|
|
blog
Glasnissen er vågnet
Skrevet af
| søndag, 3. december 2017 kl 21:40
Stikord: brunkager, familie, jul, advent
Glasnissen hjemme hos mig vågnede her til eftermiddag, og indvarslede dermed juletidens komme. Glædelig adventstid, glædelig forjul!
...?
I dag 1. søndag i advent stod den på julesmåkage-bagning derhjemme, med en lillebror + kæreste, fætter + kæreste og endnu en fætter. Der var frokost, juleklippeklister samt tilblivelse af brunkager, klejner og jødekager over middag, hvorved køkkenet (og stuen) var ganske fyldt af familie travlt sysselsat og i gemytlig passiar. Det har ofte undret mig at mange beflitter sig på at bage småkager alene og tale om hvor julen er travl med at skulle nå meget. Selv synes jeg at det meningsfulde i julen er at nå lidt mindre, men at nå det med andre, så det gjorde vi i dag. Men, traditionen tro skulle det dog hævdholdes også på markmandsgade at der blev kogt klejner, så det også i år kan blive jul i det gamle fedtkogeri, thi sådan er det for en gammel fedtkoger.
Men hvad er så det med glasnissen for noget?
Hos min farmor og farfar var det tradition at en af de første dage i december, en weekenddag, bød på bagning af brunkager. Nogen af børnebørnene var så med til det. Efterfølgende ville farmor ringe og fortælle os, der ikke kunne være med på dagen, at glasnissen var vågnet. Jeg må tilstå at jeg nok var noget oppe i tyverne, tror jeg, før jeg helt forstod koblingen. Glasnissen er i min familie den nissemand af glas som man blandt meget andet hænger på juletræet. Han ligger jo vel nedpakket med så meget andet julepynt det meste af året. Men han har en fin næse og elsker duften af brunkager; og just brunkager er det, der atter bringer ham til hægterne. Glasnissen vågnede altså i dag af sin elleve-måneders dvale når han duftede brunkagerne fra ovnen.
Glasnisser overalt, opvågner Eder - stunden for brunkageduft er oprunden.
Gaudete
Skrevet af
| fredag, 21. december 2012 kl 23:15
Stikord: Brahe Djäknar, korsang, Finland, spejder, Åbo, jul, advent, studentersang
Så blev det sidste arbejdsdag inden jul, og nu er den så slut, så nu har vi vel egentlig ferie. I morgen ager vi hjem til de jyske agre, heder, skove og provinsielle stæder, far og jeg.
Der var igen i år travlt her til sidst. Atter igen. Mørk er (var) november, jaja, men det er for en dels vedkommende dårlig presse at være ond i sulet på november, for ude i horisonten står alle de lune stege og venter og der nærmer sig f.eks. jul og ferie med stormskridt, og man kan glæde sig over, at al reklamehysteriet måske begynder at få mening omkring december. Og ja, november fløj faktisk derudaf - der var både ledertur og patruljeture og masser af dejlig spejderadministration for syv salte søren, som skulle laves. Mit kor studentersangerne havde nogle udmærkede vinterkoncerter med orkester og solist, vi sang bl.a. Brahms Alt-rapsodi, et par jægerkor og fangekoret fra Beethovens opera Fidelio. Og andet sligt.
Og så blev det jo december. Det har været mig en kilde til tristesse, at jeg siden jeg flyttede hjemmefra ikke har holdt vores familietradition i hævd med at synge julepsalmer og tænde adventskrans søndagsaftenerne op til jul. Men tristessen er, ræsonnerede jeg, i bund og grund et tegn på dovenskab, for der står ikke andet i vejen for at jule end ens egen mangel på initiativ. Og jeg kan ret godt lide at jule, så i år gik juleforberedelserne bl.a. i at producere af en adventskrans samt at invitere kammerater og familie til adventssang fra Den Blå Sammenhængskraft, altså højskolesangbogen. Det lykkedes faktisk også at samle et hold en aften, og det var mægtig hyggeligt.
En lille juletur var jeg dog seneste weekend i Åbo, både til nissefest, til et kort træf i "Fula SlipsKlubben" og til jule-kort-film og Glögg i biograf Hagåker. Samt diskussion af et vordende sangerbesøg: Det viser sig nu til stor fryd, at sangerbrødrene og -søstrene i Brahe Djäknar og Florakören agter at drage på sensommerturné vesterud, mod sangerkammeraterne i Nordens vestligere provinser. Så det skulle vi lige vende, og som "vår man på plats i Köpenhamn" er jeg derfor blevet bedt om assistere med visse sager i den forbindelse. Så det skal jeg arbejde for bliver til virkelighed.
Imens vil jeg ønske alle glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år; mit einer kleiner Weihnachtsmusik mit dieser Knaben.
|
|
|
|
|
|
|
|
