theilgaard.netfinskdansk |
|
finsk-dansk ordbog Jeg har lavet en lille ordbog, så man kan lære nogle finske gloser, og det kan jeg så forhåbentlig også selv forsøge at tildrage mig. Efterhånden som jeg får bedre kendskab til sproget kommer der flere og flere spøjse udtryk og fraser fra under bæltestedet, indtil de til sidst smider mig ud af landet. Forhåbentlig først omkring 1. maj 2010. Men som man vil skønne, så er finsk faktisk slet ikke så svært: Almindelig fraser Kyllä: Ja Ei: Nej Kiitos: tak pahoillaan: undskyld Moi: hej (mojn!) Moi moi: hej hej (mojn mojn!) Päivää: Goddag Tervetuloa: Velkommen Näkemiin: Farvel Nähdään: På gensyn Dage og tal Maanantai: mandag tiistai: tirsdag keskiviikko ("Mittwoch!"): onsdag torstai: torsdag prejantai: fredag lauantai: lørdag sunnutai: søndag yksi kaksi kolme neljä viisi kuusi seitsemän kahdeksan yhdeksän kymmenen: en to tre fire fem seks syv otte ni ti kaksikymmentä, kolmekymmentä: tyve, tredive kolmekymmentä seitsemän pilkuin nolla yhdeksan: syvovtredive komma nul ni kaksikymmentä neljä euroa, seitsemän centia: fireogtyve euro og syv cent sata tuhatta: hundrede tusind Mad Makkara-käppi / makkara-tikku: Pølsepind Makkaraperunat: Pølse med pommes frites Kala: Fisk Pannukakku: Pandekage Peruna: Kartoffel Lohesta: Laks Makaronivalmisteiden: Pasta Porkkanana: Gulerod Parsakaalit: Broccoli (mine første tilberedte måltider heroppe var laks med pasta, gulerødder og broccoli, så nu ved jeg da hvad dét hedder!) I byen Olut: Øl Kalja: Øl Viini: vin Viina: sprut Kippis: Skål! Koskenkorva; (den eneste snaps, man har i Finland, tilsyneladende, selvom det mere smager af vodka). Sinulla un kaunit silmät: Du har smukke øjne Sinulla un kaunis vartalo: Du har en smuk krop Krapula / Krappis: Tømmermænd Kalsarikannit (sv: kalsong-berusad): "Underbukser-beruselse" - det ret distinkte (finske) fænomen, at man sidder derhjemme og drikker sig fuld, ikke med nogen andre og ikke for at gå i byen senere, men bare for at drikke sig fuld alene. Åbo Turku: Åbo Turun yliupisto: Åbos (her bør man sige Turkus) Universitet (ej at forveksle med:) Åbo Akademi: Åbo Akademi Piispankatu: Bispensgade Linnankatu: Slotsgade Tuomiokirkon: Domkirke Aurajoki: Aura å tällä puolen jokea (Turku dialekt: tää puol jokkee): denne side af floden toisella puolella jokea (Turku dialekt: tois puol jokkee): den anden side af floden Satama: Havn Tähtitorni: Observatorium ("stjernetårn") Turun Linna: Åbo slot Turun lentoasema: Åbos lufthavn Ejefald minum: min (efterfulgt af endelsen -ni navneord) sinum: din (efterfulgt af endelsen -si navneord) hanem: hans/hendes (efterfulgt af endelsen -nsa navneord) sen: dens (ingen endelse på navneord) meidän: vores (efterfulgt af endelsen -mme navneord) teidän: jeres (efterfulgt af endelsen -nne navneord) neidän: deres (efterfulgt af endelsen -nsa navneord) privatbilisme auto: bil tämä on minum autoni: dette er min bil tämä on sinum autosi: dette er din bil tämä on hanem autonsi: dette er hendes el. hans (dvs. helt bestemt hans!) bil på ridderfærd partio: spejder- partiolainen/partiolaiset: (en/flere) spejder(e) lippu: flag Soumenlippu: Det finske flag Pyhä Yrjö el. Pyhä Yrjänä: Sankt Jørgen hjælpe: auttaa Jumala: Gud udendørs kirves: økse puukolla: kniv sukset: ski Maastojuoksun: langrend (direkte: terrænkapløb) Væsentlige bandeord: Tomppeli: Tumpe Persläppi: Røvhul Homojen aasi: Bøsserøv Perkele: djævlen Perkele soumalainen: Forbandede finner! Perkele ruotsalainen: Forbandede svenskere! Perkele tanskalainen (danskjävle!): Forbandede danskere! Udtalevejledning Finnerne udtaler ordene, som de står - derfor har de som så mange andre folkeslag også ekstremt svært ved at lære dansk, da man på dansk har bløde eller uhørte konsonanter, og fordi vi artikulerer utydeligt og sjusker med endelserne. Det går noget lettere med svensk (ligesom mit svenske også er væsentligt bedre end det finske, for nu at være helt ærlig), og det svensk, der tales i Svensk-Finland er da også nærere "oprindeligt" svensk (ligesom i Norrland i Sverige). Det praler de gerne med. Alle vokalerne og konsonanterne i et ord høres. Man laver lange vokaler ved at sætte to af pågældende vokal ved siden af hinanden, ganske simpelt. En lidt special ting er at "a" udtales som det rigsdanske "a", mens "ä" udtales som det flade, lavkøbenhavnske "a" og ikke som æ. |
om mig
AnderSpace
AndersBook
kontakt
ledig/optaget
finsk-dansk ordbog
cv
Ph.D.-stipendium
eksamensprojekt
studium - dtu
theilgaard.net
blog
om siden
ressourcer
theilgaard & sons
sommerhus
galleri
bullshitbingo
login
blog arkiv:
september 2010
august 2010
juli 2010
juni 2010
2010
2009
2008
2007
2006
2005