theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

2019


Køleskabspoetisk raptus

Skrevet af | fredag, 1. marts 2019 kl 07:54
Stikord: træfældning, skovning, fødselsdag, sommerhus, poesi, køleskab


Beriget og begavet blev jeg på min fødselsdag for små to uger siden.
Bl.a. fik jeg af Jacob og Anne Louise det her halve tusind køleskabsmagneter med ord på. Et værdigt benspænd det er, det kan i hvert fald få mig til at snuble i hvad jeg nu havde af gøremål. For de står jo der, ordene, og skriger på at blive lavet til sætninger, til digt, til mening(er), til forslag og anslag, udspil og ordspil. Nærmest overfaldet blev jeg fordelen af køleskabet, som derfor fordrede at jeg kastede hvad jeg ellers bar og havde af gøremål for en stund.
Endnu er jeg blot gået i kast med en mindre del af magneterne og størstedelen er uanbrudte, men det kan ikke vare længe, før de også kommer i brug - der imødeses megen overspring og hovedbrud i stundende tid og måske endda spændende lyrik eller prosa. Får vi se.

Ellers fejrede vi min og Jacobs fødselsdag ved at være ude og fælde træer ved sommerhuset, mor og far og mine søskende og tilkommen, som det nu er blevet en tradition hos familien Theilgaard. Motorsavsmassakre, brændekløvning, stakning, kage og god mad - ja det er noget der samler nationen.



Vintertræning

Skrevet af | onsdag, 6. marts 2019 kl 21:00
Stikord: Vinterfjeld, Alligatorløbet, vinter, træning, ekspedition


Denne her vinter er lidt mere aktiv for mig end normalt. Det startede allerede i november. Løbe-træningen intensiveret, og siden med styrketræning flere gange ugentligt. Så når arbejdsdagen er slut går det over stok og sten til Rådvad t/r, og sidenhen armstrækninger og håndvægte og squats og lunches og mavebøj-og-stræk-og-vrid mv. Det er så lige pt. den fysik-træning jeg får - min cykel er nu midlertidigt ude af funktion pga. ekset baghjul og knækket gearholder og det er virkelig træls. Med det lidt ruskede vejr vi har just nu får man så også trænet sin vilje- og karaktér-styrke en smule, kan man sige.

Weekenderne bliver brugt på turtræning. 1. weekend februar var jeg på Alligatorløbet, Danmarks hårdeste løb for seniorspejdere og oldboys, en dyst i klassiske spejderfærdigheder og håndværk og hovedbrud i en meget gennemført fantasiramme - denne gang handlede det om Sixten Sparre og Elvira Madigan og deres halsløse (gælds- og fane-)flugt gennem Sverige og Danmark... og til Amerika! Det var som vanligt et koldt døgn på Söderåsen, som det er kendt og prøvet. Sne var der masser af deroppe, vi lå lige omtrent på frysepunktet +/-, så det var dejlig tungt at gå de 40+ km med rygsæk fra lørdag aften til søndag eftermiddag. Vi havde den fornøjelse at skulle lave et mindre Racerløb med rygsæk op og ned ad åsen (fra 50 til 200 m over havet) et par gange efter hinanden, sådan henne ad søndag morgen (hvor vi parentetisk bemærkede var rimelig trætte i forvejen).

2. weekend februar var der så en ny træningstur, denne gang med sangerkammerater på vandring ud i Odsherred. Turen gik fra Jyderup og siden norden ud, op over de inddæmmede fjorde, Vallekilde og Dragsholm og op i det område ved Sejerøbugten, der bare hedder Bjergene. En sjungende tur ud i det lavtryksvåde og blæsende Nordvestsjælland. Karsk og karakterstyrkende det var. På de her ekspeditioner er det mad over bål eller trangia, og alle medbringer små overraskelser i form af indtagelige lækkerier eller drikkevarer (ofte procentuelt). Der er noget specielt over at stå og synge jægerkor og dansk guldalderromantik i 4 stemmer i en mørk og våd og blæsende skov omkring et lejrbål eller i en shelter.

Endnu venter den store prøvelse; det der trænes til. En hel forweekend spækket med teori og to-do i januar ledte op dertil. Hvi træner jeg da? På fredag tager jeg med det fælleskorpslige Fjeldgruppen på Vinterfjeldkursus på Hardangervidda i Norge. Det er sådan en slags spejdertur med udeovernatning i telt eller snehule - i meterdyb sne på fjeldet ca. 1200 moh, fjeldski på fødderne og rygsæk på ryggen, og så er det ellers bort over bakke. Kursusteamet mente at det bare var med at starte træningen, hvis ikke man skulle få en temmelig hård uge i kageform i Norge. Nu har jeg så også fået indkøbt det manglende udstyr og på det nærmeste tømt Spejdersport og har snart pakningen på plads. Og håber på sne, gerne klart og højtryksvejr, men ikke alt for koldt, brrrr.



Fritid og fjeld

Skrevet af | tirsdag, 23. april 2019 kl 22:19
Stikord: kursus, fjeld, vinterfjeld, vildmark, spejder, have


Vinterfjeldkursus var en stor oplevelse. Og en temmelig aktiv ferieuge som man blev kørt fysisk godt ud af. Grundlæggende går man rundt på ski, går i spor, går udenfor spor, man pejler kurser, op på toppe over pas ned gennem dale ud over stepperne, går evt. tågegang hvis det bliver tåget eller blæst. Til overnatning sov vi først i en hytte, men sidenhen op på fjeldet/Hardangervidden og så var det et par dage i telt. Til en teltlejr hører læmur, et toiletskjul, og inde i telte graver man kuldegrav ud i fjeldteltets fortelt, og graver kogeniche, og så står man op derinde og laver mad i støjen fra multifuel-brænderen. Madlavning er en spændende udfordring og skal helst fungere hurtigt og med kogende vand, og man spiser og drikker nærmest i en uendelighed, og når man ikke spiser koger man vand til næste måltid eller til at fylde drikkedunke. Vand får man ved at smelte sne. Masser af sne.
Det hele rimeligt under frysepunktet og til tider en chill-faktor der bider fra sig. For det meste var vejret dog virkelig pænt, solrigt og ikke blæsende, og de hvide fjelde i sol uden andet i sigte på Hardangervidden var en meget smukt og speciel oplevelse.

Der var noget tomt på arbejdet i hverdagene i påskeugen - der er åbenbart mange gode bud på foreteelser i de dage. Til gengæld kunne jeg fordybe mig i nogle ting og få andet færdiggjort (ikke så mange forestyrrende elemeneter), og derudover er vi vist ret gode til at rykke sammen og holde lidt på hyggen, når i ferierne er få på arbejdet. Egentlig var det ganske gemytligt.

I påskens helligdage stod den så på Fjeld- og vildmarkskursus, mere spejd med andre ligesindede friluftsgale tosser, og det var så vandring med egen oppakning (igen), teltovernatning og fra sted til sted, men uden ski. Vi var på Det var på Söderåsen i Skåne, på kryds og tværs af den, ad stier og veje og gennem terrænet. Kompasset er din bedste ven. Det var en lidt anden termometrisk oplevelse end vinterfjeld, kan man sige (selvom højtryksvejret var det samme).
Det var helt fremragende at gå rundt i skoven og faktisk se bøgene springe ud fra dag til dag (nærmest fra time til time), svømme i en kold sø ved Klåverød, overnatte i en lille tilfældig lysning et hemmeligt sted midt i skoven, stå op til rimfrost på teltet og powergrød, alt til trods for ømme ben og fødder.

Våren er her nu. Megen sol har Skandinavien fået i de forgangne uger. Helt ked af det er jeg nok ikke. Med al den sol er haven efterhånden blevet tør som en martini, og det bliver spændende at se hvordan det vil kunne lykkes at udplante nogle mere vandkrævende planter som porrer og gulerødder og løg lige straks. Kartoflerne ligger allerede i jorden under fiberdug (vi satser på at de under jorden og dugen har klaret nogen af de første dage i april, hvor termometret vendte ned under nul ved nattetid).



Ode til den yndige forårstids komme

Skrevet af | lørdag, 18. maj 2019 kl 12:08
Stikord: nyttehave, maj, sejlads, psykopater, korsang


For en gangs skyld har jeg ikke planlagt noget som helst i denne weekend, ja dvs. hele bededagsferien, bortset lige fra at vi sang våren ind torsdag aften på Kastellet med Studentersangerne. Der er så rigeligt med hængepartier at banke i mål i øvrigt. Meget rart på en eller anden måde.
Nu har vi så næsten fået plantet og sået og klargjort det sidste i nyttehaven for i år, der er udlagt vandingssystem til kartofler og jordbær, der er net og næsten alle bærrene. Og Anders x 2 har fundet en tredje kompagnon der nu er med, hun hedder Signe.
Det er utroligt så meget man holder øje med vejrmeldingerne, når man har køkkenhave. Nu er der jo ikke flere millioner på spil for os i tabt høstudbytte. Det føles dog alligevel sådan, at nu har vi investeret vores penge, men langt mere vores tid og kræfter, i at få noget skabt og forædlet - og så skal det klart nok også give pote. Og et sært forårsvejr siger somme, hvor april var varm og maj har været kold til nu (hagl og slud i start maj i København...) - men det er vel indenfor normalen af hvad man kan vente af klassisk gammeldaws dansk vejr udspændt mellem høj- og lavtryk.

I min sejlklub S/K Lynetten har vi nu langt om længe fået klargjort vores to delebåde efter vinteren, så vi kan begynde at komme ud på vandet i dem og jeg kan begynde at invitere andre med ud på, øh, prøvesejladser, Sidste weekend sejlede jeg så med nogen af æres-psykopaterne til Hven, ja det er altså de gamle kollegie-kammerater fra Studentergården anno dazumal, og her grillede, hyggede, skålede, sang (sømandssange) og overnattede vi. Vinden frisk fra NV og i blåt humør, så det var en kamp og et hårdt kryds at sejle derud fra Lynetten - det føltes som om både strøm og vind satte os 1 skridt tilbage, hver gang vi kom 2 skridt frem (eller snarere √2 skridt frem). Sådan er det nogen gange at sejle på kryds. Til gengæld holdt vindretningen nogenlunde og vi havde en herlig og hastig sejlads hjem for rumskøds brise (dvs. "med rummelige skøder", altså når vindretningen er agter for skibets tværplan og skøderne til sejlene således er rimelig slække).

På onsdag holder vi koncert med Studentersangernes Forkor og venne-kvartetter, det er på Studenterhuset i Købmagergade, så der er en mulighed for at lytte på følsomme mænd der synger cabaret/revy-viser, ækel pop, sjælere, arbejderklage, våde drikkesange og djærve sømandsklange - Guck mal hier.



Indeblæst i sommeren

Skrevet af | tirsdag, 9. juli 2019 kl 19:59
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, syltning, spejder, sommerlejr


Indeblæst i sommeren Endelig ferie for mig, og endelig. Haven bugner med bær og kartofler, og i år har vi ikke helt så store problemer med tørke og vandmangel som sidste år. Til nu har jeg syltet anseelige mængder jordbær-rabarber-marmelade og ribsgele, som jeg lige nu må prøve at få afsat. Turen kommer siden til solbær og måske andre (vilde) bær, og nu er jeg løbet ind i et kapacitetsproblem, for jeg er løbet tør for tomme glas at hælde syltet i.

Sidste uge, den første ferieuge, var jeg på sommerlejr med spejderne. En sommerlejr-turné, faktisk, med 3 forskellige sommerlejre på en uge - først mini-spejderne på Gurredam, siden mikro-spejderne ved Hvalsø, sidste junior-spejderne på Falster. Når man ikke er leder for ungerne, men for de andre spejderledere, så kommer man ikke umiddelbart på sommerlejr med nogen spejdere. Det gjorde jeg ikke sidste år og fik abstinenser. Så I år måtte der tages revanche, så jeg inviterede mig selv på besøg på sommerlejrene hos de tre aldersgrupper, der alligevel skulle afsted i den samme uge.
Det var rigtig herligt at være afsted, og en god mulighed for at lytte til de ledere, som faktisk har noget med ungerne at gøre, assistere dem med stort og småt og i øvrigt påskønne den indsats de gør.

Denne uge og lidt af næste er jeg på sommertogt med Cabane III - Fredrik Sandströms havkrydser på 38 fod bygget helt af træ, som I år fylder 50 år. Båden blev bygget til Fredriks farfar, ejedes siden af Fredriks farbror og nu af Fredrik. Første sejlads var Gotland rundt, netop i juli 1969.
Fredrik holder båden på skikkelig vis, bl.a. har den i år fået ny dieselmotor.
Årets sommertogt har været forsøget på i løbet af 4 uger af nå frem og tilbage til København. Båden har sejlet jorden rundt 3 gange, så en tur ud Østersøen klarer den nok. Somme vil mindes, at dette også var en tentativ plan for godt 2 år siden. Denne gang har jeg ikke været med på udrejsen, men kun på hjemrejsen, som jeg er påmønstret halvvejs. Der har nu udspillet sig et mindre deja vu. Ekspeditionen er glad startet ud fra den finske skærgård og sejlet mod sydvest, men blev efter udfærden til åbent hav nu ramt at ganske hårdt vejr. Så den er ikke nået helt så langt som til København, pga. hådt vejr og modvind i små to uger.
Og apropos Gotland rundt, så måtte knapt halvdelen af bådene i årets Gotland-rundt-sejlads udgå, og det er da også her båden er nu: I fredags kom så beskeden, at jeg ikke blev hentet i København som oprindelig planlagt, men skulle påmønstre Cabane III søndag aften, altså i forgårs, i Visby på Gotland. Så Øresundstog, lenstrafik bus i Småland og sidst færge til Visby. Det er altså her ekspeditionen er vendt denne gang.

I går kom vi lidt afsted på hjemfærden mod Finland, besætning tæller nu Fredrik og Annika og altså mig (to er nu mønstret af igen). Og faktisk ligger vi lige nu i samme havn, Lickershamn, som vi ankom til og var indeblæst i for 2 år siden efter en mandhaftig sejlads fra den finske skærgård. Og vi har også været aldeles indeblæste i dag med gråvejr, byger og 13 m/s, hvilket ikke rigtig er lempeligt.
I morgen tidlig onsdag morgen ser det ud til at vi farer afsted mod N-NØ, og forhåbentlig rammer vi Åland eller den finske skærgård - ikke alt for hårdt - torsdag aften.

Er det ferie? Helt vanlig mageligt er det jo ikke - og det er jo noget under vejrgudernes nåde hvad jeg gør



På min pind

Skrevet af | torsdag, 8. august 2019 kl 22:33
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, Åbo, sommer


Over Østersøen kom min sejlads helskindet, om end på kryds.
Siden ind gennem skærgård og sommerøer, sol og blæst, klukkende vand, klipper og skove.
Og vel ind til fastlandet og Åbo, med gensyn og haveygge.
For siden at vende hjem til København, først med færge og så (nat)tog, i den rosenfingrede dagning.
Og tilbage til sliddet, ora et labora.
Meget at gøre, meget at forberede.
Det er blevet høsttid i haven, og der er masser af grøntsager.
Ellers prøver jeg mest at nyde det sidste af sommeren.



Merit og kunnen

Skrevet af | søndag, 15. september 2019 kl 10:58
Stikord: merit, sociale medier, korsang, selvtillid, stolthed


Når mindre afskalninger af mit kor, helt ned til kvartetstørrelse faktisk, indimellem synger rundtomkring i det offentlige rum, så ser jeg ofte unge og yngre fedte febrilsk med at få startet optageren på mobiltelefonen. Det har ofte undret mig hvorfor. Jeg håber selvfølgelig, at det (også) er fordi vi synger pænt. Men jeg har den lurende tanke, at det snarere skyldes at de mangler noget saft og ægte, autentisk, akustisk liv og at gøre noget meningsgivende med rigtige mennesker. Måske er det blevet særligt, at der er nogen der kan noget og gør noget skabende som f.eks. at synge. Måske er det så specielt for dem, at de absolut må optage det. Hvorfor ikke finde ud af, hvem vi er og hvad vi gør og om man måske kan være med (det går selvfølgelig kun, hvis "man" er en mand i vores kor)?

Formanden for fædrelandets socialdemokratiske ungdom (DSU), Frederik Vad Nielsen, drister sig nu i ugens tidning (Weekendavisen) til at stå på mål for, at vi skal fokusere mere på krav, præstationer og karakterer i uddannelsessystemet, og mindre på kvote 2. Og at grunden til, at unge trives dårligere psykisk i dag end tidligere er de uanede muligheders forbandelse, velstand der leder til overbeskyttelse og ny teknologi med sociale medier. Det handler for meget om "mig" og for lidt om "vi".
Vad Nielsen finder at vi ikke skal behandle børn og unge som ofre eller pakke dem ind i vat og udjævne alle bump på livets vej. Det forbereder ikke nogen på livet; det gør i det stedet at passe et fritidsarbejde og en uddannelse, hvor man kommer til tiden, indgår forpligtende i et fællesskab med andre man ikke selv har valgt, og at man røgter sit virke og løser sine regnestykker og leverer. Skal den sociale arv brydes, så skal der fokuseres på kunnen og objektive resultater, for den slags kan alle forstå, også dem fra sværere kår, det kan vi kappes om på lige vilkår, og det kan man ikke tale sig fra. Og det er ikke særlig socialdemokratisk at snakke sig ind i eller fra det meste. I parentes bemærket er det nu heller ikke borgerligt, i den forstand at det borgerlige burde være opgør med adel og laugsvæsen og privilegier og (social) arv og beskyttelse, det borger-lige som frisættelse og tro på at mennesket godt kan udrette noget selv.

Friske, unge toner! Mere "Danmark for folket" i klassisk aftapning, mere kunnen og villen og virketrang og opbygning af landet og af borgere. Krav og præstation - det er mao. at forlange alvor af ungdommen... - men så må vi forlange alvoren af os selv, for det er eksemplet der taler og bliver efterfulgt.

Det er ikke for på stedet at blive socialdemokrat, men jeg synes det er en passende og måske skarp lud for en "kreativ klasse" (og det omsighærgende konsulent-uvæsen), hvor vi kan snakke os fra og til alt, men ikke tilstrækkeligt hædrer dem der kan noget og gør noget, sådan noget som at producere eller behandle eller pleje eller forarbejde eller forædle eller dyrke eller teste eller konstruere eller mestre. Jeg har ikke noget imod at være kreativ, og det skal til, men i et vakuum uden kunnen, teknik eller (selv)disciplin, bliver det... tomt.

Så spil spillet og smid ironi, spleen, given sig ud for, asociale medier og optageudstyr i havnen for en stund. Det er federe at kunne og gøre end at foregive eller se på. Og det kan man kan lære og endda indimellem mestre. Ikke at udgive sig for, men at være - Non haberi sed esse - som Tycho Brahe sagde.
Det giver selvtillid og stolthed at gøre noget og kunne noget.



Ringgang

Skrevet af | tirsdag, 24. december 2019 kl 11:48
Stikord: jul


Nu er det jul - og solen er vendt (om end den ikke, fra sit skjul med juleønsker, har vist sig alt for meget gennem de grå skyer og frontpassagerne nærværende efterår?). Det danske svale år i ringgang går.

Atter i år vågnede glasnissen 1. søndag i advent til familiearrangemetet "jul i det gamle fedtkogeri", hvor fætre og søskende og tilkomne kom forbi og hjalp med den meta-semi-industrielle fremstilling af julesmåkager og klejnekog i fedt. Selv drog jeg med juleekspressen, en overraskende fredfyldt tur med Statsbanerne, hjem til mor og far allerede 20. december. Så jeg er efterhånden landet og har holdt julefred. Hjemme på Casa de Theilgaard har vi skaffet, fo(g)det og pyntet juletræ, købt og klargjort julemaden, vi har lavet konfekt og juledekorationer, har øvet julesange, vi har været ude at gå, vi har skaffet og indpakket de sidste julegaver.

Helt går traditionerne dog ikke i kreds. I år er det anderledes end vanligt hos familien Theilgaard. Min ene lillebror og hans kæreste har fået en lille datter her i efteråret og er flyttet i et stort hus ude/inde i Skovlunde. Det er selvfølgelig i sig selv spændende og nyt og glædeligt, men også tilmed beværter de i år juleaften, og det er helt andet end normalt for vores lille familie at holde jul på Sjælland. Og med noget af Christinas familie, med hvem vi holder juleaften sammen(bragt) og skal få noget af alles juleønsker opfyldt. Her, som jeg forfatter det, på vej tilbage til Nordsjælland og i bogstavelige forstand så at sige til gildet, er det også spændende for hvordan dette nye skal være og (til)blive.

Hvad er der så sket siden sidste overkørsel af start på årets store cirkel?

Jeg kan ikke prale af alt for meget nyt under solen, selvom det måske ikke kører totalt i ring eller selv synes jeg endnu er gået helt i stå ved start i livets Matadorspil uden at indkassere 4000 kr. Jeg har haft et travlt år med arbejde og en masse fritidsinteresser, og det er jo ikke nyt for mig. Jeg arbejder stadigvæk på Topsøe og renser natur- og industrigasser for alt det skidt som de indeholder. Jeg er stadigvæk spejderleder, primært men ikke begrænset til at være gruppelleder ude i forstæderne i Bagsværd Gruppe, hvor vi prøver at få spejderarbejdet der til at gøre en forskel for vores børn og unge. Jeg har hele året sunget mandskor med Studentersangerne, hvor sjove og sære optrædener, vandringer, ture og flerstemmige sange. I år kan jeg igen takke for rige gaver i nyttehaven, hvor jeg har haft to nye med-bønder at holde haven med og hvor vi har haft en rig høst; selv har jeg syltet både bær, stængler og beder. Jeg har sejlet sejlbåd, både tursejlads som f.eks. Gotland-Finland og kapsejlads i min sejlklub Lynetten med vores delebåde.
Det har givet et væld af spændende, stærke, gode og også aparte oplevelser, som har været glade og givende. Mod slutningen af året er jeg nok nået til den erkendelse, at jeg ikke har haft meget overskud til at pleje og være nærværende for venner og familie, til at reflektere og finde mig selv, til at sætte den rigtige retning, og til at gøre nye eller spontane ting. Det vil jeg gerne dyrke mere i det nye år.

Glædelig og fredelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle!



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
april 2020
marts 2020
februar 2020
januar 2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005