|
|
blog
2012
Ved Kyndelmisse
Skrevet af
| onsdag, 8. februar 2012 kl 17:53
Stikord: arbejde, skiferie, skovning
Jeg var på skiferie i sidste uge. Juhu, rigtig ferie. Dette år som sidste har jeg været med nogle andre spejderledere i Norge - i år var vi ved Sjusjøen (= Syvsøen? Sjus-søen?) i et temmelig stort langrendsterræn (Europas bedste, siger de selv), der ligger øst for Lillehammer. Noget af det blev brugt som OL-terræn fra 1994.
Slalom er skiftet ud med langrend, med adræt nordisk skiløb (eller -gang), men altså mere glidende, langsommeligt, astadigt tempo jævnført med alpinskiløbets jag. Fed tur, det var sjovt og givende og rigtig hyggeligt. Det er rart at vide blot nogen gange, hvorfor man slider.
Men det var ganske forbistret koldt (Norge er åbenbart også et nordisk land, må man konkludere?). Visse dage var temperaturen helt oppe på -10°C grader i dagtimerne, andre dage var det mere -16°C-agtigt. Og koldere om morgenen, forstås. Måske har jeg reddet mig et halsonde, som skal fordrives med te og halsklud og C-vitamin. Vejret herhjemme og luftmiljøet i København kan vel også bidrage lidt dårligdommene.
Januar forsvandt i arbejdets støvregnsgrå tåger, der var i hvert fald masser af slid, og det fortoner sig lidt, hvad jeg fik udrettet. Nok mest noget med at skrive emails og være rørsmed og lave kemikalier og kigge i artikler og spekulere over hvorfor ting opførte sig, som de gjorde.
Snart er det tid til den årlige skovning af træer i sommerhuset - vi foretrækker betegnelsen "grundpleje" - så jeg er i gang med at praje mandskab (skovmænd) og finde taljer og reb til at trække træer ned den rette vej. Siden går vi amok i en motorsavsmassakre, på udvalgte træer forstås, og saver og hugger alt op til brænde. Det luner så dejligt i pejsen i løbet af året. Og det giver en godt udsyn. Og grundene skal jo holdes, siger De (en art officiel forklaring).
Forældrene mener normalt i sommermånederne, hvor træerne har fået blade igen, at der er meget bedre udsyn og meget mere plads og luft end sidste år, men jeg er mere i tvivl og tror nok, at vi måske snarere vedligeholder status quo mht. totalt udsyn før og efter: Hvad vi fælder på et år, kompenserer alle de andre træer for i vækst i løbet af det år.
Medullas, non cortex
Skrevet af
| lørdag, 17. marts 2012 kl 12:06
Stikord: fødselsdag, skovning, arbejde, korsang, Brahe Djäknar
På meget rørende vis fik jeg min fødselsdag fejret i februar. Før sommerhusturen med skovning var jeg forbi Psykopatgangen på Studenternes Gård til en lille aftens festligheder og gangdemokrati, det såkaldte "halvårlige køkkenmøde", hvor også gamle psykopater kan være med. Men på overraskende og bevægende vis lod man fejre en gammel beboers (ja altså min) fødselsdag med gave og sang. Jeg har det vist med at fortrænge, at jeg har så fine venner der pønser den slags bag min ryg.
Vores "grundpleje" i sommerhuset forløb i øvrigt uden tungere skrammer, end om vejret var temmelig gråt. Forældre og 4 søskende gjorde en solid indsats og se, rimeligvis var al fældning og det meste oprydning gjort lørdag med en let oprydning søndag.
Jeg fik indsendt min ansøgning om at lave nyere og mere avancerede katalysatorer til bæredygtigt biobrændstof, som led i et to-årigt postdoc-stipendium. Nu håber jeg blot, at de kan lide min ide, og jeg ikke har lavet ged i den et eller andet sted, glemt nogle bilag eller sat tingene op forkert. Man ved ikke rigtigt før man får svar, hvilket sker allerede sidst i juni...(!). Igen til efteråret er der en ny ansøgningsfrist, så hvis det kikser første kan man jo redigere i tingene og prøve igen. Der findes nu også andre fonde og midler at søge, og det vil jeg nok prøve at sætte i skema her i foråret. En og anden vil bemærke, at man også kunne finde et arbejde i den virkelige verden - det er forstås udenfor universitetet og nedenfor elfenbenstårnet. Nu har jeg ellers lige brugt 10 år på at kravle op.
Men herligt, det er dog blevet vår på de danske øer og Europa hælder mod sol, det lysnes og varmes og mulden brødes med vintergækker og krokus, og det kribler i ryggen af jorden!
Ja, ellers er der jo slid og slæb, afslutning og forfattelse af forskellige ting, vedligehold af uigennemtænkte opstillinger og forsøg på idriftsættelse. Men det er ikke surt det hele, thi der er også sang bag ploven. Og glad studentersang, og der er mange opgaver dette forår at håndtere og synge til. Der er kortræf hos vore brødre i Stockholms student-sångare midt i maj, der er div. større koncerter før og efter dette. Og selv skal jeg til Åbo og synge Valborg ind samt hjælpe Brahe Djäknar med at fejre 75-års jubilæum.
Også familien skal jeg se snart.
Mormor har fødselsdag lige om lidt, så dén gren af familien samles meget snarligt, og senere er der flere familiefester. Altså der bliver rigeligt at age rundt til, kan man sige.
De Profundis
Skrevet af
| torsdag, 26. april 2012 kl 12:42
Stikord: arbejde, korsang, Brahe Djäknar, Åbo
Nu er det ikke alverden, jeg lader høre fra mig for tiden. Måske er det derfor galt at tale om forskeren i elfenbenstårnet uden istdet at benævne det forskeren i tørvegraven, dybet, hullet, kæret eller dyndmosen måske.
Jeg har fået forlænget min postdoc-stilling indtil nytår, men skal arbejde på et projekt om marin røggasrensning. Hvilket er fint, der går både noget kemisk analysearbejde, noget katalyse, nogle kemitekniske elementer samt noget helt almindeligt VVS+el-arbejde (altså rigtigt håndværksarbejde, dog ikke helt i samme størrelse som et teknisk fuldskalaanlæg).
Der sker dagligt ikke vanvittig meget ud over arbejde, men nu har arbejdet dog fået den positive slagside, at jeg får lov til et par konferencerejser og dermed lejlighed for at præsentere nye og lidt mindre nye resultater.
Indimellem beværter jeg fællesspisning og brætspil for skarerne, og det man jo altid kan håbe på, er, at det i sig selv kan opfordre andre til at tage teten op. Nå jo, forskellige sager med spejder, forskellige sager med korsang. Bl.a. sang mit kor koncert for vores æresmedlemmer, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen i søndags samt 500 tilhørere ikke at forglemme, til en ganske god koncert, synes jeg. Det var i hvert fald sjovt at være med.
Just nu i går agede jeg mod Åbo for at synge våren ind med Brahe Djäknar - Valborgs aften på mandag - holde lidt fri og lidt fest, se ur-finske værker for orkester, solister og kor (Sibelius: Kullervo), skrive på dydige skriftlige arbejder, og i øvrigt kan ske tale med professores et lektores hos katalyse-gruppen på Åbo Akademi om en lille artikel, som jeg (for) længe burde have arbejdet på.
Som sædvanlig har jeg klokket i det med planlægningen, som sædvanligt for få krydser i kalenderen i tilrækkelig tid og for mange forsøg på at huske det i hovedet, idet jeg skulle have været til sølvbryllup onsdag og nu i indkommende weekend. En gammel fejl eller uopmærksomhed, thi for 4 måneder siden virkede det ikke som et problem at gøre to ting på een gang, men det er denne uge det går op for mig, nu hvor tingene hvor det rent fysisk ramler sammen, at jeg har været uopmærksom, atter igen. Det kan man jo bande af. Nå. Jeg tager en god håndfuld forhåbentlig gode dage i Åbo og vender hjem til godt vårvejr og vårfornemmelser, håber jeg.
Frydeligt med Jubelkor - glædelig vår!
Skrevet af
| onsdag, 2. maj 2012 kl 14:13
Stikord: Finland, Valborg, Vappen, Åbo, Brahe Djäknar
Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme. Sådan starter Fr. Moths oversættelse af rektor Morten Børups Majsang fra Århus Katedralskole, "In vernalis temporis", ca. år 1500, som han lod eleverne synge den første dag i maj. Sangen er nævnt og trykt i en i nordisk sammenhæng ret berømt sangbog, Piæ Cantiones (fromme sange) fra 1582, udgivet og brugt på Åbo Katedralskole. Nordens tidligste sangbog såmænd, men sangene turde have været i brug allerede i 1200- og 1300-tallet. De unge elever, kaldet djäknar, dvs. degne, sang i deres fritid for almisser, mad og klæder og kunne i herigennem med tiden få stilling ved domkapitlet i Åbo.
Nogen af deres navnemæssige arvtagere nu i dag holder nu også af at prise våren: Brahe Djäknar, studentmandskoret ved Åbo Akademi. Delvist opkaldte efter de førreformatoriske katedralskoleelever og delvist efter bysbarnet, den daværende svenske stadtholder Per Brahe den Yngre.
Og det gør vi så, de unge såvel som lidt mere bedagede Djäknar, altså hilser våren med jubelkor, eller vi gjorde. Det sker hvert år på Vårdberget på Valborgs aften, også for 2 år siden hvor jeg tidligere var med. Man kan visseligt nu endda se, hvorledes det tog sig ud, på YLEs hjemmeside (forhåbentlig holder de det åbent lidt endnu). Bemærk også hvad der sker fra 11m20s til ca. 14m15s. Deres Ærbødigste, i al beskedenhed.
Glædelig Valborgsmesse - Glada Vappen - Iloista Vappua.
De her gutter er de fineste kammerater som tænkes kan. Nu er at se til, at jeg holdes beskæftiget, så at jeg ikke længes efter at komme tilbage til Åbo igen uopholdelig.
Rundrakning
Skrevet af
| mandag, 28. maj 2012 kl 16:52
Stikord: Finland, Åbo, Brahe Djäknar, vår, Stockholm, Norden, korsang, rejse, studentersang
I de forgangne uger har jeg rejst en del rundt og været mere end almindelig kort for hovedet.
For 2 uger siden deltog jeg i et mægtigt jubilæum i Åbo, idet Brahe Djäknar fyldte 75 år, så tilbage igen og besøge mine glade sangerbrødre i Suomi, synge jubilæumskoncert i Åbo konserthus, og lørdag 12. maj være til en mægtig og vældig jubilæumsmiddag og sang og fest og efterslæb med ganske mange djäknar og gæster på fine steder i Åbo. Ja man kan endog sige at efterslæbet ikke rigtig sluttede, for kl. halv syv søndag morgen var det mest indlysende ikke at gå i seng men at tage i sauna og siden på picnic anderswo indtil kl. 12, hvor der var sillfrukost (frokost/brunch-agtigt dagen derpå). Og vejret var fint og krævede is sidenhen, og så var ishockey-VM Finland-USA. Efter det var jeg ikke nær så sprængfyldt med energi. Nå. Men det blev en god nats søvn natten til mandag.
Sidste weekend, det vil sige Kr. Himmelfartsferien, slog jeg nok egen rekord i at fare rundt i Norden. Men set bort fra det var det lysende, og det var den ferie, hvor skærsommeren kom til Norden. Far havde 60 års fødselsdag og holdt den Kr. Himmelfartsdag, 17. maj, og det blev fejret hjemme i Holstebro med både bål og brunch ved vandkraftsøen, stor middag ved musikteatret hvorunder megen syngen og musiceren, byvandring og at se på kunst i Holstebro midtby, togkørsel hos GamesOnTrack, og god mad igen derhjemme med højskolesang til ud på aftenen. Jeg og mine søskende fremførte tosserier digtet på De Nattergales "A ved a får mit gennembrud", vel passende til fødselaren.
Sidst på aftenen og næste dag gik det for mit vedkommende med ekspres og il til Stockholm, via et lift til Odense, tog til København, 3 timers søvn, endelig direkte tog fra Kastrup til caput Suecia (Holmia). Det var egentlig meningen at jeg skulle flyve og være udhvilet, men det er ikke så nemt, altså ellers udmærkede penge udsugedes af flyvinduet og gik ganske tabt, da flyselskabet landede på fallit i erhvervslivets store lykkehjul.
Nå, men i Stockholm besøgte Studenter-sangforeningen fra København sine sangerbrødre dér i Stockholms Studentsångerförbund, og den slags besøg ender vanligvis (og gjorde ligeså denne gang) i megen moro, sang og flere koncerter og gode fester og forbrødret skandinavisme/nordisme *. Ifølge traditionen i Sverige er studentersang karakteriseret ved de 3 F´er: Flickan, flaskan, fosterlandet (det har ikke noget med en dansk fagforening at gøre). Dog repertoiret der blev afsunget var bredere end det helt klassiske, men det var stadig særligt og vældigt at være ca. 70 sangere, danskere som svenskere om at synge mægtig mandskormusik fra nordisk repertoire.
Under deltagelse i stockholmernes vårbal havde et udvalg af ungsindede københavnere indøvet lidt nørdede sjov-og-ballade-numre, syntes vi selv, og der blev også leveret sjov og fimset pop igen fra svensk hold ved samme lejlighed, for sådan kan mandskorsang også være. Sjovt i Stockholm var også bl.a. at være på Bellman-byvandring med en svensk visesanger, Ulf Bagge, og se Gamla Stan og forstå livet og Bellmans musik fra den tid i rette ramme.
Her I pinsen har far og jeg været i sommerhus. Vi har hakket fliser op på badeværelsesgulvet færdigt og savet mere gulv op, og går og klør os i nakken for hvordan vandrørene er trukket under gulvet og hvordan man trækker nyt vand og slutter det ordentligt til det gamle vand. Ellers har vi nydt vejret og lavet mad over bål og spist god mad. Og siddet foran PC´en, kedeligt hva? (men ej uden med nogen snilde - mærk derpå - thi et bord kunne flyttes med computer ud på verandaen - udenfor og arbejdende på samme tid, hvad giver De?)
(*: Hans Hauge skrev for ikke mange år siden, at "nordisme" som begreb ikke findes og aldrig har gjort det, og at "skandinavismen" er død. Fuck you, skriver jeg. Løft snuden. Det turde modbevises. Finlands sag er vor.)
Chymicus iter faciens
Skrevet af
| søndag, 17. juni 2012 kl 23:57
Stikord: arbejde, Åland, konference, katalyse
Efter april-vejret satte ind fra og med starten af juni har jeg for det meste arbejdet og kigget længselsfuldt ud efter sommeren, der jo dog forstås ikke var ude på den anden side af vinduesrammen på mit kontor (godt det samme for de arbejdende, kan man næsten sige). Der har været madklubber og jeg har for øvrigt flyttet lidt rundt på min stue, så den er blevet hyggeligere - en stærkt normativ eller subjektiv vurdering, naturligvis. Og desværre en hel del administrativt bøvl med at komme afsted på dette års sommerlejr, som er den store Spejdernes Lejr 2012 ved Holstebro.
I sidste uge kom jeg hjem fra konference i verdens ubestridte centrum, nemlig Ålandsøerne - vældigt hyggelig og petit og urnordisk - og hvis man var fræk kunne man næsten kalde det et arbejdende svensk frilandsmuseum i Finland. Jeg var på det nordiske katalysesymposium, som på skift holdes hvert andet år i et nordisk land. Det kan lyde lidt lokalkulørt med konferencer, der er regionsafhængige, men det er en lille og ret tæt konference, og man kender hinanden ret godt rundt omkring, og jeg kunne jo hilse på alle de gamle kollegaer fra Åbo Akademi, talstærkt fremmødt siden de organiserede konferencen i år. Nu deltog der dog også nogle andre folk og forskere fra rundt om Østersøen, f.eks. Tyskland, Rusland og Polen.
Men niveauet er sådan set ganske højt på det forskningsarbejde indenfor katalyse som udføres i Norden, og størrelsen af konferencen og miljøet gør at man ikke behøver at være en vældig berømt professor for at få en mundtlig præsentation - selv havde jeg en mundtlig præsentation. Det kan måske lyde mærkeligt, men der er altid rift om at få de programsatte mundlige præsentationer fremfor blot en videnskabelig poster, altså plakat. Mundtlige præsentationer ser måske bedre ud på CV´et, eller også er der blot mindre arbejde forbundet med at forberede dem. Og man får normalt mere publikum til at se på ens mere eller mindre hjælpeløse forsøg på at grave i og forstå materien, hæ hæ.
Det er sjovt med at tage på konference. Det er vældig attraktivt og kan lidt have karaktér af en slags statsbetalt ferie, men man er normalt "på" fra 8-9 morgen til sen aften - naturligvis er der en del som er frokost og middag, men der taler man jo med de andre deltagere - danner netværk hedder det vist på nudansk. Og så kan man måske lige nå et par øl med et par sammensvorne sidst på aftenen.
Først i juli skal jeg på katalysekonference igen, til den tid i München, og det er det en verdensomspændende (dvs. vældigt stor) kongres. Men indtil da to ugers hårdt arbejde. På et tidspunkt bliver det måske også tid til sommerferie, eller i hvert fald sommer.
Naver - som forsker
Skrevet af
| onsdag, 4. juli 2012 kl 14:14
Stikord: arbejde, rejse, konference, forskningsråd, Roskilde, korsang
Jeg er for tiden på katalyse-konference (ja, igen) i München. Det er den årlige centertur i min forskningsgruppe, så vi er et helt hold folk afsted. Hvad skal man sige, det er kæmpestort og noget uoverskueligt, man prøver at få til præsentationer og postere, der virker relevante, hvad de dog ikke altid er - begge dele kan ofte også være uforståelige. Der er visse logistiske aspekter af konferencen, der ikke er løst særligt smart (f.eks. bespisning af ca. 3000 mennesker). Og man bliver træt af at være igang og rende rundt fra 9 morgen til 20 aften, særligt når man når i seng kl. halv et og står op for at tage morgenløbetur lidt i syv. Af ting der virker kan nævnes offentlig transport i München og lavere ølpriser. Óg at man kender efterhånden en del folk andre steder fra, med hvem det er vældigt let at komme i selskab igen.
Når jeg kommer hjem fredag er det næsten direkte på Roskilde Festival i 1½ dag, hvor mit kor med skønsang i kjole og hvidt skal underholde masserne i muddergrøften. Godt er ved Roskilde festival at have noget at lave det meste af tiden - ellers ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv (det er prøvet).
Jeg har fået svar på min super-katalyse-til-biobrændstof ansøgning hos Det Frie Forskningsråd, desværre et afslag, hvad jeg dog havde forventet med den relativt store søgning der er til forskningsrådene (jeg synes at huske, at normalt omkring 10% af de seriøse henvendelser bliver udvalgte). Så altså det var ikke lige min nål i høstakken, der blev udvalgt i denne omgang. Så må jeg prøve at se, om jeg kan få ændret og forbedret min ansøgning til næste ansøgningsfrist for postdoc-stipendier i starten af september.
Ellers ikke andet end at nu skal jeg snart have noget ferie.
på Costa del Lyngby
Skrevet af
| fredag, 17. august 2012 kl 15:08
Stikord: ferie, spejder, sommerlejr, familie, Åbo, Finland, Brahe Djäknar
Just nu bager solen fra høj himmel - så det er kun placeringen inde bag ved DTUs trygge, tunge og betonforstærkede og snart sagt fængselsilluderende mure der afslører at ferien er slut og at sommeren derved i billedlig forstand lakker ad enden småt. Og at man med længsel må se tilbage på den sorgløse tid som studerende, hvor man havde 9 ugers sommerferie (- den sommerferie, som man alligevel hurtigt fik spat af og ønskede ville blive afløst af studiestart). Jaja, græsset er altid grønnere på den anden side.
Sammen med alle de andre 35.000 spejdere var jeg på spejdernes lejr i Holstebro med Danmarks raske blå-, grøn- og guluniformerede ungdom i den forgangne ferie, og det var... ja det var en stor lejr, men altså en temmelig hektisk begivenhed at være tropsleder på. Og lidt skuffende - lejren burde have været en samlende oplevelse, der gav indtryk af at vi havde et fælles spejdersammenhold med få forskelle - det havde jeg da selv sat snuden op efter. I stedet var der serveret lidt af en reklamesøjle i en blandet dosering af Go´aften Danmark, musikfestival, grej-udstyrs-blær, ung-med-og-for-de-unge og sine steder aktiviteter, hvor man i hvert fald ikke blev skræmt væk af for meget uniformeret indhold. Sexed-up adventure-spejd med udstyrs-blingbling. Et tyndt og ærgeligt udkomme, slet og ret.
Men, der var også fine spejderoplevelser iblandt, hvis man ville finde dem selv, og min største var sjovt dagen da tropslederne i DDS Mølleå Division selv afviklede hejk for vore storspejdere ud af lejren og op til Kjærgårdsmølle ved Kilen ved Struer, med lejrbål, postløb og overnatning ude på en totalt skyfri og stille aften og nat. Mindeværdigt.
Dernæst har jeg ferieret lidt i sommerhus, og holdt Københavner-ferie i storbyen (Tivoli og Amager strand og brætspil og grill) med mine søskende i København. Sjovt, at man på bare ca. 6 timer i Tivoli kan blive aldeles vaccineret mod det sted for det næste decennium.
Sluttelig selvfølgelig en tur til Finland, hvor målsætningen først var skærgårdssejlads, hvilket dog gik i vasken, men det endte alligevel dog særdeles tåleligt med både et Brahe Djäknar sangertræf med badning/god-mad/øl/grille-kalv/sauna, sommerhustur med svøm-i-sø-og-fjord/øl/kajak/god mad/afslapning/sauna, og udendørs 35mm filmfremvisning med grill/sauna. Samt lidt storbyferieren i Åbo.
Nu er jeg tilbage i Storkøbenhavnstrup, weekenderne er allerede fuldt bookede i nær fremtid, opgaver og korsang og spejder og arbejde skriger på mit nærvær ligeså, så det er bare at give den fuld gas, hvis man vil nå noget. Så det.
Nathejk
Skrevet af
| onsdag, 26. september 2012 kl 11:18
Stikord: spejder, Nathejk, bandit, Stevns
I weekenden var Nathejk. Årligt tilbagevendende arrangement for storspejdere et sted på Sjælland, hvor man skal snige sig igennem en distance på omtrent 30 km i fugleflugt over det meste af weekenden (fredag aften til søndag morgen). Bagsværd Trop sendte en patrulje på 7 stormtropper afsted, fuldt udrustede til tænderne med vandrestøvler, trangiaer, presenninger, varmt tøj, ansjosposer og underlag, hjemmelavet gryderet og loganbrød. I år gik turen til Stevns, med start i Rødvig og slut et for spejderne hemmeligt sted, indtil sidst i løbet (men det var Haslev).
På Nathejk skal man altå gemme sig, for banditterne, som er de indkaldte seniorspejdere. Seniorer kan godt lide at jagte spejdere, og når seniorerne fanger en spejderpatrulje kan der opstå sjove lege som f.eks. "tømmetumbl spejderes rygsækindhold i sovepose", "spejderoptræden med dans og ækel popsang", "sortering af rygsækindhold efter farve", "kolbøttevæddeløbsstafet". Seniortilmeldingen overtegnes derfor i løbet af et par minutter når den åbner 1. maj.
Seniorbanditter er inddelt i 5 underafdelinger, såkaldte Lok, af 20-25 mand, der har chefer som koordinerer deres bevægelser og placering i landskabet. I år var jeg med som lok-chef-lærling, og så behøver man ikke tilmelde sig 5 måneder i forvejen - nathejk kører selvsupplerende med Lok-chefer, og det er til tider monotont at stå i sit Lok-hovedkvarter og tænke og kommunikere og vente og hyggesnakke; ligeledes skal man have en kaffetolerant mave, ellers går man død.
Vores storspejdere fra Bagsværd holdt til hhv. 8 og 11 dejlige karakterstyrkende timer i regnvejret (de gav op omkring kl. 6 og kl. 9 lørdag morgen, i to omgange). Det var ikke noget der huede deres tropsledere helt vildt meget, men de havde nok ikke tænkt tilstrækkeligt over det her med regnfast tøj og over hvor meget vand der kan komme ud af Sjællands himmel, og hvor våd og kold man deraf kan blive, for der kom vand. Ret meget vand, frem til lørdag middag. Lidt synd men også lidt lamt, for lørdag over middag blev det særdeles pænt og solrigt vejr på Stevns, hvor de hårde så kunne nyde frugterne af at holde ud.
Hvert år er konkurrencen for banditterne at undgå, at nogle patruljer slipper igennem Nathejk uden at blive fanget. Undervejs i løbet begynder Lok-cheferne at interessere sig voldsomt for patruljer, der endnu ikke er blevet fanget, for det ville være synd, at de ikke også skulle have oplevelsen af en sjov banditleg. Men i år tabte seniorerne - tre spejderpatruljer slap uset igennem de to kontrolposter og holdt sigt skjult over 30 km, i ly af skove, hegn, mørke og regn.
Øv bøv.
Jeg fik 4 timers søvn lørdag formiddag og 3 timers søvn fordelt over søndag morgen, så det var helt perfekt. Jeg var i hvert fald træt da jeg kom hjem, men det var sjovt.
Solsort vs. Vinavl: 2-0 (midlertidigt kampreferat)
Skrevet af
| lørdag, 6. oktober 2012 kl 21:47
Stikord: sommerhus, vin, fritid, solsort
Ret da fredag eftermiddag blev til aften fór jeg op i familiens sommerhus i Nordsjælland, derhen hvor ranker gro, for at komme lidt væk fra by og støj og møg og alt det. Her bliver alt det gjort og forberedt, som der ikke er tid til ellers. Udover det kan man jo nyde den friske luft, stilheden, vinden, skov og hede og eng, ja man kan fyre i pejsen eller bålet (ja een gang spejder, altid pyroman), og vores efterhånden vel friserede have, som forældrene gerne plejer dygtigt. Alt nydeligt.
Nu, på denne tid, udspiller der sig i haven et større drama. En strid. Både en territorial- og en ressourcestrid. Striden udkæmpes med indtil de mest avancerede kampmidler og største kløgt fra hver side. Stridens genstand, om hvilken jeg taler, er naturligvis de ca. 24 vinstokke, som min fader har planteret. Han er dog lidt forliebt i vinrankernes frugt; han er jo tidligere og atter vordende vinbonde, og han ser frem til igen at avle vin fra eget Chateau. Og man har vel en rem af huden. Der er imidlertid andre, der også har amoriner for den vinøse frugt. Nemlig Hr. og Fru Sol Sort. For at holde dem væk har far og søn for 3 uger siden udspændt et præventivt net over en del af vinstokkene, og det har givet et vældig anskueligt resultat af denne lille havetræfning.
Desværre fører solsortene på point og på klogskab samt, vil jeg sige, kålhøgenhed. Det står 2-0.
Vinstokkene uden net har de ribbet først - TOTALT ribbet, der sidder præcis ingen druer overhovedet på stokkene uden net - men dette kunne vi måske acceptere som stormens rov. Men det er ikke gjort dermed. De tager de nemmeste frugter først, og denne grådige hær vil ikke nøjes. De snedige bæster hopper ned under det grønne net og flyver op på jerntråden, som holder vinstokkene oppe, hvor de sidder og pikker lysteligt i druerne. Druerne i net bliver med andre ord ædt nedefra.
Oprevet af den udviste både snuhed og frækhed gik jeg i aktion, og efter besigtigelse af problemet har jeg lavet yderligere en mængde grenpløkke til udstramning af fuglenettet. Så kan de måske lære det. Men er der bare et enkelt hul eller to i jordniveau, som de kan smutte ind og ud under, så er der invasion. Vi er oppe mod stærke kræfter, der ikke let lader sig forflytte fra deres foretrukne jagtmark:
Ikke så snart havde jeg jaget 3 solsorte væk og med møje spændt nettet ud så jeg faktisk synes det så helt hæderligt ud og nåede jorden med minimale undtagelser, og så taget mig en rask lille løbetur, og minsandten om der så ikke hopper en solsort rundt under nettet ved hjemkomst. Ubegribeligt frækt.
Mon vi kan nå at redde os et mål i dommerens overtid ved denne indsats, jeg tør knapt tro det, måske bliver nettet nu lukket tilstrækkeligt til at fuglene ikke helt tør kravle derind, men til for føje stunder siden fandt de nu altid en vej, der ikke var tænkt på. Frække bæster. Eet er sikkert, vi har en beskidt og langvarig gru, mand mod fugl, foran os, som den flittige vinbonde må kæmpe hver høst for at redde os en rimelig del af rankernes gaver.
En uventet sviptur
Skrevet af
| fredag, 12. oktober 2012 kl 13:52
Stikord: korsang, Göteborg, studentersang, kvartetsang, sømand
Indimellem kommer man ud for sære ting som studentersanger. Jeg har tidligere hævdet, at en tur til "Svensk akademisk afton i Björneborg" har været min særeste sang-oplevelse i mandskor til dato, ja i det hele taget i korsammenhæng, men i går kom jeg ud for en anden oplevelse, der næsten tangerer i særhed.
Jeg blev ringet op lidt over ti på formiddagen af min sangerbroder Mads K, mens jeg sad der på arbejdet og stirrede ind i skærmen, og blev berettet lidt af, hvad der lød som en røverhistorie, men var sandt og purt: En kvintet skulle klædt i sømandskostume synge til et reklamefremstød mod bilforhandlere for en ny bil-model, og dette skete på en til lejlighed skaffet færge, der sejlede til havne i Danmark og Sverige. 1. tenoren først indforskrevet var blevet ganske syg, så om ikke Anders kunne træde til i stedet, han kender jo og kan udenad synge repertoiret? Javel ja, øhh, i Göteborg, siger du? I aften? Jamen... Tjo. Det lød helt enkelt for skørt til at jeg kunne sige nej.
Så ud på eftermiddagen fór vi 5 mand mod nord i lejet bil, via Helsingør-Helsingborg, og fro syngende dvs. øvende på aftenens program. Ja eller dvs. fro særligt i starten, thi på vejen fik vi både lov at visitere og få en pekuniær hilsen fra det svenske politis fartkontrol (politistat), køre lidt rundt i Göteborgs mange indfaldsveje og omkørsler og ikke rigtig vide hvorhen, og vi reddede os endda en parkeringsbøde i forbudenes hjemland, da vi i hast måtte parkere et sted på havnen for ikke at komme for sent.
Siden trak vi i sømandshat og stramtsiddende stribet trøje og så vældig ømme ud, ligesom de unge frøkener der serverede drinks for bilforhandlere og markedsføringsfolk. Det hele så aparte ud på sin egen måde. Så sad vi i en bar og smilede, og siden sang og underholdt vi i færgens bug før middagen for de indbudte - sømandssange, drikkeviser og anden sjov og ballade. Den del gik fint, selve sangen kom i et par etaper mens bilforhandlerne tog nye bil-modeller i åsyn. Efter det fór vi i hast, men inden for lovens rammer hjem til København igen.
Nej, det var ikke mig der kørte eller var navigatør, og det var ikke mig der planlagde turen. Man kan skønne, at dette var en på flere måder absurd historie at tage del i.
Aha-oplevelser for unge spejdere
Skrevet af
| onsdag, 31. oktober 2012 kl 17:26
Stikord: spejder, PLan, ledelse
I weekenden fik jeg del i en fælles aha-oplevelse. Med andre tropsledere fra hele landet drog jeg på tropsleder-kursus med fokus på arbejdet med hjemvendte PLan-kursister (altså et ledelse-kursus-om-kursus).
PLan er Det Danske Spejderkorps´ kurser for patruljeledere og assistenter, dvs. ca. 13-16-årige unge, det afholdes i hele efterårsferien, er et udekursus med fokus på arbejde og planlægning i en patrulje, krydret med en masse stærke spejderoplevelser. PLan er DDS´ flagskib og introduktion til ledelse for korpsets unge spejdere.
Normalt vender en spejder hjem fra et PLan-kursus med en så høj gejst for spejdersport, at man har svært ved som tropsleder at vide hvad man skal gøre ved den - PLan kan for spejderen have karakter af en skelsættende social oplevelse på niveau over alt andet. Derfor det sprit-nyoprettede kursus for tropsledere der skal håndtere spejderne (PLan-kurserne, derimod, har eksisteret i DDS i 40 år).
Vi blev lidt klogere på PLan og tropsledelse og korpsets informationsstruktur i løbet af weekenden. Tilsyneladende findes der to parallelverdener: 1) PLan-kurser, 2) det daglige patruljearbejde rundt om i landets spejdergrupper.
Kursuslederne på PLan har sendt storspejderne hjem fra kursus i klippefast tro på, at tropslederne hjemme ville arbejde videre med learning-by-doing, forløbs-planlægning osv. Hjemme, dvs. ude i spejdergrupperne, er reglen imidlertid, at tingene kører videre i nogenlunde samme mølle som hidtil og at den hjemvendte PLan-spejder "har haft en superfed uge". Og at tropslederen ikke aner, hvad de unge har lært.
Tilsyneladende er der ikke mange, der har tænkt på sammenfletning af de to verdener ved at informere tropslederne i spejdergrupperne om, hvad der egentlig sker på de her PLan-kurser, samt se til at de er klar over hvordan man arbejder videre med det lærte. Med andre ord er samtalen om træningen af vores primære målgruppe (storspejderne, de 12-17 årige) i DDS´ idealer for ledelse og dannelse, altså bevægelsens kerneydelse, faldet pladask mellem to stole. Så tror da pokker, hvis de unge har svært ved at få afløb for deres gejst og få brugt deres ledelsesredskaber i praksis i deres patrulje.
Bagsværd Trop har haft 9 spejdere [sic!] på PLan i år, så vi finder det nok ret relevant. Det var en spændende weekend og et godt kursus-om-kurser. Med det sagt kan det nævnes som en bi-ting, at jeg fik fanget nogle flere ord til det fantastiske Spejd2020-bullshit-bingo spil andetsteds på denne side.
Gaudete
Skrevet af
| fredag, 21. december 2012 kl 23:15
Stikord: Brahe Djäknar, korsang, Finland, spejder, Åbo, jul, advent, studentersang
Så blev det sidste arbejdsdag inden jul, og nu er den så slut, så nu har vi vel egentlig ferie. I morgen ager vi hjem til de jyske agre, heder, skove og provinsielle stæder, far og jeg.
Der var igen i år travlt her til sidst. Atter igen. Mørk er (var) november, jaja, men det er for en dels vedkommende dårlig presse at være ond i sulet på november, for ude i horisonten står alle de lune stege og venter og der nærmer sig f.eks. jul og ferie med stormskridt, og man kan glæde sig over, at al reklamehysteriet måske begynder at få mening omkring december. Og ja, november fløj faktisk derudaf - der var både ledertur og patruljeture og masser af dejlig spejderadministration for syv salte søren, som skulle laves. Mit kor studentersangerne havde nogle udmærkede vinterkoncerter med orkester og solist, vi sang bl.a. Brahms Alt-rapsodi, et par jægerkor og fangekoret fra Beethovens opera Fidelio. Og andet sligt.
Og så blev det jo december. Det har været mig en kilde til tristesse, at jeg siden jeg flyttede hjemmefra ikke har holdt vores familietradition i hævd med at synge julepsalmer og tænde adventskrans søndagsaftenerne op til jul. Men tristessen er, ræsonnerede jeg, i bund og grund et tegn på dovenskab, for der står ikke andet i vejen for at jule end ens egen mangel på initiativ. Og jeg kan ret godt lide at jule, så i år gik juleforberedelserne bl.a. i at producere af en adventskrans samt at invitere kammerater og familie til adventssang fra Den Blå Sammenhængskraft, altså højskolesangbogen. Det lykkedes faktisk også at samle et hold en aften, og det var mægtig hyggeligt.
En lille juletur var jeg dog seneste weekend i Åbo, både til nissefest, til et kort træf i "Fula SlipsKlubben" og til jule-kort-film og Glögg i biograf Hagåker. Samt diskussion af et vordende sangerbesøg: Det viser sig nu til stor fryd, at sangerbrødrene og -søstrene i Brahe Djäknar og Florakören agter at drage på sensommerturné vesterud, mod sangerkammeraterne i Nordens vestligere provinser. Så det skulle vi lige vende, og som "vår man på plats i Köpenhamn" er jeg derfor blevet bedt om assistere med visse sager i den forbindelse. Så det skal jeg arbejde for bliver til virkelighed.
Imens vil jeg ønske alle glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år; mit einer kleiner Weihnachtsmusik mit dieser Knaben.
|
|
|
|
|
|
|
|
