|
|
blog
Italienske tilstande (Lørdag d. 18. oktober)
Skrevet af
| søndag, 19. oktober 2008 kl 14:36
Stikord: Venedig
 I morges var det op med en mindre hilsen i de øvre regioner fra gårdsdagens vinindtag. Det var klart og koldt vejr, og jeg fik den sædvanlige croissant hugget i halsen med en cappucino, og havde det som sædvanlige som om, at jeg havde spist en mursten (jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til nogen danske gryn med mælk). Således optanket og opsvulmet vandrede jeg op mod Ca´ Foscari til den sidste morgens forelæsningspligter. Her blev sommerskolen rundet af på en god times tid, og der blev rystet hænder og hevet visitkort frem og tilbage og "vi ses på en konference" (tvivlsomt). Yury og jeg havde en ekstra dag i Venedig før vi tog tilbage til Danmark, så vi havde lidt tid til at få rundet Venedig ordentligt af. Efter sidste session slentrede jeg af små og ubefærdede veje en tur rundt i byen med Anthony (een af de arrangerende post-docs), og vi prøvede et par højst spiselige venezianske specialiteter af, fik frokost, snakkede om Venedig, konferencen og om løst og fast i videnskabens verden.
Yury og hans kæreste tog med toget til Verona, og er først kommet hjem sidst på aftenen. Imens var Anthony og jeg ude og spise lidt af en herremiddag, nemlig en ordentlig portion osso buco, som var specialiteten på en lokal restaurant. Det var himmelsk, og man var lige ved at foræde sig, særligt i lyset af den anderledes artede mad man har fortæret i en uges tid. Derefter fik vi også nogle ølbajere, for ligesom at slutte sommerskolen ordentligt af (dvs.: øl nok til at få "båksmälla" hele søndagen)
I formiddags blev de tre bedste posterforfattere i øvrigt præmieret. Det er en hel historie for sig, for det lignede lidt af en farce. Jeg synes ikke at hverken deres postere eller deres forskning skilte sig specielt ud - eller at det var specielt tematiserende i forhold til grøn kemi - Amerikanerne havde f.eks. nogle utrolig gode og enkle postere, gode figurer og næsten uden tekst og lavede samtidig noget rigtig spændende og banebrydende kemi (og grønt var det såmænd), så jeg ved godt, hvem jeg synes skulle præmieres.
Der var desuden et par indikationer af, at den arrangerende professor (Mr. Tundo) lidt vel tidligt vidste, hvad for en vej vinden bar (eller skulle bære). Det var god Mafia-stil.
Nu kan man selvfølgelig godt sige, at jeg bare er en bitter gammel mand og pigesur over, at jeg ikke fik en pris. Njaeh nej, jeg lever fint uden, men jeg er sgu lidt trist over, at det er vennernes venners studerende, der bliver præmieret af den aldrende professorale plakatkomité. Det er vist desværre en uheldig tendens i Italien (fik jeg indtryk af ved at tale med et par af de italienske ph.d.´ere), og det er spørgsmålet, om ikke det (fortsat) vil tage dem nogle årtier at komme korruptionen, de uheldige vennetjenester og mafia-vældet til livs. Men det er selvsagt svært i et land, hvor premierministeren ejer de tre største mediekonglomerater...
På gyngende grund (Fredag d. 17. oktober)
Skrevet af
| lørdag, 18. oktober 2008 kl 18:26
Stikord: Venedig
 Det er blevet skyet i Venedig, og det er blæst op, så nu er det rigtig morsomt at sejle med havnebusserne. Og apropos havnebusserne, så sejlede de så lidt som muligt fredag, da de faglærte arbejdere (tror jeg?) tilsyneladende har en eller anden national strejke-dag hvert år denne dag (effektivt er det vel en fridag for arbejderne?). De har dog en eller anden form for reservedrift fra La Giudecca til Venedig, så man kan godt komme frem og tilbage.
Dagens videnskabelige højdepunkt var en en meget gestikulerende og velformidlet franskmand, der fortalte om mulighederne for at bruge mikroalgekulturer til CO2-rensning, og samtidig bruge algerne til at lave kemikalier, brændstoffer og elektricitet ud fra. Nogen ser det som fremtidens måde at sekvestrere kuldioxid på (og smart lyder det, må man sige), men de store tekniske systemer er vist ikke realiseret endnu, og det er stadig lidt på pilotskala rundt omkring.
Derudover har det været noget kedeligt krejl, men igen redder Weekend-avisen og en medbragt laptop mig fra den værste kedsomhed, så jeg sidder med et halvvågent øje på diasshowet og prøver ellers at få noget andet arbejde fra hånden (ja ja - selvfølgelig er det uhøfligt at sidde og skulke fra timen på den måde, men det er jo mig, der er den uopdragne dansker, klassens bølle, blandt de alt for autoritetstro katolikker, og hvis ikke jeg skal gøre vrøvl, når det hele er for lavt niveau og mere kedeligt og irrelevant end at sidde i halvanden time og se på maling der tørrer, hvem skal så?).
I aften var Yury og jeg igen ude og spise, denne gang med to russiske piger, og det var også meget lækkert sådan set. Bagefter er Yurys kæreste fra Slovenien kommet hertil, idet de planlagde at tage til Verona lørdag, og nu vi er jo i katolik-land, så det er tys-tys med hvem der sover hvor (selvom der ikke er noget griseri, skulle jeg sige) - eller at hun overhovedet er på Residenza Junghans. Nichts gehört, Nichts gesehen - det er lidt som at skjule folk, der er gået under jorden. Yurys kæreste medbragte nogle slovenske specialiteter (mad og vin), som blev fortæret under stor moro.
Billedet til højre er i øvrigt fra gårsdagens tur, som bl.a. gik via Rialtobroen
Optur (Torsdag d. 16. oktober)
Skrevet af
| fredag, 17. oktober 2008 kl 19:28
Stikord: Venedig
 Dagens mest interessante forelæsning handlede om at kunne justere nogle specielle opløsningsmidler mellem henholdsvis hydrofil og hydrofob tilstand, for derved at kunne udføre multiple reaktionstrin i samme solvent (i f.eks. den farmaceutiske industri), og det var slet ikke så dårligt. Samme forelæser gav også et fint foredrag om at få ideer i forskningsprocessen, og forsøge at lave revolutionerende (grøn) kemi, der flytter noget. "Groundbreaking", kunne man sige. Derudover var der to kinesere, der leverede nogle mildest talt elendige forelæsninger, så det gider jeg ikke skrive om. Yury og jeg sad på bagerste række og prøvede at holde os vågne, men jeg havde medtaget Weekendavisen, så jeg var dækket ind mod den værste kedsomhed.
Sidst på eftermiddagen lysnede det dog, thi der var Poster-session (fremvisnings-reception med vore medbragte plakater), så vi defilerede rundt med et glas i hånden og så kloge og interesserede ud, og man forklarede hvad det var for noget klamhuggeri, man rendte og lavede til daglig.
Ud og få noget mad i løgnhalsen igen sammen med amerikanerne og så en bette iscreme til at toppe op med, derpå ud og handle noget sprit og sprudelwasser ind i supermarked. Så hjem til Junghans, og der holdt vi Bloody Mary & Screwdriver-fest med en masse fra sommerskolen på taget af bygningen, hvor der er udsigt over La Guideccas skyline og Venedigs vandfront. Vi bliv smidt ned af en gammel sur portier efter en halv time, men fortsatte ufortrødent i gården foran Junghans med flere skruetrækkere og limoncello, og der gik da så yderligere et par timer, inden der blev stille (jeg hørte fredag morgen fra en af universitetets post-docs, at han blev ringet op af en meget oprevet Junghans administrator, der var sur, havde haft lydklager, og ikke ville have gentagelser, basta).
Turisteri (Onsdag d. 15. oktober)
Skrevet af
| onsdag, 15. oktober 2008 kl 20:07
Stikord: Venedig
 I dag var der faktisk et rigtig spændende foredrag om glycerol, der jo i nogens øjne bliver et kæmpestort platform-kemikalium i fremtiden, dvs. en af de grundkemikalier, som en masse andet bliver lavet ud fra (det er et biprodukt ved biodieselfremstilling ). Det kan der herske forskellige udlægninger af, og det gjorde der også (læs evt. lidt om mit eksamensprojekt her på siden).
I eftermiddag var der ingen forelæsninger, så vi holdt fri, fik madpakke med og tog på udflugt hver i sær. Yury og jeg satte kursen mod nogle af de andre øer i den venezianske lagune, nemlig Murano, Burano og Lido (kysten). Vaporettoerne (eller havnebusserne) har noget rutesejlads rundt i hele lagunen (ligesom busserne i de store danske byer), så vi sprang på en udadgående båd.
Murano er glaspusternes gamle ø - i de gode gamle dage monopoliserede Venedig handlen med kvalitetsglas ved at støvsuge glaspusterne fra omkring middelhavet og hente dem til Murano. Så der kan man i dag i bedste venezianske stil købe sig fattig i dårlig glaskitsch, hvad vi undlod.
På Burano, som ligger omtrent en mil fra Venedig By, havde de nogle underlige små huse i alle mulige farver, og vi gik og spekulerede over, hvilken socialgruppe fra middelhavslandene, der så var blevet hevet herop, siden det nu var gået så galt - måske alle malerne, eller måske alle farveblanderne. Se vedlagte dokumentation.
Så skulle vi lige have noget is henholdsvis friturestegt fisk inden vi hoppede på båden. Her gik det selvfølgelig galt, og Yury kom ikke lige tilstrækkelig hurtigt ud af starthullerne og fik ikke fisken hurtigt nok ned i løgneren, så det var kun Mr. Theilgaard Madsen Anders, der nåede at mønstre (trods blot adskilt af sekunder). Hovsa.
Nåmenne nå så da der, så sejlede jeg videre med ruteprammen og ned langs Lido (den tynde strimmel kyst, der adskiller lagunen fra Adriaterhavet), og går man ikke i land så er næste og sidste stop Markuspladsen, så der endte jeg op, og snusede tilbage gennem byen, fik noget haps smidt i løgnhalsen og hjem igen. Gad vide, hvornår Yury kommer hjem...
På toppen (Tirsdag d. 14. oktober)
Skrevet af
| tirsdag, 14. oktober 2008 kl 22:45
Stikord: Venedig
 I dag stod forelæsningerne på en særligt dødbringende kedeligt tema, nemlig et fælles projekt om alle aspekter af forbedring af opløsningsmidler, under navnet "SolvSafe". Umiddelbart kunne det jo godt lyde som et interessant samarbejde. Men det blev ikke præsenteret som meget andet end organisation, samarbejdspartnere og ambitioner, og det kunne man måske have forelæst for en flok statskundskabs-studerende, men for kemikere var jo ikke lige dét, der var sjovt. Det var i hvert fald hverken industri eller grøn kemi, der handlede om i nævneværdig grad.
Yury og jeg slap dog væk fra en del af forelæsningerne om formiddagen, og tog ned og fik fikset noget gratis trådløst internet op på en cafe et stenkast derfra ad en snørklet gade, så vi kunne begynde at lave noget reelt arbejde og få skrevet og kommunikeret ting derhjemme.
Som sædvanlig var frokosten super og morgenmaden næsten fraværende, men man vænner sig vist til at spise på den måde, selvom jeg tvivler på, at det er lige så sundt som dansk kost og -vaner.
Vi er ved at blive lidt trætte af de italienske tøsebørn, fordi de er sky og utilnærmelige, og så har de en generel uvilje mod at kommunikere på andet end deres modersmål, med mindre man tvinger dem. De er i hvert ikke ret vant til at tale engelsk og virker næsten bange for det. Så det er svært at få en god snak om alt muligt kørende efter programmet er sluttet - også selvom det bestemt ikke handler om bare at lægge dem ned i et hug (vi tror, at det ville tage et års tid eller to at få arbejdet sig ind på dem i tilstrækkelig grad til at gøre dét, hvis det endelig var sagen).
Vi fik til gengæld købt noget rødvin og hvidvin ind, 6 L i plasticflasker totalt, og så fik vi os en kop drue fra toppen af junghans (ovenpå 4. etage). Her fik vi så vendt løst og fast om sommerskolen og andet bl.a. med de to amerikanere. Heroppefra er der en der en super udsigt ud til en hel del sider, bl.a. kan vi se ud til Lido (kystenlinien ud for Venedig), det meste af La Guidecca, over til Venedig by (bl.a. Dogepaladset), ind til Mestre (industri-raffinaderi-havneby).
Vi (jeg og Yury) har nu fået et værelse sammen uden andre mennesker. Yes! - så kan vi komme hjem fra byen, når det passer os... :-)
Ca´ Foscari (Mandag 13. oktober)
Skrevet af
| mandag, 13. oktober 2008 kl 22:59
Stikord: Venedig
 Så er forelæsningerne kommet i gang, og vi føler os allerede hensat til de studerendes tvangspassiverede verden, hvor tiden nogen gange bare skal gå, så man kan komme ud.
"Ca´ Foscari" hedder universitet i Venedig, eller rettere, de historiske bygninger, der i gamle dage har huset universitetet. Der holdes forelæsninger, men vist kun om rent boglige fag som historie og matematik. Naturvidenskaberne er røget over på fastlandet, for der er ikke plads til laboratorier eller værksteder (og man må ikke lave om på ret meget Venedig, det er jo en historisk by, forståeligt nok).
Morgenmaden her foregår på en lille bar ud til vandet på La Guidecca med udsigt til Venedig, så meget meget smukt, men den består til gengæld af valgfri kaffe og en croissant, hvilket sjældent er godt til at mætte og tilfredsstille en kold viking fra norden ("hvor er havregrynene?", hørtes som kommentar bagefter, i båden på vej til forelæsning). Frokosten er til gengæld var anti-pasti + salat + pasta, så der må vi nok sige, at der blev modkompenseret for morgenmaden.
I dag har vi hørt både spændende og kedelige forelæsninger, men det har ikke ligefrem handlet om nye bulk-kemikalier til den storkemiske industri - hverken om at forbedre den, forny den eller omvælte den. Men vi håber, at det kommer, så vi kan beskæftige os med noget i Megaton pr. år-skalaen.
Til gengæld har vi været en smule på galej her til aften (kan man sige det i Venedig?). Ja lidt har jo også ret. En af arrangørerne er, Gud ske lov, Post-doc fra udlandet (Australien), bor "down town" og kender alle barerne og gå-i-byen stederne. Så vi fik noget Pizza, et par øl, og nogle "spritz" - en lokal specialitet, som er lavet af campari, hvidvin og Sprite eller dansk vand. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle hælde noget ned i løgneren indeholdende campari, men det var slet ikke så galt, som det kunne have været.
Jeg bor på værelse med en ægypter og Yury er sat sammen med en inder, og det vil være passende for Yury og jeg at bo i samme rum - vi påtænker at arrangere en lille "ombytning", så vi kan flytte i samme værelse inden vi kommer ubehagelige og på rulleskøjter hjem fra byen. Forhåbentlig lader det sig gøre.
Dagens citat: "For the very small membranes, You have no balls".
La Guidecca (Søndag 12. oktober)
Skrevet af
| søndag, 12. oktober 2008 kl 22:20
Stikord: Venedig
 I dag er vi ankommet til Venedig, hvor vi skal være indtil næste søndag på sommerskole i grøn kemi. Det er universitetet i Venedig, der arrangerer.
Jeg rejser sammen med Yury, også Ph.D.-studerende på CSG, men oprindeligt fra Rusland. Vi var glade afsted fra København i formiddags og det hele gik fint og glat dernedaf.
Der gik så lige noget ged i den med ankomst og bagage, fordi Yury fik taget en forkert kuffert på transportbåndet i lufthavnen. Det fandt han til gengæld først ud af, da vi var kommet helt til Venedig. Så babu-babu skulle vi have hjælp af italienere, der desværre ikke var meget bevendt. Til gengæld stod der en adresse på kufferten, og med lidt hjælp fra farmand hjemme ved PC´en fik vi hevet en flok mobilnumre ud, og sørme, om der ikke var nogle danske Venedigturister i den anden ende. Så jeg måtte løbe ærinde hele turen ned til Markuspladsen (ca. 2 km), aflevere kufferten til rette ejermand og så tilbaws igen - og Yury måtte ud i lufthavnen og hente sin bagage, det er heldigvis ikke så svært, når man kender vejen...
Men vi er da kommet lidt i gang, har fået noget introduktion til stedet her og sommerskolen er åbnet, og så var vi da lige indviteret til forfriskninger (mad og vin :-D) på en restaurant nær ved.
Vi er indkvarteret i lidt af en krydsning mellem en ungdomsresidens og et hotel, som hedder Junghans. Det er ret spartanske værelser, men det rør mig nu ikke, til gengæld er vi begge blevet indlogeret med en anden deltager, og det havde de da slet ikke behøvet. Vi må se om vi kan flytte rundt i morgen.
Junghans ligger på en bi-ø i Venedig-lagunen, La Guidecca, 300 m syd for selve Venedig by. Den her ø er lidt ligesom Lyngby: Den lukker kl. 7 om aftenen, og så er der helt tomt og dødt i gaderne (og på kanalerne). Til gengæld er der en yndig udsigt til Venedig herfra, som ser smuk ud i lys, luft og hav om aftenen og natten. Men vi havde da håbet på en ølbajser eller to i stedet for æstetik.
Så i morgen bliver vi ovre i selve Venedig hele dagen og indtil vi kommer hjem. Ellers glæder vi os bare, til det hele går i gang, og vi forhåbentlig for lært noget og kan komme lidt omkring og se byen.
|
|
|
|
|
|
|
|
