|
|
blog
2009
Catalysta
Skrevet af
| tirsdag, 13. januar 2009 kl 23:47
Stikord: katalyse, arbejde, industri, spejder
Måske er jeg ikke den eneste, der har svært ved at kick-starte hverdagen igen efter jule-suletiden, hvor man havde brugt meget af tiden på at stå sent op og sidde på side fede mås. Det var i hvert fald hårdt at komme i gang efter ferien og at komme op om morgenen i det nye år.
Men i denne uge lever jeg det søde liv på konferencehotel, sponsoreret af den tunge svovlindustri, som vi plejer at sige på kontoret: Jeg er på Vinterskole i industriel katalyse ude på Sjølunds fagre sletter, i Holbæk, hvor vejret er gråt men maden og selskabet (en flok ph.d.-studerende primært fra DTU) godt.
Og det er mægtig spændende, det er relevant, der er i stor skala, det er fundamentalt og det er praktisk - det var ikke tilfældet på efterårsskolen i oktober - men det her virker faktisk rigtig godt.
Det er Haldor Topsøe - katalysator-firmaet - der står for sagerne. Det er de gutter, som der er overhængende fare for, at man ender med at få job hos, fordi de ligesom er dét (verdens-)firma i Danmark, der arbejder med katalyse og ressourcer og industriel kemi.
I weekenden var der i øvrigt en tur med nogle af de unge mennesker i blå uniform til Söderåsen i Skåne, hvor der var stor natur og masser af hygge omkring pejsen. DDS har nogle hytter, "Gillastig", som ligger ude i den del af Söderåsen, der er blevet nationalpark. Söderåsen er en opskubbet klippeformation med nogle mægtigt stejle skrænter, er dækket af højlandsskov og har nogle ganske dybe søer og kløfter i bunden af nogle af de stejle skær. Folk fik noget natur at se på, og spejderne, en lille bande af 15-årige, fik noget refleksion og indsigt i lederroller og samarbejde.
Alligatorløbet
Skrevet af
| mandag, 2. februar 2009 kl 23:08
Stikord: alligatorløb, spejder, natløb
I weekenden var jeg og en anden tropsleder fra spejdergruppen på det dødhårde Alligatorløbet. Det foregår hvert år på Söderåsen i Skåne, som er omtalt tidligere, og med sit skov-ensomme højland altså også ganske perfekt til udfordrende spejderopgaver og til at få afprøvet form og orienteringsevner. Jeg var med for første gang, og regnede da også med at få noget at bestille. Historien omkring løbet var i år digtet op om det irske destilleri Kilbeggan og en noget fantasifuld undercover rejse til Australien. Herudfra kunne så den krævende øvelse i spejdersport tage sin drejning.
Vi har haft flere ugers forberedelse med at finde og prøve udstyr, løse foropgave, konditræne og tænke over, hvad det krævede at udføre opgaverne, og så forsøgsvis øve os i det. Midt i de strabadser som selve forberedelsen afkræver, kan man vel godt spørge sig selv, og det gjorde man da også, hvorfor man bruger al den tid på at blive klar til det løb, og om det nu også var nødvendigt?
Det var det.
Løbet er henved 30 km i fugleflugtslinie, men det kan man ikke nøjes med at vandre, for orienteringen er svær, ingen poster ligger på stierne og vejvalgene tvunget besværlige. Terrænet og føret fordrer, at man forsøger at holde sig på stierne, men de ligger ikke særlig tæt hverken på kortet eller i terrænet, forstås. Der udleveres 1:50.000-kort, men de fleste medbringer enten 1:15.000 O-løbskort eller GPS-kort over det meste af Söderåsen, som vel er henved 75-100 km2 i alt (I må selv regne ud, hvor stort O-kortet så bliver). Der skal orienteres på både vandløb og højdekurver, for nogen har tilsyneladende villet, at Söderåsen er en klippeknold og ganske kuperet.
Man har 20 timer i alt fra start til slutposten på Gillastig. Og der er 12 poster i alt, udover starten, på hvilke man får nogle udmærkede og udfordrende opgaver. Folk sover derfor ikke så tit på Alligatorløbet; det er der ikke tid til. Vi gjorde i hvert fald ikke. Vi nåede heller ikke alle posterne, men vi var forholdsvis skrappe til dem, som vi nåede. Så vi havde rimeligt styr på spejderhåndværket, hvilket jo er ret så fint. Nogen gange får man prøvet sine grænser lidt af, og jeg selv blev positivt overrasket over ikke at gå ned med flaget over ikke at få noget søvn, hvilket til gengæld krævede massivt indtag i stor madpakke.
Nå, men jeg kom i seng klokken 19 i går, og sov indtil kl. halv otte i morges. Og jeg er stadigvæk noget træt og ør i bolden og skal nok også have en time ekstra i nat. For ikke at tale om skuldrene, fødderne og syrebasserne, der er jævnt ømme (men tilsyneladende ikke totalsmadrede, så det skal der ikke lyde klager over).
War on Terror - the Boardgame
Skrevet af
| mandag, 20. april 2009 kl 12:51
Stikord: Krigen mod terror
 Jeg har investeret i et brætspil, der hedder "War on Terror, the boardgame". Det vil jeg gerne slå et slag for, om man så må sige. Som man kan gætte, gør spillet det muligt at udkæmpe den lange, hårde krig i løbet af en aften. Titlen lyder noget problematisk, men spillet er både morsomt, sarkastisk og aktuelt. Det handler naturligvis om at herske over befri verden fra terrorismens onde sporer. Men hvem ondskab kan naturligvis fortolkes.
For at finansiere frihedskampen på planeten kræves der naturligvis uhyrlige summer - og dem tjener man selvfølgelig på olie fra de lande, hvor man udvikler sine olieinteresser. Pengene udbetales fra "The world bank of capitalism".
En gang i mellem, ved skæbnens lod, skifter den politiske retorik, og en spiller udnævnes til ondskabens imperium. Det sker ved at rotere en pil på spillepladen, der ender med at pege på det nye "ondskabens imperium". Ganske sympatisk. Ondskabens imperium skal nu sidde med elefanthue over ansigtet, for at hele verdenssamfundet kan harmes over dennes onde hensigter. Og der er kontant betaling fra verdensbanken for at angribe onskaben. Men ondskabens imperium får adgang til udvidede politiske handlemuligheder med terrorister. Så det er slet ikke så hårdt at være en lille Gadaffi eller Fidel eller Ahmadinejad, som man skulle tro.
Som man kan gætte, udbryder der hurtigt tvister mellem stormagterne over olieinteresser. Så må man ty til hemmelige aftaler, rænkespil, krig - eller, hvis man er tilhænger af en noget nemmere og billigere løsning, prøve at finansiere nogle terrorister for at få dem til at gøre det beskidte arbejde. Eneste problem er, at terroristerne på pladen også kan bruges af de andre stormagter. Og at terroristerne også kan bruges mod een selv. Samt at de stormagter, som man prøver at betvinge med terrorisme, kan omvende sig og spille videre som terroristerne selv på alle tidspunkter.
Mod spillets slutning begynder folk at fortryde, at de finansierede så mange terrorister - men ingen lærer tilsyneladende lektien til næste spil.
"It´s got suicide bombers, political kidnaps and intercontinental war. It´s got filthy propaganda, rampant paranoia and secret treaties. You can fight terrorism, you can fund terrorism, you can even be the terrorists. The only thing that matters is global domination - err, liberation."
Spillet er udviklet i England og købes over nettet. Se www.waronterrortheboardgame.com.
Sværdslag
Skrevet af
| torsdag, 14. maj 2009 kl 06:03
Stikord: spejder, Sværdkamp
I bededagsferien var jeg på Sværdkamp, som er et årligt arrangement for seniorspejdere og old-boys. Jeg var afsted med et par gamle kammerater fra Mølleå division. Vi var med for første gang, så alt var meget spændende. I år var det i renæssancens Haderslev, hvor vi blev fødtes på ny og genopdagede... en masse gamle sjove ting.
I løbet af fredagen og lørdagen skal man på dagløb, natløb, løse hemmelig håndværksopgave, på o-løb samt på forhindringsbane. Vi havde taget et stort, hvidt stabstelt med, så vi kunne sove i et lille lukaf i den ene ende, og have resten af teltet som arbejdsplads (det viste sig rart med det småfugtige vejr fredag-lørdag - vi misundte ikke de få stakler, der havde medbragte deres små letvægtsfjeldtelte...).
Dagløbet var rundt i Haderslev, med en masse hyggelige arbejdsopgaver (og smil, mens du gør det), og natløbet var et rent kaos rundt omkring vores lejr (ingen forstod ret meget af, hvad det gik ud på). Som gehejmt stykket håndgerning skulle kreeres en væv, en gobelin, en ten og kartere, og der skulle kartes uld til den store guldmedalje. Så tal om 3 ingeniør/håndværkere i vores sjak, der fik vores sag for med husligt/landligt arbejde som i de GODE gamle dage.
Håndværksopgaven blev afleveret klokken 9 om lørdagen, hvor vi var ret trætte. Men helt i top var her det individuelle O-løb, hver mand fra sjakket var på forskellige løb, og jeg var afsted på "det mekanisme urs løb": Der var otte bevægende poster, der over en time flyttede sig en omgang rundt på hver sin urskive. Så posterne skulle findes efter, hvor langt man var, og hvor klokken stod. Det var underligt nok sindssygt skægt. Det sluttede af med en tur på en lækker mudret forhindringsbane, hvor vi blev svinet ekstra godt til.
Og så banket, underholdning ved gakkede sjak og masser af sjov og ballade, helstegt svin og mjød, sent i seng men kan ikke sove pga. larmende jyder, morgenmad serveret på sengen/i posen kl. 9 incl. dagens avis (godt nok Politiken, men princippet ellers fint), ør i hovedet, pakke ned pakke ind pakke sammen, tak for i år og vi ses (helt sikkert). Plyndre Burger King i Fredericia og så hjem til djævleøen. Godt arrangement. Vi vandt ikke noget, men det var skægt, og nu kender vi rumlen, så næste år skal vi gerne uddele lidt flere håndmadder til de andre sjak.
Hjemmeside: svaerdkamp.dk
Som Sømand
Skrevet af
| tirsdag, 26. maj 2009 kl 06:24
Stikord: War on terror, sejlads, søspejd, matchrace
Jeg har ikke skrevet så meget på det sidste, da jeg er en del væk og ikke har meget tid. For et par uger siden blev der delt håndmadder ud i War-on-Terror. Knaiterne var inviteret til spisning, så Madsen diskede op med stor steg og sovs af ægte kærlighed og kød (og fløde). Osv. osv. Derefter skulle vi udkæmpe den lange krig, og selvom det ikke endte med, at terroristerne vandt, så var det nær ikke gået at få bugt med de bæster. Megen god øl hældtes indenbords i den forbindelse, og der var godt gang i de diplomatiske intriger og dolkestød.
I Kr. Himmelfartsferien var jeg på Landkrabbekursus på Thurø Bund spejdercenter, nede ved Svendborg, hvor vi sejlede på sejladshike i Svendborgjoller. Det er en lille 23 fods en-mastet jolle, en solid båd, der er god til spejderbrug for en patrulje indtil seks mand. Det var virkelig sjovt og givende. Vi var en tur rundt i det sydfynske øhav fra Svendborg til Drejø og derfra til Rudkøbing og så tilbage til Svendborg via Thurø. Fredag fik vi lov til at mærke elementerne, med både solskin, kraftige vindstød, vindstille, hagl- og styrtbyger. Lørdag var dagen med bedst sejlervejr, omkring 8-10 m/s vind, og flot flot solskin. Søndag var det nærmest vindstille, så vi var nær ikke kommet i havn igen i Svendborg. Men ind kom vi da til sidst, og meget træt var man ved hjemkomst.
sejladsen er ved at blive trappet op, for derudover er jeg begyndt at følge et kursus gennem USG (de københavnske studerendes idrætsforening) i Matchrace sejlads. Det kører hver tirsdag fra Skovshoved Havn, der ligger ud til Øresund. Man sejler 5-6 stk. på en båd, og så er det enten 2 både mod hinanden, eller en hel flok af både. Fidusen i matchrace er, at alle de deltagende både er bygget på samme tid af de samme håndværkere og er helt ens, så derfor er det kun bedre bådsmandskab og taktisk flair, der afgør, hvem der vinder. Jeg har sejlet lidt før, så grøn er jeg ikke helt, men det er de andre nu heller ikke. Første gang var i sidste uge, hvor der ikke var særlig meget vind (4 m/s), men alligevel var der rimelig gang i båden. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig senere i eftermiddag og aften, hvor de har lovet en 10-12 m/s på Øresund...
Los Familios
Skrevet af
| søndag, 14. juni 2009 kl 13:10
Stikord: familie, DSB, transport, 1. klasse
I går lørdag var jeg hjemme hos farmoderen, som holdt 85 års fødselsdag. Så børn, børnebørn og oldebørn (5 foreløbig) troppede op og delte pladsen om grillen, hvor der blev ristet pøller og bøffer, og der var kaffe og lagkage og boller om eftermiddagen - det var ligesom det skulle være. Hun er rigtig god, hende farmoderen. Der blev også spillet det meget traditionsrige Boccia-spil på en kun lidt bulet græsplæne.
Søndagen var vi hjemme i Holstebro, der blev kørt et næsten endnu mere traditionsrigt Mejdal cykelløb, lillesøsteren spillede koncert med accordion-orkestret og mor serverede Venø-bøffer med nye kartofler - inden jeg blev sendt afsted med toget.
Sidste weekend gik det til Samsø, hvor mosteren og hendes mand holdt sølvbryllup under meget dæmpende men utrolig hyggelige former. I Ballen, havneby på østsiden af øen, på den gamle Skipperly Kro, med fin udsigt mod Kattegat og Sjælland. Jeg var endda ude at bade i Kattegat ved den lejlighed. Det var en kort og afkølt fornøjelse, men da vejret var koldt og blæsende virkede vandet næsten varmt. Men også kun næsten...
Så jeg har fået prøvet en del offentlig transport for tiden. Eller rettere, den prøver mig af, særligt DSB, for jeg synes da godt nok, at der er forsinkelser eller aflysninger lidt tigere end sjovt er. Det er grumt at køre tog i det danske vejr for den stakkels operatør, og 150 års erfaring er jo heller ikke meget i kosmisk målestok. Når det hele går i stå fra Københavnstrup og man skal hjem på en fredag aften, og det bliver en time for sent, og man må tromle afsted med tre bumletog.
DSB synes jo, at fleksibilitet fra passagerers og anden trafiks side er godt. Men så snart, at noget andet end DSB ikke er fuldstændig punktligt og i god tid, så går det galt. Det er lidt små-kedeligt at stå af en blot 5 minutter forsinket Samsøfærge i Kalundborg, og trods ilen og spænen og næsten halsløs opførsel i trafikken se sit tog forsvinde i horisonten. Desværre, den næste kører om en time.
Det er skægt, at man altid selv må være uendelig tålmodig med DSB, mens statsbanerne ikke kan vente forkølede og snoldede to minutter for at få 50 færgepassagerer med dieselhakkeren mod øst (og så må vi igen være uendelig tålmodige, og bide os lidt i læben for ikke at slippe en spydighed).
Jeg er begyndt at prøve 1. klasse af. Statsbanerne har et tilbud - opgrader din 2. klasses billet til en 1. klasse for kun 75 kr. i weekenden - man har åbenbart svært ved at fylde forretningsrejsende med røven fuld af penge ind i togene udenfor arbejdsdagene. Men det kan godt anbefales, særligt da 1. klasse kupeen tilsyneladende er mageligt tom. Der er gratis indernet og kaffe og frugt og et par snacks (alt hvad man kommer til at savne for at holde sig i live i en kupe i godt 4 stive timer).
Trondhjem
Skrevet af
| tirsdag, 23. juni 2009 kl 01:20
Stikord: Trondhjem, sommerskole, katalyse
Jeg er taget på sommerskole i Trondhjem sammen med et par andre phd-bumser fra centret, hvor jeg er hele denne uge. Der er også folk med fra den store stygge svovlindustri, bedre kendt som Haldor Topsøe. Det er en dejlig by. Og emnet kunne være dødspændende, men det er faktisk lidt små-kedeligt, specielt fordi det er forelæsning på forelæsning på forelæsning, der er ikke ordentlige oplæg til spørgsmål, ingen regneopgaver, intet gruppearbejde. Så vi kommer til at skulke nogen fag når det bliver for dødbringende. Det har det været denne formiddag.
Vi bor på et "sommerhotel" tilknyttet universitetet heroppe, NTNU, og stilen er ret rudimentær. Det virker mere som et slags vandrehjem. Maden er sådan lidt op og ned... jaeh. Måske bør der ringe nogen alarmklokker, når de siger, at en eller anden given ret er en traditionel norsk ret. Men det hele er ok, synes vi, det tager vi med.
Men vi skal ud og se Europas største træsprit-fabrik, der ligger ud mod det store hav på Tjeldbergodden. Her omdannes ubegribelige mængder norsk naturgas til 2500 tons træsprit om dagen. Det ryger så videre til plast og aldehyder og maling og andre kemiske dampe (her kan der læses røverhistorier om dét).
Det er freaky, at solen ikke forsvinder bag bjerget før kl. 23.30. Den står så også korresponderende tidligt op, man kunne vågne kl. halv fire i nat og tænke det her er alt for sært - der må dog være noget trist i vinterhalvåret, med mindre man har seriøst nattesyn og holder af kulde. Tirsdag morgen tog vi ud og løb (lidt op og ned, og det er der en del af her i staden) og så det hele vågne.
Fredag eftermiddag er det retur til København, og lørdag morgen er det hjem til søsterens og broderens jeg-er-færdig-med-sløje-eksameniner-gilde. På første klasse igen, sgu, som pralet med tidligere. Hæp hæp.
Ferie ultra-power max
Skrevet af
| fredag, 24. juli 2009 kl 05:45
Stikord: Blå Sommer, spejder, Bornholm, ferie, klatring
Man vil kunne notere, at Madsen ikke svarer på noget som helst for tiden grundet ferie. Jeg har været bortrejst i 2 uger, så stakken af post i indbakken har tårnet sig op. Lige nu har jeg et lille afbræk derhjemme på et par dage, og søndag damper jeg så videre til Bornholm for at klatre. Så jeg svarer ikke rigtig på noget.
Bornholm kommer jeg såmænd fra, hvor jeg tog over med far og mor og børn og et par fætre-kusiner først I juli i en 3-4 dage. Stille og roligt. Der skete ikke det helt vilde sensationelle (altså rigtig ferie ferie), men da meget hygsomt og lidt cyklen rundt og se ting og besøg og gå ture og lave mad.
Dernæst lige hjem og vende for en 3 timers bemærkning, og så afsted til Blå Sommer på forlejr og hovedlejr. Og det var også en stor oplevelse, og man fik set noget, lavet noget og lært noget. Men nogen gange nogen andre ting end hvad man først forventer. Forlejren handler om at bygge lejren op, og det var meget sjovt at være med til. Jeg var afsted med Daniel og Rasmus fra Bagsværd Gruppe, og vi byggede en legeplads og en bar med rafter, lægter, krydsfinér, maling, søm, skruer og powertools. Det blev ikke alt sammen millimeter-præcist, men det blev sgu meget kønt alligevel til sidst, og detaljerne kan jo altid mokkes på plads med en stiksav, søm og en lægtehammer.
Vi tre tonserdrenge havde fået til opgave at rejse telte for resten af Bagsværd gruppe til hovedlejren, hvor vi stillede i alt 67 blåskjorter. Man havde sindrigt fundet ud af, at alle skulle komme i tog til lejren (mere miljøvenligt), så for Bagsværds vedkommende betød det ankomst til lejren kl. 22+.
Vi tænkte, at det kunne være gjort på et smartere tidspunkt, men det bestemte DSB jo, og qua de tidligere udgydelser fra Eders ydmyge forfatter kan man forstå, at man nok burde være mere taknemmelig herfor (og de kom jo frem og til planlagt tid).
Det var nu ikke det eneste logistik, der efterlod indtryk af ikke var tænkt igennem. Til sådan en korpslejr kan det forventes at der konsumeres noget øl, og hen ved to håndfulde bartelte omkring Blå Sommers centrale strøg var rejst hertil. Traditionelt vil man lægge sådan noget i en afsides lejr, særligt når lejrens og korpset politik er "ingen synlig alkoholindtagelse eller -beruselse overfor børnene". Også når man lægger lydniveauet fra i alt mellem eet og et par tusind hjælpere, seniorer og ledere sammen. Så vi undrede os lidt over lydniveauet klokken 1 til 3 om natten, flere timer efter at lejrreglementet krævede "ro i lejren".
Visse af aktiviteterne havde også efterladt indtryk af ikke at være stort mere end en udvidet brainstorm. Faktisk blev to af vore erfarne arrangements-planlæggere ringet op kl. 23 dagen før et stort arrangement for hhv. minier og storspejdere. Det blev til en 8-timers natlig sceance, blev det os fortalt, hvor arrangementerne stille og roligt blev skåret ned og indkørt med det forhåndenværende materialer og muligheder, så det kunne gennemføres. De så i hvert fald lidt trætte ud, da vi andre spiste morgenmad i vores gruppelejr. Nu kan man jo altid risikere at overplanlægge spejderarrangementer, men det er sjældent en nævneværdig faldgrube med 2000 til 4000 deltagende spejdere i et arrangement.
Mere kunne siges her. Men trods alt det havde vi og vores spejdere en rigtig fin lejr, vejret var dansk og sommerligt som det plejer, spejderne havde godt humør og var ikke uacceptabelt dovne og de fleste af aktiviteterne virkede egentlig efter planen, gruppen og dens ledere arbejdede sammen, og ting skete. Men det tærer jo altid lidt på kræfterne at være så meget ude og være nærværende for spejderne, så et par dages optankning før Bornholm må være vel placeret.
Stegt i sensommeren
Skrevet af
| mandag, 31. august 2009 kl 23:50
Stikord: arbejde, sensommer, Møllåsejlads, Salamanca, katalyse, kongres
 Det er som om, at jeg kun har tiden (eller overskuddet, er det ikke det samme?) til at skrive blog, når jeg alligevel er langt hjemmefra, mentalt eller fysisk. I hvert fald er august gået siden sidste opdatering. Måske er det fordi det er hårdt at komme tilbage på arbejdet, hvorfor man rammes af spleen og Weltsmertz og trang til at udslynge eder. Måske fordi det er hårdere at se sine kammerater på kollegiekøkkenet lave absolut nada, mens man selv slider for at bringe den ufrie forskning i kongeriget fremad. Eller måske er det hårdest at opleve det buldrende sensommervarme vejr, mens man selv kæmper for at holde arbejdsmoralen oppe.
Nå, men vi kom hjem fra Bornholm for anden gang, og det var fin klatring og fin ferie, altså ganske dejligt. Og så var det lige på hovedet tilbage på fabrikken alias fedtkogeriet alias gunk-lab med problemer stående i kø til nedknusning (så det er vi i gang med).
Midt i august sejlede Elisabeth (tropsleder i Kgs. Lyngby) og jeg Mølleåsejlads i den nette tid af 2 timer og 22 minutter, hvilket er ny personlig rekord, men, åh, så langt fra at være nok til nogen som helst rekord i Mølleåsejladsen. Det var dog nok til en tredjeplads i vores klasse.
Mølleåsejladsen er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man dyster på de 8 km fra Lyngby til Raadvad i sin egen hjemmebyggede granrisbåd - en båd kun lavet af snor, presenning og skovens døde materialer (altså granris). På 3 timer (men det ER nok).
Da Eders Ydmyge Tropsleder betragtede den valne tilmelding fra sine egne spejdere til pågældende sejlads, averterede han straks for træning i bygning af Mølleåbåd for hele troppen, således at stormtropperne kan stille stærkt og sødygtigt til næste års sejlads. Så i denne tid bygger vi Mølleåbåd.
Denne uge er der så kongres i Salamanca (se her, hvor det ligger) - EuropaCat, hedder konferencen. Så det er en europæisk konference om katalyse, og det er jo det, jeg laver. Konferencens tema er "Catalysis for a sustainable world", og det lyder jo også smukt og godt og rigtig og næsten utålelig politisk korrekt. Kan vi ikke holde det derved, at vi prøver at se, hvad vi kan gøre ved nogen af problemerne (de kemisk relaterede) skabt af moderne industri, dvs. af moderne levevis og forbrug. Lur mig, om ikke nogen kommer til at spare, når det er slut med det tykke, klistrede sorte Nordsø-stads, vi hiver op.
Salamanca er en lille by, men med en rimelig sej historie: Her grundlagdes f.eks. Europas første universitet, af kongen af León, i starten af 1200-tallet, og herfra regeredes i perioder Castillen, som er den ene halvdel af Spanien (som først senere blev samlet).
Det er en rigtig hyggelig og velholdt renæssanceby, og nærmest alt indenfor voldene er da også røget på Unesco´s liste over verdenskulturarv. Det virker som om, at de er meget stolte af deres by hernede, og det er forståeligt.
Den Castillanske højslette er hed, også (ja dvs. i særlig grad) i sensommeren. Det var 33°C i Madrid inden vi tog afsted, jf. DMI´s vejrudsigt, og Salamanca er cirka det samme, for det ligger også inde i landet. Vi frygtede inden afrejse, at vi blev ristet over en slet ikke sagte ild fra den store lampe oppe på himlen, men foreløbig er vi da levende. Det er temmelig varmt, men vi er ikke røde som krebs endnu.
Faktisk var det værre at være til poster-session med tusind mennesker i går, for der var alt for lidt plads til alt for mange postere og for mange mennesker, og så bliver der jo svedt tran og hedet op med kropsvarme fra så mange mennesker. Man var nødt til at gå ud, for at svale sig lidt (og det siger ikke så lidt hernede).
Fredag er konferencen slut, og så tager vi ind til Madrid og skal Stadtlangs, og tager til København lørdag middag med blot nette lette smerter i de øvre regioner...
(-pl) Udlandsophold
Skrevet af
| fredag, 11. september 2009 kl 06:26
Stikord: udlandsophold, Salamanca, konference, besøg, undervisning
Vi er sluppet godt og hele hjem fra Salamanca, og det er sådan set meget rart med det mere tempererede vejr, vi har herhjemme. Tilbage er vi også igen på slave-lære-anstalen, hvor det er sidste stræk med undervisning. Denne gang er det heldigvis på et lidt højere niveau, med studerende i slutningen af deres studium og andre ph.d.-studerende. Lidt mindre overvågning og hjælp til hvert enkelt skridt kan forventes (og det ses der også lidt frem til). Jeg er i mål med de kurser jeg skal følge nu, så der burde i teorien være mere tid til forskning og artikelskrivning nu.
Sidste aften på konferencen i Salamanca blev vi faktisk passet op af en kvindelig Ph.D.-studerende fra Spanien, som havde set vores postere rundt omkring og gerne ville op og besøge et år og medvirke i vores forskning for at se, hvordan vi arbejder med biodiesel-katalyse hos os.... Wow!!!+! Som besøgende Ph.D.-bums har man normalt pengene med hjemmefra, så for en leder af en forskningsgruppe er det ofte et tilbud om x måneders højt kvalificeret gratis arbejdskraft, der kommer flyvende. Så må vi nok stramme os lidt an, hvis vi sådan får kvindeligt selskab i laboratoriet og skal være seriøse.
Som det er tradition med Ph.D.-projekter, og som det fattes af ovenstående historie, skal man på en lille udflugt til et store udland som sådan en forskerspire. For mit vedkommende har det flasket sig således, at jeg har kunne træffe aftale med en professor i Åbo (Turku) i Finland, fra første januar i det nye år og fire måneder frem. Det ender nok i noget "opgrader klamt gunk til diesel", og det er jo ikke helt ukendt i mit laboratorie i forvejen.
Det bliver rigtig spændende, jeg har ikke været væk i fire måneder før, så det bliver nyt og måske også lidt ensomt og "langt væk hjemmefra". Det bliver i hvert fald koldt og mørkt den første del af året.
Det betyder nok også et afbræk i kollegielivet, i hvert fald på Studentergården. Om det bliver for stedse, må tiden vise. Nu prøver jeg i hvert fald at nyde efteråret, og at jeg for en gangs skyld har fået lov at få nogle weekender, hvor jeg ikke har planlagt alt mulig spejder og korsang og renden omkring.
Rundt omkring
Skrevet af
| onsdag, 18. november 2009 kl 10:41
Stikord: konference, rejse, München, Delft, travlhed
Der har været stille på hjemmesiden på det seneste. Man beflitter sig med sit dagværk, og der har været rigeligt at gøre med det og de andre mange små gøremål, som jeg med flid får til at tage sig tårnhøje ud. Men jeg kunne nu forvente, at den stundende tid bliver juletravl, ja ikke bare det, men panik før lukketid. Så hu hej, bare det bliver jul i år, men det gjorde det jo sidste år, så mon ikke det går igen i år.
Jeg bliver sendt lidt rundt på kontinentet - nej, det faktisk er en fortalelse: Jeg sender mig selv rundt derpå. Jeg er lige kommet hjem fra 3 dages biodiesel-konference i München, med industrien og forskere og - bønder, såmænd (jamen, landbruget er også interessent i biobrændstofverdenen - de er så glade, så glade for det).
Så hvis jeg forsker i fremstilling af biodiesel, kan man vel godt sige, at jeg burde deltage i sådan en konference. Den blev arrangeret af den amerikanske sammenslutning af olie- og fedtproducenter med vedhæng, thi biodiesel laves primært af planteolier og fedtstof, og så er det jo klart, at alle de rødder vil promovere brugen af det flydende juice til din dieselmotor. De bilder sig vist også ind, at det er bæredygtigt, stadset - det kan nu godt debatteres (eller disputeres). Men det var sgu sjovt at se, og der var en del spændende ting at se og også nogle nye ideer, der begyndte at spire på turen. Nu må vi se, hvordan de så ser ud, når jeg kigger på alle notaterne igen om en måneds tid.
Und München ist ja auch einer sehr sehr schöner Stadt, dem man gern bereisen darf. Der vil jeg gerne invitere en mage, om lejlighed byder.
Fredag tager jeg så til Delft i Holland og besøger et par gangfæller (nu hinandens kærester) fra psykopatgangen, der nu er udstationeret dernede på noget Ph.D.-udlandsdims forskning. Det kan vel rimeligvis fremdrages, at hvis jeg selv gerne vil have besøge i Finland, så må jeg jo vise, at jeg også selv er klar til at begå mig i den dyd. Og jeg nemmer, at de også godt kunne savne lidt selskab derhjemmefra.
Glædeligt
Skrevet af
| lørdag, 26. december 2009 kl 19:00
Stikord: jul, Finland, Åbo, familie
Så blev det endelig jul, og den blev hvid, og nu er det allerede ved at smelte væk for os igen. Ja altså i Vestjylland. Så kort en stund er vinteren her, eller, den del af vinteren, der er sneklædt.
Som proklameret har der været travlt med det hele indtil lukketid, ja sandelig har jeg næsten ikke kunne løfte blikket fra tingene omkring mig, mit arbejde, kollegiet og den daglige gænge, men jeg kørte med far hjem til Jylland d. 23/12, og nogen ting ændrer sig ikke, trods altings foranderlighed - "...jorden med, thi den er falsk og hul - rør dog ikke ved min gamle jul." Kravlenisser og kitsch, konfektkreationer og kræmmerhuse, flæsk og sul. I vores familie spiser vi risengrød og and juleaften.
Mormor er med herhjemme; hun veksler hvert år mellem at tage til Samsø hos min mosters familie og til Holstebro hjem til os.
I dag var jeg til julefrokost hos farmor. Hun er en gæv gammel dame på 85, og lægger hver 2. juledag ryg og hus og spise og drikke til det store rykind af børn, børnebørn og oldebørn, det hele med fruer og frøkener og bedre halvdele. Til sådan en sceance kommer der godt 25 stk. Og så skal der danses om juletræ, og alle skal vælge en julesang, hvoraf vi synger et vers - de yngste vælger først og siden de ældre, hver i på hinanden følgende række, således at man kan risikere at skulle stramme sig værdigt an med at huske jule-psalmerne hvis man er gammel (nok).
Jeg rejser til Finland 4. januar 2010 om formiddagen. Jeg vil gerne have besøg selvom jeg ikke kender de faktiske forhold endnu, men vi kan helt sikkert finde ud af alt muligt deroppe. Det er slet ikke så dyrt, man kan flyve direkte fra København for halvanden tusind kr. tur/retur, hvis man ved man skal afsted i bare lidt god tid. Men aftal det lige med mig inden. Jeg vil bruge skype til at kontakte Jer derhjemme løbende, så det er bare med at komme på. Jeg vil løbende berette her på siden om hvad jeg laver deroppe og hvordan det er i de tusind søers og de tusind saunaers og birkeris´ land (hvor befolkningen har verdens største alkoholtolerancetærskel og drikker træsprit og har let til kniven, som der står i de gamle geografibøger). Måske er der spejdere, ja søspejdere? Kor? Dans og musik? Jeg glæder mig helt vildt.
|
|
|
|
|
|
|
|
