tro, at der var lejlighed til at se på byernes by og dens pragt; dog nej. Til gengæld var der mulighed for at se hvordan man håndterer og bearbejder og omdanner svovl og svovlsyre i ca. samtlige afskygninger der tænkes kan. Særligt sådant som man køber. Det var meget kommercielt, så ulig hvad jeg har været vant til i universitetsverdenen, så var der heftig udveksling af visitkort og ikke særlig heftig udveksling af grundviden og forudsætninger - ikke særlig akademisk (men det var selvfølgelig heller ikke oplægget). Langt det meste har her den fine bagtanke, at det handler om at lave kølig caaaaaash.
I fremtiden kommer man måske på udflugt med firmaet med så eksotiske opgaver som at lave målinger på kundernes anlæg (det er en del af jobbet) - og så får det nok mere karaktér af at være i Langbortistan. Topsøe har f.eks. ret mange kunder i Kina, Rusland og USA.
Som altid topper "spejd" hitlisten over de tidskrævende indsatser i min fritid, det ser man klart af kalenderen. Det er måske heller ikke urealistisk, da jeg er tiltrådt _endnu_ en lederstilling, som gruppeleder-assistent i min spejdergruppe. Dette er dog delvist afbalanceret med en 3-4 nye ledere i den trop hvor jeg så også er tropsleder.
Det har i hvert fald givet et overskud i troppen at få flere ledere ind, og har ledt til et ret gakket og sjovt, men også udfordrende tema i efterårets patruljekonkurrence mellem vores to patruljer (de er 12-16 år): Harry Potter. Det er fedt at se Fædrelandets Raske Ungdom lave flotte patruljeskjolde eller at løbe rundt på hjemmelavede "flyvende" koste og spille quidditch på højst improviseret vis. Så i sådan en stund føler jeg i hvert fald selv, at tiden er givet ud på en meningsfuld og givende måde.
Også den årlige juletur fik et boost med ekstra lederoverskud og havde derfor dette år temaet "TV-3 Reality Casting", så det blev holdt på "Paradise Hotel" - bedre kendt som en spejderhytte uden for lands lov og ret men tilrigget Big Brother-effekt og kameraer og overvågning, gadgets, dimser, SMS-løb, Robinson-konkurrencer og hyttebygning og bålmad under sydens bagende sol. Ja det var på det nærmeste på en slags, øh, "Tropeø"... ja, eller en græsplæne i 3°C og bidende østenvind.
I år har mit kor, Studenter-sangforeningen, 175-års jubilæum, og er jo så dermed Danmarks ældste amatørkor. Det har vi festligholdt ved en mega jubbe-koncert i det gamle Radiohus´ koncertsal (nu konservatoriet) i november med orkester fra Lyngby-Taarbæk, solister og forstærkning fra sangerbrødrene i Århus Studenter-Sangere. Der kom sgu 700 mennesker, som også fik lov til at høre nyskrevet musik for mandskor og orkester - "Om Lys og Mørke", komponeret af Anders Koppel og blækfrisk tekst af Niels Brunse. Ligeså opførtes bl.a. orkester-værket Vølvens Spådom, komponeret af J.P.E. Hartmann til koret 1872.
Det var fedt, men der er sgu også en betragtelig del prøver og godt med weekend-og-ekstra-øvning til på den konto.
Og samtidig var/er det særligt på den måde, at trods forgangne 175 år, og trods skiftende dirigenter, ja så påstår dirigenter o.a. med forstand derpå, at koret faktisk lyder og har den bløde og sprøde romantiske mandskorklang, som også var sangmåden i midten af 1800-tallet. Tilsyneladende er det overleveret fra sangere til sangere mellem sangergeneration, nedad i leddet, og det er da påfaldende og vidner vel om en eller anden slags korkultur og historisk kobling (for nogen en historisk tyngde).
Så tiden gik og meget nåede jeg ikke - men ok, skidt pyt. Søndagen i går var der hjemme på Markmandsgade julebag og klippe julehjerter og ophæng af gardiner (!) med mor, far, Lars Bo og fætter Rasmus og fætter Christian, så nu er jeg både officielt og uofficielt kommet i julehumør. Og der er endelig blevet konstrueret en adventskrans på her på adressen. Og jeg har juleferie om 2 uger, i yderligere 2 uger, hvor der er jul og suletid og julefrokoster, og hvor det går hjem til familien i Holstebro, og hvor jeg siden tager en uge afsted på skitur til Norge med spejderkammerater henover nytåret.
A.D. MMXIII
Skrevet af
| torsdag, 10. januar 2013 kl 15:31
Stikord: arbejde, jul, nytår, ski, skiferie
Et godt og lykkeligt nyt år kan jeg nu ønske, og måtte det blive så.
Julen blev fejret hjemme hos mor og far, og i år lykkedes det mig at tage forskud på nytårsfortsætterne med et acceptabelt niveau af motion i løbet af julen.
Nytåret blev skudt af hos en af mine kammerater og hans bekendte på Vesterbro udi Københavnstrup, på næsten behørig afstand af krudt og kugler. Og SÅ kører ræset igen, ja. Kan man vel mene at mørket og gråvejret gør een uforholdsmæssig træt om morgenen, ja, der er næsten ikke kaffe nok i automaten til at få energien i top... Dagen (og dagslyset) forsvinder nådesløst som arbejdstimernes bytte, og imens slides der (i hvert fald buksebage) på kontorer og til dels også i laboratorier.
Dog i morgen aften farer jeg med et slæng af spejderkammerater på skiferie en god uges tid til Sjusjøen i Norge - der var vi også sidste år, men terrænet er så stort og afvekslende, at vi tænker at prøve det end en gang. Først med båd, og så med bil, og så med ski. Det skal forhåbentlig blive en dejlig tur nordpå, og mens vi er væk har DMI lovet, at det også bliver vinter for alle Jer andre herhjemme (allerede for 2. gang denne vinter). Men desværre ikke for meget sne lige med det første, så man ellers kunne tage langrendsstængerne på.
Gaudete
Skrevet af
| fredag, 21. december 2012 kl 23:15
Stikord: Brahe Djäknar, korsang, Finland, spejder, Åbo, jul, advent, studentersang
Så blev det sidste arbejdsdag inden jul, og nu er den så slut, så nu har vi vel egentlig ferie. I morgen ager vi hjem til de jyske agre, heder, skove og provinsielle stæder, far og jeg.
Der var igen i år travlt her til sidst. Atter igen. Mørk er (var) november, jaja, men det er for en dels vedkommende dårlig presse at være ond i sulet på november, for ude i horisonten står alle de lune stege og venter og der nærmer sig f.eks. jul og ferie med stormskridt, og man kan glæde sig over, at al reklamehysteriet måske begynder at få mening omkring december. Og ja, november fløj faktisk derudaf - der var både ledertur og patruljeture og masser af dejlig spejderadministration for syv salte søren, som skulle laves. Mit kor studentersangerne havde nogle udmærkede vinterkoncerter med orkester og solist, vi sang bl.a. Brahms Alt-rapsodi, et par jægerkor og fangekoret fra Beethovens opera Fidelio. Og andet sligt.
Og så blev det jo december. Det har været mig en kilde til tristesse, at jeg siden jeg flyttede hjemmefra ikke har holdt vores familietradition i hævd med at synge julepsalmer og tænde adventskrans søndagsaftenerne op til jul. Men tristessen er, ræsonnerede jeg, i bund og grund et tegn på dovenskab, for der står ikke andet i vejen for at jule end ens egen mangel på initiativ. Og jeg kan ret godt lide at jule, så i år gik juleforberedelserne bl.a. i at producere af en adventskrans samt at invitere kammerater og familie til adventssang fra Den Blå Sammenhængskraft, altså højskolesangbogen. Det lykkedes faktisk også at samle et hold en aften, og det var mægtig hyggeligt.
En lille juletur var jeg dog seneste weekend i Åbo, både til nissefest, til et kort træf i "Fula SlipsKlubben" og til jule-kort-film og Glögg i biograf Hagåker. Samt diskussion af et vordende sangerbesøg: Det viser sig nu til stor fryd, at sangerbrødrene og -søstrene i Brahe Djäknar og Florakören agter at drage på sensommerturné vesterud, mod sangerkammeraterne i Nordens vestligere provinser. Så det skulle vi lige vende, og som "vår man på plats i Köpenhamn" er jeg derfor blevet bedt om assistere med visse sager i den forbindelse. Så det skal jeg arbejde for bliver til virkelighed.
Imens vil jeg ønske alle glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år; mit einer kleiner Weihnachtsmusik mit dieser Knaben.
De drog mod vest
Skrevet af
| lørdag, 25. december 2010 kl 01:24
Stikord: julebrev
Nu er det julenat. Visse steder går man til midnatsgudstjeneste julenat, det har sikkert før hen været ganske udbredt, men det sker nu ikke her i Mejdal. Så kan jeg jo forfatte et julenats indlæg, sammendragende alle de tidligere indlæg fra i år, kan man næsten sige.
Jeg har _igen_ i år ikke fået produceret julebreve eller hilsener, det passer aldrig rigtig med min gøren og laden op til jul, der er altid for travlt med forskellige andre sager, eller rettere, det med at overskue at sætte sig og nedfælde status og proppe frimærke på og få det sendt, det kommer jeg aldrig rigtig frem til. Det er jo særligt synd, når man sætter så stor pris på at få post. Men anstændigvis har jeg da prøvet at forfatte et sammendrag her.
Forberedelser og arbejdsopgaver er vel overståede. Far og jeg kørte sammen hjem til Holstebro 22. december om aftenen i Audi´en, fra København og mod vest, vest, vest, og vi nåede akkurat færgen kl. 19 i Kalundborg og lod os til Århus befragte og kørte hjem. Vi slap altså så vældig ganske lykkeligt for at sidde en halv dag, aften, nat i kø over Sjælland og Fyn. Det må siges at være meget heldigt så vidt vi kan bedømme her. Selv i Vestjylland er det såmænd hvid jul, men i Midt-&-Vestjylland vi nu været sparet for det værste snekaos umiddelbart.
Så nu er juleaftensdag gået. Anden og risengrøden fortæret til stor lykke, psalmerne sunget (sådan lige for i aften i hvert fald), juletræets lys er brændt og gaverne er afgivne og udpakkede og konfekt er blevet spist.
En grund til at det skorter på årlige julebreve fra min hånd kan vel være, at det ikke synes så morsomt at skulle fortælle sig og udbasunere alting, hvis man synes at det meste går op, op, op ad bakke. Det er selvfølgelig heller ikke nær så vederkvægende at læse.
Men man kan jo dog sige, at jeg har gjort lidt af hvert i det forgangne år: Jeg har været i Finland og arbejdet i et spændende andet laboratorium, jeg har lært at stå på langrendsski, jeg har sunget i mandskor (både her og hisset, kan man sige). Det sidste har ført mig til oplevelser, jeg ikke anede, man kunne få. Og jeg er siden blevet studentersanger i København. Jeg er flyttet hjem og siden hjemmefra, fra Studentergården, og i egen lejlighed. En værdig fejltagelse, som jeg til stadighed forsøger at imødegå med knejsende stolthed, åben pande og oprejst mod. Jeg har i hvert fald beværtet fester og komsammener og startet en madklub for de hungrende, og mon ikke jeg finder på andre bedrifter fremover?
og ph.d.´en... ja, it ain´t over ´till it´s over, og det er ikke ovre endnu, langtfra. Jeg kan nævne mange grunde til, at det ikke er særlig sjovt - det vil jeg ikke gøre her. Det er selvklart svært at få humøret helt til at spille, når man selv synes, at det såmænd ikke går helt vildt fantastisk. Man synes at man slider og arbejder, kæmper, men fornemmelsen, når man betragter, hvad man får nået, dén er lidt som at være fanget i en stor bunke af dyner, som man prøver at kæmpe sig ud af: Man spjætter lidenskabeligt og når lidet. Og det er jo ens egen skyld, tænker man måske at andre vil tænke.
Må det lysne for os alle i det nye år og må tunnelerne ende i lyset. Færre dynedynger at spjætte hjælpeløst rundt i, flere afkrydsede punkter på checklisten, mere mod og sejghed til at tage de afkrævne hårde tag - at den danske mand kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig. Jeg skulle gerne ønske alle:
Hyvää joulua ja onnellista uutta vuotta - en glædelig jul og et lykkeligt nyt år.
Glædeligt
Skrevet af
| lørdag, 26. december 2009 kl 19:00
Stikord: jul, Finland, Åbo, familie
Så blev det endelig jul, og den blev hvid, og nu er det allerede ved at smelte væk for os igen. Ja altså i Vestjylland. Så kort en stund er vinteren her, eller, den del af vinteren, der er sneklædt.
Som proklameret har der været travlt med det hele indtil lukketid, ja sandelig har jeg næsten ikke kunne løfte blikket fra tingene omkring mig, mit arbejde, kollegiet og den daglige gænge, men jeg kørte med far hjem til Jylland d. 23/12, og nogen ting ændrer sig ikke, trods altings foranderlighed - "...jorden med, thi den er falsk og hul - rør dog ikke ved min gamle jul." Kravlenisser og kitsch, konfektkreationer og kræmmerhuse, flæsk og sul. I vores familie spiser vi risengrød og and juleaften.
Mormor er med herhjemme; hun veksler hvert år mellem at tage til Samsø hos min mosters familie og til Holstebro hjem til os.
I dag var jeg til julefrokost hos farmor. Hun er en gæv gammel dame på 85, og lægger hver 2. juledag ryg og hus og spise og drikke til det store rykind af børn, børnebørn og oldebørn, det hele med fruer og frøkener og bedre halvdele. Til sådan en sceance kommer der godt 25 stk. Og så skal der danses om juletræ, og alle skal vælge en julesang, hvoraf vi synger et vers - de yngste vælger først og siden de ældre, hver i på hinanden følgende række, således at man kan risikere at skulle stramme sig værdigt an med at huske jule-psalmerne hvis man er gammel (nok).
Jeg rejser til Finland 4. januar 2010 om formiddagen. Jeg vil gerne have besøg selvom jeg ikke kender de faktiske forhold endnu, men vi kan helt sikkert finde ud af alt muligt deroppe. Det er slet ikke så dyrt, man kan flyve direkte fra København for halvanden tusind kr. tur/retur, hvis man ved man skal afsted i bare lidt god tid. Men aftal det lige med mig inden. Jeg vil bruge skype til at kontakte Jer derhjemme løbende, så det er bare med at komme på. Jeg vil løbende berette her på siden om hvad jeg laver deroppe og hvordan det er i de tusind søers og de tusind saunaers og birkeris´ land (hvor befolkningen har verdens største alkoholtolerancetærskel og drikker træsprit og har let til kniven, som der står i de gamle geografibøger). Måske er der spejdere, ja søspejdere? Kor? Dans og musik? Jeg glæder mig helt vildt.
Juleferie
Skrevet af
| søndag, 30. december 2007 kl 20:34
Stikord: jul, nytår, familie, ferie
Måske har De bemærket, at denne blog ikke opdateres ofte. Når det så sker, kommer der en ordentlig svada, som ingen på nær de mest halsstarrige eller frygtløse kan overskue at læse. Herfor beklages.
Jeg synes virkelig, at jeg har haft travlt siden jeg startede på Ph.D.-projektet, måske fordi der også lige pludselig også skal tages hensyn og keres om kæresten i det daglige.
Det er klart, dagsværket er gået fra at være studie til at være arbejde, i hvert fald formelt, hvorved en anden forpligtelse følger - sådan virker det da på mig.
Men prinsessen er også kommet til og er desuden kommet hjem fra London, siden for et år siden, så status er alt andet lige anderledes. Det er måske bare sådan det er at have en kæreste (det må jeg nok lære at leve med, i så fald)
Sidst lillejuleaften, efter julepakkeræs lørdag og Julies fødselsdagsfest for veninderne søndag eftermiddag, tog jeg så med toget hjem til familien i Holstebro. Hvor var det dog vidunderligt at få tempoet ned i nogle dage i familiens skød uden stress og jag.
Julie kom over til os 2. juledag efter julefrokost hos farmor. Nu har vi haft nogle gode juledage hjemme hos "Casa de Theilgaard", hvor der for mit vedkommende har været tid til fjolleri og computerspil og ren hygge, og for Julies vedkommende bare opgaveskrivning (aflevering 2/1-08). Ja ok, altså, det har været dejligt for mig og træls for Julie. Kedeligt med de eksamensregler på KU.
Jeg selv kan nu også mærke, at jeg ferierer på lånt tid, og at rotteræset snart starter igen.
Når man nu ferierer rundt derhjemme, noterer man en del interessante fænomener vedrørende tingenes gang og tilstand under de himmelstrøg:
katten vinder derhjemme ugens pris som den mindst velopdragne. Det undrer mig, at de ikke i det mindste prøver på at vise den, hvem der bestemmer og hvad den må og ikke må. Men det må de selv ligge og rode med.
Mine brødre spiller computer fra morgen til aften. Det er åbenbart så vigtigt, at man ikke venter sig andet af dem, og der derfor ikke er nogen nævneværdige krav til indsatsen for at få praktikaliteterne i det daglige til at fungere. Og min lillesøster fortaber sig i mainstream-underholdning enten i form af fjerner, DVD, computer eller opbyggelige bøger, sidstnævnte som så kan pløjes igen og igen, til den totale ukendelige igenkendelighed. Så det er julen i vores familie: Nogle få juletræssang-afbræk i en eller tung og seriøs indsats foran den store elektroniske frembringer af syntetisk virkelighed (skærmen). Nå ja, så er de da indimellem til fest og drikker bajere og sprit med gutterne/gutinderne. Altså: Altsammen sunde intellektuelle interesser, som mor og far også behørigt lader ungdommen muntre sig med, blomsten af Danmarks land, denne vor stolte og frie fremtids forudsætning.
Jaja. Jeg er i hvert fald bombesikker på, at jeg bliver en meget strengere og fastere far, når/hvis jeg engang avler kuld :-)
Nå, men alt i alt, en glædelig jul, den smule der er tilbage og som vi har lov at nyde, og et knaldgodt sprængfarligt nytår til Jer alle. Husk briller og kittel, hvis man selv må ud og lege fyrværker eller kemiker.
|
|
|
|
|
|
|
|
