|
|
blog
Beskæring og nedstyning af buskads
Skrevet af
| fredag, 2. april 2010 kl 18:54
Stikord: Finland, Åbo, besøg, påske, ferie
 Anders Tubring og Steffen Thurøe besøgte mig i Åbo i de forgangne dage startende fra i fredags, sådan lidt forskudt, men overlappende hverandre. Vi boede da til tider tre mand høj på mit lille værelse - atmosfæren derinde efter hver overnatning har sikkert været sundhedsskadelig. Men det tog en lille håndfuld dage at have barylerne på besøg, og det var godt at vise dem også, hvordan det hele fungerer.
Vi inviterede finnerne som jeg har sunget i kvartet med ind i Domus på en gang flæskesteg med det hele og æblekage til dessert samt ikke at forglemme dansk snaps (Dr. Nielsen - det gled lettere ned end Gl. Dansk, skal jeg sige), og dertil et opgør i Skeppsredarna från Gamla Carleby. Derfor kvitterede finnerne og jeg ved skiønt at udsjunge drikkeviser på svensk, finsk, tysk og dansk, så Steffen og Anders jo nok kunne få et indtryk af, hvad det her kor Brahe Djäknar bl.a. duer til.
I øvrigt spiste vi grillet steg fra grillhuset og vikingesteg fra vikingerestauranten Harald - et helt sværd med vildt i form af vildsvin, ren og råvildt, og til dessert fik man røgis med tjæresauce - jeg anede ikke, at man kunne komme tjæresmag i is eller mad, men der ser man, eller så.
Ellers var vi på marinhistorisk museum og se, hvordan vinterkrigen udspillede sig til søs og i Åbo, og hvordan svenskerne de sidste 400 år fik klø til søs undtagen med hjælp, naturligvis, forstås, fra de mere søvante finner. Vi var på vandring rundt i byen og alle seværdighederne og statuerne af helte og sportsfolk og marskal Mannerheim, selvfølgelig. Og allervigtigst var vi i Uittamo i badstuen og ude og bade i den iskolde fjord, hvad gutterne selvklart kunne mærke og erkende det helbredsfremmende i.
Anders Tybring tog hjem tirsdag, mens Steffen Thorøe og jeg rejste sammen hjem til Dannevang onsdag eftermiddag, sådan på rigtig æfte påskeferie, og mens Steffen tog hjem til familien i Sønderjylland, blev Anders kidnappet af mor og far og kørt til sommerhuset i Hårnbæk, hvor der ventede fast arbejde med træfældning og motorsav. Onsdag, torsdag og fredag har handlet mest om at forbedre udsigten ud over engen (Pandehave ådal), og dertil må der aktivt skæres ned. Skæres hårdt ned, faktisk.
Og motorsaven har fået lov til at bestille noget i de forgangne dage nu. Vi har nedlagt en god del birketræer og 4 lidt vel voksne grantræer (ca. 15-18 m høje), og der er blevet trukket med reb og stabbet og savet i fine små stykker, og nu har vi brænde nok til de næste 2-3 år alene i birk. Nu har vi fældet træer for både naboen og genboen og ejerlauget, og jeg har fået øm ryg, arme og fingre - jeg har det nærmest, som havde jeg klatret i klipper en hel dag. Det er hårdt at lave fysisk arbejde, uha uha.
I morgen kører vi hjem til Holstebro via farmor og holder mere påskeferie, derefter retur til Djævleøen mandag og så er det retur til Åbo tirsdag morgen. Forhåbentlig er sneen så også væk i Finland, selvom jeg tvivler, for jeg trænger sådan til forår og lidt sol tak - her i Hornbæk lige nu er det hele så solrigt og nysseligt og klar til forårets udspring. Og fuglene kvidrer.
Check-mate - check-out
Skrevet af
| onsdag, 24. marts 2010 kl 16:59
Stikord: Finland, Åbo, bolig, besøg
 I weekenden havde jeg besøg af Jakob Givskud udi Psykopatgangen, som følte, at han måtte se det sagnomspundne og isovertrukne Åbo. Det resulterede i smag for godt øl og god whisky, byvandring, suk over manglende bygningsingeniørekspertise, saunatur og svømning i en kold fjord, gode middage, brætspil, eksperimentel naturfilosofi (eller sagt anderledes: prøverne skal jo køres, selvom man får gæster) og diskussion af filosofiske problemstillinger over øl og whisky. Som det sig hører og bør, skulle jeg næsten sige. I det hele taget en rigtig god weekend! I den næste weekend og lidt til får jeg da besøg af Anders Tybring "d. 3." og Steffen Thorøe, og vi får se, hvad de monne have at sige om staden.
Inden jeg rejste herop spekulerede jeg på, hvordan jeg skulle flytte tilbage til Danmark. Om jeg ville tilbage til Studentergården, Københavns dejligste kollegium, eller måske flytte ud, og i den situation hvorhen dog? Ofte bestemmer man jo ikke selv situationens udfald. Men jeg besluttede mig for at begynde og søge lejligheder gennem Ingeniørernes Pensionskasse (det har sine fordele at være med i en eksklusiv pensionsforening). Og jeg er derigennem nu blevet tildelt en 2v-lejlighed (til leje) på Markmandsgade på Amager, 12 og 3.tv., lige ved Christianshavns Brandstation - så jeg kan holde øje med sprøjterne, og de kan holde mig vågen med blink og sirener om natten, men det er selvfølgelig meget belejligt at have dem nær sig, hvis den røde hane galer.
Det åbner helt nye problemer, som jeg godt havde på fornemmelsen jeg skulle få, men som jeg vist endnu mangler at forstå omfanget af: Hvordan i himlens navn skal jeg få møbleret en lejlighed på godt 60 kvm.? Mit bohavende er optimeret til kollegieliv. Der skal hjemtages alt mellem himmel og jord inden jeg kan invitere nogen som helst på en blot tilnærmelsesvis anstændig middag. Og hvordan slipper man hurtigt fra Amager til DTU på cykel og retur hver dag? Også besværligt!
Lejligheden skal jeg flytte ind i 1. maj, men jeg kommer dog først tilbage til fædrelandet d. 9. maj, så det må blive i ugen derefter. Og nu må jeg derfor fraflytte den gamle Studentergård, hvilket vist bliver d. 15. maj. Ak, det er et stort suk at skulle byde den farvel, "du venlige stue, hvori jeg blev mand", står der i en gammel Studentergårdsvise. Men nyt bliver det jo også at få egen stil og egen orden, og helt eget køkken, sådan at man kan invitere andre og vise, hvor man brillerer med potter og pander (Nota Bene: som jeg må få investeret i!). Fritiden skal opsøges mere, men det er ikke anderledes en her i Finland. Det hjælper måske også på tankeslot-studentens koncentration på tankeslot-studerekammeret at få en ny udsigt og nye vaner. Og alt det gode og særligt de gode derfra har man jo med sig og kan bygge videre sammen med - og det glæder jeg mig til!
(-pl) Udlandsophold
Skrevet af
| fredag, 11. september 2009 kl 06:26
Stikord: udlandsophold, Salamanca, konference, besøg, undervisning
Vi er sluppet godt og hele hjem fra Salamanca, og det er sådan set meget rart med det mere tempererede vejr, vi har herhjemme. Tilbage er vi også igen på slave-lære-anstalen, hvor det er sidste stræk med undervisning. Denne gang er det heldigvis på et lidt højere niveau, med studerende i slutningen af deres studium og andre ph.d.-studerende. Lidt mindre overvågning og hjælp til hvert enkelt skridt kan forventes (og det ses der også lidt frem til). Jeg er i mål med de kurser jeg skal følge nu, så der burde i teorien være mere tid til forskning og artikelskrivning nu.
Sidste aften på konferencen i Salamanca blev vi faktisk passet op af en kvindelig Ph.D.-studerende fra Spanien, som havde set vores postere rundt omkring og gerne ville op og besøge et år og medvirke i vores forskning for at se, hvordan vi arbejder med biodiesel-katalyse hos os.... Wow!!!+! Som besøgende Ph.D.-bums har man normalt pengene med hjemmefra, så for en leder af en forskningsgruppe er det ofte et tilbud om x måneders højt kvalificeret gratis arbejdskraft, der kommer flyvende. Så må vi nok stramme os lidt an, hvis vi sådan får kvindeligt selskab i laboratoriet og skal være seriøse.
Som det er tradition med Ph.D.-projekter, og som det fattes af ovenstående historie, skal man på en lille udflugt til et store udland som sådan en forskerspire. For mit vedkommende har det flasket sig således, at jeg har kunne træffe aftale med en professor i Åbo (Turku) i Finland, fra første januar i det nye år og fire måneder frem. Det ender nok i noget "opgrader klamt gunk til diesel", og det er jo ikke helt ukendt i mit laboratorie i forvejen.
Det bliver rigtig spændende, jeg har ikke været væk i fire måneder før, så det bliver nyt og måske også lidt ensomt og "langt væk hjemmefra". Det bliver i hvert fald koldt og mørkt den første del af året.
Det betyder nok også et afbræk i kollegielivet, i hvert fald på Studentergården. Om det bliver for stedse, må tiden vise. Nu prøver jeg i hvert fald at nyde efteråret, og at jeg for en gangs skyld har fået lov at få nogle weekender, hvor jeg ikke har planlagt alt mulig spejder og korsang og renden omkring.
|
|
|
|
|
|
|
|
