theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Indeblæst i sommeren

Skrevet af | tirsdag, 9. juli 2019 kl 19:59 | kommentar [0]
Stikord: sejlads, Gotland, Cabane, nyttehave, syltning, spejder, sommerlejr


Indeblæst i sommeren Endelig ferie for mig, og endelig. Haven bugner med bær og kartofler, og i år har vi ikke helt så store problemer med tørke og vandmangel som sidste år. Til nu har jeg syltet anseelige mængder jordbær-rabarber-marmelade og ribsgele, som jeg lige nu må prøve at få afsat. Turen kommer siden til solbær og måske andre (vilde) bær, og nu er jeg løbet ind i et kapacitetsproblem, for jeg er løbet tør for tomme glas at hælde syltet i.

Sidste uge, den første ferieuge, var jeg på sommerlejr med spejderne. En sommerlejr-turné, faktisk, med 3 forskellige sommerlejre på en uge - først mini-spejderne på Gurredam, siden mikro-spejderne ved Hvalsø, sidste junior-spejderne på Falster. Når man ikke er leder for ungerne, men for de andre spejderledere, så kommer man ikke umiddelbart på sommerlejr med nogen spejdere. Det gjorde jeg ikke sidste år og fik abstinenser. Så I år måtte der tages revanche, så jeg inviterede mig selv på besøg på sommerlejrene hos de tre aldersgrupper, der alligevel skulle afsted i den samme uge.
Det var rigtig herligt at være afsted, og en god mulighed for at lytte til de ledere, som faktisk har noget med ungerne at gøre, assistere dem med stort og småt og i øvrigt påskønne den indsats de gør.

Denne uge og lidt af næste er jeg på sommertogt med Cabane III - Fredrik Sandströms havkrydser på 38 fod bygget helt af træ, som I år fylder 50 år. Båden blev bygget til Fredriks farfar, ejedes siden af Fredriks farbror og nu af Fredrik. Første sejlads var Gotland rundt, netop i juli 1969.
Fredrik holder båden på skikkelig vis, bl.a. har den i år fået ny dieselmotor.
Årets sommertogt har været forsøget på i løbet af 4 uger af nå frem og tilbage til København. Båden har sejlet jorden rundt 3 gange, så en tur ud Østersøen klarer den nok. Somme vil mindes, at dette også var en tentativ plan for godt 2 år siden. Denne gang har jeg ikke været med på udrejsen, men kun på hjemrejsen, som jeg er påmønstret halvvejs. Der har nu udspillet sig et mindre deja vu. Ekspeditionen er glad startet ud fra den finske skærgård og sejlet mod sydvest, men blev efter udfærden til åbent hav nu ramt at ganske hårdt vejr. Så den er ikke nået helt så langt som til København, pga. hådt vejr og modvind i små to uger.
Og apropos Gotland rundt, så måtte knapt halvdelen af bådene i årets Gotland-rundt-sejlads udgå, og det er da også her båden er nu: I fredags kom så beskeden, at jeg ikke blev hentet i København som oprindelig planlagt, men skulle påmønstre Cabane III søndag aften, altså i forgårs, i Visby på Gotland. Så Øresundstog, lenstrafik bus i Småland og sidst færge til Visby. Det er altså her ekspeditionen er vendt denne gang.

I går kom vi lidt afsted på hjemfærden mod Finland, besætning tæller nu Fredrik og Annika og altså mig (to er nu mønstret af igen). Og faktisk ligger vi lige nu i samme havn, Lickershamn, som vi ankom til og var indeblæst i for 2 år siden efter en mandhaftig sejlads fra den finske skærgård. Og vi har også været aldeles indeblæste i dag med gråvejr, byger og 13 m/s, hvilket ikke rigtig er lempeligt.
I morgen tidlig onsdag morgen ser det ud til at vi farer afsted mod N-NØ, og forhåbentlig rammer vi Åland eller den finske skærgård - ikke alt for hårdt - torsdag aften.

Er det ferie? Helt vanlig mageligt er det jo ikke - og det er jo noget under vejrgudernes nåde hvad jeg gør



Fritid og fjeld

Skrevet af | tirsdag, 23. april 2019 kl 22:19 | kommentar [0]
Stikord: kursus, fjeld, vinterfjeld, vildmark, spejder, have


Vinterfjeldkursus var en stor oplevelse. Og en temmelig aktiv ferieuge som man blev kørt fysisk godt ud af. Grundlæggende går man rundt på ski, går i spor, går udenfor spor, man pejler kurser, op på toppe over pas ned gennem dale ud over stepperne, går evt. tågegang hvis det bliver tåget eller blæst. Til overnatning sov vi først i en hytte, men sidenhen op på fjeldet/Hardangervidden og så var det et par dage i telt. Til en teltlejr hører læmur, et toiletskjul, og inde i telte graver man kuldegrav ud i fjeldteltets fortelt, og graver kogeniche, og så står man op derinde og laver mad i støjen fra multifuel-brænderen. Madlavning er en spændende udfordring og skal helst fungere hurtigt og med kogende vand, og man spiser og drikker nærmest i en uendelighed, og når man ikke spiser koger man vand til næste måltid eller til at fylde drikkedunke. Vand får man ved at smelte sne. Masser af sne.
Det hele rimeligt under frysepunktet og til tider en chill-faktor der bider fra sig. For det meste var vejret dog virkelig pænt, solrigt og ikke blæsende, og de hvide fjelde i sol uden andet i sigte på Hardangervidden var en meget smukt og speciel oplevelse.

Der var noget tomt på arbejdet i hverdagene i påskeugen - der er åbenbart mange gode bud på foreteelser i de dage. Til gengæld kunne jeg fordybe mig i nogle ting og få andet færdiggjort (ikke så mange forestyrrende elemeneter), og derudover er vi vist ret gode til at rykke sammen og holde lidt på hyggen, når i ferierne er få på arbejdet. Egentlig var det ganske gemytligt.

I påskens helligdage stod den så på Fjeld- og vildmarkskursus, mere spejd med andre ligesindede friluftsgale tosser, og det var så vandring med egen oppakning (igen), teltovernatning og fra sted til sted, men uden ski. Vi var på Det var på Söderåsen i Skåne, på kryds og tværs af den, ad stier og veje og gennem terrænet. Kompasset er din bedste ven. Det var en lidt anden termometrisk oplevelse end vinterfjeld, kan man sige (selvom højtryksvejret var det samme).
Det var helt fremragende at gå rundt i skoven og faktisk se bøgene springe ud fra dag til dag (nærmest fra time til time), svømme i en kold sø ved Klåverød, overnatte i en lille tilfældig lysning et hemmeligt sted midt i skoven, stå op til rimfrost på teltet og powergrød, alt til trods for ømme ben og fødder.

Våren er her nu. Megen sol har Skandinavien fået i de forgangne uger. Helt ked af det er jeg nok ikke. Med al den sol er haven efterhånden blevet tør som en martini, og det bliver spændende at se hvordan det vil kunne lykkes at udplante nogle mere vandkrævende planter som porrer og gulerødder og løg lige straks. Kartoflerne ligger allerede i jorden under fiberdug (vi satser på at de under jorden og dugen har klaret nogen af de første dage i april, hvor termometret vendte ned under nul ved nattetid).



Den store sommer.

Skrevet af | søndag, 22. juli 2018 kl 20:50 | kommentar [0]
Stikord: sommer, have, sejlads, tørke, spejder, vanding


Man må sige at dette så lange og ustandselige sommervejr har sine fordele. For mig betyder det, at der cykles gerne på arbejde, og at vejen til eller fra lægges omkring f.eks. Svanemøllestranden, hvor jeg svømmer. Og så længe der ikke er alger (og hvor længe kan mon det vare?) er det jo herligt. Men det er hårdt at arbejde inde og kigge ud, det er hårdt at slide ude og længes ind. Og græsset er grønnere på den anden side, men det er i hvert fald ikke særligt grønt i Dannevang lige nu.

Og fraværet af noget ordentligt bål på den nys overståede sommerlejr med mini- og juniorspejdere var en streg i regningen. Det er ikke hver dag, man kommer hjem fra spejdertur og IKKE OVERHOVEDET lugter af røg. Men det føles galt. En ellers god og dog kort tur til Næsbycentret. Og så ellers en god og dog kort tur over at besøge samsingerne. Selv ikke en lille grill her og der, nej, denne sommer.

OK, fraværet af regn og 2 måneders tørke lægger da også en opgave på haveholderne, som vil have udbytte af indsatsen. Tak må vi sige HOFOR, det kan ikke have været små mængder af deres livgivende oppumpede dråber vi over tid har skænket vore vækster. Men det har nu givet god pote, masser af squash, kartofler, ikke så mange jordbær, rabarber, solbær og ribs og nogen stikkelsbær. Jeg har syltet rigtig meget allerede.

I små to uger sejlede jeg med Fredrik og andre gaster på Fredriks båd Cabane III rundt i det finske skærgårdshav. Sådan en sejlads hvor man f.eks. går i land på en lille ø på en halv hektar, hvor der ikke er meget andet end træer, en bådebro, bøjer, fælles lokum og vigtigt af alt brænde og sauna. Jeg stod for noget af maden, og igen blev der forsøgt kultureksport i form af frikadeller og stegt flæsk med persillesovs. Det fungerede for sultne sømænd.

I denne uge har jeg dog igen ferie og jeg er først i sommerhuset og måske kommer der nogen andre forbi (vi håber da endnu). Efter det bliver det ferie med mine søskende og tilkomne og fætre i København.

I vinter, under meteorologi-undervisningen til mit yachtskipper-kursus, foreholdt underviseren, at det var slut med lange højtryksdominerede somre og vintre med solrigt vejr - klimaforandringerne medførte i stedet, at den ene lavtrykspassage ville efterfølge den næste, med deres stabilt og forudsigeligt omskiftelige nedbørsbetonede vejr. Prognosen har mildest talt ikke holdt helt stik endnu.



spejdervejr

Skrevet af | onsdag, 1. november 2017 kl 22:18 | kommentar [0]
Stikord: spejder, o-løb, efterår


Bladene skvatter af træerne, solen forsvinder allerede om eftermiddagen (hvis den overhovedet viser flaget), det er køligt, det er regn, det er rusk. Spejdervejr!

I weekenden sidst var jeg på en årlig nordsjællandsk spejdertur, som hedder sølvøkseløbet. Det er sådan en slags orienteringskonkurrence for spejdere over en håndfuld forskellige O-løb, ja det handler ikke om andet - så konkurrerer man om en kæmpestor økse med sølvhoved som vandrepræmie.

Det er 17 år siden jeg sidst har løbet et rigtigt O-løb, hvor det kun handler om at finde poster og ikke løse alle mulige opgaver ved posterne, og hvor jeg ikke selv skulle arrangere løbet og sætte posterne ud. Glædeligt gensyn.

Man løber i tomandshold, undtagen på en af banerne, hvor der er enkeltstart. Dog er der altid noget lusk ved o-løbet på Sølvøkseløb, og i år var ikke nogen undtagelse, der var krydret orientering: Spejlvendte, blandede kortudsnit og linjeløb, kompaskurser uden afstande og ukendte fejlvendte kortbrikker, gamle luftfotos fra da mormor var dreng, ekstra-poster og bonus-poster og "Står på en alpetop-løb" - ja sandelig om ikke højdekurverne i Rude Skov ligger tæt, så der skulle vi rigtig meget op og ned. Så der var både motion og udfordrende hjernegymnastik med kort.

Fredag aften tre natløb i alt 13 km i fugleflugt, lørdag 3 dagsløb i alt 21 km i fugleflugt, lørdag aften fest. Søndag (og mandag) særdeles ømme syrebasser og fødder og vabler (det værste er næsten vablerne mellem tæerne, nå men hvad, det fortager sig dog). Vi sov ude i et bette tomandstelt, og der kunne man RIGTIG høre regnen og stormen flå i træerne. Det var rart, at de ikke drattede ned (telt såvel som træer). Vindens tuden holdt mig dog ganske vågen, så søndag var jeg træt træt træt træt.



Lejrliv

Skrevet af | søndag, 13. august 2017 kl 14:35 | kommentar [0]
Stikord: spejder, arbejde, vejr, regn, Spejdernes Lejr, losseplads, rejse


Sidste uge af min ferie, den sidste i juli, var jeg på Spejdernes Lejr, som er den fælleskorpslige spejder-landslejr (med besøgende udenlandske indslag) der blev afholdt lige nord for Sønderborg. Fra Bagsværd gruppe var vi næsten 90 mennesker afsted i gruppelejr, men heraf også over 20 ledere, så der var dog en vis sammenhængskraft og et mådeligt overblik i kaos, vil jeg sige.
Og vi havde en spændende uge, masser af aktivitet, lejrbål, lejrliv og Gud ske lov en lidt mere spejder-betonet oplevelse af denne Spejdernes Lejr end den for 5 år siden. Jeg er ikke nødvendigvis fan af store lejre, for selvom de ofte er store oplevelser, er de ikke altid store spejderoplevelser. Så her gik det bedre, vil jeg mene.
Og vejret, med ikke en dag uden sin helt egen type regn, gjorde også sit til at fordre at vi gjorde vores bedste, som vi lover i spejderloven; thi, nu klager vi jo ikke som spejdere på vejret, ej heller når det er rigtigt spejdervejr, og vi blev i hvert fald udfordrede og havde så, kan man tørt (!) konstatere, lejlighed til at vise om vi så duede til noget og om vi tog besværet med et smil og holdt trit og retning som spejdere i det vejr og føre/pløre.

Efter det tilbage på arbejdet en uge igen efter ferien, tilbage til opgaverne og laboratoriet, for i hast at forberede den næste tur: I den forgangne uge var jeg nemlig med en kollega i det nordvestlige USA for at få en lokal testopstilling til at fungere igen. Den står på en losseplads og behandler noget gas derfra. Endnu en spejderlejr, nu som arbejde, kan man næsten sige, hvor der også var brug for hittepåsomme løsninger, fantasi og arbejdsomhed, samt et vis mål af lederskab og kommunikation.
Her var vejret dog lidt anderledes: 30 grader (Celsius...) og fuld sol, der havde faktisk været tørt i over en måned. Og til tider et hint af en lidt dubiøs oduer fra det rådnende skrald. Ingen klagen herfra, men det er dog også rart at kommende hjem igen i fredags til lidt mere saltfrisk havluft og tempererede vinde.



Læn Dem ud

Skrevet af | tirsdag, 25. april 2017 kl 00:07 | kommentar [0]
Stikord: spejder, tog, kursus, ledelse, patrulje


Jeg kan godt lide at køre i tog. Jeg ved godt at visse har DSB som prygelknabe; det vil jeg blæse på. Bevares, der er forsinkelser og myldretid. Jeg kan godt finde ud af at gøre tiden til min egen, om det så er S-tog eller IC3. Lidt refleksion og eftertanke kan man også pine ud af sådan en tur, mens man smiler og nyder det pyntelige vårfriske danske landskab - hvor smukt naturen sig betér og lér.
Indimellem kan jeg sidde der og spekulere jeg på, om der overhovedet er plads til nytænkning på den måde jeg lever og fordriver min tid på. Arbejde, spejder, korsang, familie, madklub. Frem og tilbage, ud og hjem, cykle løbe, og masser af administration og emails. Så er dagen / ugen / måneden gået. Det er jo ikke som om at jeg har levnet plads til ubegrænset ny foretagsomhed, måske er det et produkt af at tage ansvar for andre eller noget af andres, men glemme sig selv i processen. Lidt metamorfose tænker jeg så at kunne behøve eller længes efter, og hvem kan vel ikke drømme om at se det grønnere græs på den anden side af sporet?

Senest, i påsken, fór jeg til Esbjerg med dampdragen. Meget af min påske blev brugt på at nyde det gode og særdeles karaktérstyrkende danske forårsvejr på spejderledelseskursus, "Ledelse i praksis". Det er sådan et kursus, som så mange i spejderregi, hvor ledelse er centreret i patruljen og på refleksion deri, og hvordan kobler det til vore værdier og principper for ledelse.
Så render man rundt i sådan en patrulje med 3 andre ledere fra anderswo i landet - Costa Concordia hed vores patrulje, men det føltes ikke som at vi var gået på grund - spejdersport er jo patruljesport - og vi skiftedes til at være leder. Det var så mestendels anlagt på at være udendørs med ikke for megen indendørs mås-til-sæde-føring, og det gav sig så udslag i forskellige ting. Med overnatte i telt, madlavning udendørs (på trangia - dog), lejrbål og forskellige udfordringer. For vores vedkommende og muligvis med et vist mål galskab, engagement og beslutsomhed på samme tid, må man sige at stemningen greb os da vi så en bunke rafter og en rulle snor, for så skulle der altså laves køkkenbord, selvom det ellers ikke var noget der lå i kortene på kurset.

Slutningen af kurset var på Fanø, så der var også en god vandring og refleksion og debat at tilbagelægge for at komme did. På det her kursus farves også programmet efter det stedlige. Så vi fik også danset folkedans, det er stort på Fanø, og nærstuderet Nordby kirke, som er en spøjs kirke hvor skibet er kort og meget bredt ligesom Christianskirken på Christianshavn (og hvor der hænger MANGE skibe i skibet). Og søndag inden vi skulle hjem var der samle østers i Vadehavet. Der er sikkert dem der tror at Østers er noget sjældent og dyrt. Men vi fyldte en 15 L spand på 15 minutter, og så hjem til vask og grill - ikke dårligt.

Det var fedt. Er der nyt? Jo lidt; jeg begynder at gå i sejlerskole for voksne for at tage duelighedsbevis til sejlbåd. Lidt har tankerne i toget ført med.

Der stod jeg i toget og tænkte,
hvad er det her for noget rod?
Hvad skal vi med den danske ubeslutsomhed
og nogen burde gøre noget?
Læn Dem, læn Dem endelig ud.

Og lige der imellem Jylland og Fyn
Og meget langt hjemmefra
Ku´ jeg pludselig høre en utydelig indre
højtalerstemme som sa´:
Læn Dem, læn Dem endelig ud,
læn Dem, hæng Dem, smid Dem endelig ud

og læn Dem ud over reglerne,
systemerne, principperne,
og smid Dem endelig ud.
S.B.



Syvsover i Syvsøen

Skrevet af | tirsdag, 21. februar 2017 kl 07:20 | kommentar [0]
Stikord: ferie, skiløb, spejder, langrend, Norge


I uge 6 var jeg på skiferie med nogle af mine spejderkammerater von vorne Zeiten. Turen gik til Sjusjøen ved Lillehammer og Norges største langrendsområde, hvor der trods de norske avisers bemelding om at året var snefattigt faktisk var masser af sne. Og rigtig fint skiløb og dertil udmærket og ikke for koldt vejr, omend man kunne have ønsket at løjperne blev præpareret lidt mere disciplineret.

Vi var 3 biler afsted indeholdende 2 familier og 3 personer uden ditto, så der var et herligt leben med børn og leg (og indimellem larm). De andre familiers børn er så ved at være vokset så meget til nu, at de også kan stå på langrend og godt ved, at der indimellem skal arbejdes for at komme frem og at det ikke går nedad hele tiden.

Så vi boede i en sådan en norsk hytte (med et anneks som en art karlekammer) og så var det ligesom at være en helt stor familie med fælles måltider og fælles ansvar og fælles skiløb afhængig af, om man var med børnene på tur eller med de voksne på tur. Og så brætspil og god mad og kl-17-GT mv. Det var meget godt og meget ferie og meget hyggeligt.

Altid på skitur plejer jeg at gå sent (indimellem senest) i seng af alle, og jeg er åbenbart også den syvsover, der står senest op. Kl. halv ni f.eks, og det er ellers ikke en luksus jeg er så vant med.

Det med sneen: Der var i hvert fald sne nok til at vi kørte i grøften med den ene bil, da vi skulle hjem, inden vi havde været så fremsynede at sætte snekæder på bilen, på en sådan måde at vi måtte trækkes op af kranbil. Men - vi nåede færgen, og det var ikke Karon.



En stille, høstlig brusen

Skrevet af | lørdag, 15. oktober 2016 kl 19:37 | kommentar [0]
Stikord: fritid, spejder, marmelade, bær, frugt, efterår, høst


Mens septembers himmel var overmåde blå og vældig solrig, så viser efteråret nu tænder i oktober. For sådan en primitiv idrætsmotionist som mig er det koldt at løbe i T-shirt og shorts, og det kræver samtidig både hue, halsrør og handsker for at holde varmen tilstrækkeligt (i hvert fald de første 3-4 km). Hvilket vel i grunden ser lidt aparte ud, gætter jeg på - en slags krydsning af sommer og vinter.

I september har jeg plukket og henkogt endnu flere frugter og bær, så nu har jeg i tillæg til brombær, hindbær og blåbær kogt marmelade af havtorn og gule mirabeller - den sidstnævnte marmeladehar en vældig smukt orange lød, mens havtornene i henkogt tilstand er mørkere, mere brunlige (og smagen sparker som en hest...). Ligeledes var jeg på æbleskud og fik lavet en sund stor mængde æblegrød af nogle ananasæbler, som kom fra en afsides abild i et hegn.
For nogen tid siden var jeg på besøg hos gode venner, hvor forsøget på gele blev gjort med druer, men det krævede store mængder geleringsmiddel, husblas endte det vist med, og blev lidt mærkeligt og stadig lidt for blævrende. Næste år vil jeg prøve at koge det op sammen med æbler, som indeholder langt mere pektin, så må vi se om det gelerer blandingen rigtigt. Der er noget at arbejde videre på der.

Udover sukkerkonservering af årstidens høst har jeg for tiden beflittet mig på at være gruppeleder for den her spejdergruppe, og på at blive dygtigere til det. Jeg har brugt nogle weekender på det seneste på spejderi og særligt ledelseskurser. For mig er det ret nyt at beskæftige sig mere med ledelse af frivillige voksne.

Egentlig synes jeg at vi som spejdere er ret gode til på vore kurser at koble teori, handlinger, værdier og erfaringer på en praktisk og jordnær måde, og at vi rent didaktisk er gode til at gøre og formidle stoffet afvekslende og relevant. Kurserne i DDS er spredt ud i landet, oftest på landet (for typisk er man på et spejdercenter eller lignende), og så kommer man rundt i landet også og får set i tilgift andre egne og natur - og får udvidet og styrket sit spejdernetværk også. Spejderbevægelsen kan være et ret effektivt netværk.

Just nu har jeg lørdag og søndag ret så fri igen efter nogle uger med bortrejste weekender. Nu nyder jeg roen, den friske blæsts tag i de raslende blade og regnens begyndende trommen på tagruden i sommerhuset. - Indendørs. Vejrliget er ikke længere så inviterende til udendørs sysler, så det bliver ved læsning, skriveri, pønsning og konversere telefonisk og andenlunde med familie og venner.



Smultronställe

Skrevet af | onsdag, 27. juli 2016 kl 22:50 | kommentar [0]
Stikord: sommer, ferie, sommerferie, spejder, bær, smultronställe


Ferien er slut. Det er sommeren ikke, og vi får da lov at prøve hele paletten af sommervejrets farver. Jeg har været tilbage på arbejde i 1½ uge nu, og der er nu ikke mange af ens nærme kollegaer der er mødt frem. De har ferie endnu. Så mest holder man sit eget i gang, og for mit vedkommende er det bl.a. at sørge for, at forsøgsanlægget ("the reactor of fire and brimstone") kører og spytter resultater ud. Svovl er et grundstof med en spændende kemi og nogle indimellem udfordrende fysiske egenskaber, hvis man skal forsørge at have det igennem og isoleret i sit forsøgsanlæg.
Jeg cykler på arbejde for det meste, og jeg er startet igen med at løbetræne to gange ugentligt, og svømmer indimellem i havnen om morgenen. Det er nok en slags reaktion på at jeg godt kunne have været lidt mere sporty i ferien.

Denne sommerferie har nemlig været meget stille og rolig for mig. Ingen lange udlandsture (- hvis vi regner de gamle østdanske provinser øst for Sundet med i kongeriget). Ferien har jeg brugt meget med familie og venner, først har jeg holdt ferie med mine søskende og sommerhusture med hhv. gymnasiekammerater og fætre er der også tikket ind på kontoren.

I år gik sommerlejren med mine spejdere til Skåne og Blekinge, hvor vi var på kano-sommerlejr med en uges padling i søsystemet Immel/Filkesøen/Raslången/Halen - fra den ene ende til den anden ende, og så ender man i Olufstrøm. Det blev til en uges fin padling og en del karaktérstyrkende oplevelser (herunder med vejret, med søen, med lejrpladser og med kano-overbæringsstederne), men først og fremmest en rigtig god tur. Vi var 10 spejdere og 4 ledere afsted, boede i fjeldtelt eller shelter eller bivuak undervejs, mad på bål og Trangia, og al proviant medbragt hjemmefra og pakket i paktønder, delvist som tørproviant til de sidste dage. For ovre i søerne der, er der ikke nogen supermarkeder lige nede om hjørnet.
For at komme derop kørte vi i bil til Immel By, hvor vi lejede kanoerne. 3 timer tog det os vel. Hjemad det dobbelte, hvor vi havde fornøjelsen at rejse med 7 forskellige offentlige transportmidler (bus, tog, tog, færge, tog, bus, S-tog) for at komme hjem, medslæbende rygsække samt udrustning og kanotønder. Det er fedt nok med offentlig transport, det har sine stunder - men det er da sin sag at proppe sig selv og det hele ind i et allerede fyldt Øresundstog.
Måske bliver det den sidste tropstur med Bagsværds storspejdere i denne omgang, da jeg stopper med tropsledelse nu. Andre ledere tager over. Jeg skal fortsætte med at være leder for lederne i vores spejdergruppe, det har jeg sådan set været i halvandet år, og det bliver godt at kunne koncentrere sig mere om den opgave.

På svensk findes et begreb, som jeg synes godt om - et "smultronställe" - altså et "skovjordbær-sted". Ud over at det kan være et sted med bær i skoven, så er det dog også i ordets overførte betydning, at det skal forstås, som sådan et sted man ikke fortæller nogen om og som man har for sig selv, og hvor der er roligt og afstressende.

Noget jeg er rigtig glad for er at plukke bær og til dels også henkoge og sylte dem for senere anvendelse. Det er vist begyndt kommer til udtryk mest i ferien og sommerperioden, hvor der er stunder og langsommelighed nok til f.eks. at bruge en formiddag på at ligge på knæ i et buskads og fravriste naturen dens frembringelser (og hvor nogen bær er modne, også), og det er da også sket i denne ferie. I år har jeg samlet de første to slags bær og kogt marmelade af dem, nemlig blåbær i Rold Skov og hindbær langs Mølleåen. Her vil jeg ikke fortælle mere om, hvor det præcist var. Det skal være min hemmelighed.
Det med at samle bær og være udendørs og væk fra det pulserende byliv er nok det, som jeg allermest forbinder med at have sommerferie. Såvidt Ida:

Du ska inte tro det blir sommar
ifall inte nå´n sätter fart
på sommarn och gör lite somrigt
då kommer blommorna snart
Jag gör så att blommorna blommar,
jag gör hela kohagen grön.
Och nu så har sommaren kommit
För jag har just tagit bort snön

Jag gör mycket vatten i bäcken,
så där så det hoppar och far.
Jag gör fullt med svalor som flyger
Och myggor som svalorna tar
Jag gör löven nya på träden
och små fågelbon här och där.
Jag gör himlen vacker om kvällen,
för jag gör den alldeles skär

Och smultron det gör jag åt barna,
för det tycker jag dom kan få,
och andra små roliga saker
som passar när barna är små.
Och jag gör så roliga ställen
där barna kan springa omkring,
då blir barna fulla med sommar
och bena blir fulla med spring.




Vild i våren

Skrevet af | lørdag, 7. maj 2016 kl 22:21 | kommentar [0]
Stikord: spejder, kano, vildmark, kursus, fjeldgruppen, Sverige


Når sommeren kommer, så skal Bagsværd Trop på kanosommerlejr i Sydsverige. I den situation er det rimeligt at få mejslet sikkerhed, logistik, regler og basis for planlægning på plads. Til den slags er der et fællesspejderkorpsligt foretagende kaldet Fjeldgruppen, som disker op med kurser udi færdsel i den ofte så gæstmilde (...og til tider ikke helt så gæstmilde...) nordiske natur.
Fjeldgruppen holder således også et Kano- og vildmarkskursus i bededagsferien, som jeg havde fornøjelsen af at deltage i nu i år. så jeg brugte tre døgn i slut april på at jolle rundt i pakkede kanoer og været på vildmarkstur. Vi har været i søsystemet vest for Olufstrøm på grænsen mellem Skåne og Blekinge, af nogen kendt som Sveriges sydligste vildmark.

Kano- & vildmarkskursus er et hyggeligt kursus, hvor man sejler rundt sammen med sin kursuspatrulje og drager fra post til post og lejrplads til lejrplads i det særdeles vekslende vejrlig. Overnatning kan man i kanobivuak, og at sidde i bålets skær ved en klar skovsø på en frostklar vårnat er nu en dragende oplevelse. Så det var ren brændstof på friluftslivs-motoren, og jeg kom hjem med det ene ønske at skulle afsted snart igen.

På Fjeldgruppens kurser, og også på dette, er der meget fokus på sikkerhed og turplanlægning. Det kan så skabe den basis, hvorfra man som leder kan tage afsted med sine spejdere.
I Kr. Himmelfartsferien lige nu nyder vi det jo helt sommerlige vejr, endda over 20°C her i købstaden Københavnstrup. Det gjorde vi ikke for 2 uger siden i Olufstrøm. Der stod nattefrost, gråvejr, slud og en let brise på menuen i Olufstrøm, omend også helt op over 10°C i nogle dagtimer, når solen stod på (det gjorde den bestemt også sine tider). Under sådanne omstændigheder er det ikke bare sjov og leg og en skæg badetur, hvis man ryger i baljen, og svenske søer kan vare ganske kolde (selv om sommeren).

Så i den forbindelse - både ved kursusstart og ved kursusslut - afholdtes et par små raske kæntringsøvelser, så man ret kunne tilegne sig, hvordan man kan genombordstige i en kano, svømme den til land fuld af vand, og hjælpe sine kammerater deropi igen. Søen var vel sådan 7°C. Luften ikke meget varmere. Det var med andre ord karskt og koldt og karaktérstyrkende og måske lige til stregen, så man nærmest gik hjem og skrev tolv psalmevers med fødderne i isvand. De fleste havde på opfordring taget våddragter med, men vi var en 3-4 stykker som ikke havde den slags på, kun badeshorts og lang undertrøje. En sval forteelse det var, må jeg sige.



Skjoldungerne

Skrevet af | lørdag, 19. marts 2016 kl 21:22 | kommentar [0]
Stikord: Skjoldungerne, vandring, spejder, shelter, vikingeskib, Lejre


På vandring gik jeg i sidste weekend med to af mine sangerkammerater og en af mine spejderkammerater - en kvartetfuld eventyrere på en færd ud for at møde våren i sin spæde vorden. Vi drog afsted ad Skjoldungestien, som faktisk et net af stier, der alle går igennem Gl. Lejre. Som navnet antyder, så kunne vore forfædre have trådt de samme stier på deres vikingefærd, mens de bar véd til Kong Skjolds bål.

Vi drog ud fra Kirke Hvalsø fredag eftermiddag og sydover mod Bidstrup-skovene. Vejrudsigten lovede os fantastisk bør med helt klart vejr, varme dage, høj sol og høj himmel og nattefrost; vejret i praksis var... en frossen og gnaven dis, en sur tåge, der ikke ville opløses og næppe lod blot en sløret sol trænge igennem. Ærtesuppen mødte os blot en kilometer efter start, og snart var dag, så skumring og siden nat fuldstændig omringet af særdeles dårlig sigtbarhed. Hvilket resten af weekenden vedblev at være.

Trods tågen fandt vi vor shelter på Særløse Overdrev, hvor vi efter en skummel ekspedition for at hente brænde lavede bål og sang fædrelandets vemodige viser. Lørdag morgen blev davren indtaget (havregrød - naturligvis - med et twist), og så gik vandringen mod nordøst, hvor vi beså de gamle udgravede kongehaller og skibssætninger ved Gl. Lejre. Siden fór vi langs med Kornerup ås østside op nord for Svogerslev. Her har Københavns kommune deres vandboringer, hvilket kunne beses af de utroligt mange brønde vi fik forbi. Herfra kunne vi tage færgen - der ligger en rebtrukken trækfærge (jeg kan stadig ikke få armene ned over det koncept!) - over den ganske våde Kornerup ådal og mose. Vel ovre og en solid frokost senere gik vi ilmarch mod Herslev - da bryggeriets gårdsalg lukkede allerede kl. 15.00, og vi havde ikke taget disse vitale forsyninger med fra start for at spare på vægten.

Det lykkedes at nå indkøbet, og med tørsten slukket og rygsækkene fulde af humle drog vi atter øst for Kornerup å og til Boserup skov, hvor vi fandt vor næste lejrplads og shelter. Efter båltænding stod den på finere fransk gastronomi for vandringsmænd - bulgursalat med højreb og selvgjort sauce béarnaise på bål, dertil det medbragte på flaske fra Herslev og Skotland. Vi traf her en anden vandrer og shelterovernattende, der havde brugt lørdagen på at klargøre båd i Roskilde og havde langt hjem - vi lærte dagen efter, hvad dét indebar.

Søndag var en dag, hvor det var tilrådeligt at stå lidt senere op, men den nærende davre fik de vandrende på højkandt igen. Så gik vi med fjorden til Roskilde og sluttede af med at se Vikingeskibsmuseet og de arme trælle i vikingeskibslauget, der sad og sleb ruger og skallet maling af Havhingsten fra Glendalough - det er det vikingeskib, der er en eksakt rekonstruktion af det største krigsskib, der lå i søspærringen ved Skuldelev i Roskilde Fjord. Et vanvittigt skib og et symbol på både magt og absolut højteknologi i 11. århundrede. Med plads til 80 hærdebrede karle, ved 60 årer og med et 112 m2 råsejl. Unævneligt mange egetræer er brugt til skroget, ligesom mængde og længde af hamp i tovværk, 200 kg. hør til brug i sejlet. Det kan skyde en topfart i gunstigste vind på 15 (!) knob, hvilket jo nok sætter de max. 3 knob til fods som Skjoldungenes efterkommere præsterede i perspektiv.

I toget på vej tilbage til København brød solens såvel som forklarelsens skær endelig igennem skydækket - bedre sent end aldrig, kan man sige.



Sisu Sejr og sumpalligatoren

Skrevet af | fredag, 19. februar 2016 kl 23:37 | kommentar [0]
Stikord: spejder, vinter, Alligatorløbet, Skåne, Hallandsåsen, Finland, NokiAlli


I weekenden for 2 uger siden gjaldt det en begivenhed, som har været prøvet et par gange før. Alligatorløbet, Danmarks hårdeste spejderløb for seniorer og oldboys, som er en årlig begivenhed i weekenden omkring kyndelmisse - hvor vinteren i Danmark (og Sverige) ofte er koldest. Det hele startede egentlig i maj til københavnsk ølfestival, hvor jeg rendte på Martin, som er en kammerat fra studie-spejder-og-studentergård. Det voldte Mølleåsejladsen i selvbygget båd, velkendt i disse spalter fra det tidligere skriveri, og endelig det egentlige løfte imellem os: Alligatorløbet i februar. Rustne udi kunsten, men med solid rutine og spejdererfaring på rygraden skulle det vel ikke være umuligt at gøre en god figur.

Som det blev klart for os 1. december, så havde vi endda i år en chance og en startfordel, mente vi da. For temaet på løbet var at være konsulenter for firmaet NokiAlli, der skulle hjælpe finske startup-virksomheder til at udvikle deres forretning. Da Martin arbejder i konsulentbranchen og bl.a. har haft finsk papirmølle-industri på tapetet og Anders har universitære finske erfaringer og taler det ena inhämska språk, så virkede det som et godt match.

Foropgaven var anderledes end normalt, hvor det oftest er håndværk af en art. Men i år skulle man udarbejde en motiveret ansøgning til NokiAlli om at være konsulent i geschäften. Det var lige os, som konsulenthuset Sisu Sejr, og den blev kørt ind i særdeles effektiv stil og med ekstra bullshitbingo-creme på toppen. For at støve grundformen lidt af drog vi over julen i træningslejr i Småland med en skovmand, studerede den svenske flora og det svenske terræn, lavede tønder (optændingstræ) og prøvede at få ildboret til at virke. Vi kom langt eller i hvert fald længere - men ikke i mål.
Sidenhen kom der andre opgaver ind af døren som forberedelse. I år skulle vi på en elektronisk skovtur med udkig til Lille Peter-semafor-kanin. Derudaf et link til en hel ny hjemmeside, hvor den stod på imaginær aktiespekulation. Det sidste nåede vi ikke at gøre så meget ved. Der var en højst reel, virkelig virkelighed, der også skulle passes.

Endelig oprandt da lørdag d. 6. februar, og vi havde samlet al grejet, gryde og pande og køkkengrej og ekstra brænde og indkøbt mad til madlavningsposten, kompas sovepose underlag bivuak økse sav dolk drikkedunk morsmadpakke. Og det hele i rygsækken, som var en bitte svær, og afsted til Helsingør!
Løbet foregår normalt på Söderåsen, men i år var starten sat til Hallandsåsen, hvortil vi blev befordret (næsten) hele vejen med skib og bus. Start lørdag kl. ca. 18.00, og over stok og sten det gik de næste 20 timer, at fremskynde på apostlenes heste med sæk på ryg.
Der var 12 levende opgaveposter på årets løb (som altid), med meget fantasifulde udformninger, fint efter temaet og enten med krea, hovedbrud, håndværk eller dele hele i en blanding. Posterne var udformet som et antal virksomheder, som vi konsulenter for NokiAlli skulle besøge og vurdere - var virksomhederne egnede til at få EU-støtte ifm. Horizons2020-programmet. Vi kom til madlavningsposten, post 4, kl. 01.30, og hvor der normalt skal laves 3 retter mad, så stod årets madlavning på 3 forskellige kager over bål - dansk kogekage, Sara Bernard og medaljoner med creme og jordbær (- finner er glade for kager).

Mht. orienteringen holdt vi os forholdsvis dydigt på stierne i nattens løb, orienteringen er generelt ret svær, terrænet udfordrende og ens bedste ven, når man ikke kan se noget (det var varmt og tåget), hedder et kompas. Måske den vigtigste ting man har med overhovedet. På dagetapen var det klaret op og vi var bedre til at udnytte terrænet og kunne skrå mere ind over og spare nogen hjørner og kurver op og ned. Der er mange kurver, og alligatorløbet er gode til at udnytte dem (men ikke ligefrem til deltagernes fordel eller behagelighed).
Jeg synes at vi lidt for hurtigt blev trætte og lidt for hurtigt begyndte det at gøre ondt at gå rundt med al det skidt på ryggen. Jeg havde sådan set ikke troet, at man kunne have ondt i fødder og ben på så mange forskellige måder, som jeg havde søndag inden vi nåede i mål. Men af en eller anden grund så lykkedes det os at få slæbt os i mål til kl. 14.00 søndag og aflevere en gennemgående opgave. Vi blev nr. 22 ud af 73 startende sjak, hvilket må betegnes som ret hæderligt. Man kan følge med i løbet og dets mellemtider her: Vi er Sjak 61.



Efteraarsstorm

Skrevet af | søndag, 6. december 2015 kl 15:38 | kommentar [0]
Stikord: efterårsstorm, Thøger Larsen, spejder, juletur, korsang


En storartet weekend har jeg haft indtil nu. Der har været juletur med Bagsværd Gruppes stor- og seniorspejdere ved Gurre, og de her juleture er en meget kær tradition - thi der er både natløb v. seniorspejderne, julemiddag lørdag aften, opgaveløb over hele weekenden og sejren giver lov til at bestemme, hvor og hvordan man skal gøre rent i spejderhytten før den forlades søndag middag. Temaet var "The Matrix", hvilket gav sig udslag i morgenmad med mærkelig ubestemmelig grød, kimsleg med bøjede skeer, træning af reflekser i en "kampsimulator", spændende Matrix-kode og konkurrence i at hoppe langt vha. taljer og klatresele, bl.a.
Midt i det har jeg været til studentersangernes årlige Rusgilde og dermed overladt scenen helt til de andre ledere, dvs. årsfest og optag af nye sangere - som også altid et både rørende, forsorent og musisk lag.
Og ja, når man ikke vil undvære hverken det ene eller det andet (eller bilder sig ind ikke at kunne undværes, jo nok til dels en tilsnigelse), så må man jo gøre begge dele - det betyder i praksis noget med at møblere sig frem og tilbage med cykel og tog hhv. lørdag eftermiddag og natten til søndag og omklædning før og efter for at være på pletten/pletterne.

Også for det, og det med cyklingen og knækkede grene på skovstierne i Gurre Vang, har det jo været spændende med et ganske friskt vejrlig fra vest, et raskt pust/prust over landet, som har rusket lidt op i det hele. Her får vi læse, hvad Thøger fra Lemvig digtede alt herom i 1914:

Nu stormer det fra Havet ind,
saa Stranden skærer Tænder.
Med Mørkets Islæt i sit Skin
Oktoberdagen brænder!

Nu fejes løv af lande bort
og helved-hæs er sangen
og fjorden er i sindet sort
men himlen hedengangen!

Det er forbi med Gøgevejr
og Fuglepjat i Grene
og Pigetræk bag Bøgetræer.
Nu fryser man alene.

Der knækker Gren i Skov og Krat
og Solen lavet sig fjerner.
Og Stormen hviner gennem Nat
og hvæsser alle Stjerner!



Kong Neptun af Mølleåen

Skrevet af | lørdag, 29. august 2015 kl 23:19 | kommentar [0]
Stikord: spejder, Mølleåen, Mølleåsejlads, august, sensommer


Sidste weekend bød for mig på en af spejderårets tilbagevendende højt elskede begivenheder, nemlig Mølleåsejladsen - endnu et år i Kong Neptuns vold. Det handler kort fortalt om at man tager med sin makker ud i skoven lørdag morgen ganske årle, og så bygger man sin båd og sin pagaj af skovens døde materialer, snor og presenning. Så vidt muligt på under 2 timer, hvis man sejler i roverklassen (over 25 år).

Så ud i Rude Skov i strålende solskinsvejr lørdag morgen med alle de andre helte drog jeg og Martin, som jeg for nogle år tilbage var kursus- og kollegiekammerat med, og byggede vores båd, og godt nok lige på et par minutter for lang tid. Der er normalt to typer båd: en rammebåd a la en kano, som kræver masser af gode stærke pinde og mange samlinger, eller en båd af to granris-pølser med et kors-skelet inde midt i. Vi byggede den sidste type, bl.a. fordi ramme-båden kræver at man ved præcis hvad man skal gøre og hvor samlingerne skal sidde (det må vi nørde med en anden gang).
Vi fik bygget en god stor granris-båd, faktisk nærmest for stor til den presenning, som vi skulle folde uden om, halvtung var den også, og vi var nok lidt skeptiske inden søsætningen. Til gengæld fik vi bygget en ret let og rimelig god pagaj med fine blade på.

Starten går altid over middag fra Lyngby Mølle, hvorpå man begiver sig de 8 km ned ad Mølleåen til Rådvad - den ene på holdet sejler, den anden cykler langs Mølleåen, og så bytter man roller ved overbæringsstederne (de gamle vandmøller) langs Mølleåen. Kort sagt en sejlads langs med dansk industrihistorie.

Der var nu ingen grund til skepsis over bådens sødygtighed. Den lå ganske stabilt og højt over vandlinien og sejlede fint (så fint som man nu kan i et kæmpe fladbundet skrummel), den var nærmest tør indeni, og vi trak temmelig godt fra langt de fleste og overhalede også nogle kanoer på Mølleåen undervejs. Så det var stenhårdt spejderhåndværk.
Vi fik en rigtig god tid, overraskende god faktisk og ny personlig rekord for mig, 2t06m (hurtigste båd sejler normalt omkring 1t40m). Dagens femte hurtigste tid. Den del må Martin tilskrives æren for, da jeg som altid mødte frem med spaghetti-kontor-arme totalt ude af træning i at padle, mens han var ganske fit for fight også i korporlig forstand. Derefter var der som altid en lille banket, lejrslagning, dans og rockerbål på en af Mølleå divisions nærliggende spejdergrunde, og så vendte vi glade og flade hjem søndag formiddag efter at have sovet under teltflagen i smukt smukt sensommervejr. Vedlagt dokumentation for udskejelserne.



En Århus-historie

Skrevet af | fredag, 10. juli 2015 kl 12:47 | kommentar [0]
Stikord: sommer, ferie, sommerlejr, spejder, Århus


Nu har jeg ferie, og hvilket dejligt sommervejr det er... 13°C og hård nordvestenvind. Jeg har været i Holstebro hos mor og far i denne den forgangne uge. I dag senere tager jeg med Jacob og Anne Louise til Samsø, hvor vi weekenden ud besøger moster Eva og onkel Søren, og så må vi ellers se hvad øen i midten har at byde på af lokale tilvirkninger. Næste uge skal jeg i haven, både skal der passes nyttehave på Amager og græsset i sommerhuset skal også studses, ligesom der er noget træhåndværk jeg skal få styr på. Det skal blive godt at gøre noget ved det.

Sommerlejren med spejderne i Bagsværd var i år i Skåne, hvor DDS har et lejrområde på Söderåsen. Her var vi på vandring, klatring, mad på bål osv., endda stødte vi på nogle andre storspejdere fra 1. Helsingør, som vi holdt lejbål med - desværre fik vi så vidt vides ikke lavet nogen lejrkærestepar med en venskabstrop i år. Et så strålende vejr havde vi dog, i en grad så vi måtte bese at vi ikke gik til i solstik og hedeslag.

Lige nu er jeg i Århus, hvor jeg venter på at broderen fra Aalborg kommer. Jeg sidder på byens nye biblioteket, et glas-stål-beton-monster lige på havnekanten hvor åen løber ud, ved navn Dokk1 (hvad betyder det mon?). I Århus virker det åbenbart på slig vis, at jo tættere på vandet og havnen man kommer, jo højere etagebyggeri skal begåes og med mest mulig beton. Se det er jo et koncept der har afblomstret et væld af ellers kønne gamle havnebyer. Så vi får midtbyens leben (yderligere holdt borte fra havnen en hovedvej) væk fra vandet. Det er lidt en slags Århus-historie.



On Site og Offline

Skrevet af | onsdag, 29. april 2015 kl 22:24 | kommentar [0]
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, spejder, Vestegnen, Ran, ledelse


Efter påskeferien har jeg nærmest ikke lavet andet end arbejde og spejder. Jeg har f.eks. været på kursus i ledelse af voksne frivillige, da jeg skal til at være leder for andre ledere (2. ordens leder?). For 1½ uger siden var der divisionsturnering for storspejderne i Mølleå division, som var henlagt til Glostrup med temaet: "Spejd på Vestegnen". Man kan sige, at færdighederne blev twistet en anelse i retning af Open Ascona, bandetags, skafning og borthæling af valent elektronik, guldkæder, grønthandler-børser og fremstilling af kopivarer. For ikke at nævne Terkel, selvfølgelig.

Her i bededagsferien tager jeg med de andre ledere i DDS Bagsværd Gruppe ud på en ledertur - til søs! Vi skal sejle med DDS´ skib S/Y Ran, fra Ishøj og op i Sundet og siden retur til København. Vi håber på godt vejr og god vind og lad os nu se, hvordan det går.

Lige direkte derfra skal jeg så afsted lørdag nat, for søndag morgen skal jeg med to af mine ingeniør-kollegaer ned til et raffinaderi i Serbien og lave målinger på et svovlsyreanlæg. Det er mit første besøg "on site", som man siger på Topsøe, når man er ude og gøre noget ved kundernes anlæg (som f.eks. at måle på forskellige gasser i rør og reaktorer). Så det går der siden 5 arbejdsdage med, sandsynligvis ikke bare sådan noget 7,4-timer-om-dagen. Når man er på måletur, så slider man utrætteligt for at få alle ens målinger i kassen, og så kan arbejdsdagene godt være lange. Jeg er hjemme hos mig selv igen og mere inden for rækkevidde 10. maj.



En bagklog dagbog fra en afkrog - julen 2014

Skrevet af | onsdag, 24. december 2014 kl 11:55 | kommentar [0]
Stikord: jul, nytår, julebrev, arbejde, spejder, kor


Julebrevet i år bliver min beretning her på siden. Det har ikke lige passet ind at nå at sætte sig og nedfælde tanker/døgnrapport over det nu forgangne før nu, og det harmonerer jo slet ikke med udbringning af julepost. Travlheden åd dagene før jul. Men nu i år kan vi magelige lønmodtagere muntre os ved at have såkaldt arbejdstager-juleferie (altså hvor helligdagene ikke falder sammen med weekenden), så jeg drager nytte af det med at holde to ugers sammenhængende ferie her mellem jul og nytår.

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal se tilbage på året i år. Indefra betragtet synes jeg ikke, at jeg har foretaget mig væsentligt nyt, og så kan man jo bare duplikere sidste år juleberetning. Men lidt nyt er der da.

Det har været sundt for mig at få nyt arbejde i industrien. Og der er mange ting, som jeg ikke har gjort før og er urutineret udi, som jeg nu skal til blive bedre til. På Topsøe har man projekter, hvor man er sammen om at sparke bolden i mål. På universitetet stod man mere alene med tingene, dog ikke forstået på den måde, at man så selv bestemte - det var mere ansvar uden den helt ækvivalente grad af frihed. Men jeg synes egentlig også, at jeg er blevet roligere, gemytligere og væsentlig mindre stresset. Universitetet er på den måde projektært for sine yngste ansatte (phd´er og postdoc-forskere), som hele tiden skal tænke i publikation og i det næste projekt. Og ikke så meget i substans eller fordybelse, eller ikke så meget som man kunne have håbet. Man kan blive lidt forjaget af den slags, af den såkaldt "projektære forbandelse", hvor alt er åbent og intet er fast. At få noget fast grund på Topsøe er også derfor en lise for mig, og jeg har kunnet tænke mere langsigtet i år. Det har givet plads til en smule omtanke på hvor man vil hen med det man render og laver. Og det er egentlig rart.

Jeg kan også se tilbage på et år, hvor en efterhånden noget bedaget Studenter-sangforening holdt jubilæum (175 år). Der er blevet opført ny sang og musik og poesi til lejligheden, og sunget er der blevet, en hel del rundt omkring. Det er ikke helt dårligt, eller det var det i hvert fald ikke alt sammen, så lidt sammenhængskraft har vi da bidraget med.
I år var året hvor der blev flere og flere spejderopgaver. Men jeg har også oplevet en begejstring sprede sig omkring mig, når jeg selv tog ansvar for andre og for opgaver, som jeg kunne hjælpe fremad. Det er svært ikke selv at give den en skalle så, når det man gør er meningsfuldt.
Meget af min frie tid og det overskud der skulle være til at sætte nye skuder i søen går derfor med kor og med spejder, og det er nok noget af det, som jeg skal prøve at lægge om i 2015. F.eks. vil jeg gerne bruge tid på at sejle noget mere og på at være mere udendørs.

Men nu er det jul. Den holder jeg med søskende og forældre i Holstebro, og sidenhen tager jeg med nogen spejderkammerater på ski i Norge i en uge over nytåret.

Herfra blot: Glædelig jul og godt nytår



Efteråret, der forsvandt

Skrevet af | mandag, 8. december 2014 kl 18:08 | kommentar [0]
Stikord: Haldor Topsøe, arbejde, studentersang, spejder, jul


4 (!) måneder er tilsyneladende passeret siden mit sidste indlæg er forfattet. Uha uha. Tiden flyver, ja det er sandt nok. Hvad er der dog sket, må jeg spørge mig selv. En hel del. Man kan tørt konstatere, at jeg har rygende travlt (omend at jeg tager den med ro) med ingen ledige weekender og vel knapt nok ledige aftener heller.

Men ja, arbejdet giver også sit at se til hos Topsøe. Virksomheden skal vokse i kraft af en del ny teknologi, og den slags må forskning-og-udviklings-afdelingen naturligvis kunne understøtte. Og det er jo miljøteknik og miljøkemi og afsvovling, den del jeg er med til. Så vi redder verden en lille smule hver dag, og gerne mere og mere på længere sigt, som jeg indimellem siger - eller det vil jeg da i hvert fald gerne tro på og medvirke til. Det må så siges at være tid der er givet ret ok ud på den front.
For en måned siden var jeg på første rejse med firmaet. Det var på en årligt tilbagevendende konference, og den hedder slet og ret "Sulphur", så der er ikke så meget tvivl om, hvad det drejer sig om. Det var i Paris, så man skulle tro, at der var lejlighed til at se på byernes by og dens pragt; dog nej. Til gengæld var der mulighed for at se hvordan man håndterer og bearbejder og omdanner svovl og svovlsyre i ca. samtlige afskygninger der tænkes kan. Særligt sådant som man køber. Det var meget kommercielt, så ulig hvad jeg har været vant til i universitetsverdenen, så var der heftig udveksling af visitkort og ikke særlig heftig udveksling af grundviden og forudsætninger - ikke særlig akademisk (men det var selvfølgelig heller ikke oplægget). Langt det meste har her den fine bagtanke, at det handler om at lave kølig caaaaaash.
I fremtiden kommer man måske på udflugt med firmaet med så eksotiske opgaver som at lave målinger på kundernes anlæg (det er en del af jobbet) - og så får det nok mere karaktér af at være i Langbortistan. Topsøe har f.eks. ret mange kunder i Kina, Rusland og USA.

Som altid topper "spejd" hitlisten over de tidskrævende indsatser i min fritid, det ser man klart af kalenderen. Det er måske heller ikke urealistisk, da jeg er tiltrådt _endnu_ en lederstilling, som gruppeleder-assistent i min spejdergruppe. Dette er dog delvist afbalanceret med en 3-4 nye ledere i den trop hvor jeg så også er tropsleder.
Det har i hvert fald givet et overskud i troppen at få flere ledere ind, og har ledt til et ret gakket og sjovt, men også udfordrende tema i efterårets patruljekonkurrence mellem vores to patruljer (de er 12-16 år): Harry Potter. Det er fedt at se Fædrelandets Raske Ungdom lave flotte patruljeskjolde eller at løbe rundt på hjemmelavede "flyvende" koste og spille quidditch på højst improviseret vis. Så i sådan en stund føler jeg i hvert fald selv, at tiden er givet ud på en meningsfuld og givende måde.
Også den årlige juletur fik et boost med ekstra lederoverskud og havde derfor dette år temaet "TV-3 Reality Casting", så det blev holdt på "Paradise Hotel" - bedre kendt som en spejderhytte uden for lands lov og ret men tilrigget Big Brother-effekt og kameraer og overvågning, gadgets, dimser, SMS-løb, Robinson-konkurrencer og hyttebygning og bålmad under sydens bagende sol. Ja det var på det nærmeste på en slags, øh, "Tropeø"... ja, eller en græsplæne i 3°C og bidende østenvind.

I år har mit kor, Studenter-sangforeningen, 175-års jubilæum, og er jo så dermed Danmarks ældste amatørkor. Det har vi festligholdt ved en mega jubbe-koncert i det gamle Radiohus´ koncertsal (nu konservatoriet) i november med orkester fra Lyngby-Taarbæk, solister og forstærkning fra sangerbrødrene i Århus Studenter-Sangere. Der kom sgu 700 mennesker, som også fik lov til at høre nyskrevet musik for mandskor og orkester - "Om Lys og Mørke", komponeret af Anders Koppel og blækfrisk tekst af Niels Brunse. Ligeså opførtes bl.a. orkester-værket Vølvens Spådom, komponeret af J.P.E. Hartmann til koret 1872.
Det var fedt, men der er sgu også en betragtelig del prøver og godt med weekend-og-ekstra-øvning til på den konto.
Og samtidig var/er det særligt på den måde, at trods forgangne 175 år, og trods skiftende dirigenter, ja så påstår dirigenter o.a. med forstand derpå, at koret faktisk lyder og har den bløde og sprøde romantiske mandskorklang, som også var sangmåden i midten af 1800-tallet. Tilsyneladende er det overleveret fra sangere til sangere mellem sangergeneration, nedad i leddet, og det er da påfaldende og vidner vel om en eller anden slags korkultur og historisk kobling (for nogen en historisk tyngde).

Så tiden gik og meget nåede jeg ikke - men ok, skidt pyt. Søndagen i går var der hjemme på Markmandsgade julebag og klippe julehjerter og ophæng af gardiner (!) med mor, far, Lars Bo og fætter Rasmus og fætter Christian, så nu er jeg både officielt og uofficielt kommet i julehumør. Og der er endelig blevet konstrueret en adventskrans på her på adressen. Og jeg har juleferie om 2 uger, i yderligere 2 uger, hvor der er jul og suletid og julefrokoster, og hvor det går hjem til familien i Holstebro, og hvor jeg siden tager en uge afsted på skitur til Norge med spejderkammerater henover nytåret.



God stil i sommeren

Skrevet af | torsdag, 17. juli 2014 kl 00:25 | kommentar [0]
Stikord: sommer, arbejde, ferie, rejse, spejder, Thurøbund, Finland, kroket


Jeg kan ikke huske, hvad der skete i juni. Ud over at jeg glædede mig til at få sommerferie, eller i hvert fald noget sommer, hvor der ikke var noget i kalenderen nærmest hver eneste aften.

Her i juli var jeg på sommerlejr med min spejdertrop ude fra Bagsværd og kom hjem for en uge siden. Vi har været på Thurøbund Spejdercenter, ja det ligger jo så på Thurø nede i det sydfynske arkipelagos. Og Thurøbund er et center der har fokus på søspejderaktiviteter, så der var sejlads på menuen, mest med joller og lidt med kanoer også. En fin uge, jeg fik sejlet rundt med en del spejdere, som fik lært om skøder og fald og styrbord og bagbord. Og vi havde da overvejende godt sejladsvejr - undtagen da vi skulle på sejladshejk ud af lejren, så her måtte bl.a. Yours Truly og andre raske tropsførere træde til og lave en plan B i sidste time (det er godt med lidt erfaring at trække på i slige situationer). Det reddede naturligvis dagen, som endtes med frugt og chokoladesovs på bål - hvem sagde at spejdermad nødvendigvis skal være kedeligt...

Ellers så er der arbejde på menuen som vanligt, men jeg bruger lejlighederne indimellem til bl.a. at svømme i sundet og sove udendørs, når det er muligt - det gør det i hvert fald sjovere at holde sommer uden ferie. Særligt i den forgangne uge har Sjælland haft det vældig lunt, og så må man tage agt i heden og svale sig i bølgen brun. I weekenden har jeg været på Nordvestfyn til fest og havde mulighed for at vandre lidt og nyde nathimlen langs Lillebælt.

Senere bliver der dog også en tur (som vanligt, kan man sige) til en finlandsk skærgård. Ellers starter jeg en sommer-kroket-turnering for bekendte her i København, og det er jo som bekendt et spil for gentlemen. Så må vi se, om ikke kalender-aftenerne bliver fyldt ud alligevel, når det kommer til stykket.



Längtan till landet

Skrevet af | tirsdag, 20. maj 2014 kl 01:04 | kommentar [0]
Stikord: Spejder, sejlads, korsang, Åbo, Finland, Florakören, Brahe Djäknar


ikke at forsømme våren, det står på huskelisten derhjemme allerøverst. Så jeg øver mig i at ikke gøre det, og faktisk har jeg fået lov til at komme noget ud for tiden (eller, jeg bestemmer jo selv, men tit er det omstændighederne, der bestemmer mere end mig).

Sidst i april og i strålende sol var jeg på sejlads en weekend. Jeg kan godt lide at sejle, og Det Danske Spejderkorps har et skib, S/Y Ran, en 40-fods ketch. Den låner man ud til interesserede grupper ligesom man f.eks. kan låne en spejderhytte, forskellen er så bare at der skal være en kyndig skipper ombord når en trop eller klan eller ledergruppe låner skibet. Det er ikke nogen racerbåd, men et rimeligt solidt skib og altså derfor velegnet til spejd. Og weekenden her var et sk. Søulk-kursus, så det var altså for dem, ikke var uduelige på forhånd, og som skulle være mindre uduelige når de tog hjem. Vi havde bl.a. havnemanøvrer, mænd over bord og en fin fin natsejlads. Og fik set København fra søsiden, som jo ellers ikke er så vanligt når man bor midt inde deri. Min tanke er at blive skipper på skibet ad åre, men det kræver for mit vedkommende noget mere erfaring i håndtering af prammen og en hel masse sømandsskab og et duelighedsbevis og et skipperkursus. Så engang.

Her i bededagsferien havde først studentersangerne koncert på Kastellet torsdag aften, hvor våren blev sunget ind foran kastelkirken. Sidenhen var jeg i Åbo fredag til søndag. Man vil huske, at jeg blev medlem af et finlandssvensk aboensisk damekor i august, og nu traf det sig altså således, at de havde 70-års jubilæumsfest. Så der var ikke rigtig noget at betænke sig på. Jeg overbragte gave og hilsen på vegne af os studentersangere i København, og siden var der stor koncert (3 uropførelser!), samt overdådig banket med ALT hvad sig dertil hører (herunder jo bl.a. sang) og endda svensktop-musik og dans osv. Man må sige, at Finland ofte byder mig på nye oplevelser og mærkelige oplevelser og minder. Jeg skulle f.eks. ikke have ventet, at jeg fra uventet hold fik et lift til Lufthavnen i Vanda og kørte med bil fra Åbo til Helsingfors med 4 piger fra Akademiska Damkören Lyran. Her viste det sig nyttigt at have sunget blandet kor i gamle dage, fandt jeg ud af, for Lyran havde åbenbart lige sunget nogle suiter på dansk af Rued Langgaard og Wilhelm Stenhammar, som jeg kunne føre mig noget frem med at kunne udtale rigtigt og huske udenad (selvfølgelig er det også nyttigt at have klæbehjerne).



Talvi kevääksi

Skrevet af | søndag, 20. april 2014 kl 18:56 | kommentar [0]
Stikord: spejder, familie, påske, forår


Siden sidst, i tiden hvor vinteren bliver til vår (som det finske i toppen betyder, ved anvendelse af agglutineret finsk kasus translativ) har der igen været stille på hjemmesiden og gang i gaden ellers.
Først i marts var jeg på weekendtur til Aalborg og besøge Jacob og bese hans kollegium samt den spændende bynære natur. Ligeså var der en stund til at besigtige den gamle by, og trods værtens berettigede tvivl så lå der både slot og renæssancebygninger og et godt nok halvlukket museum, og der var et godt spisested, så der var lidt af hvad man såmænd nok kunne kalde kultur. Jeg skal nok tage min 9000-mobning af "Danmarks svar på Manchester" af plakaten eller op til revision.
Desuden kunne jeg efterfølgende besøge min finlandssvenske sangerbror fra BD Johan Nyman, som er udstationeret i Dronninglund. Her ligger, på Dronninglund Slot endda, et indlejet center under nordisk ministerråd som hedder hedder Nordisk Velfærdscenter, hvor han så arbejder som IT-blæksprutte. I aldeles statelige rammer, må man sige, og i et lokalt naturområde som er _meget_ misundelsesværdige. F.eks. har han 10 minutters gang for at komme til arbejde, gennem en park forbi vandmøllen rundt om mølledammen gennem skoven over marken. Og Dronninglund storskov ligger næsten i baghaven. Jeg længes dog lidt mod vandkantsdanmark, som man kan læse.

Starten af april var der divisionsturnering for de blå spejdertroppe i Mølleå division, herunder min egen trop (Bagsværd Trop). Jeg må sige, at mine egne spejdere er begyndt at oppe sig lidt, de var slet ikke så ringe til at lave lejrsport eller træarbejde, f.eks., som man nogen gange gerne kunne have fået indtryk af. De vandt ikke, men måske er der varslet nye tider. Temaet for divi´en var Charterlejren, og den lejr lå derfor idyllisk ned til Furesøen, øhhh, Solkysten, så spejdernes opgaver var pakket ind i Ibiza og grisefest og strand og middelhavscharme og turistbrølere. Hvor passende, når vejret var gråt og småblæsende og lidt regn - thi når solen den forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg... Det var mig der var hovedankermand på den tur, og det voldte lidt administrative pligter op til afviklingen.

Hvor skønt er det ikke nu, at aprilvejret sidenhen er vendt og at solen stråler fra en skyfri lysblå himmel? Her i påsken og indtil nu har jeg været sammen med familien, for først fór vi til påskefrokost med nærmest alle theilgaard´erne i Østjylland, og sidenhen har vi været i sommerhus og rydde færdig efter vores stormfald i oktober. Man må sige at det er en fornøjelse at gå i haven under den slags betingelser, og i skrivende stund kan jeg sidde udendørs i solskinnet på verandaen med laptop på bord og kaffe i kop.

Og nu er det lige før. Bøgen springer snart ud, den er nærmest på spring (i hvert fald lige ved vores sommerhus). Birken ringler med rakler og nye fine lysegrønne blade. Fuglene kvidrer så lysteligt og landet grønnes. Igen på tirsdag er det så på arbejde igen, og blandt meget andet er det nu også en lyst at gå på arbejde omgivet af Mølleådalen, der også springer ud nu.



En lidet besunget sommer

Skrevet af | søndag, 8. september 2013 kl 22:25 | kommentar [0]
Stikord: spejder, sommerlejr, Gilwell, korsang, Brahe Djäknar, Florakören, Finland, studentersang


Sommeren er forbi nu. Den gik med spejderlejre. Den gik med korsang. Den gik som ofte med at slukke et antal ildebrande rundt omkring i forskellige sammenhænge - i løbet af august. Nå ja bevares, det er jo tit ildebrand, som jeg selv har været med til at stifte, og som jeg synes er sjov eller givende at slukke. Sommeren gik i hvert fald ikke med at skrive blog, for igen er det måneder siden sidste livstegn.

På sommerlejr i Kandersteg i Schweiz var en storartet affære. Særligt var det en stor oplevelse at vandre i bjergene med et lille hold spejdere, bl.a. på bræ (gletsjer) med isøkse og hue og handsker - midt på sommeren, på fjellet i 20 graders varme, hvabehager.
Sidenhen på Gilwell-kursus hjemme i Jylland og det var nok... ja, det kan man ikke rigtig forklare. Et slags lejrkursus var det da, men det handler om ens personlige tilgang til sit spejderarbejde. Jeg har sjældent været på så intensivt og personligt krævende et kursus, og et kursus så svært at forklare. Og et kursus som skal danne basis for en langsigtet gentænkning og forbedring af ens spejderliv, og som man altså af forståelige grunde ikke bliver så nemt færdig med (hele kursusperioden er faktisk 9 måneder i alt).
Så øh jeg forbedrer, det prøver jeg ja, og finder ud af hvad nyt der skal gøres, og hvad for noget af det jeg egentlig gjorde, som jeg så skal ændre og styrke. Hvad er sjovt, hvad giver energi, hvad er udviklende. Og måske også, hvad man så ikke skal gøre. Det fordrer lidt spekulation. Om ikke andet sidder den spekulation i baghovedet når man går i gang med at slukke de næste ildebrande med at lave divisionsturnering og Mølleåsejlads med spejdere.

Sidst i august fik Studenter-sangforeningen (mit danske kor) så sangerbesøg af Brahe Djäknar og Florakören (mine finske kor) fra Åbo Akademi, i Kongens By. Og det betød jo koncentreret nordisk forbrødring og glad studentersang, og jeg og et par andre ankermænd brugte tid på at planlægge og klargøre og arrangere fest og koncert sammen med dem. Selv havde jeg også fornøjelsen af at være deres guide på en krorunde samt forklare lidt om byen. Som tak besluttede styrelsen for Florakören åbenbart at gøre mig til "kallad medlem" (~ hædersmedlem), hvilket da det jo er et Quindekor skulle kunne blive underligt i praksis (selvom man tidligere kan have set undertegnede i lignende roller, f.eks. som Luciabrud...).
Det var, hvis jeg selv skal sige det, et par mægtig fine dage, og så kunne vi nok få vores knivstikkende nordisk-forbrødrede mumitrolde sendt hjem i bussen mod Stockholm og Åbo med tømmermænd efter et som ventet sundt indtag af øl samt >4 cl. snapse og <3 timers søvn... :-D



Frühlingsrauschen

Skrevet af | onsdag, 3. juli 2013 kl 18:19 | kommentar [0]
Stikord: forår, sommer, Spanien, Solkysten, Andalusien, spejder, Gilwell, refleksion


Der er gået to måneder siden jeg sidst skrev her på stedet. Jeg har helt enkelt ikke haft stunder til at forfatte noget, eller jo, stunder har jeg nok haft (et par overspringshandlinger her og der har jeg da taget mig tid til), men der har ikke været overskud til at sidde og skrive, hvad jeg egentlig har lavet. Jeg spekulerer lidt undrende på, hvor blomstermåneden (maj) og skærsommeren (juni) forsvandt hen. Og bedst som du kommer, du fagre skærsommer - så hastigt du flyr som et drømmerigt blund.

Nå jo. I maj havde jeg og familien en vældig festlig og fornøjelig tur til Solkysten i forbindelse med Mathias´ og Vibekes bryllup. De unge mennesker giftede sig i et kapel på et mindre andalusisk palads over tre dage (det lyder næsten som noget fra et eventyr). Det var sjov. En stor del af familien Theilgaard boede på en bjergskråning i en pænt stor knaldhytte i 4 planer med flere terrasser og hyggekroge og egen svømmepøl, det hele direkte ned til Middelhavet. Tiden gik i øvrigt med at lave grillfester og synge sommersange, for Theilgaard-familien bruger anledningen at holde familiefest til at synge korsang. Udover det fik vi set Alhambra, det gamle mauriske palads og fort i Granada, som man helt bestemt skal unde sig at se, hvis man er i Andalusien.
Jeg havde lidt frygtet, at det ville blive så hedt, at man knap kunne holde ud at trække vejret. Sådan gik det ikke. Det var decideret svalt og mindede mest om køligt dansk sommervejr. Jeg erindrer at gå rundt i småregnende 15 grader C og tale telefon med min sangerbror Andreas, der var ved at blive stegt ved 28 grader C i Finland. På det tidspunkt virkede det lidt som om, at det var en fejl at tage til Spanien.

I juni har jeg bl.a. været ude og sejle enkelte dage med nogen gode venner, jeg har besøgt familien i sommerhuset i Hornbæk, jeg har været i skoven og bygge Mølleåbåd, jeg har haft besøg af et vennepar fra Åbo, nå jo jeg har da også arbejdet, selvfølgelig, og jeg har sunget i kvartet til forskellige ting. Og mit kor har sunget koncert i Tivoli sammen med Tivoli-garden - det har sikkert været et kosteligt syn at se de her unge røde gardere (ja de er vel fra 14 og ned til 10 år!) med deres blæseinstrumenter og trommer og så mændene i kjole og hvidt.

Udover det har jeg gået og bøvlet med den her spejderting, det kan være lidt svært at forstå, også for mig selv. Indimellem gør Anders temmelig tåbelige ting (nogen vil endda sige ikke sjældent). Eller det virker i hvert fald tilpas tåbeligt når man lige har kastet sig ud i det. Man kan sige, at den nærværende tåbelige ting også til dels er ægget af, at min far spurgte for et år siden ca., om ikke sønnike måske selv synes, at det snart var på tide til at tage på Gilwell-kursus, hvis ellers han fremover ville noget seriøst med det her spejderi, som han taler om.
Nå, ok, er det nu allerede dér, vi er kommet til. Jamen godt så...
Gilwell er et refleksionskursus, som skal skabe basis for at forbedre ens (spejder)ledelse og spejderarbejde. Der medfølger 2 foropgaver, skriftlige, som er temmelig... tja, abstrakte ville nogen sige, eller meta-meta-meta-agtige. Det er i hvert fald personlige refleksionsopgaver, som involverer ens ledererfaringer og grundopfattelser på levned og spejderi. Jeg skal ikke komme ind på her, hvad de alle sammen handler om, men tillader mig dog at trække et uddrag af en delopgave ind som eksempel, nu det her ene spørgsmål, som handler om, hvordan man selv vil se at til at skabe rammerne for egen udvikling. Øh tja. Vi har ikke talt om selve udviklingen endnu. Eller rammerne for den. Så hvordan skaber vi hvad for nogle rammer for hvad for en udvikling. Nå, så altså, som man måske kan tænke sig, så kunne ingeniøren behøve lidt fantasi + tid med hovedet i blød, før der kom ord på skærm og papir.

Så det var altså dér, foråret og forsommeren susede hen. Men nu er det ferie (og juli). På mandag går det til Kandersteg i Schweiz med mine spejdere på sommerlejr. Siden kommer jeg hjem et par dage, og sidenhen skal jeg så på en uges lejr i Hovedlandet som del af Gilwellkurset. Efter det tre par dages ro og mag med arbejde en kort tur til Suomi (og Suomis sång), og så kører arbejdstidens store peberkværn igen til august.



Frivillig i Fødevarestyrelsens EfterRETningstjeneste

Skrevet af | fredag, 10. maj 2013 kl 14:43 | kommentar [0]
Stikord: spejder, Spanien, rejse, FØSE


Sidste weekend var der spejder-agent-tur udi de dejlige skove i Nordsjælland. Kongernes Nordsjælland, skriver turistbrochurerne deroppe, og for os var det Kongepingvinernes Nordsjælland.
Førevarestyrelsens efterRETningstjeneste (FØSE) havde indkaldt spejderne som ekstra mandskab til at opklare og afhjælpe en speget sag: En terrorcelle ved navn Delta S (ΔS) havde, efter den meget omtalte hestekødsskandale, sat sig for at forurene det gode danske bacon med pingvinkød, som blev importeret fra det sydlige Polen, også kendt som Syd-Polen. Med store stigninger i entropien til følge!
Så Jyde-Anders (mig) fra Bagsværd Trop og en god flok ledere fra Frederikslund Trop planlagde en større manøvnre for at spejderne kunne medhjælpe til opklaringsarbejdet. Ergo måtte spejderne ud på en karaktér-styrkende hejk med agent-træningslejr, småpionering, klatring og vadning, hvor deres nørdede spejderledere rendte rundt i jakkesæt, headsets og solbriller. Og på de poster der blev spist citronmåner og drukket kaffe, tør jeg godt love. Og talt i koder.

De unge mennesker var nok lidt møre i sværen efter at have tilbagelagt til fods de i alt små 35 km. med masser af opgaver og bivuak-overnatning i skoven (og måske ikke så meget søvn) fredag til lørdag.
Lidt luksus var der dog mulighed for, så spejderne kom frem til familiens sommerhus ved Hornbæk lørdag aften, fik maden serveret, bivuakken var slået op og der var lejrbål og storskærms-video-debriefing om aften, og de fik åbnet pingvin-burene vha. kodebeskeder og at hacke sig ind på ΔS´ hjemmeside.

Det var rigtig skægt at planlæggge, det var mindst ligeså skægt at udføre. En god fantasiramme er rigtig sjov og nørdet for lederne, og hvis spejderne forstår den er det da også ok, men ikke et krav. Det var jo rigtig dejligt at kunne bruge sommerhuset som en slags spejderhytte også - forhåbentlig har vi ikke generet naboerne alt for meget.

Denne weekend/intermezzo er der så mere spejder, dvs. klargøring og seddelskrivning og udpønsning af praktiske ting mht. årets sommerlejr med spejderne. I år går turen med troppene i DDs Mølleå Division til Kandersteg International Scout Centre i Schweiz, og hvis der er en ting der er sikker, så er det at udlandsrejser med spejdere betyder frivilligt administrationsarbejde for spejderledere. Hurra for frivillighed, uden hvilken fritid ville være noget helt andet (og nærværende).

Mandag er jeg en god uges tid på ferie i Spanien. I Madrid besøger jeg en kammerat fra Studentergården, som er udstationeret der for studeringer. Sidenhen har kusine Vibeke og hendes i øvrigt ligeså raske og pære-jyske ungersvend besluttet at gifte sig på Solkysten, så det må vi se hvad bliver for noget.



Den kedsom vinter gik sin gang

Skrevet af | søndag, 3. marts 2013 kl 17:28 | kommentar [0]
Stikord: arbejde, DTU, ski, langrend, spejder


På DTU Kemi har vi lige startet et nyt lille projekt med Daka Biodiesel, som udover at levere dejlig biodiesel rundt til alle dieselstanderne i landet, har et lille problem med nogle restprodukter, som skal renses for svovl (noget svovl, som de vist, måske tror vi, kunne have hældt ned i deres fedtsuppe tidligere i processen). Det er jo rigtig dejligt at komme tilbage i brechen for det, som man egentlig har taget sin ph.d.-uddannelse i. Så to gange har vi været ovre på Det Store Fedtkogeri i det østjyske og udtage prøver og tale om svovlkemi og svovlanalyse, og mit laboratorium er nu igen fyldt op med prøver med sort snask. Velbekomme.
Det i tillæg har jeg i godt et halvt år og til stadighed arbejdet med røggasrensning med henblik på skibsudstødning, hvor vi nu har fået nyt analyseapparatur i drift . Så der sker lidt. Det er godt.

Min kammerat Steffen har udstationeret sig i Bryssel i forbindelse med det her fællesmarked og eurokratzone, og derfor var Anders III og jeg (= Anders I) nede og hilse på ham i øllandet Belgien i en weekend. Her blev der set og smagt på, drukket og spist af belgisk finkultur (pommes frites med muslinger og øl), men der var dog også tid til at beskue museumshængte flyvemaskiner og Art Nouveau-arkitektur (dss. Jugendstil, eller tillempet til dansk: skønvirke).

Nu bereder foråret sig på at pible frem i ryggen af jorden. Vi kan slutte, at det var godt, at vi fik lov til at opleve en rigtig vinter med vedvarende frost, men noget mere snefald havde været at foredrage for os skiløbere (andre finder sikkert, at vi her i landet har fået rigeligt): Jeg havde håbet, at det kunne blive til skiløb udover mark og enge i år, men der kom i underkanten til at det blev rigtig anvendeligt (eller også kom det, mens jeg var udenlands, f.eks. for at løbe på ski...):

I uge syv brugte jeg et par dage med Steffen, Karl Kristian og Tue, hvor vi fór en dejlig tur op til en smålandsk stuga, og så stod den på skitur ud over engene og gennem skovene, steg og sovs og surt, og kortspils-aften om kvælden. Den store skov her, den skal man ikke fare vild i - det er den skov, der hedder Sverige, sagde Steffen. Så sådan var det.

Skiferien til Norge midt i nordfrosne januar var et fint og idrætsligt afbræk. Det var dejlig varmt på fjellet i sol, helt op til -6 grader, tror jeg. Det var nu ikke standarden hele tiden. Sjusjøen ligger i et slags kuldehul (nordmændene taler om "snøhuller"), hvor der er skiføre 6 måneder om året. Det fik man så at mærke, når man løb nede ved søen eller langs fjeldelvene. Her var der måske mere sådan -25, så her havde vi det lidt som om at bagen og snuden var ved at fryse af.

Senere på måneden havde spejderlederne i Mølleå Division udpønset en lille ledertræningstur for vores patruljeledere og patruljeassisterne. Her må jeg i al beskedenhed nævne lejrbålsunderholdningen udtænkt og afviklet af undertegnede, som til manges tilfredshed var en sketch gjort på baggrund af et klassisk lejrbåls-western-eventyr i fem akter, samt et lidt mindre klassisk spejd2020-bullshit-bingo spil, som man kan lære at kende her på siden. Titlen: "Den unge, smukke, synergiske cowboy og metarefleksive Lady Rose". Så på den måde kan man sige, at der dog har været eet eller andet nyttigt at bruge alle de spændende nye ord til. Skynd dig at læse det før korpsledelsen i DDS gør det.



Gaudete

Skrevet af | fredag, 21. december 2012 kl 23:15 | kommentar [0]
Stikord: Brahe Djäknar, korsang, Finland, spejder, Åbo, jul, advent, studentersang


Så blev det sidste arbejdsdag inden jul, og nu er den så slut, så nu har vi vel egentlig ferie. I morgen ager vi hjem til de jyske agre, heder, skove og provinsielle stæder, far og jeg.

Der var igen i år travlt her til sidst. Atter igen. Mørk er (var) november, jaja, men det er for en dels vedkommende dårlig presse at være ond i sulet på november, for ude i horisonten står alle de lune stege og venter og der nærmer sig f.eks. jul og ferie med stormskridt, og man kan glæde sig over, at al reklamehysteriet måske begynder at få mening omkring december. Og ja, november fløj faktisk derudaf - der var både ledertur og patruljeture og masser af dejlig spejderadministration for syv salte søren, som skulle laves. Mit kor studentersangerne havde nogle udmærkede vinterkoncerter med orkester og solist, vi sang bl.a. Brahms Alt-rapsodi, et par jægerkor og fangekoret fra Beethovens opera Fidelio. Og andet sligt.

Og så blev det jo december. Det har været mig en kilde til tristesse, at jeg siden jeg flyttede hjemmefra ikke har holdt vores familietradition i hævd med at synge julepsalmer og tænde adventskrans søndagsaftenerne op til jul. Men tristessen er, ræsonnerede jeg, i bund og grund et tegn på dovenskab, for der står ikke andet i vejen for at jule end ens egen mangel på initiativ. Og jeg kan ret godt lide at jule, så i år gik juleforberedelserne bl.a. i at producere af en adventskrans samt at invitere kammerater og familie til adventssang fra Den Blå Sammenhængskraft, altså højskolesangbogen. Det lykkedes faktisk også at samle et hold en aften, og det var mægtig hyggeligt.

En lille juletur var jeg dog seneste weekend i Åbo, både til nissefest, til et kort træf i "Fula SlipsKlubben" og til jule-kort-film og Glögg i biograf Hagåker. Samt diskussion af et vordende sangerbesøg: Det viser sig nu til stor fryd, at sangerbrødrene og -søstrene i Brahe Djäknar og Florakören agter at drage på sensommerturné vesterud, mod sangerkammeraterne i Nordens vestligere provinser. Så det skulle vi lige vende, og som "vår man på plats i Köpenhamn" er jeg derfor blevet bedt om assistere med visse sager i den forbindelse. Så det skal jeg arbejde for bliver til virkelighed.

Imens vil jeg ønske alle glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år; mit einer kleiner Weihnachtsmusik mit dieser Knaben.



Aha-oplevelser for unge spejdere

Skrevet af | onsdag, 31. oktober 2012 kl 17:26 | kommentar [0]
Stikord: spejder, PLan, ledelse


I weekenden fik jeg del i en fælles aha-oplevelse. Med andre tropsledere fra hele landet drog jeg på tropsleder-kursus med fokus på arbejdet med hjemvendte PLan-kursister (altså et ledelse-kursus-om-kursus).

PLan er Det Danske Spejderkorps´ kurser for patruljeledere og assistenter, dvs. ca. 13-16-årige unge, det afholdes i hele efterårsferien, er et udekursus med fokus på arbejde og planlægning i en patrulje, krydret med en masse stærke spejderoplevelser. PLan er DDS´ flagskib og introduktion til ledelse for korpsets unge spejdere.

Normalt vender en spejder hjem fra et PLan-kursus med en så høj gejst for spejdersport, at man har svært ved som tropsleder at vide hvad man skal gøre ved den - PLan kan for spejderen have karakter af en skelsættende social oplevelse på niveau over alt andet. Derfor det sprit-nyoprettede kursus for tropsledere der skal håndtere spejderne (PLan-kurserne, derimod, har eksisteret i DDS i 40 år).

Vi blev lidt klogere på PLan og tropsledelse og korpsets informationsstruktur i løbet af weekenden. Tilsyneladende findes der to parallelverdener: 1) PLan-kurser, 2) det daglige patruljearbejde rundt om i landets spejdergrupper.
Kursuslederne på PLan har sendt storspejderne hjem fra kursus i klippefast tro på, at tropslederne hjemme ville arbejde videre med learning-by-doing, forløbs-planlægning osv. Hjemme, dvs. ude i spejdergrupperne, er reglen imidlertid, at tingene kører videre i nogenlunde samme mølle som hidtil og at den hjemvendte PLan-spejder "har haft en superfed uge". Og at tropslederen ikke aner, hvad de unge har lært.

Tilsyneladende er der ikke mange, der har tænkt på sammenfletning af de to verdener ved at informere tropslederne i spejdergrupperne om, hvad der egentlig sker på de her PLan-kurser, samt se til at de er klar over hvordan man arbejder videre med det lærte. Med andre ord er samtalen om træningen af vores primære målgruppe (storspejderne, de 12-17 årige) i DDS´ idealer for ledelse og dannelse, altså bevægelsens kerneydelse, faldet pladask mellem to stole. Så tror da pokker, hvis de unge har svært ved at få afløb for deres gejst og få brugt deres ledelsesredskaber i praksis i deres patrulje.

Bagsværd Trop har haft 9 spejdere [sic!] på PLan i år, så vi finder det nok ret relevant. Det var en spændende weekend og et godt kursus-om-kurser. Med det sagt kan det nævnes som en bi-ting, at jeg fik fanget nogle flere ord til det fantastiske Spejd2020-bullshit-bingo spil andetsteds på denne side.



Nathejk

Skrevet af | onsdag, 26. september 2012 kl 11:18 | kommentar [0]
Stikord: spejder, Nathejk, bandit, Stevns


I weekenden var Nathejk. Årligt tilbagevendende arrangement for storspejdere et sted på Sjælland, hvor man skal snige sig igennem en distance på omtrent 30 km i fugleflugt over det meste af weekenden (fredag aften til søndag morgen). Bagsværd Trop sendte en patrulje på 7 stormtropper afsted, fuldt udrustede til tænderne med vandrestøvler, trangiaer, presenninger, varmt tøj, ansjosposer og underlag, hjemmelavet gryderet og loganbrød. I år gik turen til Stevns, med start i Rødvig og slut et for spejderne hemmeligt sted, indtil sidst i løbet (men det var Haslev).

På Nathejk skal man altå gemme sig, for banditterne, som er de indkaldte seniorspejdere. Seniorer kan godt lide at jagte spejdere, og når seniorerne fanger en spejderpatrulje kan der opstå sjove lege som f.eks. "tømmetumbl spejderes rygsækindhold i sovepose", "spejderoptræden med dans og ækel popsang", "sortering af rygsækindhold efter farve", "kolbøttevæddeløbsstafet". Seniortilmeldingen overtegnes derfor i løbet af et par minutter når den åbner 1. maj.
Seniorbanditter er inddelt i 5 underafdelinger, såkaldte Lok, af 20-25 mand, der har chefer som koordinerer deres bevægelser og placering i landskabet. I år var jeg med som lok-chef-lærling, og så behøver man ikke tilmelde sig 5 måneder i forvejen - nathejk kører selvsupplerende med Lok-chefer, og det er til tider monotont at stå i sit Lok-hovedkvarter og tænke og kommunikere og vente og hyggesnakke; ligeledes skal man have en kaffetolerant mave, ellers går man død.

Vores storspejdere fra Bagsværd holdt til hhv. 8 og 11 dejlige karakterstyrkende timer i regnvejret (de gav op omkring kl. 6 og kl. 9 lørdag morgen, i to omgange). Det var ikke noget der huede deres tropsledere helt vildt meget, men de havde nok ikke tænkt tilstrækkeligt over det her med regnfast tøj og over hvor meget vand der kan komme ud af Sjællands himmel, og hvor våd og kold man deraf kan blive, for der kom vand. Ret meget vand, frem til lørdag middag. Lidt synd men også lidt lamt, for lørdag over middag blev det særdeles pænt og solrigt vejr på Stevns, hvor de hårde så kunne nyde frugterne af at holde ud.

Hvert år er konkurrencen for banditterne at undgå, at nogle patruljer slipper igennem Nathejk uden at blive fanget. Undervejs i løbet begynder Lok-cheferne at interessere sig voldsomt for patruljer, der endnu ikke er blevet fanget, for det ville være synd, at de ikke også skulle have oplevelsen af en sjov banditleg. Men i år tabte seniorerne - tre spejderpatruljer slap uset igennem de to kontrolposter og holdt sigt skjult over 30 km, i ly af skove, hegn, mørke og regn.
Øv bøv.

Jeg fik 4 timers søvn lørdag formiddag og 3 timers søvn fordelt over søndag morgen, så det var helt perfekt. Jeg var i hvert fald træt da jeg kom hjem, men det var sjovt.



på Costa del Lyngby

Skrevet af | fredag, 17. august 2012 kl 15:08 | kommentar [0]
Stikord: ferie, spejder, sommerlejr, familie, Åbo, Finland, Brahe Djäknar


Just nu bager solen fra høj himmel - så det er kun placeringen inde bag ved DTUs trygge, tunge og betonforstærkede og snart sagt fængselsilluderende mure der afslører at ferien er slut og at sommeren derved i billedlig forstand lakker ad enden småt. Og at man med længsel må se tilbage på den sorgløse tid som studerende, hvor man havde 9 ugers sommerferie (- den sommerferie, som man alligevel hurtigt fik spat af og ønskede ville blive afløst af studiestart). Jaja, græsset er altid grønnere på den anden side.

Sammen med alle de andre 35.000 spejdere var jeg på spejdernes lejr i Holstebro med Danmarks raske blå-, grøn- og guluniformerede ungdom i den forgangne ferie, og det var... ja det var en stor lejr, men altså en temmelig hektisk begivenhed at være tropsleder på. Og lidt skuffende - lejren burde have været en samlende oplevelse, der gav indtryk af at vi havde et fælles spejdersammenhold med få forskelle - det havde jeg da selv sat snuden op efter. I stedet var der serveret lidt af en reklamesøjle i en blandet dosering af Go´aften Danmark, musikfestival, grej-udstyrs-blær, ung-med-og-for-de-unge og sine steder aktiviteter, hvor man i hvert fald ikke blev skræmt væk af for meget uniformeret indhold. Sexed-up adventure-spejd med udstyrs-blingbling. Et tyndt og ærgeligt udkomme, slet og ret.
Men, der var også fine spejderoplevelser iblandt, hvis man ville finde dem selv, og min største var sjovt dagen da tropslederne i DDS Mølleå Division selv afviklede hejk for vore storspejdere ud af lejren og op til Kjærgårdsmølle ved Kilen ved Struer, med lejrbål, postløb og overnatning ude på en totalt skyfri og stille aften og nat. Mindeværdigt.

Dernæst har jeg ferieret lidt i sommerhus, og holdt Københavner-ferie i storbyen (Tivoli og Amager strand og brætspil og grill) med mine søskende i København. Sjovt, at man på bare ca. 6 timer i Tivoli kan blive aldeles vaccineret mod det sted for det næste decennium.
Sluttelig selvfølgelig en tur til Finland, hvor målsætningen først var skærgårdssejlads, hvilket dog gik i vasken, men det endte alligevel dog særdeles tåleligt med både et Brahe Djäknar sangertræf med badning/god-mad/øl/grille-kalv/sauna, sommerhustur med svøm-i-sø-og-fjord/øl/kajak/god mad/afslapning/sauna, og udendørs 35mm filmfremvisning med grill/sauna. Samt lidt storbyferieren i Åbo.

Nu er jeg tilbage i Storkøbenhavnstrup, weekenderne er allerede fuldt bookede i nær fremtid, opgaver og korsang og spejder og arbejde skriger på mit nærvær ligeså, så det er bare at give den fuld gas, hvis man vil nå noget. Så det.



Nutidens rønnebær

Skrevet af | fredag, 25. november 2011 kl 15:03 | kommentar [0]
Stikord: arbejde, spejder, korsang


Spejd i øst, spejd i vest, spejd idag, imorgen - blæst! Spejd spejd spejd, spejder hele tiden. Denne weekend afsted på juletur med egne storspejdere og klan i Bagsværd, planlægning til (og med) sidste øjeblik. Og vejret bliver jo dejlig vådt og blæsende og logstikken går måske op med held, så det skal nok blive spændende. For to uger siden afsted som udlånt leder til en anden gruppe. For tre uger siden sende spejdere på patruljetur og selv på lederweekend og planlægning til (og med) sidste øjeblik.

Og så hygger man sig, indimellem, med sang og musik, fester og fodbold og matematik - og så snakker man om økononomi og tegner den fremtid vi lever i. Åh æj åh.
Ellers arbejde og sang og aaaaaaaarbejde i laboratoriet for fortidens kemi- og energiteknologi (hør nej vent nu lige...?!). Koncert på tirsdag. Familiefest på lørdag. Derefter en kort tur nordøstpå. Og så begynder det at lugte lidt af gran og lune stege.



omdannelse

Skrevet af | torsdag, 28. april 2011 kl 19:30 | kommentar [0]
Stikord: sommerhus, spejder, korsang, arbejde


Vel hjemme fra Suomi (eller Østsverige, som Anders III var vel fræk at foreslå) har jeg været i sommerhus med mor og far indtil i lørdag. Brændehugning, løse små opgaver, lave en påskefrokost som løb af staben i lørdags og siden skrive på afhandlingen, mest det sidste. Den bliver sikkert et digert væk til sidst.
I går tog jeg tilbage til sommerhuset, og arbejder her indtil i overmorgen. Det er utrolig sært at se, at begge bøgetræer foran sommerhuset er gået fra bristning af knopperne sidst (5 dage siden) til at de nærmest aldeles skygger for aftensolen i dag torsdag. Det går hurtigt i det her vejr, og foråret titter spirende grønt på alle stammer nu. Blomsterduften og duggen krydrer næsen om aftenen, så man næsten tror, det er sommer. Det er også derfor, jeg tager herop så tit.

Men jeg arbejder, jo det er rigtigt nok. Der er også noget spejder, som kræver indlevelse, prkl, jeg troede jeg havde fået det midlertidigt afhændet.

Og selvfølgelig korsang. På torsdag morgen i næste uge tager jeg afsted til NSSS i Linköping. Det skal sikkert blive forrygende sjovt og sang og skrål og nok en enkelt tand for tørsten. Det håber jeg da. Der kommer også damekor med, hæ, kunne en syndig tanke bemærke. Så det.



Ranker Eder, og tager Eder sammen!

Skrevet af | onsdag, 2. februar 2011 kl 09:52 | kommentar [1]
Stikord: arbejde, spejder, korsang, ferie, ski, langrend, fædreland


Jeg kom tilbage til djævleøen lidt før nytår og havde egentlig slet ikke fået jul nok i denne omgang (øv øv). Derpå arbejdede og skrev jeg i nogle uger, mens madklub, studentersang og spejderarbejde bleve genstartede.
Og i sidste uge var jeg på ski i Skeikampen nord for Lillehammer. Langrend, dog ikke direkte på fjeldet men på langrendsløjpe. Vi var 9 spejderleder-agtige unge afsted, samt i alt 2 stks. yngel, og vi havde der en pænt stor norsk hytte med fine fine forhold. Flot vejr var det og fint skiføre, og langrendstræningen for et år siden i Finland bar frugt, da jeg kunne løbe afsted med de andre mere trænede løbere med bredere ski og stålkanter - mine ski er nogen tynde små pinde uden stålkanter, så de er svære at skære ind i løjpen, når det går stejlt op, og de faldet igennem sneen, hvis man kører ud i terrænet, da de er ret tynde og derfor bærer mere vægt pr. areal. Til gengæld kan de køre hammerhurtigt, hvis man smører dem ordentligt. Nå, men Norge var rigtig dejligt, og jeg trængte til ferie, i hvert fald til frisk norsk fjeldluft. Det gaves.

I weekenden skal jeg og gruppelederen Kristina på Alligatorløbet, et hårdt spejderløb på Söderåsen i Skåne for 2-mands seniorsjak. En del forberedelse er allerede løbet af staben - herunder foropgaven, som efter en lang og svært kodet besked (se et delresultat her) blev afluret og bygget (et maritimt astrolabium) - og nu arbejdes der på tørt tønder og ildbor. Det er ikke for tøsedrenge.

I mandags forlod jeg den ugentlige korprøve i særdeles opstemt og bevæget humør. Der var sk. tvangfri aften, hvilket er ensbetydende med at den sidste del af prøven udbyttes med musiske underholdende indslag, kvartetkonkurrence og spisning af smørrebrød (med øl og snaps). Det var selvfølgelig fint og sjovt og rart og helt dejligt alt sammen, men større motivation tilflød under den forudgående korprøve. Da man synger pænest og rigtigst med et opretstående, rank og energisk holdning med fri luftgennemstrømning til maven, sagde derfor vores vice-dirigent og overordentligt energiske sangpædagog Jon, efter en lidt sløv start med sløve sangere:
Rank Jer, og tag Jer sammen!
Men når Jon siger noget, kommer der gerne en forklaring eller et efterspil, og det gik som noget i retning af:
Tag Jer sammen: Det er derfor, det hele flyder i Danmark og alting går af helvede til, for der er ingen der tager sig sammen, ingen der ranker sig. Alle går sløve rundt, er for længe om deres uddannelse og vil hæve offentlige ydelser og gå på eferløn og pension og spille golf. Tag Jer sammen, Studentersangere! Gør Jeres uddannelse færdig, arbejd med løftet pande og fremskudt bryst, lad være med at gå på pension. Opfør Jer som mandfolk og gør Jeres pligt for Jeres fædreland! Og syng ordentligt.

Således ildnede skal der nu strides!



Talvi ja rautatieliikenteen

Skrevet af | mandag, 29. november 2010 kl 11:51 | kommentar [0]
Stikord: sne, vinter, spejder


Det er herligt vejr. Sne og kulde og fygning og bidende vind, tænk et chok, at Danmark er et nordisk land. Det ER faktisk blevet vinter her til lands, og det skal vi jo ikke bare klage over, når vi tuder resten af året over regnvejr om vinteren. Man skulle tage sine langrendsski, købt på tilbud i Suomi, skulle man, og age derud. Div. skiklubber i Nordsjælland sørger for at præparere langrendsløjper i f.eks. Gribskov, Rude Skov og Hareskovene. Man kan jo tage toget derhen. Og herligt også i den forbindelse, at togene kører mindre end ellers, på trods af at flere ønsker at age med. Det er SÅ spændende at lege tetris, når man skal have sin cykel ind i S-toget.

Særligt herligt var imidlertid det at være på juletur med spejdertrop og klan i weekenden. Det var i hvert fald en hvid juletur, men vi snød og sov indenfor, på Avnstrup spejdercenter i skovene på Midtsjælland. Man havde sat spejderne stævne derude klokken 20 om fredagen. Vore storpejdere havde besluttet sig for selv at finde vej derud først gennem den offentlige transports vildnis og siden naturens eget, til fods gennem skovene omkring Hvalsø, en stærk plan, meeeen... helt så let var det ikke. Skoven var så mørk og kold, og kortet ikke slet ikke så nemt at læse og måske inferiørt. Måske. Så med et redningshold fra klanen lykkedes det at skaffe spejderne til hytten kl. 23 efter 3 timers vildfarelse. Vi må se, om ikke vi kan gøre stifinding til Bagsværd trops yndlingsdisciplin engang i en fremtid.
Siden hen blev livet skræmt af staklerne, da klanen lavede natløb for dem. Dagen efter op og lave orienterings-jule-manøvre ved Truppenführer Madsen, og så kogning og stegning og bagning til den store juleguldmedalje og stor middag samt Robinson-bingo (hvis man får et af sine numre råbt op, må man stemme de andre ud). Søndag hjem, jeg gik med vores klan til Hvalsø for at tage toget... og snydt igen, de var da aflyste. Ting lod sig kun gøre med taxi til Roskilde og SÅ tog og SÅ metro. 1 time bliver til 3 timers transport.

Ellers er jeg mest på arbejde.



Weekend-attrå

Skrevet af | tirsdag, 16. november 2010 kl 15:52 | kommentar [0]
Stikord: weekend, arbejde, spejder, korsang


Det er ikke fordi, at jeg ikke laver noget, at jeg ikke skriver noget på bloggen.
I weekenden var jeg i sommerhus med mor og far. Vi fældede nogle grene på træerne, læste avis og lavede forholdsvis lidt.
Weekenden før det var jeg med andre spejderledere ude i skoven på lederweekend.
Weekenden før det havde Københavns Studenter-sangforening, mit kor, besøg af stockholms Student-sångare, hvorfor der var både fælles koncert i staden, fælles øldrik og fælles fest (og godt med serenader og drikkeviser og fosterlandske kvad i den anledning).
Weekenden før det var jeg hjemme i Holstebro til 10 års studenterjubilæum med den gamle gymnasieklasse (mange ting, særligt lærerne og gymnasiets em var ligesom det samme). Weekenden før det var jeg også i sommerhus med mor og far og fælde træer.
Weekenden før det... nej, nu holder det op! (- også korttidshukommelsen).

For tiden og meget i den forgangne måned har jeg på arbejdet arbejdet på et sk. perspective, en type fagartikel, hvor nogen har bedt os (sensationelt nok) at berette lidt om udfordringerne og mulighederne for at lave diesel fra biomasse. Haha, så kan de lære det.
Dette skal så siden hen blive en grundkladde til indledning o.a. i min afhandling. Forhåbentlig er jeg færdig i denne uge, det er da i hvert fald det, der satses på. Så må vi se, hvad der skal nås i næste uge. Da er der nye ting, der skal færdiggøres. Travlhed er sikkert godt og sundt. Blot der også ville følge lidt anerkendelse og klap på skulderen med, når noget udføres og er i orden. Dét er den største mangel i universitetsverdenen her.

Så altså: En del på landet og indimellem til fest med noget sang. Sjov og ballade og afslapning, og i hverdagene sidder jeg bag skærmen med musen i min hånd (det er ren Jens Vejmand!). Man aner, at det er weekenderne, hvortil der næres attrå.



Mod sødrager, himmel og hav for Danmarks raske ungdom ("imellem Odden og Sejerø")

Skrevet af | mandag, 19. juli 2010 kl 15:04 | kommentar [1]
Stikord: sommerlejr, spejder, sommer, sejlads


Her i sommerens hede må de fede svede, siges det. Trods det prøver jeg nu at holde høj fane på arbejdet, men sommervejret animerer ikke endsidigt til produktivitet. Vi husker at spise at mindst een is om dagen, så der er lavet isordning til nedkøling af kollegaerne. Ellers bliver der morgensvømmet i Øresund og holdt madklubber og indflytningssammenkomster for forskellige folk.

Den sidste uge har jeg været på sommerlejr med spejderstormtroppen fra Bagsværd. Vi har sejlet fra Århus til København med spejderskibene S/Y Ran og Klitta i en herlig uge med vind og vejr og hav. Ja stormtrop og stormtrop, det er ikke hele banden, der er oppe med solen og lave havregrød, men en del af dem er sgu vakse nok. Særligt de yngste spejdere, der endnu har den hårde juniortræning i blodet, har overrasket med flink opførsel og dueligt arbejde. Vi sejlede fra Århus via Øer Havn til Sejerø, nord om Sjællands Odde og via nordkysten, Helsingborg og Flakfortet til Svanemøllen. På sådan en tur har man fra spejderrederiernes side stillet skipper og bedstemand til hver båd, så der er søkyndigt styr på tropperne på hvert skib.
Det var stor moro, det var på god vis anderledes end vanligt og gode kræfter blev prøvet med et gammelt håndværk som at holde sejlskibe flot. Nu ved alle spejderne hvad skøder og fald og fortøjninger, tot og slæk, styrbord og bagbord, stag og vant, stor- og mesansejl og genoa, spil, bom, bovspryd og fribord er. Og en del til.

Imellem Odden og Sejerø, mandag aften, kom Klitta i kamp mod elementerne, bølgernes kæmpehøj og sødragerne ude på verdens yderste rand (lyder det som en gammel sømandssang?). Vi fik et vældigt tordenuvejr fra vest, en ren cyklon jeg tror, der rumlede ind mod os trods tidligere vejrudsigters forsikringer om højtryk og klar himmel. Det lignede nærmest, at det kom snigende ind på os, lidt af en skypumpe, og himlen blev mørk som beg. Vinden løjede lidt af, og slog så momentant om i kuling fra vestlig retning.
Det gav en voldsom bomning, og dén gav den gamle skøre tropsleder - moir! - et underhængende taljebomspil i panden - det er i hvert fald sådan vi husker det efterfølgende. Tog en for holdet, ville jeg sige. Skipper mente, at vi returnede til afgangshavnen. Madsen gennedes under dæk til plastre og forbinding og måtte en lille tur til vagtlægen på Sejerø, da vi timer senere nåede dertil. Hun var en rigtig sømandslæge, og der blev taget rask fat med vat og rens og kødklister og gazebind, ikke noget pjat og pussenusse med hende. Og jeg har en sej fighterrift på 3 cm i panden.
De fik mig heller ikke denne gang.



Georgius

Skrevet af | søndag, 25. april 2010 kl 15:22 | kommentar [0]
Stikord: Finland, Åbo, spejder, Sct. Georgsparade, Brahe Djäknar


Der følger nok ikke så mange beretninger mere heroppe fra, desværre, det hele snører sig sammen, alting skal nås til sidst. Men livet er nu ikke uden begivenheder her i Åbo.

I dag var der Sct. Georgsparade på torvet (faktisk hedder han jo Skt. Jørgen på dansk): Det kom som en sang og med trommer og taktmarch i det fjerne, fra øst ad Biskopsgatan. Jeg fór til fønstret hen, og did nede marcherede jo allerede en kolonne af uniformerede helte. Med trommer, horn, faner og fin nystrøget uniform og buks; men hør, hvad var det, flere helte kom travende i kolonne længere oppe af gaden, og der bagved endnu flere. Ja, af banen, her kommer heltene!

Så jeg blæste computer, prøver og eksperimenter en lang march for en stund, krøb hastigt i jakke og løb med følget. Hold fast, hvor var der mange. De kom kørende i busser og biler, med faner og larm og blæsere, og der blev flere og flere. Fra Domkirkesværen så jeg, at de også trådte til fra den anden side (af åen, forstås), flere faner og kolonner og orkestre, og nu i lang march ind på Domkirketorvet. Her blev der så sat i række og geled mens familier og den tilrejste dansker tog billeder.

Fejende flot, som datidens riddere, er det, når vore dages riddere og helte marcherer ind på torvet til trommer og horn og fylder det hele op med finske flag og tropsbannere. Finlands ungdom, Finlands rygrad, Finlands fremtid. Der gjort honnør for flaget af spejderne, der blev holdt taler og velmente ord for spejderne, på finsk, men som jeg forstod det, blev nu både opbygning af landet og mindet fra vinterkrigen nævnt, Sankt Jørgen og Herren selv (de få finske ord jeg kan er iblandt disse). Derefter sang man Den blomstertid nu kommer (som jo er en gammel svensk salme), godt nok på finsk, men melodien er den samme. Jeg formoder, at de finske brødre senere aflagde spejderløftet andetsteds, for efter en halv time på Domkirkepladsen marcherede hele følget på vel et par tusind spejdere af og over på den anden side af åen. Jeg lod kameraet køre efter bedste, fattige evne.

Fredag i næste uge synger Brahe Djäknar på Vårdberget, TV-transmitteret. Hvis det bliver sendt via nettet, vil jeg lægge en adresse til stream´et ud her, men jeg kan nu ikke garantere, at det virker udenfor Finland. Lørdag skal jeg synge kvartet til en 70-års fødselsdag, ligeså noget mandagen derpå, onsdag aften er der forårskoncert med Brahe Djäknar, og torsdag aften forlader vi så Åbo med Viking Line for at tage til mandskorfestival i Uppsala.
Jeg kommer hjem med SAS-flyveren fra Arlanda 9. maj omtrent kl. 3 om eftermiddagen, hvis da ellers vulkaner, askeskyer, forsinkelser og flyvezoner tillader passage fra Arlanda. Når jeg kommer hjem, går det hele nok også lidt amok. Jeg skal jo flytte i dagene efter hjemkomst. Det er svært at forestille sig, hvordan det skal forløbe i praksis. Men det SKAL forløbe, og det kommer det også til.

Det bliver nu alligevel fint at komme hjem, hjem igen til spejderuniformen og turene ud i naturen med Danmarks helte - men jeg ved, at jeg kommer til at savne Åbo, først og fremmest naturligvis de herlige Brahe Djäkner, som har kastet stor glans over mit ophold her. Jeg bør finde et studentikost dansk mandskor at synge i, når jeg kommer hjem, jeg har jo nydt det så strålende her.



Ferie ultra-power max

Skrevet af | fredag, 24. juli 2009 kl 05:45 | kommentar [1]
Stikord: Blå Sommer, spejder, Bornholm, ferie, klatring


Man vil kunne notere, at Madsen ikke svarer på noget som helst for tiden grundet ferie. Jeg har været bortrejst i 2 uger, så stakken af post i indbakken har tårnet sig op. Lige nu har jeg et lille afbræk derhjemme på et par dage, og søndag damper jeg så videre til Bornholm for at klatre. Så jeg svarer ikke rigtig på noget.
Bornholm kommer jeg såmænd fra, hvor jeg tog over med far og mor og børn og et par fætre-kusiner først I juli i en 3-4 dage. Stille og roligt. Der skete ikke det helt vilde sensationelle (altså rigtig ferie ferie), men da meget hygsomt og lidt cyklen rundt og se ting og besøg og gå ture og lave mad.

Dernæst lige hjem og vende for en 3 timers bemærkning, og så afsted til Blå Sommer på forlejr og hovedlejr. Og det var også en stor oplevelse, og man fik set noget, lavet noget og lært noget. Men nogen gange nogen andre ting end hvad man først forventer. Forlejren handler om at bygge lejren op, og det var meget sjovt at være med til. Jeg var afsted med Daniel og Rasmus fra Bagsværd Gruppe, og vi byggede en legeplads og en bar med rafter, lægter, krydsfinér, maling, søm, skruer og powertools. Det blev ikke alt sammen millimeter-præcist, men det blev sgu meget kønt alligevel til sidst, og detaljerne kan jo altid mokkes på plads med en stiksav, søm og en lægtehammer.

Vi tre tonserdrenge havde fået til opgave at rejse telte for resten af Bagsværd gruppe til hovedlejren, hvor vi stillede i alt 67 blåskjorter. Man havde sindrigt fundet ud af, at alle skulle komme i tog til lejren (mere miljøvenligt), så for Bagsværds vedkommende betød det ankomst til lejren kl. 22+.
Vi tænkte, at det kunne være gjort på et smartere tidspunkt, men det bestemte DSB jo, og qua de tidligere udgydelser fra Eders ydmyge forfatter kan man forstå, at man nok burde være mere taknemmelig herfor (og de kom jo frem og til planlagt tid).

Det var nu ikke det eneste logistik, der efterlod indtryk af ikke var tænkt igennem. Til sådan en korpslejr kan det forventes at der konsumeres noget øl, og hen ved to håndfulde bartelte omkring Blå Sommers centrale strøg var rejst hertil. Traditionelt vil man lægge sådan noget i en afsides lejr, særligt når lejrens og korpset politik er "ingen synlig alkoholindtagelse eller -beruselse overfor børnene". Også når man lægger lydniveauet fra i alt mellem eet og et par tusind hjælpere, seniorer og ledere sammen. Så vi undrede os lidt over lydniveauet klokken 1 til 3 om natten, flere timer efter at lejrreglementet krævede "ro i lejren".

Visse af aktiviteterne havde også efterladt indtryk af ikke at være stort mere end en udvidet brainstorm. Faktisk blev to af vore erfarne arrangements-planlæggere ringet op kl. 23 dagen før et stort arrangement for hhv. minier og storspejdere. Det blev til en 8-timers natlig sceance, blev det os fortalt, hvor arrangementerne stille og roligt blev skåret ned og indkørt med det forhåndenværende materialer og muligheder, så det kunne gennemføres. De så i hvert fald lidt trætte ud, da vi andre spiste morgenmad i vores gruppelejr. Nu kan man jo altid risikere at overplanlægge spejderarrangementer, men det er sjældent en nævneværdig faldgrube med 2000 til 4000 deltagende spejdere i et arrangement.

Mere kunne siges her. Men trods alt det havde vi og vores spejdere en rigtig fin lejr, vejret var dansk og sommerligt som det plejer, spejderne havde godt humør og var ikke uacceptabelt dovne og de fleste af aktiviteterne virkede egentlig efter planen, gruppen og dens ledere arbejdede sammen, og ting skete. Men det tærer jo altid lidt på kræfterne at være så meget ude og være nærværende for spejderne, så et par dages optankning før Bornholm må være vel placeret.



Sværdslag

Skrevet af | torsdag, 14. maj 2009 kl 06:03 | kommentar [0]
Stikord: spejder, Sværdkamp


I bededagsferien var jeg på Sværdkamp, som er et årligt arrangement for seniorspejdere og old-boys. Jeg var afsted med et par gamle kammerater fra Mølleå division. Vi var med for første gang, så alt var meget spændende. I år var det i renæssancens Haderslev, hvor vi blev fødtes på ny og genopdagede... en masse gamle sjove ting.

I løbet af fredagen og lørdagen skal man på dagløb, natløb, løse hemmelig håndværksopgave, på o-løb samt på forhindringsbane. Vi havde taget et stort, hvidt stabstelt med, så vi kunne sove i et lille lukaf i den ene ende, og have resten af teltet som arbejdsplads (det viste sig rart med det småfugtige vejr fredag-lørdag - vi misundte ikke de få stakler, der havde medbragte deres små letvægtsfjeldtelte...).

Dagløbet var rundt i Haderslev, med en masse hyggelige arbejdsopgaver (og smil, mens du gør det), og natløbet var et rent kaos rundt omkring vores lejr (ingen forstod ret meget af, hvad det gik ud på). Som gehejmt stykket håndgerning skulle kreeres en væv, en gobelin, en ten og kartere, og der skulle kartes uld til den store guldmedalje. Så tal om 3 ingeniør/håndværkere i vores sjak, der fik vores sag for med husligt/landligt arbejde som i de GODE gamle dage.

Håndværksopgaven blev afleveret klokken 9 om lørdagen, hvor vi var ret trætte. Men helt i top var her det individuelle O-løb, hver mand fra sjakket var på forskellige løb, og jeg var afsted på "det mekanisme urs løb": Der var otte bevægende poster, der over en time flyttede sig en omgang rundt på hver sin urskive. Så posterne skulle findes efter, hvor langt man var, og hvor klokken stod. Det var underligt nok sindssygt skægt. Det sluttede af med en tur på en lækker mudret forhindringsbane, hvor vi blev svinet ekstra godt til.

Og så banket, underholdning ved gakkede sjak og masser af sjov og ballade, helstegt svin og mjød, sent i seng men kan ikke sove pga. larmende jyder, morgenmad serveret på sengen/i posen kl. 9 incl. dagens avis (godt nok Politiken, men princippet ellers fint), ør i hovedet, pakke ned pakke ind pakke sammen, tak for i år og vi ses (helt sikkert). Plyndre Burger King i Fredericia og så hjem til djævleøen. Godt arrangement. Vi vandt ikke noget, men det var skægt, og nu kender vi rumlen, så næste år skal vi gerne uddele lidt flere håndmadder til de andre sjak.
Hjemmeside: svaerdkamp.dk



Alligatorløbet

Skrevet af | mandag, 2. februar 2009 kl 23:08 | kommentar [0]
Stikord: alligatorløb, spejder, natløb


I weekenden var jeg og en anden tropsleder fra spejdergruppen på det dødhårde Alligatorløbet. Det foregår hvert år på Söderåsen i Skåne, som er omtalt tidligere, og med sit skov-ensomme højland altså også ganske perfekt til udfordrende spejderopgaver og til at få afprøvet form og orienteringsevner. Jeg var med for første gang, og regnede da også med at få noget at bestille. Historien omkring løbet var i år digtet op om det irske destilleri Kilbeggan og en noget fantasifuld undercover rejse til Australien. Herudfra kunne så den krævende øvelse i spejdersport tage sin drejning.

Vi har haft flere ugers forberedelse med at finde og prøve udstyr, løse foropgave, konditræne og tænke over, hvad det krævede at udføre opgaverne, og så forsøgsvis øve os i det. Midt i de strabadser som selve forberedelsen afkræver, kan man vel godt spørge sig selv, og det gjorde man da også, hvorfor man bruger al den tid på at blive klar til det løb, og om det nu også var nødvendigt?

Det var det.

Løbet er henved 30 km i fugleflugtslinie, men det kan man ikke nøjes med at vandre, for orienteringen er svær, ingen poster ligger på stierne og vejvalgene tvunget besværlige. Terrænet og føret fordrer, at man forsøger at holde sig på stierne, men de ligger ikke særlig tæt hverken på kortet eller i terrænet, forstås. Der udleveres 1:50.000-kort, men de fleste medbringer enten 1:15.000 O-løbskort eller GPS-kort over det meste af Söderåsen, som vel er henved 75-100 km2 i alt (I må selv regne ud, hvor stort O-kortet så bliver). Der skal orienteres på både vandløb og højdekurver, for nogen har tilsyneladende villet, at Söderåsen er en klippeknold og ganske kuperet.

Man har 20 timer i alt fra start til slutposten på Gillastig. Og der er 12 poster i alt, udover starten, på hvilke man får nogle udmærkede og udfordrende opgaver. Folk sover derfor ikke så tit på Alligatorløbet; det er der ikke tid til. Vi gjorde i hvert fald ikke. Vi nåede heller ikke alle posterne, men vi var forholdsvis skrappe til dem, som vi nåede. Så vi havde rimeligt styr på spejderhåndværket, hvilket jo er ret så fint. Nogen gange får man prøvet sine grænser lidt af, og jeg selv blev positivt overrasket over ikke at gå ned med flaget over ikke at få noget søvn, hvilket til gengæld krævede massivt indtag i stor madpakke.

Nå, men jeg kom i seng klokken 19 i går, og sov indtil kl. halv otte i morges. Og jeg er stadigvæk noget træt og ør i bolden og skal nok også have en time ekstra i nat. For ikke at tale om skuldrene, fødderne og syrebasserne, der er jævnt ømme (men tilsyneladende ikke totalsmadrede, så det skal der ikke lyde klager over).



Catalysta

Skrevet af | tirsdag, 13. januar 2009 kl 23:47 | kommentar [-1]
Stikord: katalyse, arbejde, industri, spejder


Måske er jeg ikke den eneste, der har svært ved at kick-starte hverdagen igen efter jule-suletiden, hvor man havde brugt meget af tiden på at stå sent op og sidde på side fede mås. Det var i hvert fald hårdt at komme i gang efter ferien og at komme op om morgenen i det nye år.

Men i denne uge lever jeg det søde liv på konferencehotel, sponsoreret af den tunge svovlindustri, som vi plejer at sige på kontoret: Jeg er på Vinterskole i industriel katalyse ude på Sjølunds fagre sletter, i Holbæk, hvor vejret er gråt men maden og selskabet (en flok ph.d.-studerende primært fra DTU) godt.
Og det er mægtig spændende, det er relevant, der er i stor skala, det er fundamentalt og det er praktisk - det var ikke tilfældet på efterårsskolen i oktober - men det her virker faktisk rigtig godt.
Det er Haldor Topsøe - katalysator-firmaet - der står for sagerne. Det er de gutter, som der er overhængende fare for, at man ender med at få job hos, fordi de ligesom er dét (verdens-)firma i Danmark, der arbejder med katalyse og ressourcer og industriel kemi.

I weekenden var der i øvrigt en tur med nogle af de unge mennesker i blå uniform til Söderåsen i Skåne, hvor der var stor natur og masser af hygge omkring pejsen. DDS har nogle hytter, "Gillastig", som ligger ude i den del af Söderåsen, der er blevet nationalpark. Söderåsen er en opskubbet klippeformation med nogle mægtigt stejle skrænter, er dækket af højlandsskov og har nogle ganske dybe søer og kløfter i bunden af nogle af de stejle skær. Folk fik noget natur at se på, og spejderne, en lille bande af 15-årige, fik noget refleksion og indsigt i lederroller og samarbejde.



Exodus

Skrevet af | fredag, 11. juli 2008 kl 22:54 | kommentar [0]
Stikord: kæreste, ferie, spejder


Søndag for tolv dage siden (29/6-08) slog Julie og jeg op. Det var Julies beslutning, og den kom som noget af et chok, da det bestemt ikke var noget, som jeg havde set komme (og derfor heller ikke havde reageret på det). Noget målløs slagen var jeg da også. Jeg er ked af det, og havde håbet at det var os to, og at vi fik tingene til at fungere. Det var det så ikke, må jeg erfare, og det er ikke nogen rar følelse, når man synes, at der er masser at slås videre for. Vi havde nok forskellige væremåder på nogle områder, som var svære at passe ind i hinanden. Og så er der jo ikke meget mere at gøre. Held og lykke må hun have.

Det er ikke den sjoveste måde at gå ferien og sommeren i møde på, og det ødelægger da også arbejdsmoralen. I hvert fald har jeg tusset rundt på arbejdet og prøvet at lave noget, men det er ikke blevet til helt så meget, som man kunne ønske - motivationen og glæden har tilsyneladende startet ferien lidt før jeg selv havde tænkt mig det. Psykopaterne og kammersjukkerne tager sig dog rigtig pænt af mig for tiden, og på den måde er det dejligt at have en lille familie omkring en, der vil een det godt og holder een oppe - ja, det guld værd.

Nå, men ferie har jeg nu, og det holdes fra lørdag morgen, hvor jeg tager en uge på sommerlejr med spejderne på Lolland - Nordisk lejr (Nordtræf) med finner, svenskere og nordmænd. Der bliver så mange stramme barduner, besnøringer og gnattede lejrpladser og så meget good turn og lejrorden, at det kommer til at gøre helt ondt. Dernæst en uge på Bornholm med nogle seniorspejdere. Vi skal over og klatre, vandre og feriere lidt på hammeren. Der bliver der nok lidt mindre lejrorden end forgående lejr... :-) Men, der er vist nok noget at glæde sig til!

Julie & Anders
♥ 25. juli 2006
† 29. juni 2008



Renderi og fremmøde

Skrevet af | søndag, 15. juni 2008 kl 21:19 | kommentar [0]
Stikord: spejder, møder, spejderbevægelsen, arbejde


I torsdags var jeg til møde I århus med arbejdet, så lejlighed opstod for at få set lidt på byen og hilst på nogle århusianere. Så torsdag til fredag besøgte jeg min fætter Razz og hans kæreste i Århus. Det var virkelig hyggeligt. Vi kiggede lidt på Århus midtby, vi fik os noget kaffe-kage, vi var ude og spise græsk mad (og det var også dejligt), så var vi derefter ude at få en øl og til sidst mere kaffe og mere kage. Jeg overnattede hos Rasmus, og fredag tog jeg så hjem til mine forældre for at få mors mad.

Her har jeg så været hele weekenden. Jeg har brugt det meste af søndagen på at ringe til spejdere og spejderforældre, fordi de snøvl ikke har kunnet finde ud af at tilmelde sig indenfor tidsfristen, eller faktisk ikke har kunne finde ud af tilmelde sig punktum. Det var ellers så simpelt som at sende en mail til mig med spejdernavn og antal fremmødende forældre og overføre pengene til gruppens konto.

Det affødte en god samtale med farmanden, den gamle bandit, der jo også er gammel spejder, og har spejderideen siddende inderst i sjælen. Og hvorfor kan man ikke finde ud af at komme og få meldt sig til? Ja måske er det dem ligegyldigt, og de har fået det indtryk, at de kan komme og gå, som det passer dem. Men spejderbevægelsen er lige modsat - der er ansvar, forpligtelse og kammeratskab, så hvis man udebliver, går det ud over de andre.
I fodboldklubben kommer jo alle mand (i videst mulig omfang) af hus, når de er udtaget til holdet - ellers svigter man jo sine kammerater. Så hvorfor føler man ikke den samme forpligtelse for sine spejderkammerater, der i mindst lige så høj grad som på fodboldholdet er afhængige af een selv, ens fremmøde, indsats og indstilling? Der kunne være nogen grunde til det, som f.eks. DDS kom til at indføre f.o.m. 70´erne og 80´erne, mens andre ting måske er kolporteret ud med badevandet. Jeg tænker videre over det i toget.

Mandag morgen skal jeg tilbage til møde i Århus igen. Mandag eftemiddag kan jeg så sidde i toget og dødkede mig - indtil jeg skal til oprykning med spejderne mandag aftenen. Sikke et renderi frem og tilbage mellem landsdelene.



Korpsrådsmøde og Spejd 2020

Skrevet af | fredag, 19. oktober 2007 kl 08:30 | kommentar [1]
Stikord: DDS, spejder, Spejd2020, korpsrådsmøde


For 3 uger siden var jeg til korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps. Den slags gælder som generalforvirringen i spejderkorpset, og sådan et cirkus tæller henved 500 mand. Det foregik i Odense, på en skole, Gud bedre det, så ikke noget med telt og stort lejrbål og flaghejsning. Til lejrbålet, bemærkes, var der ikke engang noget brænde, og sådan en brøler holder simpelthen ikke i spejderregi. Så næ tak, papirspejd og dagsordener, om vi må bede, og ikke for megen udendørsaktivitet - selvom overnatningen nu for manges og mit vedkommende foregik i telte.

Det er egentlig helt fint, at et korpsrådsmøde er et "papir-arrangement". Det er jo for pokker en generalforsamling, og det er altså ikke meningen, at det skal være præcis ligesom at have 11-årige juniorer med på lejrtur, selvom det sidste med garanti er sjovere. Imidlertid er der noget andet, der i mine øjne ikke er, som det skal være:

DDS er ved at blive et medie- og management-spejderkorps. Vi laver handlingsplaner om "bedre spejd til flere", vi ævler løs om kreativitet, solidaritet, nytte, synlighed og attraktive spejdergrupper, og værre, vi tillægger os derved en sprogbrug, som man bruger i moderne medievirksomheder eller et af socialdemokratiernes partiprogrammer. Da sproget (bredt, hermeneutisk forstået) skaber sindelaget, kan vi simpelthen tale livet af os selv i DDS. Language is a virus!

Lad os lige holde formålet med DDS for øje: At danne børn og unge til ansvarlige og vågne borgere gennem friluftsliv. Det er pinligt, men sandt, at det handler om at komme ud i naturen og at lade børn lede børn ved brug af naturen og dermed lade dem vokse med opgaverne. Vi har glemt, at vi skal danne og ikke drømme. Har vi glemt, at vi skal opdrage, forvente, endda bestemme, og at alvor venter bag barnets leg, i stedet for en panisk intensiverende jagt på de udefinérbare "fede aktiviteter"?
Måske har vi endda pakket spejderne ind i pædagogisk vat og glemt, at vi også skal være ledere: En kantet leder kan en spejder selvfølgelig godt slå sig på, men han kan også holde fast i ham - modsat med den runde leder, som man glider af på. Måske har vi endda glemt vores barnetro på det enkle i spejdersporten? Og at den ikke kræver en Ph.D. i pædagogik? Når det drejer sig om handlingsplaner og synlighed på korpsrådsmødet har vi i hvert fald glemt, at ledelse først og fremmest handler om at vise et godt eksempel for spejdere og omverden: Show it - don´t tell it!

...Nå, men vi fik da en tur ud af det, og Ulrik Fassel fra 2. Højbjerg og jeg dokumenterede det hele ved at opfinde et nyt spil til lejligheden: Spejd2020-bullshit-bingo?! Lige klar til at printe ud og tage med til møde i gruppen, divisionen, kursusudvalget, eller sågar til korpsrådsmødet.

Spejd2020-bullshit-bingo? spilles som bankospil, man printer simpelthen bare så mange plader ud, som man ønsker, og så krydser man ordene af, efterhånden som de bliver sagt til mødet. Når man har pladen fuldt, eller bare en række, råber man "Bullshit!". God spas.
Find spillet her: Spejd2020-bullshit-bingo?



Hesselø Air Terminal

Skrevet af | søndag, 8. juli 2007 kl 20:40 | kommentar [1]
Stikord: ferie, Hesselø, spejder, sommerlejr


Så er jeg hjemme igen efter 8 dages sommerlejr på Hesselø, en lille (nu igen) øde ø i Kattegat med en meget smuk og enestående varieret natur og en spøjs (kultur-) historie.

vi har haft en herlig uge trods et noget varierende vejrlig, der indimellem (og særligt torsdag) bød på den helt specielle danske sommervejs-kombination af silende dagsregn i hård vind til kuling.
Vi har bygget, badet, sejlet, lavet en masse mad på bål og i jordovn, og samlet skrald på stranden (good turn). Vi har været ude hele døgnet, og vi har holdt hinanden ud og jeg har holdt storspejderne i ørerne i 8 gode dage væk fra al travlhed og jagen efter vind. Det har været meget oplivende at genopdage lejrlivets charme og elementært glædelige måde at leve på.

Transporten til Hesselø er en udfordring - der går intet i rute, en større logistisk operation er ganske enkelt nødvendig - og for at komme derud sejlede vi med Hven-færgen Harald Blåtand fra Helsingør ved midnat, og landsatte spejdere fra kl. 04.30 lørdag morgen 30/6. Langgangen skete ved at sejle to motorbåde til og fra skibet og til land, en samlet operation der tog små 3 timer inklusiv materiel og rafter. En tilsvarende, men omvendt plan var lagt for hjemtransporten. Dette blev dog forpurret af kulingvarsel med indtil 16 m/s for kattegat. Herved blev opsamlingen udsat først til søndag kl. 20.00 og siden til tirsdag. Dette medførte i første omgang enkelte panderynker hos spejdere og ledere.
Imidlertid var øens opsynsmand Karsten en fantastisk flink mand, der tilbød sin og to venners assistance med at hente os i 3 privatfly i pendulfart, hvortil ja takkedes. Denne luftbro bragte os alle og materiel sikkert ned i Hundested i formiddags.

"Hjemme vil du mindes lejrens søde duft af røg i dit tøj." Jeg håber, at den gode stemning og indstilling vil spores hos spejderne i lang tid fremover - de har i hvert fald fået en tur, de sent vil glemme. Nu gælder det projektforsvar, jobsøgning og boligsøgning - samt opfølgning på alle de andre skibe til højre og venstre, som jeg har i søen.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
status
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
juli 2019
juni 2019
maj 2019
april 2019
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005