|
|
blog
Ved juletid og vintersolhverv
Skrevet af
| onsdag, 23. december 2020 kl 00:05
Stikord: julebrev, 2020, spejder, korsang, nyttehave, arbejde, Haldor Topsøe, corona, covid-19, nærvær, jul, solhverv
Min fortælling om 2020 er historien om altings aflysning og indskrænkning. Det har godt nok været et anderledes år, og det har været hårdt for mig. Og står cementeret fast i hjemmearbejdets, mundbindenes og smittetallenes blege - jeg havde nær sagt blegsotige - skær.
Og jeg synes ikke det er sjovt, jeg er faktisk helst fri for at arbejde hjemmefra - men jeg spiller selvfølgelig også min part i at vi lykkes med at få samfundet igennem den virale sot.
Jeg arbejder stadig på Haldor Topsøe i R&D miljølaboratoriet, og det handler stadig om at finde nye metoder og nye katalysatorer til at rense forskellige gasser for svovl (nej det bliver vi nok ikke færdige med lige foreløbig). Dette år har jeg haft nogen flere projekter, som jeg skal forsøge at hjælpe frem, og det er udfordrende. Og de dage, ca. halvdelen, hvor jeg får lov til faktisk at være inde på arbejdet - ja jeg har jo ikke et testlaboratorium derhjemme - så synes jeg det er et virkelig godt og givende virke. Til trods for at det også har været ramt af sine påhit som omtrukturering og fyringsrunde. Det er mest det med at varetage det hjemmefra, som jeg synes er træls.
Det handler en del om, at jeg jo bor alene, og også næres af nærværet med mine kollegaer. I disse tider skriges der på at holde sig til sin families corona-boble og husstanden. Det er ikke helt så nemt for os at danne boble med vores familie i husstanden, når vi ikke har fulgt den normfaste vej til idel familielykke. Det kræver nærvær ad anden vej.
Jeg er derfor i corona-boble med den anden gruppeleder i vores spejdergruppe. Og vi savner begge to at være på spejderture, og når vi ikke har andre at tage på tur med, det meste af året fordi vi ikke måtte, spejderture med overnatning mv. er nemlig også indskrænket, så bliver det så gruppeleder-tur for to personer. Vi har nærmest været mere på tur end hele resten af vores spejdergruppe dette år, og det har været givende og produktivt for os som ledere sammen, men nok ikke godt for resten af spejdergruppen at alt er aflyst.
Som om det ikke var nok, er spejderkurser jeg skulle have været på blevet lyst af. Jeg skulle være med til at lave ledelseskursus i foråret, hvilket også blev aflyst, men det lykkedes faktisk at holde det kursus i efteråret i stedet. Så det var et af få lyspunkter og dejligt, at der trods alt var noget, som lykkedes at lave.
Noget som ikke kunne lukkes ned og som det med held lykkedes at gennemføre i år, var årets sommertogt med sejlbåden Mø rundt om Sjælland og Fyn. Det var en stor succes, en rigtig dejlig kammeratlig friluftsoplevelse med land, vand, luft og ild (fra gaskomfuret). Med forskellige gode gaster påmønstrede og som alle, på skift, var med til sikkert at føre båden den lange vej rundt i (om) landet, fra Sundet og Kattegats vidder gennem farvand og bælter via sunde, næs, vige mod fjerne sydhavsøer og Gåsetårn. Stjernestunder ved ankerbøje, ekspeditioner på små øer, gæstgiveri hos familier, udsyn frit, eksotiske havne og nye horisonter, i magsvejr, døsigt solskin samt blæst og bølger med fyldte sejl. For den som vil, kan Danmark stadigvæk være et fortryllet paradis, der er værd at opdage.
I år har der været nye gode folk involveret i mine havelodder, og det er blevet til hel masse syltesager, både sødt og surt. Det kræver noget nærvær at holde den have i god stand uden ukrudt og vel vandet. Af nye initiativer er et aspargesbed blevet plantet ud, og nu må vi se, hvornår det er kraftigt nok til at høste fra. Med nye folk skal der også tages nyt ansvar for tingene, og det bliver det nye års mulighed at skabe fællesskab og mening i opgaverne der.
Korsang har det været svært at udøve i år, og det har da også kun været muligt med kløgtige organisationsformer og i små ensembler - f.eks. dobbeltkvartetter. Det har givet en smule sang under lidt andre former, senest her i starten af december, men ellers har det været en uvanligt uoptrædende affære.
Alt i alt er der at sige om 2020, at det er et år hvis gejst og gnist føles bortstjålet af tyve tyveknægte, og nok et år nogen helst vil glemme. Men der er en del ting, som er værd ikke at glemme.
F.eks. at det er ret imponerende, hvad vi formår at udrette, når al indsats og opmærksomhed koncentreres på et bydende vigtigt mål, f.eks. udviklingen af vaccine. Så kan det gå stærkt. Den pionérånd, som er blevet udvist f.eks. af forskere og medinalfirmaer og styrelser, og indretningen efter nye tider og udfordringer. Jeg synes også corona-tiden har vist lidt om, hvad det er vi i Danmark er gode til, og hvornår kæden hopper af. Når det godt for os, som f.eks. under sotens hærgen i foråret, så er det pga. vores tillid, opfindsomhed, agtpågivenhed på hinanden, fælles velvilje og vores evner til at arbejde sammen på tværs af organisationer, styrelser, virksomheder og civilsamfund. Og når det mangler - ja så plejer det at være en indikation på, at forehavendet ikke kommer til at gå så godt. Vi er ikke en autoritær asiatisk stat.
Endelig synes jeg det vigtigste at huske er, selv når/hvis vi er kommer igennem coronatiden, og som jeg i hvert fald sukker efter nu, at vi behøver hinanden og vores fællesskab og nærvær som mennesker, og at vi er afhængige af hinanden - vi bliver faktisk syge og deprimerede uden det.
Jeg tror mest af alt, at jeg ønsker mig mere nærvær, omsorg, ro og flersomhed til næste år. Og at kuren mod Covid-19 farsoten kommer ind med skibet a la pronto, så der bliver bedre mulighed for at udleve det. Johannes V. Jensen håbede på lys og lange dage, på at dunkelheden forjoges, og jeg vil gerne slutte her med hans Solhvervssangs håb om bedre tider - og ønske glædelig jul og et lykkebringende nyt år:
Vor sol er bleven kold
Vi er i vintervold og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Korpsrådsmøde og Spejd 2020
Skrevet af
| fredag, 19. oktober 2007 kl 08:30
Stikord: DDS, spejder, Spejd2020, korpsrådsmøde
 For 3 uger siden var jeg til korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps. Den slags gælder som generalforvirringen i spejderkorpset, og sådan et cirkus tæller henved 500 mand. Det foregik i Odense, på en skole, Gud bedre det, så ikke noget med telt og stort lejrbål og flaghejsning. Til lejrbålet, bemærkes, var der ikke engang noget brænde, og sådan en brøler holder simpelthen ikke i spejderregi. Så næ tak, papirspejd og dagsordener, om vi må bede, og ikke for megen udendørsaktivitet - selvom overnatningen nu for manges og mit vedkommende foregik i telte.
Det er egentlig helt fint, at et korpsrådsmøde er et "papir-arrangement". Det er jo for pokker en generalforsamling, og det er altså ikke meningen, at det skal være præcis ligesom at have 11-årige juniorer med på lejrtur, selvom det sidste med garanti er sjovere. Imidlertid er der noget andet, der i mine øjne ikke er, som det skal være:
DDS er ved at blive et medie- og management-spejderkorps. Vi laver handlingsplaner om "bedre spejd til flere", vi ævler løs om kreativitet, solidaritet, nytte, synlighed og attraktive spejdergrupper, og værre, vi tillægger os derved en sprogbrug, som man bruger i moderne medievirksomheder eller et af socialdemokratiernes partiprogrammer. Da sproget (bredt, hermeneutisk forstået) skaber sindelaget, kan vi simpelthen tale livet af os selv i DDS. Language is a virus!
Lad os lige holde formålet med DDS for øje: At danne børn og unge til ansvarlige og vågne borgere gennem friluftsliv. Det er pinligt, men sandt, at det handler om at komme ud i naturen og at lade børn lede børn ved brug af naturen og dermed lade dem vokse med opgaverne. Vi har glemt, at vi skal danne og ikke drømme. Har vi glemt, at vi skal opdrage, forvente, endda bestemme, og at alvor venter bag barnets leg, i stedet for en panisk intensiverende jagt på de udefinérbare "fede aktiviteter"?
Måske har vi endda pakket spejderne ind i pædagogisk vat og glemt, at vi også skal være ledere: En kantet leder kan en spejder selvfølgelig godt slå sig på, men han kan også holde fast i ham - modsat med den runde leder, som man glider af på. Måske har vi endda glemt vores barnetro på det enkle i spejdersporten? Og at den ikke kræver en Ph.D. i pædagogik? Når det drejer sig om handlingsplaner og synlighed på korpsrådsmødet har vi i hvert fald glemt, at ledelse først og fremmest handler om at vise et godt eksempel for spejdere og omverden: Show it - don´t tell it!
...Nå, men vi fik da en tur ud af det, og Ulrik Fassel fra 2. Højbjerg og jeg dokumenterede det hele ved at opfinde et nyt spil til lejligheden: Spejd2020-bullshit-bingo?! Lige klar til at printe ud og tage med til møde i gruppen, divisionen, kursusudvalget, eller sågar til korpsrådsmødet.
Spejd2020-bullshit-bingo? spilles som bankospil, man printer simpelthen bare så mange plader ud, som man ønsker, og så krydser man ordene af, efterhånden som de bliver sagt til mødet. Når man har pladen fuldt, eller bare en række, råber man "Bullshit!". God spas.
Find spillet her: Spejd2020-bullshit-bingo?
|
|
|
|
|
|
|
|
