|
|
blog
2015
Div. vinter
Skrevet af
| onsdag, 25. februar 2015 kl 18:47
Stikord: arbejde, gas, gasrensning, USA, vinter
 Der har jo ikke været så meget sne så det virkelig gjorde noget (eller virkelig gjorde det muligt at stå på ski) i Danmark, men jeg har dog været på hele 2 skiferier - alpint og siden langrend - så lidt udendørs vinterliv er det da blevet til denne vinter.
Sammen med mor og far og mine søskende og mormor havde vi for 1½ uge siden en dejlig weekend med skovning af træer som skyggede for udsigten fra sommerhuset. Og naboernes udsigten fra deres sommerhuse. Og så var der stakning og kløvning og slæb af biobrændsel igen, så det gav jo varmen.
Firmaet har i denne uge sendt mig på konference midt ude på prærien i AFS (amerikas forenede stater). Eller nærmere bestemt een af dem, Oklahoma, i en forstad der hedder Norman i Cleveland County, hvor vi dog også har Oklahoma state University. Konferencen udløber herfra faktisk, startet af en professor i gas (masser af gas, og olie, og afsvovling). Oklahoma er vist det, der på godt dansk hedder "Ude på Bøh-landet". Jeg er afsted sammen med en anden gut fra Topsøe. Endnu en bagklog dagbog fra en afkrog.
Oklahoma er et, lad os sige, ikke udelt charmerende sted. Faktisk er det rimelig trøstesløst at se på det meste. Men det er jo meget fint at høre om gasrensning og svovl og distillation og reaktorer på SÅ mange forskellige måder.
Vi har i alt set 2 cykler i de dage vi har været her, og ingen fodgængere. Og cyklerne lå i ladet på en pick-up truck, og teorien er, at de var på vej til at blive skrottet og smeltet om til geværer eller pumper til olie- og gas-industrien. Og alle kører til alt i deres alt for store biler. En lidt lystig sag - måske, med lidt galgenhumor - er, at de overhovedet ikke er vant til at køre, når det er frostvejr, da de normalt kun har sommersko på slæderne her. Der har været en god stor arktisk kuldetunge ned over Midtvesten, så Oklahoma har fået ca. 1 cm. sne og hagl - latterligt lidt, tænker skandinaverne. Men det betyder, at mange af de offentlige funktioner (skoler) åbenbart er lukkede, og det kan vi jo både grine og sukke over, men det er åbenbart svært at håndtere det der med sne hernede langt mod syd, og det betyder så ret meget, at man kan/kan ikke køre nemt til sin destination. Hvor mon amerikanerne ville være uden (i) deres biler?
Nielsen og dansk sang
Skrevet af
| søndag, 29. marts 2015 kl 15:05
Stikord: studentersang, kor, Carl Nielsen
Mit kor Studentersangerne fejrede sidste år vores jubilæum, og i år ihukommer vi et andet jubilæum. I 2015 er det nemlig 150-året for Carl Nielsens fødsel, og det betyder at årets repertoire består af en del sange gjort af Carl August.
Han var en særdeles produktiv herre hvad angår sange til både hans samtidige og forne digtere. Man kan roligt sige at vores store modernistiske komponist herhjemme lavede ret meget musik, der var særdeles ørehængende - der findes vel få melodisnedkere, der er dygtigere end ham, og hans harmoniseringer og det sanglige udtryk har stadig et friskt og karskt præg. Nationalkomponisten, der netop ikke havde et nationalt sigte med sin musik, var en af dem der satte allermest musik til dansk digtning
Lidt af alt dette får vi nyarrangeret, da det faktisk ikke er så mange af hans melodier, der er skrevet for kor (endsige for mandskor). Sange som "Påskeblomst" og "De Gamle Synger" (fra Fynsk Foraar) er dog netop skrevet til mandskor. Her synes jeg det kan høres i arrangementerne, hvordan Carl Nielsen har haft mandsstemmer og mandskor i tankerne i harmonisering, melodi og udtryk. Men hans øvrige sange fungerer særdeles klædeligt i mandskor også, f.eks. "Vi sletternes sønner" og "Som en rejselysten flåde".
Jeg må sige, at jeg er ved at blive temmelig høj på Carl Nielsen, for der er noget musikalsk saft i hans sange som pibler frem, når det synges ordentligt af et mandskor. Derhjemme har jeg hevet højskole-melodibogen ned af hylden og spildt min frie tid i den sidste uge på at spille Carl Nielsen på klaveret (og synge det i badet). Han er godt med i Den Blå Sammenhængskraft.
Fasanjagt i reviret
Skrevet af
| fredag, 3. april 2015 kl 11:21
Stikord: fasan, revir, jagt, sommerhus
 Arealet omkring vores sommerhus er revir for en del fasaner, hvilket er at betragte på forskellig vis. I sommerhalvåret betyder det, at der spankulerer (mindst) 1 hane rundt med sine høner (han har gerne flere), og man kan f.eks. blive vækket ved solopgang, altså halvtidligt, ved et "skråk-skråk" gerne fulgt af baske-baske-baske-baske. Endnu er det ikke lykkedes os at fange sådan en rundtomspankulerende fasansteg, men man kan da få løbende mundvand ved tanken - det bliver dog næppe nu i yngletiden at den slags er tilladt (men hvad hvis man kan overraske en og fange dem med bare næver?).
Nu i det spæde vår har fasanhanerne kamp om netop deres revirer og de høner som vil besvangres. I går eftermiddags sad vi udspændt i 10 minutter for at se en hanekamp, ja vel næsten en mandjævning, mellem en ung fløs og en gammel ronkedor, som begge så hverandre an, udfordrede og skød bryst og baskede. Indimellem lod de til at være forstyrrede (måske af deres betragtere) og gik opmærksomt og lyttende rundt i nogle sekunder - for siden at vende tilbage til holmgangen.
Interessant at skue var det også, at den ene fasan var brun på bryst og ryg (den i Danmark almindelige ringfasan, phasianus colchicus torquatus), mens den anden var mere grålig på ryggen og havde et helt blågrønlig bryst (en "indkrydset" dansk grøn fasan, phasianus colchicus mut. tenebrosus). Underarterne af fasan kan krydsparre og få fuldt levedygtige kuld uden problemer, så der er alle muligheder for forskellige sorter af farver og kendetegn. Mange fasaner sættes jo ud årligt inden jagtsæsonen i en særdeles usportslig form for put-and-take-jagt, og evt. usandsynlige overlevere herfra kan komme i flere underarter med gode muligheder for krydsninger.
On Site og Offline
Skrevet af
| onsdag, 29. april 2015 kl 22:24
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, spejder, Vestegnen, Ran, ledelse
Efter påskeferien har jeg nærmest ikke lavet andet end arbejde og spejder. Jeg har f.eks. været på kursus i ledelse af voksne frivillige, da jeg skal til at være leder for andre ledere (2. ordens leder?). For 1½ uger siden var der divisionsturnering for storspejderne i Mølleå division, som var henlagt til Glostrup med temaet: "Spejd på Vestegnen". Man kan sige, at færdighederne blev twistet en anelse i retning af Open Ascona, bandetags, skafning og borthæling af valent elektronik, guldkæder, grønthandler-børser og fremstilling af kopivarer. For ikke at nævne Terkel, selvfølgelig.
Her i bededagsferien tager jeg med de andre ledere i DDS Bagsværd Gruppe ud på en ledertur - til søs! Vi skal sejle med DDS´ skib S/Y Ran, fra Ishøj og op i Sundet og siden retur til København. Vi håber på godt vejr og god vind og lad os nu se, hvordan det går.
Lige direkte derfra skal jeg så afsted lørdag nat, for søndag morgen skal jeg med to af mine ingeniør-kollegaer ned til et raffinaderi i Serbien og lave målinger på et svovlsyreanlæg. Det er mit første besøg "on site", som man siger på Topsøe, når man er ude og gøre noget ved kundernes anlæg (som f.eks. at måle på forskellige gasser i rør og reaktorer). Så det går der siden 5 arbejdsdage med, sandsynligvis ikke bare sådan noget 7,4-timer-om-dagen. Når man er på måletur, så slider man utrætteligt for at få alle ens målinger i kassen, og så kan arbejdsdagene godt være lange. Jeg er hjemme hos mig selv igen og mere inden for rækkevidde 10. maj.
Reise, Reise
Skrevet af
| lørdag, 23. maj 2015 kl 11:18
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, on site, svovlsyre, studentersang, Berlin, kor
 I start maj var jeg på en dejlig arbejdstur til Serbien, hvor vi målte på noget gas i et svovlsyreanlæg på et raffinaderi. Det var min første tur på anlæg med Topsøe, så det var meget spændende at stifte bekendtskab med hvordan man gør, når man er ude i den virkelige verden at måle. Det var også en hed affære, da der var godt 30°C to af dagene, som man kunne nyde pakket pænt ind i arbejdstøj, hjelm og friskluftudstyr, imens man slæbte vægtige kasser med måleudstyr op og ned af trapper og under rør og ventiler. Det virkede velfortjent at tage et bad efter hjemkomst til hotellet efter 10 timers fysisk virke.
Vi nåede godt nok ikke helt i mål med alt det, som var nice to have, der var også lige lidt papirarbejde og sikkerhed og lidt mere øremærket arbejdstid - i hvert fald i forhold til sidste gang, hvor andre var på samme anlæg. Man må dog under alle omstændigheder give serberne vi traf, at de er utrolig imødekommende og hjælpsomme, og indenfor de givne rammer havde vi et rigtig godt samarbejde med dem.
Mit kor, studentersangerne, var i Berlin på sangertur i Kristiflyvefartsferien, bl.a. sang vi på den danske ambassade, til en gudstjeneste i Berliner Dom og i en anden kirke, og stunder var der såmænd også til at nyde den gode tyske mad og det gode øl samt at være på cykel-, båd og gåtur rundt i den storstatelige stad. Meget kammeratligt var det også og det lykkedes også at synge noget tilnærmelsesvis fornuftig musik ved lejlighed, og selv busturen ud og hjem samt turene med sangerbåden fløj næsten afsted. Og endda fik vi også et lille besøg og en dejlig repræsentativ middag hos ambassadør Per Poulsen-Hansen, som engang i ca. 19-hundrede hvidkål sang med i koret i et års tid, og bror til nuværende sanger Lars Peder. Ja Berlin, es fählt uns gut.
Sidste gang koret var på sangertur i Berlin var i 1937 (!), hvilket afstedkom at arkivet over billeder fra den gang blev sonderet og enkelte steder i Berlin nutidigt reproduceret. Ligesom i dag var sangerne dengang interesserede i sang, spas, mad og vin og øl, hvilket er ganske fotodokumenteret. Af memorabilia af mindre munter karakter kan nævnes blandt andet, at sangforeningen dengang medvirkede til ved en lejlighed at synge Horst Wessel-Lied, faktisk i en til lejligheden lavet og vist udmærket udsættelse af foreningens daværende dirigent, Johan Hye-Knudsen. I arkivet står at læse, at man havde visse skrupler ved at rejse afsted af somme politiske grunde, dog alligevel besluttede man at tage did. For bl.a. godt naboskabs skyld. Man nemmer nok en vis bagage (de gamle lig, som mod søen stunded?) i mandskoret her.
Nu er der så ikke så mange rejser til udlandet i en rum tid, så vidt jeg da ved, så nu kan jeg koncentrere mig mere om de hjemlige breddegraders udfordringer - gudskelov for det. Her i pinsen er jeg i sommerhus med mor og far og har senere måske endda lejlighed til at komme ud at sejle lidt med gode venner.
Vi sletternes sønner
Skrevet af
| lørdag, 6. juni 2015 kl 18:50
Stikord: familie, musik, have, nyttehave, venner
Sammen med min kollegiekammerat Karl Kristian og hans bror er jeg blevet introduceret i et treenigt fælles havehold, idet de har 3 lodder á 50 m2 over plov i Sundby Nyttehaveforening - en hektar med parceller for små bondeknolde som os, der har det bedst med jord under neglene (og i hovedet?). Utroligt at selv universitetære nørder kan have en sådan trang til at rode i jorden, men som Voltarie sagde, man skal passe sin have.
Så NU er der blevet pløjet, harvet, sået og hyppet, og siden skal vi luge og vande (mere). Og mon vi får stunder til også at høste det alt sammen - i det tidlige vår trak vi både gulerødder, kartofler og porrer op fra sidste år, og hvilken dejligt suppe de blev til. Helt naturligt er der med vores sans for optimering, produktivitet og orden begyndt at gå konkurrence i at få det største udbytte (fold) og den mest velluget planerede jord. Svært at få tid til at vinde den konkurrence, når man ligesom har alt andet at passe det daglige. Men der plantes og høstes TÆT og HELT ud til skel.
I torsdags holdt søster Anne Louise sin afgangskoncert på Musikkonservatoriet i Esbjerg. En meget flot, må jeg sige, og godt besøgt koncert. Vi fik lejlighed til at høre noget musik, som jeg i hvert fald ikke har hørt hende spille før. Bl.a. spillede hun en duet med pianist, som var rimelig avantgarde kompositionsmusik af Poul Rovsing Olsen. Desuden satser af Per Nørgård (jeg anede ikke at han har lavet musik for accordeon), og noget fint fint og melodisk arrangeret Max Reger, dertil anden teknisk og fin musik af f.eks. Anatoly Kusyakov.
Så hun er blevet kandidat nu og endda noksom med bravour, vil jeg sige. Og nu starter der noget nyt for hende, hvor der ikke længere er faste og satte rammer - og meget skal opfindes og arrangeres, og ens eget initiativ bliver pludselig en nødvendig drivkraft. Meget spændende hvad hun vil gøre.
Efter det har jeg været et par dage hjemme med mor og far og nydt stilheden og roen på Uhresøvej og gået en lang tur med far i min ungdoms og barndoms baghave, i skoven hvor jeg rendte rundt som spejder, før jeg flyttede til København.
En Århus-historie
Skrevet af
| fredag, 10. juli 2015 kl 12:47
Stikord: sommer, ferie, sommerlejr, spejder, Århus
Nu har jeg ferie, og hvilket dejligt sommervejr det er... 13°C og hård nordvestenvind. Jeg har været i Holstebro hos mor og far i denne den forgangne uge. I dag senere tager jeg med Jacob og Anne Louise til Samsø, hvor vi weekenden ud besøger moster Eva og onkel Søren, og så må vi ellers se hvad øen i midten har at byde på af lokale tilvirkninger. Næste uge skal jeg i haven, både skal der passes nyttehave på Amager og græsset i sommerhuset skal også studses, ligesom der er noget træhåndværk jeg skal få styr på. Det skal blive godt at gøre noget ved det.
Sommerlejren med spejderne i Bagsværd var i år i Skåne, hvor DDS har et lejrområde på Söderåsen. Her var vi på vandring, klatring, mad på bål osv., endda stødte vi på nogle andre storspejdere fra 1. Helsingør, som vi holdt lejbål med - desværre fik vi så vidt vides ikke lavet nogen lejrkærestepar med en venskabstrop i år. Et så strålende vejr havde vi dog, i en grad så vi måtte bese at vi ikke gik til i solstik og hedeslag.
Lige nu er jeg i Århus, hvor jeg venter på at broderen fra Aalborg kommer. Jeg sidder på byens nye biblioteket, et glas-stål-beton-monster lige på havnekanten hvor åen løber ud, ved navn Dokk1 (hvad betyder det mon?). I Århus virker det åbenbart på slig vis, at jo tættere på vandet og havnen man kommer, jo højere etagebyggeri skal begåes og med mest mulig beton. Se det er jo et koncept der har afblomstret et væld af ellers kønne gamle havnebyer. Så vi får midtbyens leben (yderligere holdt borte fra havnen en hovedvej) væk fra vandet. Det er lidt en slags Århus-historie.
Sommerlys
Skrevet af
| torsdag, 16. juli 2015 kl 11:14
Stikord: sommerhus, ferie, lys, kemi, luminiscens
 Tirsdag ankom jeg til sommerhuset for at pleje haven og slå græs og i øvrigt foretage mig ikke for meget. På mandag er det nemlig tilbage på fabrikken og give den en skalle (juhu for tre ugers sommerferie). Dog må jeg sige at græsset krævede sin mand og en vis indsats at slå, da det ikke har været rørt i 6 (!) uger. Det var næsten for stor en mundfuld selv for motorplæneklipperen sine steder, men det lykkedes da til sidst.
Her er ganske fredeligt og meget grønt. I går var der en stille og meget smuk skyfri kvæld ved solnedgang, hvor jeg sad ude under bøgen og spiste fiskedeller med nye pateter. Vinrankerne står meget flot (se billede) og spår om en rig høst, ja det kan man da håbe. Solsorten håber også. Solen skinner det meste af tiden fra en skyfri himmel, men der står en kold vind fra V-NV ind fra Kattegat, så det er ikke vanvittig varmt lige for tiden - det er ikke lige temperaturer som forbindes med vindyrkning (18°C midt på dagen). Dog er det jo på den anden side ikke varme men lys, som skal bruges til at lave fotosyntese-reaktionen og dermed sukker i druerne.
Og apropos reaktioner med lys:
I går nat lå der en sankthansorm (en lysbille, lampyris noctiluca) ude i beddet under egen. Det er så fint, det ligner på afstand at nogen har tabt noget elektronik med en klar gulgrøn lysdiode i underskoven. Det er det ikke - fænomenet kaldes kemoluminiscens - en (bio)kemisk reaktion, der udsender lys, på samme måde som de såkaldte "knæklys", som man kan købe i f.eks. byggemarkeder eller SpejderSport. Eller som morild, som er et andet sådant biologisk lysfænomen, blot til søs udvirket af nogle alger og med blåt lys. Tænkt hvor smart og temmelig kløgtigt at de her kryb behersker den avancerede biokemi, som det kræver at lave en luminiscerende reaktion med en helt bestemt bølgelængde, altså en bestemt farve af lys.
Lysbillerne har yderligere fortrin: De lever af snegle, så man kan måske med kreativt vid og den kækkes held indsætte dem som en art hemmeligt våben i kampen mod de her brune iberiske opviglere, som til tider hærger haverne. Billelarven æder sig simpelthen ind i den indimellem flere hundrene gange større snegl, som godt kan overleve nogen tid at blive spist af. Kan man tænke sig en bedre indikator for at snegleinvasionen holdes i skak end et bed, der lyser neongrønt ved nattetide?
De Stijl
Skrevet af
| torsdag, 6. august 2015 kl 22:22
Stikord: theilgaard.net, hjemmeside, stil, fødselsdag
 Min blog har 10 års fødselsdag - i dag. Første indlæg på bloggen, og dermed den officielle start af hjemmesiden www.theilgaard.net, er forfattet og uploadet 6. august 2005.
Det er ganske sært for mig at tænke på alt det, der er sket i de 10 år. Hjemmesiden er nu vokset fra spædbarnets skrigeri, fra klynkeri og moderbinding og pottetræning, fra trehjulet cykel og børnehave og skolestart, og nu opfører den sig som en skarnsknægt af en vildbasse der klatrer i træer, roder i mudder og laver ballade, og som ikke gider at sidde stille i dansktimen.
Dengang havde jeg ikke fantasi til at tænke på at skulle skrive blog i 10 år, men det er nu ikke desto mindre sket. Det holdt heller ikke helt stik med hvad jeg dengang planlagde at fylde på hjemmesiden, og jeg må tilstå, at jeg dengang havde anderledes og _radikale_ planer for al den omvæltende dybsindighed, der skulle udfolde sig her. Hæhæ.
Til gengæld kan man sige, at rammen, hytten, "De Stijl", er blevet bygget solidt, og har haft plads til knopskydende udvidelser og skøre scripts, login-system og database-baseret opdatering af indhold, til flagdage og kroket og buzzwordz og cv´er og chymisk nørderi. Nogen vil måske endda sige, at den er blevet et rodet konglomerat alt det bras, som jeg har skrevet på siden da, fordi jeg tilsyneladende ikke har haft bedre at gøre og ikke kritisk sans til at rydde op og til at holde tingene i et stramt, lækkert og popsmart design.
Men det er just dens - hjemmesidens - stil
Kong Neptun af Mølleåen
Skrevet af
| lørdag, 29. august 2015 kl 23:19
Stikord: spejder, Mølleåen, Mølleåsejlads, august, sensommer
 Sidste weekend bød for mig på en af spejderårets tilbagevendende højt elskede begivenheder, nemlig Mølleåsejladsen - endnu et år i Kong Neptuns vold. Det handler kort fortalt om at man tager med sin makker ud i skoven lørdag morgen ganske årle, og så bygger man sin båd og sin pagaj af skovens døde materialer, snor og presenning. Så vidt muligt på under 2 timer, hvis man sejler i roverklassen (over 25 år).
Så ud i Rude Skov i strålende solskinsvejr lørdag morgen med alle de andre helte drog jeg og Martin, som jeg for nogle år tilbage var kursus- og kollegiekammerat med, og byggede vores båd, og godt nok lige på et par minutter for lang tid. Der er normalt to typer båd: en rammebåd a la en kano, som kræver masser af gode stærke pinde og mange samlinger, eller en båd af to granris-pølser med et kors-skelet inde midt i. Vi byggede den sidste type, bl.a. fordi ramme-båden kræver at man ved præcis hvad man skal gøre og hvor samlingerne skal sidde (det må vi nørde med en anden gang).
Vi fik bygget en god stor granris-båd, faktisk nærmest for stor til den presenning, som vi skulle folde uden om, halvtung var den også, og vi var nok lidt skeptiske inden søsætningen. Til gengæld fik vi bygget en ret let og rimelig god pagaj med fine blade på.
Starten går altid over middag fra Lyngby Mølle, hvorpå man begiver sig de 8 km ned ad Mølleåen til Rådvad - den ene på holdet sejler, den anden cykler langs Mølleåen, og så bytter man roller ved overbæringsstederne (de gamle vandmøller) langs Mølleåen. Kort sagt en sejlads langs med dansk industrihistorie.
Der var nu ingen grund til skepsis over bådens sødygtighed. Den lå ganske stabilt og højt over vandlinien og sejlede fint (så fint som man nu kan i et kæmpe fladbundet skrummel), den var nærmest tør indeni, og vi trak temmelig godt fra langt de fleste og overhalede også nogle kanoer på Mølleåen undervejs. Så det var stenhårdt spejderhåndværk.
Vi fik en rigtig god tid, overraskende god faktisk og ny personlig rekord for mig, 2t06m (hurtigste båd sejler normalt omkring 1t40m). Dagens femte hurtigste tid. Den del må Martin tilskrives æren for, da jeg som altid mødte frem med spaghetti-kontor-arme totalt ude af træning i at padle, mens han var ganske fit for fight også i korporlig forstand.
Derefter var der som altid en lille banket, lejrslagning, dans og rockerbål på en af Mølleå divisions nærliggende spejdergrunde, og så vendte vi glade og flade hjem søndag formiddag efter at have sovet under teltflagen i smukt smukt sensommervejr. Vedlagt dokumentation for udskejelserne.
Efteraarsstorm
Skrevet af
| søndag, 6. december 2015 kl 15:38
Stikord: efterårsstorm, Thøger Larsen, spejder, juletur, korsang
En storartet weekend har jeg haft indtil nu. Der har været juletur med Bagsværd Gruppes stor- og seniorspejdere ved Gurre, og de her juleture er en meget kær tradition - thi der er både natløb v. seniorspejderne, julemiddag lørdag aften, opgaveløb over hele weekenden og sejren giver lov til at bestemme, hvor og hvordan man skal gøre rent i spejderhytten før den forlades søndag middag. Temaet var "The Matrix", hvilket gav sig udslag i morgenmad med mærkelig ubestemmelig grød, kimsleg med bøjede skeer, træning af reflekser i en "kampsimulator", spændende Matrix-kode og konkurrence i at hoppe langt vha. taljer og klatresele, bl.a.
Midt i det har jeg været til studentersangernes årlige Rusgilde og dermed overladt scenen helt til de andre ledere, dvs. årsfest og optag af nye sangere - som også altid et både rørende, forsorent og musisk lag.
Og ja, når man ikke vil undvære hverken det ene eller det andet (eller bilder sig ind ikke at kunne undværes, jo nok til dels en tilsnigelse), så må man jo gøre begge dele - det betyder i praksis noget med at møblere sig frem og tilbage med cykel og tog hhv. lørdag eftermiddag og natten til søndag og omklædning før og efter for at være på pletten/pletterne.
Også for det, og det med cyklingen og knækkede grene på skovstierne i Gurre Vang, har det jo været spændende med et ganske friskt vejrlig fra vest, et raskt pust/prust over landet, som har rusket lidt op i det hele. Her får vi læse, hvad Thøger fra Lemvig digtede alt herom i 1914:
Nu stormer det fra Havet ind,
saa Stranden skærer Tænder.
Med Mørkets Islæt i sit Skin
Oktoberdagen brænder!
Nu fejes løv af lande bort
og helved-hæs er sangen
og fjorden er i sindet sort
men himlen hedengangen!
Det er forbi med Gøgevejr
og Fuglepjat i Grene
og Pigetræk bag Bøgetræer.
Nu fryser man alene.
Der knækker Gren i Skov og Krat
og Solen lavet sig fjerner.
Og Stormen hviner gennem Nat
og hvæsser alle Stjerner!
|
|
|
|
|
|
|
|
