|
|
blog
Nyt ei mennyt niin kuin Strömsössä
Skrevet af
| søndag, 21. maj 2017 kl 23:55
Stikord: korsang, sejlads, Brahe Djäknar, NSSS, Uleåborg, Gotland, Västervik
For tiden er det sådan, at jeg ikke har meget til overs tid i kalenderen, aftnerne og weekenderne er fyldte (sang, spejder, sejlads og indimellem lidt i en kombination?!?!), og ja mere til, jeg har også haft den sidste uge fri på ferie faktisk. Ellers er der jo også et arbejde at passe i sin fritid...
I starten af maj har mit kor været en tur meget højt mod nord i starten af maj, nemlig i Uleåborg til Nordisk Studentersangerstemme (NSSS). Det er jo sådan en lejlighed hvor der kommer noget volumen bag ved sangene - 1600 sangere som synger Finlandia-hymnen med orkester på, det er noget der rykker. Finland fejrer jo 100 års selvstændighed, så det farvede nok repertoiret noget (det blev så også ret finsk, for at sige det som det var). Men jeg kender jo lidt til det i forvejen, så det er ikke helt finsk for mig.
Vår kan man vel også godt kalde det, der var da lyst det meste af døgnet og efter danske forhold vældigt lyse nætter. Og konstante temperaturer lige omkring frysepunktet. Og fjorden ud for campinghytterne, hvor vi boede, dvs. den botniske vig, var af massiv is.
Den følgende weekend var jeg i Åbo tilbage hos sangerbrødrene (og -søstrene) i Brahe Djäknar, som fejrede 80-års jubilæum ved en storslået koncert og en ligeså storslået sittning efterfølgende, og ligeså storslået med gensyn og fra nær og fjern - på en eller anden måde begynder jeg at have venner i en del akademiske kor i norden nu, og det er vel egentlig et ret fantastisk privilegium at kunne knytte kendskab og venskab på den måde i vores kulturkreds.
En plan dukkede da op i fjor, hvor en af sangerkammeraterne fra Åbo, Fredrik, fik den lysende ide at vi efter BD-80-jubilæet kunne drage på vårtogt og sejle Anders tilbage til København, så han ikke behøvede at tage flyveren. Fredrik har en 38-fods sejlbåd helt i træ, Cabane III, lidt af en havkrydser, som har sejlet jorden rundt 3 gange. Jeg havde så først troet, at man skulle i havn om aftenen, men det forstod jeg så ret hurtigt ikke var meningen før den Københavns red. Så den plan blev så optakten til sidste uge, da vi søndag eftermiddag begyndte at klargøre båden til sejladsen og pakke og stuve - Fredrik med lidt hjælp havde forstås været i gang i halvanden måned op til for at klargøre skibet efter vinteren. Siden kom så Sele og Janne, så besætningen var fuldtallig. Så mandag årle morgen 15. maj stævnede vi ud gennem skærgården, og alt tegnede lyst med friskende vinde fra nord og fin vejrmelding til en herlig sejlads mod sydøst.
Ja ja, så, nu gik det ikke rigtigt som på Strömsö, som finlandssvenskerne siger, et udtryk der har navn efter et finlandssvensk boligprogram fra Strömsö, hvor alting ser fantastisk ud og er pastelfarvet og moderigtigt og tandpastasmil.
I vort tilfælde kom vi desværre ikke helt til København. Nå men vi kom ud af skærgården slut mandag eftermiddag til åbent hav, og når man sejler om natten så skal det helst være på åbent vand for det duer ikke at navigere uden solide GPS-plottere og elektroniske søkort i et småø-og-skærs-farvand (og dette var vi foruden). Da vi kom så vidt, ved Utö, så var der en rigtig frisk vind, vi måtte rebe sejlene ind af flere omgange. Og en fin lille søgang man også får, når bølgerne får lidt plads og nogle sømil til at bygge sig op over. M.a.o. blev Sele og jeg sådan grundigt søsyge og havde en lidt hård aften og nat. Morgen til tirsdag løjede det meget af, og jeg var på en eller anden måde "frisk" igen og kunne sidde og have vagt ved roret fra sådan kl. 4-ish og nyde solopgangen og hav på alle sider ud til kimingen, blot med et par enkelte trafikerende skibe langt forbi os. Ved middagstid skimtede vi Götska Sandön, og hen på eftermiddagen Gotland. Vinden var sløj, mandskabet træt og trængte til god skafning, så vi gik i havn i en lille bitte gæstehavn, Lickershamn, i nordenden af Gotland.
Her lå vi så natten over og fik hvilet ud. Vi ventede onsdag, som bød på regn og dårligt vejr og dårligt sigt, sligt duer ikke til sejlads. På dette tidspunkt indfandt den generelle opfattelse sig så, at så kommer vi ikke med båd til København. Torsdag havde vi et fremragende vejr, 25°C og sol fra en skyfri himmel (men ikke vind nok til sejlads), hvilket gav mulighed for skovtur og ekspedition ind på Gotland for at skaffe. Torsdag aften var vejrmeldingen da lempelig, så vi kunne gå ud kl. 18 og sejle på tværs af Gotlandssundet og ind gennem de østsvenske skær følgende tidlige fredag morgen i dagslys. Dette gav en rigtig god aften-, nat- og morgensejlads, trods tæt aftentrafik på sundet (det var min og Seles vagt), hvor jeg siden kunne vågne kl. 8.30 til strålende varm sol i indsejlingen til Västervik.
Derfra gik det så hjem for mit vedkommende til København, via Kalmar, Växjö og Malmø, sammen med Sele, som jeg siden brugte weekenden på at vise rundt i København. Fredrik og Janne sejler båden tilbage som de eneste to, og er nu på vej retur på den lange våde vej efter at have ventet på gunstige vinde.
Nogen kunne bemærke, at søgangen og vejrliget oversteg en del af mandskabets evner ift. at nå København, men måske også det sikkerhedsmæssigt forsvarlige og det praktiske ladesiggørlige (- og svag vind, tåge og modvind er svært at sejle 500 sømil til København i). Til søs er det vinden og vejret der bestemmer endnu. Men det var meget sjovt og givende og oplevelsesrigt. Tak.
Drivans blommor smälta ned och dö
Skrevet af
| tirsdag, 29. marts 2011 kl 15:26
Stikord: NSSS, studentersang, Brahe Djäknar, Åbo
Våren er i luften, og det er dejligt på mange måder. Der cykles til og fra arbejde, f.eks.
Brahe Djäknars musiknævn godkendte senest min forespørgsel om at måtte synge med dem til Nordisk Studentersangerstævne, ja de ønskede mig endda varmt velkommen. For så vidt at jeg var klar til at synge op på et par numre, som jeg ikke har sunget i BD før. Man finder nu nok, at det er noget jeg skulle kunne klare uden alt for store armsving.
Så juhu juhu, det var helt aldeles heftigt og godt, jeg har sådan glædet mig til at komme til NSSS med de nordiske stundersangerbrødre og -søstre. Og det er lejlighed til atter at se kammeraterne fra Åbo. Et eller andet rigtigt må jeg have gjort der. BD - the best a man can get, since 1937.
Jeg skal derfor, og også pga. noget arbejde, en lille tur til Åbo i midten april til lidt opsyngning, årsfest og kvartetkonkurrence, og jeg skal en lille tur til Linköping i starten af maj til selve NSSS. Der skal mange afsted fra BD, over fyrre, et rekordstort slæng (sv:gäng, sådan siger de selv). Måske skyldes det også, at Brahe Djäknars arvefjender fra Akademiska Sångföreningen i Helsingfors, "Akademen", kommer med, og dem vil man næppe stå tilbage for på nogen måde.
Leve Musiknævnet! Leve Komitéen!
Ellers det sædvanlige. Madklub, spejder, studentersang, skrivning. I omvendt rækkefølge.
Hur skönt det är i skogen
Skrevet af
| torsdag, 17. februar 2011 kl 11:45
Stikord: NSSS, Alligatorløbet, skovning, sommerhus
Nå men der bliver da også arbejdet lidt på forskellige fronter og sådan.
Hvert tredje år i våren er der Nordisk Studentsangerstemme (NSSS), altså et stævne for studentersangere, i år i Linköping i Swarje i starten af maj. En stor og meget forbrødret og forlænget weekend og aldeles heftig begivenhed, siger alle der tidligere har været med.
Desværre har Studenter-sangforeningen besluttet forleden, at det deltager vi ikke i, da vi ikke kan sende sangere nok afsted. Det sidste er dobbelt skuffende for den skandinavist (eller nordist), der har territorialiseret sig på mit hoved, og Madsen her er ikke forfærdelig tilfreds med det hele, for nu at sige det lige ud. Så nu prøver jeg at finde et alternativ, og vi må se, om degnene fra tidligere kan hjælpe til den ende.
Over weekenden tager jeg og flere kammerater og far, mor og børn i sommerhus i Hornbæk og vi kører en lille motorsavsmassakre på en flok træer, der urimeligvis har vokset sig store og stærke og spist vor udsigt mod vest, det er for dårligt, vi skal have aftensol, tak. Og vi skal selvfølgelig også have lidt brænde og ild i pejsen, haha.
Alligatorløbet var præcis så hårdt, som jeg huskede det fra for 2 år tilbage. Vi kom pænt ud over stepperne sådan da med måde, synes jeg, og fik sat hak i fire poster, herunder madlavningen. Men ildboret fungerede ikke, det blev ikke varmt nok ved friktionen, og det blev der nu bandet en del over i udførslen, mest indvendig.
Uheldigvis blev min makker Kristina ramt af en gammel ankel-hæl-skade fra et andet dødhårdt spejderløb årtier tilbage, så det gik ikke så godt efter post 4, og dermed var løbet slut for vores vedkommende.
Hvis ordet "sjovt" kan antage betydninger som udfordrende, hårdt, mørkt, koldt og alligevel aldeles herligt, så var det rigtig, rigtig sjovt, så længe det varede. Ja, "Hur skönt det är i skogen få i morgonsolens glans marchera", synger Muntra Musikanter, og vi med. Til trods for ømme fødder, ømme skuldre, øm krop og tunge øjenlåg.
Næste år SKAL det ildbor sgu virke, død og kritte &%¤#*@§, så jeg er i tænke-og-arbejds-boks med det.
|
|
|
|
|
|
|
|
