theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

2018


Troldspejlet

Skrevet af | mandag, 29. januar 2018 kl 20:04
Stikord: sociale medier, internet


Jeg sad i morges, i et Kierkegaard´sk øjeblik, og drog et suk over en reklame på skærmene i S-toget, over de dårer og stakler, der ødelægger deres og andres tilværelse ved at lægge kompromitterende billeder af andre på nettet og de sociale medier. Og det er nemt at stå udenfor og pege fingre. Kan jeg mon skrive om det uden fingerpegning på nogen, men på noget.

Jeg ved godt, at jeg er sær eller i hvert fald ikke helt normal, ved ikke at være på de sociale medier (det er i hvert fald et indtryk jeg kan få, og jeg takker i mit stille sind Forsynet hver gang, at jeg kan være fri for det juks), denne blog undtaget. Måske er det ikke helt så sært, som jeg gør det til her, men majoriteten i min generation og dem efter er jo med på spøgen.

Det med at det er "sociale" medier tager jeg nu også som en ufrivillig morsomhed. De er ikke sociale for mig, thi socialt, det er sammen med mennesker. En skærmmedium er et elendigt surrogat for den ægte vare, for oprigtigt nærvær og udvist omsorg og delt interesse og engagement. Eller jeg synes ikke engang at det er en erstatning, så jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke være til stede med mit fulde nærvær med en skærm - oplevelsen at nærvær, af at glemme sig selv, "tidens bliven rum", så at sige. Den gives kun borte derfra.
Vi danskere synger ikke så meget på vores modersmål længere; der er noget der gnaver det nærvær væk, som vi mødtes og levede og sang i. Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har. Det er da ikke sært, at vi ikke er lykkelige, at vi er stressede eller har ondt i livet og ikke magter at tage ansvar for så meget? Hvornår har vi sidst glemt os selv?

Nu ved jeg godt, at fjæsbog & friends også kan bruges til at arrangere fester og arrangementer og indbyde andre (indenfor klubben af medlemmer, så at sige) og strikke lidt mere personlige henvendelser til under få eller 4 øjne, og så kan vi jo holde kontakt eller dele med hinanden her, og det er også fint nok og vel, som brevskriveri er det. Men det er det med billederne og den visen sig frem og visen andre frem hinsides deres accept jeg er efter.

Hvad bliver der af dyderne, hvis de gøres for at blive vist frem, men ikke til andres gavn? Hvad bliver der af oplevelserne, hvis de ikke leves med andre? - Med alle de spejle, som vi hele tiden skal se på os selv med og gøre os til for?
Så hvem ser man, på de sociale medier, hvem møder man? Sig selv, ser man i spejlet, men forvansket. Så nu mens vi prøver at navigere i det skidt, og skille skidtet fra kanelet, bliver det brugt som en social virus, til at sprede enøjede løgne i de blindes land, til at gøre grin og grimasser, til hån og fornedrelse, til almen fordummelse og nuttede kattekillinger, hvad behager.
Og vores unge, der ikke har lært at navigere endnu, i at der er en etisk fordring til mennesket i den anden ende, der ikke har det fundament af menneske-lighed bygget op endnu, de de ser i deres eget lille troldspejl og får en mikrosplint i øjet af det store. Har vi ikke hørt den historie før? Jo:

"Se så! nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved, for det var en ond trold! det var en af de allerværste, det var "djævelen"! En dag var han i et rigtigt godt humør, thi han havde gjort et spejl, der havde den egenskab, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det trådte ret frem og blev endnu værre. De dejligste landskaber så ud deri som kogt spinat, og de bedste mennesker blev ækle eller stod på hovedet uden mave, ansigterne blev så fordrejede, at de var ikke til at kende, og havde man en fregne, så kunne man være så vis på, at den løb ud over næse og mund. Det var udmærket morsomt, sagde "djævelen." Gik der nu en god from tanke gennem et menneske, da kom der et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le af sin kunstige opfindelse. Alle de som gik i troldskole, for han holdt troldskole, de fortalte rundt om, at der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud."

Læs selv resten hos H.C. Andersen, Snedronningen.



Foråret så sagte kommer

Skrevet af | søndag, 11. marts 2018 kl 20:45
Stikord: forår, vår, have, kål, jordskokker


...meget sagte, ekstremt langsomt faktisk, gør det, to uger først med frost og siden med masser af sne og sjap. Og nu skal der så komme mere frost, spår meteorologikken? Det er åbenbart vinteren og ikke våren, som kom nu. Den forsinkede Kjørmes Knud. Bedst som du gik og troede, at det skulle blive mildt, ligesom det skulle blive til at have med at gøre at cykle på arbejde i og i øvrigt at motionere i. Endnu er det vinterforrådet, der gælder og som vi skal tære på.
Min kriblen i fingrene som havedyrker er ellers svær at tøjle på denne årstid. I vores have står der dog endnu både grønkål, rosenkål og jordskokker, så behovet for at pløje og tilså kan holdes i ave ved at høste de sidste frugter af fjorårets indsats og pleje. Med kålgård er der noget at hente på enhver årstid, og sundt er det oveni købet. Grønkålen har holdt rimelig godt og vi har stadigvæk en del rosenkål på stokkene derude.
Eneste problem er at komme ned til jordskokkerne. Jeg prøvede i sidste weekend uden held. Jorden er ganske frossen i hvert fald til 8 cm dybde, så man må sige at det vinterforråd er solidt oplagret, men nogen nytte giver det ikke lige nu.



På højtryk

Skrevet af | søndag, 18. marts 2018 kl 21:13
Stikord: sommerhus, højtryk, vinter, sejlads, navigation


Endnu er det på en måde vinter, og endnu synes jorden hård. Det er endnu ikke tid at vende jorden i nyttehaven, det er endnu ikke tid at nyde blomsterflor. Den isnende påskeøsten holder mulden skak (polarfronten og de vandrende lavtryk går syd om Danmark og vi har koldt, klart højtryksvejr). Men flot solskin er det, flot og betagende solnedgang, og flot stjerneklart om natten.

I denne weekend har jeg været på boot camp i sommerhuset. Jeg forsøger at afslutte min yachtskipper 3-uddannelse dette forår, så der er eksamen i april. Og dertil skal der skrives en skriftlig opgave i pensum, altså en sejladsplanlægning der inkluderer aspekterne fra undervisningen.
Da jeg tager uddannelsen for at kunne låne dele/leje-både og drage på sommertogt, virker det rimeligt at sidde og skrive dette i sommerhuset. Det kan man jo ligeså godt som så mange andre steder føre bag-til-sæde-fingre-til-taster, og det er i hvert fald sjovere at sidde her og gøre det (og føle at det lugter lidt af fritid) end at gøre det derhjemme på stenbroen med udsigt til Amager Badminton Club. Historikken fra tidligere opgaveskrivning har jo også inkluderet sommerhuset.

Det betyder bl.a. ild i pejsen (det tager et halvt døgns fyring i pejsen at varme hele huset ordentligt op, men så er det også et par og tyve grader i stuen) alt imens symbolanalytikeren forsøger at producere noget tekst, der har en eller anden form for hjemmel og grundlag i sø-ret, regler, navigation, sømandsskab, sikkerhedsforhold og meget andet. Der er meget at lære og meget at skrive om. Og ganske som det vældig tit er og har været med mig, så er jeg for traditionens skyld ventet med at starte skrivningen til det ikke kan opholdes længere, så nu skal der så bestilles noget de næste 3 uger. Det skal blive muntert, specielt at blive færdig med. Og ris til egen mås, ja det er lige præcis hvad det er.

Andre småting tillader jeg mig dog også at nå mig, gå ude i solskinnet blandt andet, og jeg må sige at det er rart at være ude nu når solen har fået så meget magt og den iskolde østenvind har lagt sig noget, forholdt til de seneste dage. Det var nærmest behageligt at være ude. Vinden piber dog stadig koldt på toppen af Rusland.



Uti vår hage

Skrevet af | lørdag, 9. juni 2018 kl 19:15
Stikord: have, jordbær, tørke, vanding


Den knastørre sommervejr har varet i snart 6 uger nu i København, siden starten af maj. Det er så tørt som en martini, der er støv alle steder og det er bagende varmt, så man knapt holder ud at arbejde inde, men jo knapt heller kan trives ude.

Det er enhver landmands og haveejers mareridt. Der skal vandes hver anden dag for at holde planterne ved godt mod og sikre sig et godt udbytte, og det er altså målet på vores lille lod af Herrens jord. Ja, det er selvfølgelig lige indtil vi får vandingsforbud, og man må jo frygte at det kommer sejlende ind ad brevsprækken hvert øjeblik. Og den nyvordede yachtskipper, der har brugt vinteren bl.a. på lidt grundlæggende meteorologi for vestenvindsbæltet, spejder ud i horisonten og vejrudsigten efter nogen frontpassager og noget regnvejr. Lidt hjælp skulle vi gerne bede om.

Varmen og det bragende solskinsvejr resulterer til gengæld i sensationelle haverekorder. Vi fik de første modne jordbær og kartofler sidste lørdag, 2. juni. Det må jeg sige er vældig tidligt, selv for os der gerne går tidligt til værks i marts med de første spadestik m.m. Og lige nu bugner det med jordbær, så man skulle tro at man var længst forbi midsommer. Svært at bedømme om det er klimaforandringer. Under alle omstændigheder usædvanligt.

Man kan se hvordan det går for os på fotoet. Tillige anes vores vandingssystem, som er blevet lidt berømt i nyttehave-foreningen, angiveligt fordi vi har talt godt for vores syge moster for at det er meget vandbesparende og også rygskadebesparende (ellers er de ikke så meget for den slags nymodens pjat; det skulle jo nødig blive for nemt). Det turde dog være medvirkende grund til at der er så mange jordbær og det hele ikke er visnet bort. Som del af medansvaret følger en art hoveri med at holde de fælles faciliteter og haven ved lige. Det skal være vor beskedne tak til kommunen. I dag havde vi fællesarbejde og jeg var med til at nedrive et af vores medlemsskure, som så ganske forfaldent ud. Det var ordentlig sygt sjovt at være lille dreng med koben og brække brædder op.



stryger en sejler for sommervind

Skrevet af | lørdag, 23. juni 2018 kl 12:05
Stikord: sejlads, syltning, Finland


Fredag, i går, årle morgen fløj jeg på ferie. Lidt tidligt i år, men destination Finland, hvor Andreas holder midsommerfest (tilfældigvis sammenfaldende med Skt. Hans aften) og siden går det på sommertogt med Fredriks båd Cabane III videre ud i skærgården på kryds og tværs. Vinden bestemmer. Tilbage igen engang. Vedhæftet et billede af stemningen ombord i formiddags, på Skt. Hans aftens dag.

Midsommervejret her er som hjemme, bare koldere og mere blæsende (kuling fra nordvest, småbyger og ca. 12 grader C). I hvert fald på midsommarkvällen, 22. juni. Dog, her må man gerne lave bål, for det har regnet lidt i den forgangne uge, men traditionen er dog ikke dertil i Finland.
Men det bliver jo atter varmere igen, og så sejler vi til små havne og havner i græs og blåbær og fyrreskov på sommergrønne øer.

Grundet det sommerlige vejr tidligere i år er vi allerede i gang med at høste nogen af frugterne af nyttehaven og jeg har startet produktionen af marmelade. Tillige skal jeg også forsøge at forædle nogle nye naturprodukter. Noget deraf er nu overbragt til Fredriks båd, og så bliver det jo nok konsumeret under færden mellem øerne. Produktionen fortsætter nok ved hjemkomst til Danmark, fulgt af sang, spejd og andre stunder i den fri natur.



Den store sommer.

Skrevet af | søndag, 22. juli 2018 kl 20:50
Stikord: sommer, have, sejlads, tørke, spejder, vanding


Man må sige at dette så lange og ustandselige sommervejr har sine fordele. For mig betyder det, at der cykles gerne på arbejde, og at vejen til eller fra lægges omkring f.eks. Svanemøllestranden, hvor jeg svømmer. Og så længe der ikke er alger (og hvor længe kan mon det vare?) er det jo herligt. Men det er hårdt at arbejde inde og kigge ud, det er hårdt at slide ude og længes ind. Og græsset er grønnere på den anden side, men det er i hvert fald ikke særligt grønt i Dannevang lige nu.

Og fraværet af noget ordentligt bål på den nys overståede sommerlejr med mini- og juniorspejdere var en streg i regningen. Det er ikke hver dag, man kommer hjem fra spejdertur og IKKE OVERHOVEDET lugter af røg. Men det føles galt. En ellers god og dog kort tur til Næsbycentret. Og så ellers en god og dog kort tur over at besøge samsingerne. Selv ikke en lille grill her og der, nej, denne sommer.

OK, fraværet af regn og 2 måneders tørke lægger da også en opgave på haveholderne, som vil have udbytte af indsatsen. Tak må vi sige HOFOR, det kan ikke have været små mængder af deres livgivende oppumpede dråber vi over tid har skænket vore vækster. Men det har nu givet god pote, masser af squash, kartofler, ikke så mange jordbær, rabarber, solbær og ribs og nogen stikkelsbær. Jeg har syltet rigtig meget allerede.

I små to uger sejlede jeg med Fredrik og andre gaster på Fredriks båd Cabane III rundt i det finske skærgårdshav. Sådan en sejlads hvor man f.eks. går i land på en lille ø på en halv hektar, hvor der ikke er meget andet end træer, en bådebro, bøjer, fælles lokum og vigtigt af alt brænde og sauna. Jeg stod for noget af maden, og igen blev der forsøgt kultureksport i form af frikadeller og stegt flæsk med persillesovs. Det fungerede for sultne sømænd.

I denne uge har jeg dog igen ferie og jeg er først i sommerhuset og måske kommer der nogen andre forbi (vi håber da endnu). Efter det bliver det ferie med mine søskende og tilkomne og fætre i København.

I vinter, under meteorologi-undervisningen til mit yachtskipper-kursus, foreholdt underviseren, at det var slut med lange højtryksdominerede somre og vintre med solrigt vejr - klimaforandringerne medførte i stedet, at den ene lavtrykspassage ville efterfølge den næste, med deres stabilt og forudsigeligt omskiftelige nedbørsbetonede vejr. Prognosen har mildest talt ikke holdt helt stik endnu.



Høstsang

Skrevet af | tirsdag, 23. oktober 2018 kl 23:56
Stikord: nyttehave, sommer, efterår, ledelse, syltning, Stevns, sejlads


Sommeren slut. Huske at glemme, uafbrudt. Lyset væk. Cykellygte, ansigtstræk. Viskes ud i en andens blik. Lyden af skridt der gik.
Nej, den sidste rest af sommerens overdådigt varme vejr er nu omsider blevet fejet bort af frontpassager og nordvestenblæst. Varmt og urimelig tørt er det nu ikke mere. Det er forbi med gøgevejr, og fuglepjat i grene, og pigetræk bag bøgetræer. Nu fryser man alene.
Også i nyttehaven er høsten kommet. Marken er rimelig mejet, så at sige, omend kålen står tilbage, ja dens sæson er jo nu oprunden, sammen med vinterukrudtet og de nøgne solbær- og ribsbuske. En rig sommer og rig høst det blev, med mange bær (grundet megen vanding) og nu deraf en hel masse syltetøj. Jeg har forsøgt at stoppe mine omgivelser til med squash- og græskarkager. Og megen æblegrød er der da også blevet kogt og frosset ned til svære tider, i vor lade, på vor lo.

Men en "indian summer" fik vi dog lov at nyde for et par uger siden med sommervarme og solrige dage, og det faldt så heldigt ud for mig, at jeg nød den en weekend på vandring langs sydsjællandske skove med tre sangerkammerater. En god udetur i sheltere og med mad på bål og helt forrygende efterårsvejr.
I lørdags var jeg med mine forældre og søskende (mors fødselsdagsgave) på Stevns, hvor vi spiste frokost på Rødvig kro, og siden på Stevnsfortet over og under jorden, kaffe og kage og spise middag hos LB og Christina. Årets nok sidste tur på Sundet og en tur rundt om Hven kunne nydes i søndags med familien Fock.

Noget nyt sker dog også, jeg læser projektledelse på DTU en aften om ugen dette efterår. Foranlediget af mit arbejde, faktisk. Det er ret sjovt og lærerigt, og det er også ret skægt at møde nogen andre mennesker ude fra den rigtige, rigtige verden, der gudskelov ikke alle er ligeså nørdede som mig, og som har deres egne projekter at slås med.



Solen vendt

Skrevet af | mandag, 24. december 2018 kl 14:20
Stikord: jul, nytår, solhverv, året, status


Jeg er igen vendt hjem til midt- & vækstjydske og familien for at fejre julen. Med jernbanedampekspressen, fællesskabets kampvogn, så ganske årle en lørdag morgen med alle de andre, der også monne age over bælterne.
Og jeg havde næsten glemt fra sidste år, at jeg som så ofte også vender hjem til det i min familie, blandt mine søskende og forældre, nærværende og lidt almindelige og meget kærlige bryderi, som vi egentlig nødig vil undvære (på jydsk: "bøvl"), om juletidens daglige og også praktiske gøremål - en art forhandling om hvad vi egentlig skal og hvornår og hvorfor. Men ellers også til brætspil, julesange, gåture og madlavningsprojekter. Og når det virker og er bedst - autentisk nærvær.

Hvad har året budt på? Tjo. Det er faktisk først her i juletiden, at jeg synes jeg har tid til at se det hele lidt mere fra oven. Jeg arbejder stadig i Topsøes miljølaboratorium som forskningsingeniør, hvor vi laver gasrensning. Og det er for at sige det rent ud rigtig spændende og meningsfuldt for mig.
Jeg er stadig en ret aktiv studentersanger, hvilket kan være lidt en livsstil. Endnu mere en livsstil er mit spejderi, som omfatter både gruppeledelse, ledelsesvejledning, nyt og ekstra ambitiøst friluftsliv og, når det flasker sig, spejderløb for oldboys. Ja og dernæst holder jeg stadigvæk havelod (2 havelodder faktisk sammen med en gammel kollegiekammeret) ude i Sundby, det har både budt os bær og ærter og kartofler og urter, og der står da endnu både grønkål, rosenkål og noget andet krøllekål igennem vinteren og byder sig til.
Også lidt nyt:
I foråret bestod jeg min yachtskipper-3 eksamen, så nu må jeg sejle delebåd i min sejlklub (Lynetten), og det er blevet brugt en del i årets løb, og kommer nok til at blive brugt endda mere næste år, håber jeg.
Her i efteråret har jeg læst projektledelse på DTU, delvist fritid og i en halv dag af arbejdstiden. Jeg synes det har været hårdt spændt for i mit daglige program - det er jo ikke fordi, at jeg ikke laver andet i min fritid - jeg har i hvert fald ikke rigtig haft det store overskud til at slappe af selv eller gøre andre ting med større nærvær. Nu i julen tager jeg tilløb til at rode mig ud i nye forviklinger.

Hvor er det glædeligt jule-overraskende at vi her på egnen i dag har strålende sol; den synes jeg ellers ikke vi har set noget som helst til i Københavnstrup de sidste 3 uger, hvad var jævnt hen trist (ja jo, det er jo ikke for det, jeg arbejder jo fra før solopgang til efter solnedgang i hverdage, så hvad jeg ellers vil kunne se af sol vil også være ganske indirekte). Men med lidt solskin over dagen i dag kan jeg vel godt undvære den hvide jul. Himmerlænderen Johs. V - der jo nok var optaget af himmellegermernes vandring på stjernebaner og årets følgende skiften - skrev selv om det tilbagevendende lys i sin "Solhvervssang":

Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage!
Men nu er nedgang endt,
og håbet tændt - ja håbet tændt,
for nu er solen vendt.
Nu kommer lyset og den lange dag tilbage!

En glædelig og hjertelig jul, og et knaldgodt lyst og pyroteknisk nytår!



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
april 2020
marts 2020
februar 2020
januar 2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005