|
|
blog
Besunget, beriget, beåndet, benålet
Skrevet af
| søndag, 15. maj 2016 kl 17:37
Stikord: Studentersang, Akademen, sang, Lund, Helsingfors, København, nachspiel
Studentersang er et af disse fælles nordiske anliggender, og det blev eksponeret i ugen der gik. Mit kor Studenter-sangforeningen fik nemlig sangerbesøg af vore nordiske sangerbrødre i det finlandssvenske Akademiska Sångföreningen (til daglig bare "Akademen") udi Helsingfors, og det kunne jo dårligt blive andet end godt. Akademens anledning var en nordisk-baltisk korfestival på Island, som de var på gennemrejse til, og hvorfor så ikke tage et pitstop i Kongens By?
De indkvarterede sig i en 16-etager høj sangerbåd ved Langebro ved navn Danhostel, og jeg havde fornøjelsen af at samle dem op i lufthavnen i søndags og vise dem så langt did til rette, pege og forklare. Nogle måneder op til var jeg nu noget blandet ind i kontakt og lidt hjælp til at få lagt et kulturelt og socialt program. Bl.a. fik deres rejseledelse og jeg udarbejdet en miniguide, som angiveligt (sagde de) var ved at få bl.a. dirigenten til at revne af grin.
I mandags holdt vi fælles korprøve på et par fællesnordiske numre (Nielsen, Sibelius, Alfvén). Der var nok et par danskere der havde visse genvordigheder med at få den finske udtale i Kanteletar korrekt frem. Omvendt var finlandssvenskerne uforskammet hurtige til at justere udtalen helt forbandet præcist i det danske. For bl.a. finlandssvenskerne betyder nordisk samarbejde, nordisk kultur og de nordiske sprog ofte rigtig meget, og de virker særdeles ferme til at lære mere.
Efter øvning gik det på en øl på værtshus og noget mere sang fra fællesnordisk studenter-sangskat. Ungdommeligt, sødt og melankolsk fik jeg glimtvis at ane igen et indtryk, som jeg også havde fra mit udlandsophold våren 2010 i Åbo - et stærkt studenter-sammenhold og hvordan, så at sige, lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. Det var nok det og denne stærke og rene anknytning til det nordiske, som jeg deler og blev meget draget af dengang.
Tirsdag aften holdt vi så fælles koncert i Christianskirken på Christianshavn, og til det havde vi også inviteret brødrene fra Lunds Studentsångare over. Og de var jo sindssygt gode. Og det var Akademen også. Så det var rent ud sagt sindssygt fedt at høre deres egen musik og i øvrigt være med til at lave fællesnumre med dem. Der var et vist volumen i lyden, når 125 mand tog til i crescendo og fortissimo i Gryning vid Havet.
 Efter den slags koncerter bør der altid følge en lille tete-a-tete korene imellem, og vi holdt da også et lille og desværre kort og efter omstændighederne (sent på aftenen) anpasset nachspiel på en nærliggende restaurant. Der bliver her som man kan gætte sunget videre, og også lidt mere om det man kan indtage i flydende form, og i øvrigt udveksles der officielle hilsener, takke og taler korene imellem. Jeg havde her selv den store fornøjelse at blive gjort til "kallad medlem", hædersmedlem, i Akademen, og det var jeg nok svært stolt over. Desværre må man også her sige, at på et tidspunkt bliver klokken over midnat og det lugter af arbejdsdag dagen derefter. Deres Ærbødigste gik derfor hjem med dette på minde og sov vældig godt. Jeg ved, at festen fortsatte sidenhen bl.a. på Eiffel bar (- hvor det viste sig, at bartenderen havde boet nogle år i Helsingfors og hans yndlingskor her var - Akademen!).
Det var storslået, fremragende, rørende, særligt og vanvittig sjovt at være med til og vemodigt at det er slut. Der står en flaske 1-stjernet jaloviina og en stor kegleformet skånsk marengskage på mit bord. Gud vide hvornår det skal blive sat til livs.
|
|
|
|
|
|
|
|
