theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Mangen eg er for uvejret segnet

Skrevet af | onsdag, 13. november 2013 kl 14:09
Stikord: sommerhus, eg, skovning


...i hvert fald er der segnet en på vores sommerhusgrund. Det var stormens rov. Og som Rørdam skrev for hundrede år siden:
Der er styrtet en eg i den stormslagne lund,
der er vej, hvor den vældige stod.
Der er tomt, der er tyst, og vi standser en stund
med et suk ved den oprevne rod.

En af sommerhusets to egetræer er altså skvattet ned, og den lagde sig hen over en grusvej og på en del af vores nabos grund - ingen katastrofer med mennesker eller bygninger - men stadig lidt i vejen (og på vejen). Den slags giver klart et noget fredskovsagtigt præg på en sommerhusgrund, men er også til gene for trafik og naboer. Så mor og far og Lars Bo og jeg har i den forgangne weekend været i gang med et vældigt savskæreri og mas og slæb. Som man kan beskue på vedlagte billede, så har der været noget arbejde i denne eg. Det tog det meste af en lørdag og en halv søndag, og de resulterende ømme muskler måtte siden dulmes med lækker mad og cognac (ej heller værst).
Dog består endnu stykket ned til roden, de underste to meter af træet, og dette rodstykke er 70 cm. i diameter, og vi har ikke nogen motorsav som på en rimelig måde kan nå igennem. Jeg tænker måske at lave et plankebord, stole eller af noget andet praktisk af træet, eftersom jeg finder det lidt profant blot at futte godt og tykt og tungt og hårdt egetræ af og op i himlen, når der nu er så meget andet lettere og mere ubrugeligt, som man også kan futte af.

Som man kan granske, har vi nu en større forsyning af biobrændsel til fyring for fremtiden, og vi undrer os lidt over hvor vi mon kan lagre det, særligt hvis vi skal gå i krig med flere træer (og det kunne vi godt håbe på) i den stundende vintertid.
Vi havde måske et måske lidt opportunistisk håb om, at også nogen af naboernes udsigts-skyggende træer kunne have lagt sig ned (altså uden nødvendigvis at smadre noget som folk eller huse, bare lige så fredeligt ned over plænen), men det held havde vi dog ikke i denne omgang.


sv: Mangen eg er for uvejret segnet

Ja, det ville jo være fantastisk om vi kunne tørre og fragte de to store 2,2 m lange egekævler til savskærer og få dem skåret på langs op på siden. Hvem som måtte have et godt savskæreri - til på langs forstås.
Det er jo nok IKKE beliggende i din del af fædrelandet, Markmandsgade og omegn er vel næppe velegnet men måske et sted omkring grib skov kunne vi måske arbejde på at finde noget - i nærheden af Nøddebo. Det bliver med statsgaranti dyrere end at købe, men fornøjelsen bliver nok også større.

Af Niels Bo Theilgaard | mandag, 25. november 2013 kl 22:47



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005