|
|
blog
2016
Sisu Sejr og sumpalligatoren
Skrevet af
| fredag, 19. februar 2016 kl 23:37
Stikord: spejder, vinter, Alligatorløbet, Skåne, Hallandsåsen, Finland, NokiAlli
 I weekenden for 2 uger siden gjaldt det en begivenhed, som har været prøvet et par gange før. Alligatorløbet, Danmarks hårdeste spejderløb for seniorer og oldboys, som er en årlig begivenhed i weekenden omkring kyndelmisse - hvor vinteren i Danmark (og Sverige) ofte er koldest. Det hele startede egentlig i maj til københavnsk ølfestival, hvor jeg rendte på Martin, som er en kammerat fra studie-spejder-og-studentergård. Det voldte Mølleåsejladsen i selvbygget båd, velkendt i disse spalter fra det tidligere skriveri, og endelig det egentlige løfte imellem os: Alligatorløbet i februar. Rustne udi kunsten, men med solid rutine og spejdererfaring på rygraden skulle det vel ikke være umuligt at gøre en god figur.
Som det blev klart for os 1. december, så havde vi endda i år en chance og en startfordel, mente vi da. For temaet på løbet var at være konsulenter for firmaet NokiAlli, der skulle hjælpe finske startup-virksomheder til at udvikle deres forretning. Da Martin arbejder i konsulentbranchen og bl.a. har haft finsk papirmølle-industri på tapetet og Anders har universitære finske erfaringer og taler det ena inhämska språk, så virkede det som et godt match.
Foropgaven var anderledes end normalt, hvor det oftest er håndværk af en art. Men i år skulle man udarbejde en motiveret ansøgning til NokiAlli om at være konsulent i geschäften. Det var lige os, som konsulenthuset Sisu Sejr, og den blev kørt ind i særdeles effektiv stil og med ekstra bullshitbingo-creme på toppen. For at støve grundformen lidt af drog vi over julen i træningslejr i Småland med en skovmand, studerede den svenske flora og det svenske terræn, lavede tønder (optændingstræ) og prøvede at få ildboret til at virke. Vi kom langt eller i hvert fald længere - men ikke i mål.
Sidenhen kom der andre opgaver ind af døren som forberedelse. I år skulle vi på en elektronisk skovtur med udkig til Lille Peter-semafor-kanin. Derudaf et link til en hel ny hjemmeside, hvor den stod på imaginær aktiespekulation. Det sidste nåede vi ikke at gøre så meget ved. Der var en højst reel, virkelig virkelighed, der også skulle passes.
Endelig oprandt da lørdag d. 6. februar, og vi havde samlet al grejet, gryde og pande og køkkengrej og ekstra brænde og indkøbt mad til madlavningsposten, kompas sovepose underlag bivuak økse sav dolk drikkedunk morsmadpakke. Og det hele i rygsækken, som var en bitte svær, og afsted til Helsingør!
Løbet foregår normalt på Söderåsen, men i år var starten sat til Hallandsåsen, hvortil vi blev befordret (næsten) hele vejen med skib og bus. Start lørdag kl. ca. 18.00, og over stok og sten det gik de næste 20 timer, at fremskynde på apostlenes heste med sæk på ryg.
Der var 12 levende opgaveposter på årets løb (som altid), med meget fantasifulde udformninger, fint efter temaet og enten med krea, hovedbrud, håndværk eller dele hele i en blanding. Posterne var udformet som et antal virksomheder, som vi konsulenter for NokiAlli skulle besøge og vurdere - var virksomhederne egnede til at få EU-støtte ifm. Horizons2020-programmet. Vi kom til madlavningsposten, post 4, kl. 01.30, og hvor der normalt skal laves 3 retter mad, så stod årets madlavning på 3 forskellige kager over bål - dansk kogekage, Sara Bernard og medaljoner med creme og jordbær (- finner er glade for kager).
Mht. orienteringen holdt vi os forholdsvis dydigt på stierne i nattens løb, orienteringen er generelt ret svær, terrænet udfordrende og ens bedste ven, når man ikke kan se noget (det var varmt og tåget), hedder et kompas. Måske den vigtigste ting man har med overhovedet. På dagetapen var det klaret op og vi var bedre til at udnytte terrænet og kunne skrå mere ind over og spare nogen hjørner og kurver op og ned. Der er mange kurver, og alligatorløbet er gode til at udnytte dem (men ikke ligefrem til deltagernes fordel eller behagelighed).
Jeg synes at vi lidt for hurtigt blev trætte og lidt for hurtigt begyndte det at gøre ondt at gå rundt med al det skidt på ryggen. Jeg havde sådan set ikke troet, at man kunne have ondt i fødder og ben på så mange forskellige måder, som jeg havde søndag inden vi nåede i mål. Men af en eller anden grund så lykkedes det os at få slæbt os i mål til kl. 14.00 søndag og aflevere en gennemgående opgave. Vi blev nr. 22 ud af 73 startende sjak, hvilket må betegnes som ret hæderligt. Man kan følge med i løbet og dets mellemtider her: Vi er Sjak 61.
Skovbrug, agerbrug
Skrevet af
| søndag, 21. februar 2016 kl 21:35
Stikord: agerbrug, skovbrug, skovning, have, nyttehave, familie
Den nu snart forgangne weekend har været med mine søskende og forældre og mormor i sommerhuset i Villingebæk, hvor vi har gjort en solid indsats for at pleje grunden, som det hvert år foreskrives, da årets løb har sin lov: Træer vokser, træer skygger, træer svajer og træer vælter i efterårsstormene, og derfor må træer beskæres og træer fældes og saves, kløves, stakkes. Det giver en masse dejlig biomasse, som vi siden hen drager stor nytte af at omdanne til CO2, H2O og aske i vores pejs, mens vi kan sidde i sommerhuset og holde varmen og spekulere på hvordan vi kan få endnu bedre udsigt og skaffe mere biomasse til pejsen. Nærmest en slags perpetuum mobile.
Så vi har skåret og flækket og regeret på grunden, og nu føler vi os bedre stormsikrede. Og vintersikrede, hæhæ. Udover det har vi også spillet brætspillet Power Grid om at købe kraftværker og sætte strøm til byer og fyre en masse fossilt brændstof af, så det er et spil, som alle ingeniørerne i familien kan forholde sig til på et meget praktisk niveau. God mad og en lille fødselsdagsfejring havde vi også lov til at få.
Det har været dejligt at se min familie igen - det er godt at jeg de senere år har set dem alle noget oftere end jeg gjorde for f.eks. 10 år siden, da jeg studerede, og det er selvfølgelig smart at være tvunget til at være fælles om at holde sommerhus-urskoven i ave.
Af berigende begivenheder i en nær fremtid skal jeg bl.a. gøre noget ganske agrart, nemlig havegravning og klargøring af årets havehold. Jeg er sammen med min gode ven KK og hans bror og deres familier om at holde en nyttehave i Sundby, vi har i år 100 m2 som skal under plov, og det skal blive til rødder og knolde og bær og kål på forskellig vis.
Man kan ikke sige, at det ligefrem er professionelt og kost-effektivt landbrug som vore mere erfarne familiemedlemmer med rigtig landbrugserfaring ville dyrke - "hah, det er da spild af jeres tid" - og det kan man rimeligt nok grine lidt af at ellers højtuddannede symbolanalytikere (læs: halvstuderede røvere og nørder) går og bruger deres dyrt opsparede fritid på. Men selv sådan nogen, måske netop sådan nogen, kan have brug for havebrug og jordforbindelse. Og så må man jo kalde en spade for en spade og gå ud og grave i den fede amagerkanske muld.
Voltaire sluttede sit lille scriptus "Candide" med ordene: Man skal passe sin have. Så det har vi gjort og gør.
Skjoldungerne
Skrevet af
| lørdag, 19. marts 2016 kl 21:22
Stikord: Skjoldungerne, vandring, spejder, shelter, vikingeskib, Lejre
På vandring gik jeg i sidste weekend med to af mine sangerkammerater og en af mine spejderkammerater - en kvartetfuld eventyrere på en færd ud for at møde våren i sin spæde vorden. Vi drog afsted ad Skjoldungestien, som faktisk et net af stier, der alle går igennem Gl. Lejre. Som navnet antyder, så kunne vore forfædre have trådt de samme stier på deres vikingefærd, mens de bar véd til Kong Skjolds bål.
Vi drog ud fra Kirke Hvalsø fredag eftermiddag og sydover mod Bidstrup-skovene. Vejrudsigten lovede os fantastisk bør med helt klart vejr, varme dage, høj sol og høj himmel og nattefrost; vejret i praksis var... en frossen og gnaven dis, en sur tåge, der ikke ville opløses og næppe lod blot en sløret sol trænge igennem. Ærtesuppen mødte os blot en kilometer efter start, og snart var dag, så skumring og siden nat fuldstændig omringet af særdeles dårlig sigtbarhed. Hvilket resten af weekenden vedblev at være.
Trods tågen fandt vi vor shelter på Særløse Overdrev, hvor vi efter en skummel ekspedition for at hente brænde lavede bål og sang fædrelandets vemodige viser. Lørdag morgen blev davren indtaget (havregrød - naturligvis - med et twist), og så gik vandringen mod nordøst, hvor vi beså de gamle udgravede kongehaller og skibssætninger ved Gl. Lejre. Siden fór vi langs med Kornerup ås østside op nord for Svogerslev. Her har Københavns kommune deres vandboringer, hvilket kunne beses af de utroligt mange brønde vi fik forbi. Herfra kunne vi tage færgen - der ligger en rebtrukken trækfærge (jeg kan stadig ikke få armene ned over det koncept!) - over den ganske våde Kornerup ådal og mose. Vel ovre og en solid frokost senere gik vi ilmarch mod Herslev - da bryggeriets gårdsalg lukkede allerede kl. 15.00, og vi havde ikke taget disse vitale forsyninger med fra start for at spare på vægten.
Det lykkedes at nå indkøbet, og med tørsten slukket og rygsækkene fulde af humle drog vi atter øst for Kornerup å og til Boserup skov, hvor vi fandt vor næste lejrplads og shelter. Efter båltænding stod den på finere fransk gastronomi for vandringsmænd - bulgursalat med højreb og selvgjort sauce béarnaise på bål, dertil det medbragte på flaske fra Herslev og Skotland. Vi traf her en anden vandrer og shelterovernattende, der havde brugt lørdagen på at klargøre båd i Roskilde og havde langt hjem - vi lærte dagen efter, hvad dét indebar.
Søndag var en dag, hvor det var tilrådeligt at stå lidt senere op, men den nærende davre fik de vandrende på højkandt igen. Så gik vi med fjorden til Roskilde og sluttede af med at se Vikingeskibsmuseet og de arme trælle i vikingeskibslauget, der sad og sleb ruger og skallet maling af Havhingsten fra Glendalough - det er det vikingeskib, der er en eksakt rekonstruktion af det største krigsskib, der lå i søspærringen ved Skuldelev i Roskilde Fjord. Et vanvittigt skib og et symbol på både magt og absolut højteknologi i 11. århundrede. Med plads til 80 hærdebrede karle, ved 60 årer og med et 112 m2 råsejl. Unævneligt mange egetræer er brugt til skroget, ligesom mængde og længde af hamp i tovværk, 200 kg. hør til brug i sejlet. Det kan skyde en topfart i gunstigste vind på 15 (!) knob, hvilket jo nok sætter de max. 3 knob til fods som Skjoldungenes efterkommere præsterede i perspektiv.
I toget på vej tilbage til København brød solens såvel som forklarelsens skær endelig igennem skydækket - bedre sent end aldrig, kan man sige.
Vild i våren
Skrevet af
| lørdag, 7. maj 2016 kl 22:21
Stikord: spejder, kano, vildmark, kursus, fjeldgruppen, Sverige
Når sommeren kommer, så skal Bagsværd Trop på kanosommerlejr i Sydsverige. I den situation er det rimeligt at få mejslet sikkerhed, logistik, regler og basis for planlægning på plads. Til den slags er der et fællesspejderkorpsligt foretagende kaldet Fjeldgruppen, som disker op med kurser udi færdsel i den ofte så gæstmilde (...og til tider ikke helt så gæstmilde...) nordiske natur.
Fjeldgruppen holder således også et Kano- og vildmarkskursus i bededagsferien, som jeg havde fornøjelsen af at deltage i nu i år. så jeg brugte tre døgn i slut april på at jolle rundt i pakkede kanoer og været på vildmarkstur. Vi har været i søsystemet vest for Olufstrøm på grænsen mellem Skåne og Blekinge, af nogen kendt som Sveriges sydligste vildmark.
Kano- & vildmarkskursus er et hyggeligt kursus, hvor man sejler rundt sammen med sin kursuspatrulje og drager fra post til post og lejrplads til lejrplads i det særdeles vekslende vejrlig. Overnatning kan man i kanobivuak, og at sidde i bålets skær ved en klar skovsø på en frostklar vårnat er nu en dragende oplevelse. Så det var ren brændstof på friluftslivs-motoren, og jeg kom hjem med det ene ønske at skulle afsted snart igen.
På Fjeldgruppens kurser, og også på dette, er der meget fokus på sikkerhed og turplanlægning. Det kan så skabe den basis, hvorfra man som leder kan tage afsted med sine spejdere.
I Kr. Himmelfartsferien lige nu nyder vi det jo helt sommerlige vejr, endda over 20°C her i købstaden Københavnstrup. Det gjorde vi ikke for 2 uger siden i Olufstrøm. Der stod nattefrost, gråvejr, slud og en let brise på menuen i Olufstrøm, omend også helt op over 10°C i nogle dagtimer, når solen stod på (det gjorde den bestemt også sine tider). Under sådanne omstændigheder er det ikke bare sjov og leg og en skæg badetur, hvis man ryger i baljen, og svenske søer kan vare ganske kolde (selv om sommeren).
Så i den forbindelse - både ved kursusstart og ved kursusslut - afholdtes et par små raske kæntringsøvelser, så man ret kunne tilegne sig, hvordan man kan genombordstige i en kano, svømme den til land fuld af vand, og hjælpe sine kammerater deropi igen. Søen var vel sådan 7°C. Luften ikke meget varmere. Det var med andre ord karskt og koldt og karaktérstyrkende og måske lige til stregen, så man nærmest gik hjem og skrev tolv psalmevers med fødderne i isvand. De fleste havde på opfordring taget våddragter med, men vi var en 3-4 stykker som ikke havde den slags på, kun badeshorts og lang undertrøje. En sval forteelse det var, må jeg sige.
Besunget, beriget, beåndet, benålet
Skrevet af
| søndag, 15. maj 2016 kl 17:37
Stikord: Studentersang, Akademen, sang, Lund, Helsingfors, København, nachspiel
Studentersang er et af disse fælles nordiske anliggender, og det blev eksponeret i ugen der gik. Mit kor Studenter-sangforeningen fik nemlig sangerbesøg af vore nordiske sangerbrødre i det finlandssvenske Akademiska Sångföreningen (til daglig bare "Akademen") udi Helsingfors, og det kunne jo dårligt blive andet end godt. Akademens anledning var en nordisk-baltisk korfestival på Island, som de var på gennemrejse til, og hvorfor så ikke tage et pitstop i Kongens By?
De indkvarterede sig i en 16-etager høj sangerbåd ved Langebro ved navn Danhostel, og jeg havde fornøjelsen af at samle dem op i lufthavnen i søndags og vise dem så langt did til rette, pege og forklare. Nogle måneder op til var jeg nu noget blandet ind i kontakt og lidt hjælp til at få lagt et kulturelt og socialt program. Bl.a. fik deres rejseledelse og jeg udarbejdet en miniguide, som angiveligt (sagde de) var ved at få bl.a. dirigenten til at revne af grin.
I mandags holdt vi fælles korprøve på et par fællesnordiske numre (Nielsen, Sibelius, Alfvén). Der var nok et par danskere der havde visse genvordigheder med at få den finske udtale i Kanteletar korrekt frem. Omvendt var finlandssvenskerne uforskammet hurtige til at justere udtalen helt forbandet præcist i det danske. For bl.a. finlandssvenskerne betyder nordisk samarbejde, nordisk kultur og de nordiske sprog ofte rigtig meget, og de virker særdeles ferme til at lære mere.
Efter øvning gik det på en øl på værtshus og noget mere sang fra fællesnordisk studenter-sangskat. Ungdommeligt, sødt og melankolsk fik jeg glimtvis at ane igen et indtryk, som jeg også havde fra mit udlandsophold våren 2010 i Åbo - et stærkt studenter-sammenhold og hvordan, så at sige, lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. Det var nok det og denne stærke og rene anknytning til det nordiske, som jeg deler og blev meget draget af dengang.
Tirsdag aften holdt vi så fælles koncert i Christianskirken på Christianshavn, og til det havde vi også inviteret brødrene fra Lunds Studentsångare over. Og de var jo sindssygt gode. Og det var Akademen også. Så det var rent ud sagt sindssygt fedt at høre deres egen musik og i øvrigt være med til at lave fællesnumre med dem. Der var et vist volumen i lyden, når 125 mand tog til i crescendo og fortissimo i Gryning vid Havet.
 Efter den slags koncerter bør der altid følge en lille tete-a-tete korene imellem, og vi holdt da også et lille og desværre kort og efter omstændighederne (sent på aftenen) anpasset nachspiel på en nærliggende restaurant. Der bliver her som man kan gætte sunget videre, og også lidt mere om det man kan indtage i flydende form, og i øvrigt udveksles der officielle hilsener, takke og taler korene imellem. Jeg havde her selv den store fornøjelse at blive gjort til "kallad medlem", hædersmedlem, i Akademen, og det var jeg nok svært stolt over. Desværre må man også her sige, at på et tidspunkt bliver klokken over midnat og det lugter af arbejdsdag dagen derefter. Deres Ærbødigste gik derfor hjem med dette på minde og sov vældig godt. Jeg ved, at festen fortsatte sidenhen bl.a. på Eiffel bar (- hvor det viste sig, at bartenderen havde boet nogle år i Helsingfors og hans yndlingskor her var - Akademen!).
Det var storslået, fremragende, rørende, særligt og vanvittig sjovt at være med til og vemodigt at det er slut. Der står en flaske 1-stjernet jaloviina og en stor kegleformet skånsk marengskage på mit bord. Gud vide hvornår det skal blive sat til livs.
Tillid er godt - kontrol er bedre - razzia er bedst
Skrevet af
| torsdag, 16. juni 2016 kl 23:44
Stikord: Sverige, Øresund, tog, kontrol, konference
De sidste par dage tirsdag til torsdag har jeg været på nordisk katalysekonference i Lund, og det har været meget rart at være blevet lukket lidt ud af reservatet og ind i et nyt, kan man sige. Megen spændende spektroskopi er at lære og forstå til hvordan man sin katalysator beskrive kan. Som den omkostningsbevidste jyde jeg ser mig som tænkte jeg at det kunne gå fint nok at tage toget frem og tilbage hver dag og ikke booke hotel, det var dog bare på den anden side af sundet og lidt inde. Når man bor på Amager, kan det vel ikke være så langsomt at komme til Lund?
Aber nein, Hans.
Det tager 2 timer i alt at komme frem og 1½ time tilbage (landet med de åbne hjerter og de nu kun semi-permeable grænser - der er kun kontrol i retning mod Sverige), hvis man da er så heldig at Øresundstogene kører nogenlunde til tiden (- vi taler parentetisk om det trafikselskab der har haft køreplansskred som sit adelmærke/kainsmærke siden start). Den svenske ID-kontrol betyder, at man bliver kontrolleret i Kastrup og siden i Hyllie syd for Malmø, hvor toget venter 15 minutter, og så holder man stille på Malmø centralstation i 15 minutter ekstra for bare lige at hælde ekstra salt i såret.
Jeg er blevet lidt træt af 4 timers transport om dagen så småt. Også lidt træt af al kontrollen. Nu kan jeg godt undvære Øresundstoget i nogen tid.
Og hvad sker nu, just som konferencen er slut og jeg er hjemme igen? Que? Udenrigsministerbesøg fra A.F.S? Københavnstrup er nu fyldt op med kampklædte strømere og gelindevogne, de har alle skudsikre veste på og en Heckler&Koch mp5 på maven, og halvdelen af politivognene er fra Sverige, jeg som havde fået nok allerede af svensk grænsekontrol, og helikopterne cirkler og larmer over byen så man skulle tro, at der var klimademonstration eller ungdomshusrydning i farvendet.
Tænker at det gør tingene nemmere at mødes et øde sted uden virakken og uden at andre ved for meget.
Tanskan suvi on kaunis. Mutta lyhyt.
Skrevet af
| søndag, 26. juni 2016 kl 23:43
Stikord: sommer, ferie, sommerhus, kroket
I fredags fik jeg sommerferie fra arbejdet. Et suk som er hørt før er dog endnu, at de arbejdendes tre uger godt kan synes forsvindende. Men det skal nok blive berigende.
Den just forgangne weekend bød på en tur i sommerhuset med tre af mine nu-Københavnske gymnasiekammerater Sigurd, Peter og Jan (sidstnævnte incl. 2 stk. afkom). En hyggelig weekend både med bål og badetur, grill og gåtur, bold- og diskspil på plænen. Og selvfølgelig en nok så rituel dobbelt kroketmatch, et næsten revanchistisk indslag (men lige lidt hjalp det - den regerende kroketmester (eng. Player) sejrede igen, i hvert fald den ene gang). Her sidder jeg såmænd i sommerhuset endnu og skriver og skriver, for at få det hele med.
Denne uge holder mine søskende og jeg ferie i Københavnsområdet, hvor vi skal opleve lidt af hvert med noget pow-wow og mad og grill og hygge. Efter det, kanosommerlejr med de blåskjortede stormtropper i en uge. Og efter det kommer så den rigtige ferieuge, hvor jeg ikke skal noget. Så måske forsvinder jeg ind i skovene og slår lejr der. Hjemmesiden har sommerferie indtil da, måske med undtagelse af kroketturneringen...
Smultronställe
Skrevet af
| onsdag, 27. juli 2016 kl 22:50
Stikord: sommer, ferie, sommerferie, spejder, bær, smultronställe
Ferien er slut. Det er sommeren ikke, og vi får da lov at prøve hele paletten af sommervejrets farver. Jeg har været tilbage på arbejde i 1½ uge nu, og der er nu ikke mange af ens nærme kollegaer der er mødt frem. De har ferie endnu. Så mest holder man sit eget i gang, og for mit vedkommende er det bl.a. at sørge for, at forsøgsanlægget ("the reactor of fire and brimstone") kører og spytter resultater ud. Svovl er et grundstof med en spændende kemi og nogle indimellem udfordrende fysiske egenskaber, hvis man skal forsørge at have det igennem og isoleret i sit forsøgsanlæg.
Jeg cykler på arbejde for det meste, og jeg er startet igen med at løbetræne to gange ugentligt, og svømmer indimellem i havnen om morgenen. Det er nok en slags reaktion på at jeg godt kunne have været lidt mere sporty i ferien.
Denne sommerferie har nemlig været meget stille og rolig for mig. Ingen lange udlandsture (- hvis vi regner de gamle østdanske provinser øst for Sundet med i kongeriget). Ferien har jeg brugt meget med familie og venner, først har jeg holdt ferie med mine søskende og sommerhusture med hhv. gymnasiekammerater og fætre er der også tikket ind på kontoren.
I år gik sommerlejren med mine spejdere til Skåne og Blekinge, hvor vi var på kano-sommerlejr med en uges padling i søsystemet Immel/Filkesøen/Raslången/Halen - fra den ene ende til den anden ende, og så ender man i Olufstrøm. Det blev til en uges fin padling og en del karaktérstyrkende oplevelser (herunder med vejret, med søen, med lejrpladser og med kano-overbæringsstederne), men først og fremmest en rigtig god tur. Vi var 10 spejdere og 4 ledere afsted, boede i fjeldtelt eller shelter eller bivuak undervejs, mad på bål og Trangia, og al proviant medbragt hjemmefra og pakket i paktønder, delvist som tørproviant til de sidste dage. For ovre i søerne der, er der ikke nogen supermarkeder lige nede om hjørnet.
For at komme derop kørte vi i bil til Immel By, hvor vi lejede kanoerne. 3 timer tog det os vel. Hjemad det dobbelte, hvor vi havde fornøjelsen at rejse med 7 forskellige offentlige transportmidler (bus, tog, tog, færge, tog, bus, S-tog) for at komme hjem, medslæbende rygsække samt udrustning og kanotønder. Det er fedt nok med offentlig transport, det har sine stunder - men det er da sin sag at proppe sig selv og det hele ind i et allerede fyldt Øresundstog.
Måske bliver det den sidste tropstur med Bagsværds storspejdere i denne omgang, da jeg stopper med tropsledelse nu. Andre ledere tager over. Jeg skal fortsætte med at være leder for lederne i vores spejdergruppe, det har jeg sådan set været i halvandet år, og det bliver godt at kunne koncentrere sig mere om den opgave.
På svensk findes et begreb, som jeg synes godt om - et "smultronställe" - altså et "skovjordbær-sted". Ud over at det kan være et sted med bær i skoven, så er det dog også i ordets overførte betydning, at det skal forstås, som sådan et sted man ikke fortæller nogen om og som man har for sig selv, og hvor der er roligt og afstressende.
Noget jeg er rigtig glad for er at plukke bær og til dels også henkoge og sylte dem for senere anvendelse. Det er vist begyndt kommer til udtryk mest i ferien og sommerperioden, hvor der er stunder og langsommelighed nok til f.eks. at bruge en formiddag på at ligge på knæ i et buskads og fravriste naturen dens frembringelser (og hvor nogen bær er modne, også), og det er da også sket i denne ferie. I år har jeg samlet de første to slags bær og kogt marmelade af dem, nemlig blåbær i Rold Skov og hindbær langs Mølleåen. Her vil jeg ikke fortælle mere om, hvor det præcist var. Det skal være min hemmelighed.
Det med at samle bær og være udendørs og væk fra det pulserende byliv er nok det, som jeg allermest forbinder med at have sommerferie. Såvidt Ida:
Du ska inte tro det blir sommar
ifall inte nå´n sätter fart
på sommarn och gör lite somrigt
då kommer blommorna snart
Jag gör så att blommorna blommar,
jag gör hela kohagen grön.
Och nu så har sommaren kommit
För jag har just tagit bort snön
Jag gör mycket vatten i bäcken,
så där så det hoppar och far.
Jag gör fullt med svalor som flyger
Och myggor som svalorna tar
Jag gör löven nya på träden
och små fågelbon här och där.
Jag gör himlen vacker om kvällen,
för jag gör den alldeles skär
Och smultron det gör jag åt barna,
för det tycker jag dom kan få,
och andra små roliga saker
som passar när barna är små.
Och jag gör så roliga ställen
där barna kan springa omkring,
då blir barna fulla med sommar
och bena blir fulla med spring.
De beredte beredne
Skrevet af
| onsdag, 27. juli 2016 kl 22:53
Stikord: cykling, cykel, cykeltur, Venø, Rügen, familie, venner
Den just forgangne weekend bød på en tradition på de hjemlige midtogvestjyske sletter, "Tour de Venø", som er en ekspedition der går ud på sammen med den indbudte og ankomne familie at cykle fra Holstebro til Venø (i Limfjorden) og tilbage igen, og når man er på Venø er der badning på stranden samt spise Venø-bøffer på Venø Kro. Min fasters familie fra Fyn var kommet over med racergrej og i toptunet stand, og os vestjyder fik da også hurtigt at se hvem der trænede til daglig og hvem der kun ønskede, at de gjorde det. Det var super dejligt vejr, nærmest for varmt og trykkende om eftermiddagen, hvilket heldigt resulterede i styrtregn og vindstød af storm, mens vi sad på Venø kro, og fin opklaring og svalere forhold til hjemturen. Som en fornyelse blev det testet, om der var ræson i at tage sin cykel med bussen t/r København-Holstebro, som alternativ til toget, og det virkede ret godt.
Nu om et par dage er det imidlertid op på (jern)hesten igen, for der går det afsted på en 2½ døgns tour til den Mecklenburgske østersø-kyst samt Rügen på cykel, i et lille slæng af kammerater fra mine år på Studentergården. Og de har kun drukket "ren te", siger de. Vi må se, hvor ren den te nu er, og bliver, og hvem der kører den hjem på rutinen, hvem der har gode ben, hvem der har flade dæk og hvem der bare er flade til sidst.
En stille, høstlig brusen
Skrevet af
| lørdag, 15. oktober 2016 kl 19:37
Stikord: fritid, spejder, marmelade, bær, frugt, efterår, høst
 Mens septembers himmel var overmåde blå og vældig solrig, så viser efteråret nu tænder i oktober. For sådan en primitiv idrætsmotionist som mig er det koldt at løbe i T-shirt og shorts, og det kræver samtidig både hue, halsrør og handsker for at holde varmen tilstrækkeligt (i hvert fald de første 3-4 km). Hvilket vel i grunden ser lidt aparte ud, gætter jeg på - en slags krydsning af sommer og vinter.
I september har jeg plukket og henkogt endnu flere frugter og bær, så nu har jeg i tillæg til brombær, hindbær og blåbær kogt marmelade af havtorn og gule mirabeller - den sidstnævnte marmeladehar en vældig smukt orange lød, mens havtornene i henkogt tilstand er mørkere, mere brunlige (og smagen sparker som en hest...). Ligeledes var jeg på æbleskud og fik lavet en sund stor mængde æblegrød af nogle ananasæbler, som kom fra en afsides abild i et hegn.
For nogen tid siden var jeg på besøg hos gode venner, hvor forsøget på gele blev gjort med druer, men det krævede store mængder geleringsmiddel, husblas endte det vist med, og blev lidt mærkeligt og stadig lidt for blævrende. Næste år vil jeg prøve at koge det op sammen med æbler, som indeholder langt mere pektin, så må vi se om det gelerer blandingen rigtigt. Der er noget at arbejde videre på der.
Udover sukkerkonservering af årstidens høst har jeg for tiden beflittet mig på at være gruppeleder for den her spejdergruppe, og på at blive dygtigere til det. Jeg har brugt nogle weekender på det seneste på spejderi og særligt ledelseskurser. For mig er det ret nyt at beskæftige sig mere med ledelse af frivillige voksne.
Egentlig synes jeg at vi som spejdere er ret gode til på vore kurser at koble teori, handlinger, værdier og erfaringer på en praktisk og jordnær måde, og at vi rent didaktisk er gode til at gøre og formidle stoffet afvekslende og relevant. Kurserne i DDS er spredt ud i landet, oftest på landet (for typisk er man på et spejdercenter eller lignende), og så kommer man rundt i landet også og får set i tilgift andre egne og natur - og får udvidet og styrket sit spejdernetværk også. Spejderbevægelsen kan være et ret effektivt netværk.
Just nu har jeg lørdag og søndag ret så fri igen efter nogle uger med bortrejste weekender. Nu nyder jeg roen, den friske blæsts tag i de raslende blade og regnens begyndende trommen på tagruden i sommerhuset. - Indendørs. Vejrliget er ikke længere så inviterende til udendørs sysler, så det bliver ved læsning, skriveri, pønsning og konversere telefonisk og andenlunde med familie og venner.
I get, I got, I have gotten - around (to it)
Skrevet af
| onsdag, 23. november 2016 kl 19:34
Stikord: cykling, cykel, cykeltyveri, befordring
For 4 uger siden blev min cykel stjålet; hvilket man må sige er vældig beklageligt men dog ikke totalt uforventeligt, hvis man bor i Københavnsområdet. Den stod hjemme. Natten til en tirsdag. Man kan selvfølgelig tænke om den er løbet hjemmefra, og mon hvorhen - rundt til en anden lejlighed, ved andre lejligheder, til udlandet, Østeuropa f.eks., eller om den har taget sig en dukkert i en af Københavns søer eller kanaler. Lige i nabolaget er den i hvert fald ikke at finde.
På det praktiske plan nærmer beklageligheden over den manglende to-hjuler sig dog en irritation af eksponentielt voksende (læs: det er dobbelt så træls i dag som det var i går...) og snart galaktiske størrelser: At jeg synes det sutter meterbred mås er en underdrivelse, selvom Din Offentlige Transport™ faktisk fungerer helt ok. Men det er som om jeg kun kan komme rundt i slow-motion, og jeg er ellers forudindstillet (forudindtaget faktisk) på den mobilitet og ekspresfart, som tidligere var daglig norm. Jeg kunne f.eks. cykle på arbejde 18 km ligeså hurtigt som det tager med bus-metro-S-tog-nærumgris. Man kan tillige mærke, at humøret og overskuddet og overblikket stiger med den daglige motion.
Sine steder i landet er man bil-afhængig for at komme rundt; jeg er cykel-afhængig. Heller ikke helt underligt i København. Det er et stærkere stof end noget andet, jeg har prøvet. Langt mere vanedannende end morfin. Så jeg glæder mig meget til at få et befordringsmiddel og motionsmiddel tilbage. Spændende hvordan det bliver med den, som jeg i nær fremtid skal tildrage.
Hvis jeg skal gøre status på mine fem sidst ejede cykler, så ser det dog ikke for godt ud:
Det grønne lyn: Skrottet efter at være kørt solidt i sænk gennem 8-9 år
Den blå skramler: Lånt ud til en medkollegianer efter 1 år og ikke returneret...
Den blå hvirvelvind: Forgaffel kvadret efter 2 år ved et færdselsuheld
Den sorte racer: Stellet flækkede efter 3 år... ?!?
Den koksgrå sportsvogn: Tyvstjålet efter 3 år, voi vittu perkele
- sgu ikke en særlig opløftende statistik for at være cykel i min varetægt.
De tolv juledage
Skrevet af
| onsdag, 28. december 2016 kl 22:28
Stikord: jul, nytår, 2016, året
I år har jeg ikke været stresset op til jul. I hvert fald ikke sådan i klassisk og ekstrem forstand. Alternativet til at være julestresset er åbenbart at ikke nå at skrive julebrev og sende julekort inden jul. Planlægningen og prioriteringen på Markmandsgade lader vist stadig lidt tilbage at ønske...
Alligevel vil jeg gerne give en kort statusrapport. Er der noget nyt at sige om det år, som er gået?
Jeg arbejder stadig som ingeniør hos Haldor Topsøe. Det handler (stadig) om grundstof nr. 16: Svovl; - Der er en masse forskellige gasstrømme, som svovl skal fjernes fra, og vi laver og udvikler så teknologi til det. Jeg er stadigvæk spejderleder i Bagsværd. Jeg synger stadig mandskorsang i som studentersanger.
Så er jo året gået ret meget med det, jeg har i hvert fald givet det mit nærvær i høj grad - som ofte med mig, så havner jeg i situationer hvor jeg tager ansvar for en hel masse ting i mine fritidsinteresser.
Men det har nu ikke været altsammen sædvanlighed og dagligdags trummerum. Tre vigtige ting for mig i årets løb er disse:
I foråret havde mit kor sangerbesøg i København et par dage af Akademiska Sångföreningen fra Helsingfors, som var på gennemrejse rundt i Norden. Mit bidrag var at sørge for eller hjælpe med til, at en masse ting blev tænkt, arrangeret og udført. Fælles koncert og sangermiddag (også med Lunds Studentsångare), og værtskab og for Akademen mens de var her, og en masse korrrespondance og ideer op til. Det var meget tilfredsstillende at det lykkedes at give finlænderne en flot oplevelse af København, og det var meget, meget sjovt og givende da de var her. Studentersang er bygget på studenter-skandinavismen i 1800-tallet, og det var værdifuldt for mig at bidrage til at styrke båndene til de andre nordiske lande.
I sommeren og efteråret har jeg beflittet mig med at samle, sanke og høste en gansker varieret mængde bær og frugter til marmelader, frugtgrød og gele. Mig selv har det været en kilde til stor glæde at kunne bruge naturen og den rige frugt, som den bærer - og at kunne give det frembragte videre til andre.
Efter sommerferien er jeg holdt op med at være tropsleder for spejderbørn - nu er jeg kun gruppeleder, altså leder for de andre spejderledere i vores spejdergruppe. Og det betyder så også, at det er de andre ledere, som er genstanden for det spejd og den spejderledelse jeg laver og langt hen ad vejen de spejderoplevelser jeg får i Bagsværd gruppe (mv.). Det er en ny måde at arbejde med ledelse for mig, der er mere fokus på mennesker, værdier og arbejdsgrundlag og på at sætte mere samlet retning på det der sker. Også det er sjovt og nyt for mig, det er i hvert fald spændende og udfordrende.
Jeg har brugt juledagene hjemme hos forældrene med mine søskende, med risengrød og and og flæskesteg og megen sang og juletræsdans, med familiebesøg og vandreture og brætspil og ild i kakkelovnen, med at lade batterierne op, og nu 4. juledags aften er jeg så sidste mand blandt mine søskende der forlader den familiære jul. Min far var på arbejde i går og i dag. Mine søskende har deres program og deres aftaler og er draget af. De skal videre med deres sager og deres bøvl; det skal vi alle sammen.
Julen varer lige til påske - nej, naturligvis ikke, den varer til Helligtrekongers aften 6. januar. I min arbejdskalender står der dog noget lidt andet for de første dage af januar, men det er måske også ok godt nok at julen og højtiden ikke kun er henlagt til lediggang. Glædelig jul og godt nytår med masser af god kemi herfra.
|
|
|
|
|
|
|
|
