theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

December 2019


Ringgang

Skrevet af | tirsdag, 24. december 2019 kl 11:48
Stikord: jul


Nu er det jul - og solen er vendt (om end den ikke, fra sit skjul med juleønsker, har vist sig alt for meget gennem de grå skyer og frontpassagerne nærværende efterår?). Det danske svale år i ringgang går.

Atter i år vågnede glasnissen 1. søndag i advent til familiearrangemetet "jul i det gamle fedtkogeri", hvor fætre og søskende og tilkomne kom forbi og hjalp med den meta-semi-industrielle fremstilling af julesmåkager og klejnekog i fedt. Selv drog jeg med juleekspressen, en overraskende fredfyldt tur med Statsbanerne, hjem til mor og far allerede 20. december. Så jeg er efterhånden landet og har holdt julefred. Hjemme på Casa de Theilgaard har vi skaffet, fo(g)det og pyntet juletræ, købt og klargjort julemaden, vi har lavet konfekt og juledekorationer, har øvet julesange, vi har været ude at gå, vi har skaffet og indpakket de sidste julegaver.

Helt går traditionerne dog ikke i kreds. I år er det anderledes end vanligt hos familien Theilgaard. Min ene lillebror og hans kæreste har fået en lille datter her i efteråret og er flyttet i et stort hus ude/inde i Skovlunde. Det er selvfølgelig i sig selv spændende og nyt og glædeligt, men også tilmed beværter de i år juleaften, og det er helt andet end normalt for vores lille familie at holde jul på Sjælland. Og med noget af Christinas familie, med hvem vi holder juleaften sammen(bragt) og skal få noget af alles juleønsker opfyldt. Her, som jeg forfatter det, på vej tilbage til Nordsjælland og i bogstavelige forstand så at sige til gildet, er det også spændende for hvordan dette nye skal være og (til)blive.

Hvad er der så sket siden sidste overkørsel af start på årets store cirkel?

Jeg kan ikke prale af alt for meget nyt under solen, selvom det måske ikke kører totalt i ring eller selv synes jeg endnu er gået helt i stå ved start i livets Matadorspil uden at indkassere 4000 kr. Jeg har haft et travlt år med arbejde og en masse fritidsinteresser, og det er jo ikke nyt for mig. Jeg arbejder stadigvæk på Topsøe og renser natur- og industrigasser for alt det skidt som de indeholder. Jeg er stadigvæk spejderleder, primært men ikke begrænset til at være gruppelleder ude i forstæderne i Bagsværd Gruppe, hvor vi prøver at få spejderarbejdet der til at gøre en forskel for vores børn og unge. Jeg har hele året sunget mandskor med Studentersangerne, hvor sjove og sære optrædener, vandringer, ture og flerstemmige sange. I år kan jeg igen takke for rige gaver i nyttehaven, hvor jeg har haft to nye med-bønder at holde haven med og hvor vi har haft en rig høst; selv har jeg syltet både bær, stængler og beder. Jeg har sejlet sejlbåd, både tursejlads som f.eks. Gotland-Finland og kapsejlads i min sejlklub Lynetten med vores delebåde.
Det har givet et væld af spændende, stærke, gode og også aparte oplevelser, som har været glade og givende. Mod slutningen af året er jeg nok nået til den erkendelse, at jeg ikke har haft meget overskud til at pleje og være nærværende for venner og familie, til at reflektere og finde mig selv, til at sætte den rigtige retning, og til at gøre nye eller spontane ting. Det vil jeg gerne dyrke mere i det nye år.

Glædelig og fredelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle!



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005