|
|
blog
Køleskabspoetisk raptus
Skrevet af
| fredag, 1. marts 2019 kl 07:54
Stikord: træfældning, skovning, fødselsdag, sommerhus, poesi, køleskab
 Beriget og begavet blev jeg på min fødselsdag for små to uger siden.
Bl.a. fik jeg af Jacob og Anne Louise det her halve tusind køleskabsmagneter med ord på. Et værdigt benspænd det er, det kan i hvert fald få mig til at snuble i hvad jeg nu havde af gøremål. For de står jo der, ordene, og skriger på at blive lavet til sætninger, til digt, til mening(er), til forslag og anslag, udspil og ordspil. Nærmest overfaldet blev jeg fordelen af køleskabet, som derfor fordrede at jeg kastede hvad jeg ellers bar og havde af gøremål for en stund.
Endnu er jeg blot gået i kast med en mindre del af magneterne og størstedelen er uanbrudte, men det kan ikke vare længe, før de også kommer i brug - der imødeses megen overspring og hovedbrud i stundende tid og måske endda spændende lyrik eller prosa. Får vi se.
Ellers fejrede vi min og Jacobs fødselsdag ved at være ude og fælde træer ved sommerhuset, mor og far og mine søskende og tilkommen, som det nu er blevet en tradition hos familien Theilgaard. Motorsavsmassakre, brændekløvning, stakning, kage og god mad - ja det er noget der samler nationen.
Nerds as nerds go
Skrevet af
| tirsdag, 21. februar 2017 kl 18:47
Stikord: nørd, korsang, fødselsdag, øl
 Fremtiden tilhører nørderne, har jeg hørt, for i en verden af uendeligt mange skærme, grænseflader og distraktioner, så er det netop dem der begejstret og lidenskabeligt fordyber sig i det mærkeligste, særeste, sjoveste eller tossede, og giver pokker i hvordan andre opfatter dem. Og den lidenskab er måske drivkraften for en nysgerrighed, der kan gøre os klogere, få os til at undres, tvivle, tænke.
Kan man spotte en nørd? Er genstanden for nørdens virke måske i virkeligheden underordnet, er det nørdens tilgang til verden og materien som er særlig? Vil nørder altid finde noget at nørde med?
På TrykBar i lørdags kunne man i hvert fald spotte mindst een nørd. Min fødselsdag da blev fejret med at øve korsang i 6 timer og sidenhen var jeg med sangerkammerater ude at drikke lidt øl. Og som vedlagte billede tydeligt viser, så var der noget der skulle udforskes, nemlig tonehøjderne på tomme flasker, af hvilke der blev fler og fler. Dagen efter, søndag, var tonehøjden på fødselsdagsbarnet sænket med en halv oktav. Og det er sådan set meget sjovt at prøve at synge bas, omend kontrolcentret kørte langsommere end vanligt.
Kong Neptun af Mølleåen
Skrevet af
| lørdag, 29. august 2015 kl 23:19
Stikord: spejder, Mølleåen, Mølleåsejlads, august, sensommer
 Sidste weekend bød for mig på en af spejderårets tilbagevendende højt elskede begivenheder, nemlig Mølleåsejladsen - endnu et år i Kong Neptuns vold. Det handler kort fortalt om at man tager med sin makker ud i skoven lørdag morgen ganske årle, og så bygger man sin båd og sin pagaj af skovens døde materialer, snor og presenning. Så vidt muligt på under 2 timer, hvis man sejler i roverklassen (over 25 år).
Så ud i Rude Skov i strålende solskinsvejr lørdag morgen med alle de andre helte drog jeg og Martin, som jeg for nogle år tilbage var kursus- og kollegiekammerat med, og byggede vores båd, og godt nok lige på et par minutter for lang tid. Der er normalt to typer båd: en rammebåd a la en kano, som kræver masser af gode stærke pinde og mange samlinger, eller en båd af to granris-pølser med et kors-skelet inde midt i. Vi byggede den sidste type, bl.a. fordi ramme-båden kræver at man ved præcis hvad man skal gøre og hvor samlingerne skal sidde (det må vi nørde med en anden gang).
Vi fik bygget en god stor granris-båd, faktisk nærmest for stor til den presenning, som vi skulle folde uden om, halvtung var den også, og vi var nok lidt skeptiske inden søsætningen. Til gengæld fik vi bygget en ret let og rimelig god pagaj med fine blade på.
Starten går altid over middag fra Lyngby Mølle, hvorpå man begiver sig de 8 km ned ad Mølleåen til Rådvad - den ene på holdet sejler, den anden cykler langs Mølleåen, og så bytter man roller ved overbæringsstederne (de gamle vandmøller) langs Mølleåen. Kort sagt en sejlads langs med dansk industrihistorie.
Der var nu ingen grund til skepsis over bådens sødygtighed. Den lå ganske stabilt og højt over vandlinien og sejlede fint (så fint som man nu kan i et kæmpe fladbundet skrummel), den var nærmest tør indeni, og vi trak temmelig godt fra langt de fleste og overhalede også nogle kanoer på Mølleåen undervejs. Så det var stenhårdt spejderhåndværk.
Vi fik en rigtig god tid, overraskende god faktisk og ny personlig rekord for mig, 2t06m (hurtigste båd sejler normalt omkring 1t40m). Dagens femte hurtigste tid. Den del må Martin tilskrives æren for, da jeg som altid mødte frem med spaghetti-kontor-arme totalt ude af træning i at padle, mens han var ganske fit for fight også i korporlig forstand.
Derefter var der som altid en lille banket, lejrslagning, dans og rockerbål på en af Mølleå divisions nærliggende spejdergrunde, og så vendte vi glade og flade hjem søndag formiddag efter at have sovet under teltflagen i smukt smukt sensommervejr. Vedlagt dokumentation for udskejelserne.
Stegt i sensommeren
Skrevet af
| mandag, 31. august 2009 kl 23:50
Stikord: arbejde, sensommer, Møllåsejlads, Salamanca, katalyse, kongres
 Det er som om, at jeg kun har tiden (eller overskuddet, er det ikke det samme?) til at skrive blog, når jeg alligevel er langt hjemmefra, mentalt eller fysisk. I hvert fald er august gået siden sidste opdatering. Måske er det fordi det er hårdt at komme tilbage på arbejdet, hvorfor man rammes af spleen og Weltsmertz og trang til at udslynge eder. Måske fordi det er hårdere at se sine kammerater på kollegiekøkkenet lave absolut nada, mens man selv slider for at bringe den ufrie forskning i kongeriget fremad. Eller måske er det hårdest at opleve det buldrende sensommervarme vejr, mens man selv kæmper for at holde arbejdsmoralen oppe.
Nå, men vi kom hjem fra Bornholm for anden gang, og det var fin klatring og fin ferie, altså ganske dejligt. Og så var det lige på hovedet tilbage på fabrikken alias fedtkogeriet alias gunk-lab med problemer stående i kø til nedknusning (så det er vi i gang med).
Midt i august sejlede Elisabeth (tropsleder i Kgs. Lyngby) og jeg Mølleåsejlads i den nette tid af 2 timer og 22 minutter, hvilket er ny personlig rekord, men, åh, så langt fra at være nok til nogen som helst rekord i Mølleåsejladsen. Det var dog nok til en tredjeplads i vores klasse.
Mølleåsejladsen er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man dyster på de 8 km fra Lyngby til Raadvad i sin egen hjemmebyggede granrisbåd - en båd kun lavet af snor, presenning og skovens døde materialer (altså granris). På 3 timer (men det ER nok).
Da Eders Ydmyge Tropsleder betragtede den valne tilmelding fra sine egne spejdere til pågældende sejlads, averterede han straks for træning i bygning af Mølleåbåd for hele troppen, således at stormtropperne kan stille stærkt og sødygtigt til næste års sejlads. Så i denne tid bygger vi Mølleåbåd.
Denne uge er der så kongres i Salamanca (se her, hvor det ligger) - EuropaCat, hedder konferencen. Så det er en europæisk konference om katalyse, og det er jo det, jeg laver. Konferencens tema er "Catalysis for a sustainable world", og det lyder jo også smukt og godt og rigtig og næsten utålelig politisk korrekt. Kan vi ikke holde det derved, at vi prøver at se, hvad vi kan gøre ved nogen af problemerne (de kemisk relaterede) skabt af moderne industri, dvs. af moderne levevis og forbrug. Lur mig, om ikke nogen kommer til at spare, når det er slut med det tykke, klistrede sorte Nordsø-stads, vi hiver op.
Salamanca er en lille by, men med en rimelig sej historie: Her grundlagdes f.eks. Europas første universitet, af kongen af León, i starten af 1200-tallet, og herfra regeredes i perioder Castillen, som er den ene halvdel af Spanien (som først senere blev samlet).
Det er en rigtig hyggelig og velholdt renæssanceby, og nærmest alt indenfor voldene er da også røget på Unesco´s liste over verdenskulturarv. Det virker som om, at de er meget stolte af deres by hernede, og det er forståeligt.
Den Castillanske højslette er hed, også (ja dvs. i særlig grad) i sensommeren. Det var 33°C i Madrid inden vi tog afsted, jf. DMI´s vejrudsigt, og Salamanca er cirka det samme, for det ligger også inde i landet. Vi frygtede inden afrejse, at vi blev ristet over en slet ikke sagte ild fra den store lampe oppe på himlen, men foreløbig er vi da levende. Det er temmelig varmt, men vi er ikke røde som krebs endnu.
Faktisk var det værre at være til poster-session med tusind mennesker i går, for der var alt for lidt plads til alt for mange postere og for mange mennesker, og så bliver der jo svedt tran og hedet op med kropsvarme fra så mange mennesker. Man var nødt til at gå ud, for at svale sig lidt (og det siger ikke så lidt hernede).
Fredag er konferencen slut, og så tager vi ind til Madrid og skal Stadtlangs, og tager til København lørdag middag med blot nette lette smerter i de øvre regioner...
Mere klima (for pengene)
Skrevet af
| lørdag, 23. februar 2008 kl 10:29
Stikord: energi, klima, vindmøller, vedvarende energi
Jeg er nødt til at starte med en lille disclaimer: Jeg er en af dem, der har den opfattelse, at der gives drivhusgasser, at deres koncentration i atmosfæren stiger, og at der af den grund bør tilrådes forsigtighed med udledningen af selvsamme gasser så vidt som overhovedet muligt (forsigtighed er ikke hvad der præger den faktiske udledning).
Videnskaben kan faktisk ikke, i hvert fald ikke i sådan en gammeldags kritisk-rationalistisk forstand, endnu pege på kausale virkningsfølger der påviser påvirkning af det globale klima af menneskeskabt udledning af drivhusgasser.
Jeg ville bare lige lave en brush-up på den altid verserende diskussionen om energipolitik og -omsætning:
EU-kommisionen udtalte i de første uger af året, at danskerne i 2020 skal dække 32% af energibehovet med vedvarende (CO2-neutrale) kilder. Det betyder, at regeringens mere mådelige udspil på 20% så står i et lidt halvsølle lys.
Det synes klima-ministeren så ikke er rigtig forfærdelig sjovt, thi "man er betænkelig ved, at der fra EU´s side drives socialpolitik med klimaindsatsen", sagde hun. Ligeså "har Danmark jo i forvejen bidraget med megen teknologi og en aktiv indsats f.eks. mht. bygning af vindmøller".
For man kan jo ikke forlange, er resonnementet, at de lande, der har det højeste BNP (altså: de mest moderne og industrielt udviklede lande, eller med andre ord de lande, der i forvejen har udviklet deres vedvarende energisystem bedst) skal besidde et teknologisk forspring og derfor kan pålægges at bære en større del af byrden med at nå de svære (?) omstillinger af energisektoren.
Fogh Rasmussen lancerede ellers nogle pæne og ganske ambitiøse mål om omstillingen af energi- og transportsystemet inden valget sidst i 2007. Og det er fint og godt og rigtigt med ambitioner, synes jeg. Hvilket man selvfølgelig passende kan bede ham om at efterleve i regeringsudøvelsen EFTER valget, men man skal nu nok få det hele tørret af og vandet ud på belejlig vis i et kompromis med DF om (endnu) flere penge til de ældre.
Danmark kunne snildt på få år komme op på 50% af el&varme-forbruget fra vedvarende energi indenlands (og hvorfor ikke med A-kraft for resten af pengene?) - det behøver måske ikke engang koste alverden og gå ud over levestandard eller noget (måske tværtom). Viljen i en stor del af befolkningen til aktivt at medvirke vil være positiv, nemmer jeg.
Lad os lige bese tingene i rette perspektiv: Vi har en klimaminister, der siger, at vi skal gøre en stor indsats for klimaet ved flest mulige lejligheder, fordi det er vigtigt. Men det skal vi så åbenbart ikke alligevel. Vi skal altså kun gøre imaginært - altså, vi skal kun tale om, at vi gør noget. Sikke en gang mund-diarré. Jeg ville kunne forstå det, hvis det var Flemming Hansen eller Claus Hjort Frederiksen eller andre klassiske hard-linere, der afslog handling med et eller andet slags erhvervshensyn til Dong og Mærsk (eller hensyn til de bilejende kernevælgere i Nordsjælland - det er selvfølgelig næsten det samme). Men klimaministeren?!? Det er slet og ret for patetisk og taberagtigt at mene, at et land, der engang havde et forspring i udviklingen af miljøteknologi (vel og mærke ikke på grund af de nuværende regeringspartier), ikke behøver at forfølge ambitiøse mål for at indkorporere energisystemer fri for fossile brændsler.
Jeg selv er overordentlig betænkelig ved at vi skal have en klimaminister, da det ligner et mediestunt til at dække over mangel på handling, og ikke på modige og fremadrettede beslutninger baseret på tilgængelig videnskab (jf. disclaimeren ovenfor).
Det er spil for galleriet, muligvis sindrigt udtænkt. Og det eneste formål klimaministeren tjener er at smile for pressen, rejse til Grønland og få isen til at smelte for øjnene af amerikanske senatorer. Så det hele ser sexet ud inden klimatopmødet i København i 2009, med (ineffektive) brintbusser og climate corporate policy og stor ståhej for tomme løfter. Men enten betyder det noget for regeringen, og helst nationen som sådan, eller også gør det ikke - og hvis det betyder noget værdigt, så skal det ikke være en gang udenomssnak, ellers skal vi i hvert fald ikke have en klimaminister.
Se det på Den Kongelige Danske Statsradiofonis hjemmeside
|
|
|
|
|
|
|
|
