theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

En Århus-historie

Skrevet af | fredag, 10. juli 2015 kl 12:47
Stikord: sommer, ferie, sommerlejr, spejder, Århus


Nu har jeg ferie, og hvilket dejligt sommervejr det er... 13°C og hård nordvestenvind. Jeg har været i Holstebro hos mor og far i denne den forgangne uge. I dag senere tager jeg med Jacob og Anne Louise til Samsø, hvor vi weekenden ud besøger moster Eva og onkel Søren, og så må vi ellers se hvad øen i midten har at byde på af lokale tilvirkninger. Næste uge skal jeg i haven, både skal der passes nyttehave på Amager og græsset i sommerhuset skal også studses, ligesom der er noget træhåndværk jeg skal få styr på. Det skal blive godt at gøre noget ved det.

Sommerlejren med spejderne i Bagsværd var i år i Skåne, hvor DDS har et lejrområde på Söderåsen. Her var vi på vandring, klatring, mad på bål osv., endda stødte vi på nogle andre storspejdere fra 1. Helsingør, som vi holdt lejbål med - desværre fik vi så vidt vides ikke lavet nogen lejrkærestepar med en venskabstrop i år. Et så strålende vejr havde vi dog, i en grad så vi måtte bese at vi ikke gik til i solstik og hedeslag.

Lige nu er jeg i Århus, hvor jeg venter på at broderen fra Aalborg kommer. Jeg sidder på byens nye biblioteket, et glas-stål-beton-monster lige på havnekanten hvor åen løber ud, ved navn Dokk1 (hvad betyder det mon?). I Århus virker det åbenbart på slig vis, at jo tættere på vandet og havnen man kommer, jo højere etagebyggeri skal begåes og med mest mulig beton. Se det er jo et koncept der har afblomstret et væld af ellers kønne gamle havnebyer. Så vi får midtbyens leben (yderligere holdt borte fra havnen en hovedvej) væk fra vandet. Det er lidt en slags Århus-historie.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
status
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
september 2019
august 2019
juli 2019
juni 2019
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005