|
|
blog
Ved juletid og vintersolhverv
Skrevet af
| onsdag, 23. december 2020 kl 00:05
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv
Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.
Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot.
Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.
Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst.
Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.
Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.
I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.
Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.
F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.
Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:
Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Reise, Reise
Skrevet af
| lørdag, 23. maj 2015 kl 11:18
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, on site, svovlsyre, studentersang, Berlin, kor
 I start maj var jeg på en dejlig arbejdstur til Serbien, hvor vi målte på noget gas i et svovlsyreanlæg på et raffinaderi. Det var min første tur på anlæg med Topsøe, så det var meget spændende at stifte bekendtskab med hvordan man gør, når man er ude i den virkelige verden at måle. Det var også en hed affære, da der var godt 30°C to af dagene, som man kunne nyde pakket pænt ind i arbejdstøj, hjelm og friskluftudstyr, imens man slæbte vægtige kasser med måleudstyr op og ned af trapper og under rør og ventiler. Det virkede velfortjent at tage et bad efter hjemkomst til hotellet efter 10 timers fysisk virke.
Vi nåede godt nok ikke helt i mål med alt det, som var nice to have, der var også lige lidt papirarbejde og sikkerhed og lidt mere øremærket arbejdstid - i hvert fald i forhold til sidste gang, hvor andre var på samme anlæg. Man må dog under alle omstændigheder give serberne vi traf, at de er utrolig imødekommende og hjælpsomme, og indenfor de givne rammer havde vi et rigtig godt samarbejde med dem.
Mit kor, studentersangerne, var i Berlin på sangertur i Kristiflyvefartsferien, bl.a. sang vi på den danske ambassade, til en gudstjeneste i Berliner Dom og i en anden kirke, og stunder var der såmænd også til at nyde den gode tyske mad og det gode øl samt at være på cykel-, båd og gåtur rundt i den storstatelige stad. Meget kammeratligt var det også og det lykkedes også at synge noget tilnærmelsesvis fornuftig musik ved lejlighed, og selv busturen ud og hjem samt turene med sangerbåden fløj næsten afsted. Og endda fik vi også et lille besøg og en dejlig repræsentativ middag hos ambassadør Per Poulsen-Hansen, som engang i ca. 19-hundrede hvidkål sang med i koret i et års tid, og bror til nuværende sanger Lars Peder. Ja Berlin, es fählt uns gut.
Sidste gang koret var på sangertur i Berlin var i 1937 (!), hvilket afstedkom at arkivet over billeder fra den gang blev sonderet og enkelte steder i Berlin nutidigt reproduceret. Ligesom i dag var sangerne dengang interesserede i sang, spas, mad og vin og øl, hvilket er ganske fotodokumenteret. Af memorabilia af mindre munter karakter kan nævnes blandt andet, at sangforeningen dengang medvirkede til ved en lejlighed at synge Horst Wessel-Lied, faktisk i en til lejligheden lavet og vist udmærket udsættelse af foreningens daværende dirigent, Johan Hye-Knudsen. I arkivet står at læse, at man havde visse skrupler ved at rejse afsted af somme politiske grunde, dog alligevel besluttede man at tage did. For bl.a. godt naboskabs skyld. Man nemmer nok en vis bagage (de gamle lig, som mod søen stunded?) i mandskoret her.
Nu er der så ikke så mange rejser til udlandet i en rum tid, så vidt jeg da ved, så nu kan jeg koncentrere mig mere om de hjemlige breddegraders udfordringer - gudskelov for det. Her i pinsen er jeg i sommerhus med mor og far og har senere måske endda lejlighed til at komme ud at sejle lidt med gode venner.
On Site og Offline
Skrevet af
| onsdag, 29. april 2015 kl 22:24
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, spejder, Vestegnen, Ran, ledelse
Efter påskeferien har jeg nærmest ikke lavet andet end arbejde og spejder. Jeg har f.eks. været på kursus i ledelse af voksne frivillige, da jeg skal til at være leder for andre ledere (2. ordens leder?). For 1½ uger siden var der divisionsturnering for storspejderne i Mølleå division, som var henlagt til Glostrup med temaet: "Spejd på Vestegnen". Man kan sige, at færdighederne blev twistet en anelse i retning af Open Ascona, bandetags, skafning og borthæling af valent elektronik, guldkæder, grønthandler-børser og fremstilling af kopivarer. For ikke at nævne Terkel, selvfølgelig.
Her i bededagsferien tager jeg med de andre ledere i DDS Bagsværd Gruppe ud på en ledertur - til søs! Vi skal sejle med DDS´ skib S/Y Ran, fra Ishøj og op i Sundet og siden retur til København. Vi håber på godt vejr og god vind og lad os nu se, hvordan det går.
Lige direkte derfra skal jeg så afsted lørdag nat, for søndag morgen skal jeg med to af mine ingeniør-kollegaer ned til et raffinaderi i Serbien og lave målinger på et svovlsyreanlæg. Det er mit første besøg "on site", som man siger på Topsøe, når man er ude og gøre noget ved kundernes anlæg (som f.eks. at måle på forskellige gasser i rør og reaktorer). Så det går der siden 5 arbejdsdage med, sandsynligvis ikke bare sådan noget 7,4-timer-om-dagen. Når man er på måletur, så slider man utrætteligt for at få alle ens målinger i kassen, og så kan arbejdsdagene godt være lange. Jeg er hjemme hos mig selv igen og mere inden for rækkevidde 10. maj.
Efteråret, der forsvandt
Skrevet af
| mandag, 8. december 2014 kl 18:08
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, studentersang, spejder, jul
 4 (!) måneder er tilsyneladende passeret siden mit sidste indlæg er forfattet. Uha uha. Tiden flyver, ja det er sandt nok. Hvad er der dog sket, må jeg spørge mig selv. En hel del. Man kan tørt konstatere, at jeg har rygende travlt (omend at jeg tager den med ro) med ingen ledige weekender og vel knapt nok ledige aftener heller.
Men ja, arbejdet giver også sit at se til hos Topsøe. Virksomheden skal vokse i kraft af en del ny teknologi, og den slags må forskning-og-udviklings-afdelingen naturligvis kunne understøtte. Og det er jo miljøteknik og miljøkemi og afsvovling, den del jeg er med til. Så vi redder verden en lille smule hver dag, og gerne mere og mere på længere sigt, som jeg indimellem siger - eller det vil jeg da i hvert fald gerne tro på og medvirke til. Det må så siges at være tid der er givet ret ok ud på den front.
For en måned siden var jeg på første rejse med firmaet. Det var på en årligt tilbagevendende konference, og den hedder slet og ret "Sulphur", så der er ikke så meget tvivl om, hvad det drejer sig om. Det var i Paris, så man skulle tro, at der var lejlighed til at se på byernes by og dens pragt; dog nej. Til gengæld var der mulighed for at se hvordan man håndterer og bearbejder og omdanner svovl og svovlsyre i ca. samtlige afskygninger der tænkes kan. Særligt sådant som man køber. Det var meget kommercielt, så ulig hvad jeg har været vant til i universitetsverdenen, så var der heftig udveksling af visitkort og ikke særlig heftig udveksling af grundviden og forudsætninger - ikke særlig akademisk (men det var selvfølgelig heller ikke oplægget). Langt det meste har her den fine bagtanke, at det handler om at lave kølig caaaaaash.
I fremtiden kommer man måske på udflugt med firmaet med så eksotiske opgaver som at lave målinger på kundernes anlæg (det er en del af jobbet) - og så får det nok mere karaktér af at være i Langbortistan. Topsøe har f.eks. ret mange kunder i Kina, Rusland og USA.
Som altid topper "spejd" hitlisten over de tidskrævende indsatser i min fritid, det ser man klart af kalenderen. Det er måske heller ikke urealistisk, da jeg er tiltrådt _endnu_ en lederstilling, som gruppeleder-assistent i min spejdergruppe. Dette er dog delvist afbalanceret med en 3-4 nye ledere i den trop hvor jeg så også er tropsleder.
Det har i hvert fald givet et overskud i troppen at få flere ledere ind, og har ledt til et ret gakket og sjovt, men også udfordrende tema i efterårets patruljekonkurrence mellem vores to patruljer (de er 12-16 år): Harry Potter. Det er fedt at se Fædrelandets Raske Ungdom lave flotte patruljeskjolde eller at løbe rundt på hjemmelavede "flyvende" koste og spille quidditch på højst improviseret vis. Så i sådan en stund føler jeg i hvert fald selv, at tiden er givet ud på en meningsfuld og givende måde.
Også den årlige juletur fik et boost med ekstra lederoverskud og havde derfor dette år temaet "TV-3 Reality Casting", så det blev holdt på "Paradise Hotel" - bedre kendt som en spejderhytte uden for lands lov og ret men tilrigget Big Brother-effekt og kameraer og overvågning, gadgets, dimser, SMS-løb, Robinson-konkurrencer og hyttebygning og bålmad under sydens bagende sol. Ja det var på det nærmeste på en slags, øh, "Tropeø"... ja, eller en græsplæne i 3°C og bidende østenvind.
I år har mit kor, Studenter-sangforeningen, 175-års jubilæum, og er jo så dermed Danmarks ældste amatørkor. Det har vi festligholdt ved en mega jubbe-koncert i det gamle Radiohus´ koncertsal (nu konservatoriet) i november med orkester fra Lyngby-Taarbæk, solister og forstærkning fra sangerbrødrene i Århus Studenter-Sangere. Der kom sgu 700 mennesker, som også fik lov til at høre nyskrevet musik for mandskor og orkester - "Om Lys og Mørke", komponeret af Anders Koppel og blækfrisk tekst af Niels Brunse. Ligeså opførtes bl.a. orkester-værket Vølvens Spådom, komponeret af J.P.E. Hartmann til koret 1872.
Det var fedt, men der er sgu også en betragtelig del prøver og godt med weekend-og-ekstra-øvning til på den konto.
Og samtidig var/er det særligt på den måde, at trods forgangne 175 år, og trods skiftende dirigenter, ja så påstår dirigenter o.a. med forstand derpå, at koret faktisk lyder og har den bløde og sprøde romantiske mandskorklang, som også var sangmåden i midten af 1800-tallet. Tilsyneladende er det overleveret fra sangere til sangere mellem sangergeneration, nedad i leddet, og det er da påfaldende og vidner vel om en eller anden slags korkultur og historisk kobling (for nogen en historisk tyngde).
Så tiden gik og meget nåede jeg ikke - men ok, skidt pyt. Søndagen i går var der hjemme på Markmandsgade julebag og klippe julehjerter og ophæng af gardiner (!) med mor, far, Lars Bo og fætter Rasmus og fætter Christian, så nu er jeg både officielt og uofficielt kommet i julehumør. Og der er endelig blevet konstrueret en adventskrans på her på adressen. Og jeg har juleferie om 2 uger, i yderligere 2 uger, hvor der er jul og suletid og julefrokoster, og hvor det går hjem til familien i Holstebro, og hvor jeg siden tager en uge afsted på skitur til Norge med spejderkammerater henover nytåret.
Ude i industrien
Skrevet af
| tirsdag, 18. februar 2014 kl 23:11
Stikord: arbejde, Haldor Topsøe, forår
Tyst, tyst har der været i denne spalte, igen. Tyst har jeg set på, de sidste måneder, at kolossen på betonfødder foran mit vindue, som omtalt sidst, blot er vokset og vokset. Et tidehverv er hvad det indvarsler, det tror jeg, en vending er i gang, noget gærer, forknoppes, og vil spire.
Ja man kan i hvert fald sige, at det har været en vending mod det bedre at begynde som ingeniør hos Haldor Topsøe. Siden jeg startede for 1½ måned siden har jeg været i gang med at lære Topsøe at kende og finde ud af hvordan alting fungerer. Der har været en del introduktioner til udstyr, arbejdsgange, sikkerhed, teknik, produkter og endda ture til katalysatorfabrikken i Frederikssund. Ja ja, den er god nok, de laver selv alle dimserne, som sidder i reaktorerne på ammoniak-anlæg, raffinaderier, kraftværker, svovlsyrefabrikker, og alle mulige andre steder rundt om i verden.
Men jeg er kommet godt i gang og er ved at få ansvaret for en opstilling til at lave katalysator-forsøg sammen med en tekniker. Og jeg er i gang med at skrive og vurdere, indsamle information og regne på en hel masse forskellige ideer. Det handler om svovl (tung tung svovl) i mange afskygninger, og metoder til at fjerne det fra et væld af forskellige processer, så vi ikke får det høvlet op i atmosfæren og dumpet ned i lungerne, blandt andet.
Andre vendinger kan man også håbe på, forår for eksempel. Jeg må sige, at det her grå vintervejr bliver man træt af. Altså ikke som i at det er deprimerende, men rent fysisk, det er svært at holde dampen og energien oppe igennem en hel dag. Så jeg bier på våren og giver tid, gør jeg...
Nå ja. I dag er det min fødselsdag, så jeg kan kun beklage det lidt grå og kedelige vejr ved dagens start og ved dens slutning. Til gengæld nød jeg solskinnet midt på dagen (ja i hvert fald i Lyngby), da jeg måtte cykle et ærinde til DTU. Lidt godt er der dog fortjent, åbenbart.
Ad nye veje
Skrevet af
| tirsdag, 3. december 2013 kl 16:42
Stikord: arbejde, DTU, Haldor Topsøe, svovl
Nu hvor årets gang hælder dybt og vi nærmer os julen kan man jo spørge, om der er nogen forandringer undervejs i det kommende år, som jeg har gjort det år efter år ved årets udgang, og i forgangne tider konstateret lidt tørt, at jeg STADIG ikke er sluppet ud af universitetet, "Den Polytekniske Læreanstalt". Som om jeg ikke efterhånden har lært det meste af hvad der var værd at vide på det sted; jeg har dog været her i godt tolv år. Jeg der ellers tit har talt om at komme ud og skrue på hanerne i procesindustrien, vil jeg virkelig fortsætte på den akademiske karrierevej, ad infinitum...???
Næ. For nu peger pilen omsider mod industrien: I november var jeg nemlig til jobsamtale(r) på Haldor Topsøe, og jeg var så heldig, eller måske kvalificeret tror jeg endda, at blive ansat der som forskningsingeniør i virksomhedens miljøproces-afdeling.
Det drejer sig blandt andet om katalytisk rensning af svovl fra røggasser m.m. i industrien; denne teknologi grunder sig faktisk på Topsøes første produkt ved stiftelsen af virksomheden i 1940.
Så det er sådan set ganske fedt (virkelig fedt faktisk!) og jeg glæder mig ret meget til at skulle igang med det i starten af januar. Nyt år, nyt arbejde.
Det er på nogen vis et oplagt arbejdssted, når man er uddannet ingeniør i katalytisk kemi, for Haldor Topsøes kerneområde er netop katalyse, sammen med al den teknologi rundt om, der skal til for at lave katalytisk-kemiske anlæg. En hel del af mine gamle kollegaer fra DTU Kemi arbejder også på Topsøe - indimellem har vi spøgefuldt og godmodigt omtalt Topsøe som "Den Nordlige Afdeling" (Topsøe ligger et par km. nord for DTU).
Det er egentlig lidt bevægende nu at måtte sige farvel til tosseanstalten (der ikke nødvendigvis er helt så tosset), hvor jeg har gået rundt og studeret, lært, fået kollegaer og kammerater, testet, bygget, skrevet og arbejdet i mere end en dekade. Og så er det jo snart stunden at sige farvel til alle sine gode kollegaer, men for manges vedkommende bliver det nok også "på gensyn".
Så på den måde synes jeg allerede, at jeg har fået en storartet adventsgave til udpakning i det nye år, og som jeg er ret spændt på hvordan bliver.
|
|
|
|
|
|
|
|
