theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Køleskabspoetisk raptus

Skrevet af | fredag, 1. marts 2019 kl 07:54 | kommentar [0]
Stikord: træfældning, skovning, fødselsdag, sommerhus, poesi, køleskab


Beriget og begavet blev jeg på min fødselsdag for små to uger siden.
Bl.a. fik jeg af Jacob og Anne Louise det her halve tusind køleskabsmagneter med ord på. Et værdigt benspænd det er, det kan i hvert fald få mig til at snuble i hvad jeg nu havde af gøremål. For de står jo der, ordene, og skriger på at blive lavet til sætninger, til digt, til mening(er), til forslag og anslag, udspil og ordspil. Nærmest overfaldet blev jeg fordelen af køleskabet, som derfor fordrede at jeg kastede hvad jeg ellers bar og havde af gøremål for en stund.
Endnu er jeg blot gået i kast med en mindre del af magneterne og størstedelen er uanbrudte, men det kan ikke vare længe, før de også kommer i brug - der imødeses megen overspring og hovedbrud i stundende tid og måske endda spændende lyrik eller prosa. Får vi se.

Ellers fejrede vi min og Jacobs fødselsdag ved at være ude og fælde træer ved sommerhuset, mor og far og mine søskende og tilkommen, som det nu er blevet en tradition hos familien Theilgaard. Motorsavsmassakre, brændekløvning, stakning, kage og god mad - ja det er noget der samler nationen.



På højtryk

Skrevet af | søndag, 18. marts 2018 kl 21:13 | kommentar [0]
Stikord: sommerhus, højtryk, vinter, sejlads, navigation


Endnu er det på en måde vinter, og endnu synes jorden hård. Det er endnu ikke tid at vende jorden i nyttehaven, det er endnu ikke tid at nyde blomsterflor. Den isnende påskeøsten holder mulden skak (polarfronten og de vandrende lavtryk går syd om Danmark og vi har koldt, klart højtryksvejr). Men flot solskin er det, flot og betagende solnedgang, og flot stjerneklart om natten.

I denne weekend har jeg været på boot camp i sommerhuset. Jeg forsøger at afslutte min yachtskipper 3-uddannelse dette forår, så der er eksamen i april. Og dertil skal der skrives en skriftlig opgave i pensum, altså en sejladsplanlægning der inkluderer aspekterne fra undervisningen.
Da jeg tager uddannelsen for at kunne låne dele/leje-både og drage på sommertogt, virker det rimeligt at sidde og skrive dette i sommerhuset. Det kan man jo ligeså godt som så mange andre steder føre bag-til-sæde-fingre-til-taster, og det er i hvert fald sjovere at sidde her og gøre det (og føle at det lugter lidt af fritid) end at gøre det derhjemme på stenbroen med udsigt til Amager Badminton Club. Historikken fra tidligere opgaveskrivning har jo også inkluderet sommerhuset.

Det betyder bl.a. ild i pejsen (det tager et halvt døgns fyring i pejsen at varme hele huset ordentligt op, men så er det også et par og tyve grader i stuen) alt imens symbolanalytikeren forsøger at producere noget tekst, der har en eller anden form for hjemmel og grundlag i sø-ret, regler, navigation, sømandsskab, sikkerhedsforhold og meget andet. Der er meget at lære og meget at skrive om. Og ganske som det vældig tit er og har været med mig, så er jeg for traditionens skyld ventet med at starte skrivningen til det ikke kan opholdes længere, så nu skal der så bestilles noget de næste 3 uger. Det skal blive muntert, specielt at blive færdig med. Og ris til egen mås, ja det er lige præcis hvad det er.

Andre småting tillader jeg mig dog også at nå mig, gå ude i solskinnet blandt andet, og jeg må sige at det er rart at være ude nu når solen har fået så meget magt og den iskolde østenvind har lagt sig noget, forholdt til de seneste dage. Det var nærmest behageligt at være ude. Vinden piber dog stadig koldt på toppen af Rusland.



Tanskan suvi on kaunis. Mutta lyhyt.

Skrevet af | søndag, 26. juni 2016 kl 23:43 | kommentar [0]
Stikord: sommer, ferie, sommerhus, kroket


I fredags fik jeg sommerferie fra arbejdet. Et suk som er hørt før er dog endnu, at de arbejdendes tre uger godt kan synes forsvindende. Men det skal nok blive berigende.

Den just forgangne weekend bød på en tur i sommerhuset med tre af mine nu-Københavnske gymnasiekammerater Sigurd, Peter og Jan (sidstnævnte incl. 2 stk. afkom). En hyggelig weekend både med bål og badetur, grill og gåtur, bold- og diskspil på plænen. Og selvfølgelig en nok så rituel dobbelt kroketmatch, et næsten revanchistisk indslag (men lige lidt hjalp det - den regerende kroketmester (eng. Player) sejrede igen, i hvert fald den ene gang). Her sidder jeg såmænd i sommerhuset endnu og skriver og skriver, for at få det hele med.

Denne uge holder mine søskende og jeg ferie i Københavnsområdet, hvor vi skal opleve lidt af hvert med noget pow-wow og mad og grill og hygge. Efter det, kanosommerlejr med de blåskjortede stormtropper i en uge. Og efter det kommer så den rigtige ferieuge, hvor jeg ikke skal noget. Så måske forsvinder jeg ind i skovene og slår lejr der. Hjemmesiden har sommerferie indtil da, måske med undtagelse af kroketturneringen...



Sommerlys

Skrevet af | torsdag, 16. juli 2015 kl 11:14 | kommentar [0]
Stikord: sommerhus, ferie, lys, kemi, luminiscens


Tirsdag ankom jeg til sommerhuset for at pleje haven og slå græs og i øvrigt foretage mig ikke for meget. På mandag er det nemlig tilbage på fabrikken og give den en skalle (juhu for tre ugers sommerferie). Dog må jeg sige at græsset krævede sin mand og en vis indsats at slå, da det ikke har været rørt i 6 (!) uger. Det var næsten for stor en mundfuld selv for motorplæneklipperen sine steder, men det lykkedes da til sidst.

Her er ganske fredeligt og meget grønt. I går var der en stille og meget smuk skyfri kvæld ved solnedgang, hvor jeg sad ude under bøgen og spiste fiskedeller med nye pateter. Vinrankerne står meget flot (se billede) og spår om en rig høst, ja det kan man da håbe. Solsorten håber også. Solen skinner det meste af tiden fra en skyfri himmel, men der står en kold vind fra V-NV ind fra Kattegat, så det er ikke vanvittig varmt lige for tiden - det er ikke lige temperaturer som forbindes med vindyrkning (18°C midt på dagen). Dog er det jo på den anden side ikke varme men lys, som skal bruges til at lave fotosyntese-reaktionen og dermed sukker i druerne.

Og apropos reaktioner med lys:
I går nat lå der en sankthansorm (en lysbille, lampyris noctiluca) ude i beddet under egen. Det er så fint, det ligner på afstand at nogen har tabt noget elektronik med en klar gulgrøn lysdiode i underskoven. Det er det ikke - fænomenet kaldes kemoluminiscens - en (bio)kemisk reaktion, der udsender lys, på samme måde som de såkaldte "knæklys", som man kan købe i f.eks. byggemarkeder eller SpejderSport. Eller som morild, som er et andet sådant biologisk lysfænomen, blot til søs udvirket af nogle alger og med blåt lys. Tænkt hvor smart og temmelig kløgtigt at de her kryb behersker den avancerede biokemi, som det kræver at lave en luminiscerende reaktion med en helt bestemt bølgelængde, altså en bestemt farve af lys.
Lysbillerne har yderligere fortrin: De lever af snegle, så man kan måske med kreativt vid og den kækkes held indsætte dem som en art hemmeligt våben i kampen mod de her brune iberiske opviglere, som til tider hærger haverne. Billelarven æder sig simpelthen ind i den indimellem flere hundrene gange større snegl, som godt kan overleve nogen tid at blive spist af. Kan man tænke sig en bedre indikator for at snegleinvasionen holdes i skak end et bed, der lyser neongrønt ved nattetide?



Fasanjagt i reviret

Skrevet af | fredag, 3. april 2015 kl 11:21 | kommentar [0]
Stikord: fasan, revir, jagt, sommerhus


Arealet omkring vores sommerhus er revir for en del fasaner, hvilket er at betragte på forskellig vis. I sommerhalvåret betyder det, at der spankulerer (mindst) 1 hane rundt med sine høner (han har gerne flere), og man kan f.eks. blive vækket ved solopgang, altså halvtidligt, ved et "skråk-skråk" gerne fulgt af baske-baske-baske-baske. Endnu er det ikke lykkedes os at fange sådan en rundtomspankulerende fasansteg, men man kan da få løbende mundvand ved tanken - det bliver dog næppe nu i yngletiden at den slags er tilladt (men hvad hvis man kan overraske en og fange dem med bare næver?).
Nu i det spæde vår har fasanhanerne kamp om netop deres revirer og de høner som vil besvangres. I går eftermiddags sad vi udspændt i 10 minutter for at se en hanekamp, ja vel næsten en mandjævning, mellem en ung fløs og en gammel ronkedor, som begge så hverandre an, udfordrede og skød bryst og baskede. Indimellem lod de til at være forstyrrede (måske af deres betragtere) og gik opmærksomt og lyttende rundt i nogle sekunder - for siden at vende tilbage til holmgangen.
Interessant at skue var det også, at den ene fasan var brun på bryst og ryg (den i Danmark almindelige ringfasan, phasianus colchicus torquatus), mens den anden var mere grålig på ryggen og havde et helt blågrønlig bryst (en "indkrydset" dansk grøn fasan, phasianus colchicus mut. tenebrosus). Underarterne af fasan kan krydsparre og få fuldt levedygtige kuld uden problemer, så der er alle muligheder for forskellige sorter af farver og kendetegn. Mange fasaner sættes jo ud årligt inden jagtsæsonen i en særdeles usportslig form for put-and-take-jagt, og evt. usandsynlige overlevere herfra kan komme i flere underarter med gode muligheder for krydsninger.



Mangen eg er for uvejret segnet

Skrevet af | onsdag, 13. november 2013 kl 14:09 | kommentar [1]
Stikord: sommerhus, eg, skovning


...i hvert fald er der segnet en på vores sommerhusgrund. Det var stormens rov. Og som Rørdam skrev for hundrede år siden:
Der er styrtet en eg i den stormslagne lund,
der er vej, hvor den vældige stod.
Der er tomt, der er tyst, og vi standser en stund
med et suk ved den oprevne rod.

En af sommerhusets to egetræer er altså skvattet ned, og den lagde sig hen over en grusvej og på en del af vores nabos grund - ingen katastrofer med mennesker eller bygninger - men stadig lidt i vejen (og på vejen). Den slags giver klart et noget fredskovsagtigt præg på en sommerhusgrund, men er også til gene for trafik og naboer. Så mor og far og Lars Bo og jeg har i den forgangne weekend været i gang med et vældigt savskæreri og mas og slæb. Som man kan beskue på vedlagte billede, så har der været noget arbejde i denne eg. Det tog det meste af en lørdag og en halv søndag, og de resulterende ømme muskler måtte siden dulmes med lækker mad og cognac (ej heller værst).
Dog består endnu stykket ned til roden, de underste to meter af træet, og dette rodstykke er 70 cm. i diameter, og vi har ikke nogen motorsav som på en rimelig måde kan nå igennem. Jeg tænker måske at lave et plankebord, stole eller af noget andet praktisk af træet, eftersom jeg finder det lidt profant blot at futte godt og tykt og tungt og hårdt egetræ af og op i himlen, når der nu er så meget andet lettere og mere ubrugeligt, som man også kan futte af.

Som man kan granske, har vi nu en større forsyning af biobrændsel til fyring for fremtiden, og vi undrer os lidt over hvor vi mon kan lagre det, særligt hvis vi skal gå i krig med flere træer (og det kunne vi godt håbe på) i den stundende vintertid.
Vi havde måske et måske lidt opportunistisk håb om, at også nogen af naboernes udsigts-skyggende træer kunne have lagt sig ned (altså uden nødvendigvis at smadre noget som folk eller huse, bare lige så fredeligt ned over plænen), men det held havde vi dog ikke i denne omgang.



Solsort vs. Vinavl: 2-0 (midlertidigt kampreferat)

Skrevet af | lørdag, 6. oktober 2012 kl 21:47 | kommentar [0]
Stikord: sommerhus, vin, fritid, solsort


Ret da fredag eftermiddag blev til aften fór jeg op i familiens sommerhus i Nordsjælland, derhen hvor ranker gro, for at komme lidt væk fra by og støj og møg og alt det. Her bliver alt det gjort og forberedt, som der ikke er tid til ellers. Udover det kan man jo nyde den friske luft, stilheden, vinden, skov og hede og eng, ja man kan fyre i pejsen eller bålet (ja een gang spejder, altid pyroman), og vores efterhånden vel friserede have, som forældrene gerne plejer dygtigt. Alt nydeligt.

Nu, på denne tid, udspiller der sig i haven et større drama. En strid. Både en territorial- og en ressourcestrid. Striden udkæmpes med indtil de mest avancerede kampmidler og største kløgt fra hver side. Stridens genstand, om hvilken jeg taler, er naturligvis de ca. 24 vinstokke, som min fader har planteret. Han er dog lidt forliebt i vinrankernes frugt; han er jo tidligere og atter vordende vinbonde, og han ser frem til igen at avle vin fra eget Chateau. Og man har vel en rem af huden. Der er imidlertid andre, der også har amoriner for den vinøse frugt. Nemlig Hr. og Fru Sol Sort. For at holde dem væk har far og søn for 3 uger siden udspændt et præventivt net over en del af vinstokkene, og det har givet et vældig anskueligt resultat af denne lille havetræfning.

Desværre fører solsortene på point og på klogskab samt, vil jeg sige, kålhøgenhed. Det står 2-0.

Vinstokkene uden net har de ribbet først - TOTALT ribbet, der sidder præcis ingen druer overhovedet på stokkene uden net - men dette kunne vi måske acceptere som stormens rov. Men det er ikke gjort dermed. De tager de nemmeste frugter først, og denne grådige hær vil ikke nøjes. De snedige bæster hopper ned under det grønne net og flyver op på jerntråden, som holder vinstokkene oppe, hvor de sidder og pikker lysteligt i druerne. Druerne i net bliver med andre ord ædt nedefra.

Oprevet af den udviste både snuhed og frækhed gik jeg i aktion, og efter besigtigelse af problemet har jeg lavet yderligere en mængde grenpløkke til udstramning af fuglenettet. Så kan de måske lære det. Men er der bare et enkelt hul eller to i jordniveau, som de kan smutte ind og ud under, så er der invasion. Vi er oppe mod stærke kræfter, der ikke let lader sig forflytte fra deres foretrukne jagtmark:
Ikke så snart havde jeg jaget 3 solsorte væk og med møje spændt nettet ud så jeg faktisk synes det så helt hæderligt ud og nåede jorden med minimale undtagelser, og så taget mig en rask lille løbetur, og minsandten om der så ikke hopper en solsort rundt under nettet ved hjemkomst. Ubegribeligt frækt.

Mon vi kan nå at redde os et mål i dommerens overtid ved denne indsats, jeg tør knapt tro det, måske bliver nettet nu lukket tilstrækkeligt til at fuglene ikke helt tør kravle derind, men til for føje stunder siden fandt de nu altid en vej, der ikke var tænkt på. Frække bæster. Eet er sikkert, vi har en beskidt og langvarig gru, mand mod fugl, foran os, som den flittige vinbonde må kæmpe hver høst for at redde os en rimelig del af rankernes gaver.



Integer vitae, scelerisque purus

Skrevet af | tirsdag, 9. august 2011 kl 23:08 | kommentar [0]
Stikord: familie, Brahe Djäknar, Finland, Åbo, sommerhus


Farmor døde tirsdag i sidste uge. Hun betød og betyder meget som matriark og samlingspunkt i vores familie, og den altid børne-, sang- og musikglade bedstemor var derfor ven med alle og interesseret i alle. Åndsfrisk bliver man jo først, når man er over 80, og det var hun. Hun var svækket og har ikke haft det godt her på det sidste, helbredet skrantede, og hun var blevet en gammel ung dame (selvom hun på ingen måde i tanke, ord og handling ville være ved nogen begrænsninger heraf følgende).
I dag var vi til begravelse med _mange_ blomster, samt ovre på plejehjemmet og gøre hendes lejlighed på plejehjemmet rent. Og så afsted igen med hovedet fuldt af tanker og minderne om en sejlivet og elskelig dame.

Sommerhus med venner i den forgangne weekend var som altid hyggeligt og for kort. Badning, grill, kortspil, tur til Rusland, osv.

Weekenden før det, forlænget, var jeg jo en lille tur i det herlige Suomi. Der i øvrigt havde varmere og mere solrigt vejr end det hidtil var i Dannevang i juli. Der var træf i Fula SlipsKlubben - de grimme slips´ klub, i Brahe Djäknar, og var en lille sceance der foregik lidt ude i Skærgården syd for Pargas, på een af djäknarnes forældres sommerstuga. Et dejligt sted lige til vandet og naturligvis med muldtoilet, sauna og egen bådebro (sådan er det vist overalt i den finske skærgård??!?).
Det gik ud på, at der skulle synges og øves kvartetsange under mere uformelle former (her virkede det som om de uformelle former var ret vigtige), samtidig med at der var hygge og sauna og svømning og sommer og øl. Middag om aftenen, hvortil vi havde grillet et lam det meste af dagen. Det endte, som det skulle, i en mindre fest med 17 snaldrede sangdegne. Særligt mindeværdigt, i hvert fald specielt, var det at stå på klipperne i vandkanten ud til fjorden og synge Suomis sång og Finlandiahymnen mens solen gik ned. Særligt, lidt højtideligt og stilfærdigt, men ikke noget odiøst, ingen gas eller grin, ingen brok eller nogen tagen på vej, det var ikke på den måde. Man mente ikke, at jeg nødvendigvis behøvede at stå op under afsyngelse af de værdige nationale viser. Det mente jeg. Vist er jeg vel selv nordboer og har affekt for tusind søers land.



omdannelse

Skrevet af | torsdag, 28. april 2011 kl 19:30 | kommentar [0]
Stikord: sommerhus, spejder, korsang, arbejde


Vel hjemme fra Suomi (eller Østsverige, som Anders III var vel fræk at foreslå) har jeg været i sommerhus med mor og far indtil i lørdag. Brændehugning, løse små opgaver, lave en påskefrokost som løb af staben i lørdags og siden skrive på afhandlingen, mest det sidste. Den bliver sikkert et digert væk til sidst.
I går tog jeg tilbage til sommerhuset, og arbejder her indtil i overmorgen. Det er utrolig sært at se, at begge bøgetræer foran sommerhuset er gået fra bristning af knopperne sidst (5 dage siden) til at de nærmest aldeles skygger for aftensolen i dag torsdag. Det går hurtigt i det her vejr, og foråret titter spirende grønt på alle stammer nu. Blomsterduften og duggen krydrer næsen om aftenen, så man næsten tror, det er sommer. Det er også derfor, jeg tager herop så tit.

Men jeg arbejder, jo det er rigtigt nok. Der er også noget spejder, som kræver indlevelse, prkl, jeg troede jeg havde fået det midlertidigt afhændet.

Og selvfølgelig korsang. På torsdag morgen i næste uge tager jeg afsted til NSSS i Linköping. Det skal sikkert blive forrygende sjovt og sang og skrål og nok en enkelt tand for tørsten. Det håber jeg da. Der kommer også damekor med, hæ, kunne en syndig tanke bemærke. Så det.



Hur skönt det är i skogen

Skrevet af | torsdag, 17. februar 2011 kl 11:45 | kommentar [0]
Stikord: NSSS, Alligatorløbet, skovning, sommerhus


Nå men der bliver da også arbejdet lidt på forskellige fronter og sådan.

Hvert tredje år i våren er der Nordisk Studentsangerstemme (NSSS), altså et stævne for studentersangere, i år i Linköping i Swarje i starten af maj. En stor og meget forbrødret og forlænget weekend og aldeles heftig begivenhed, siger alle der tidligere har været med.
Desværre har Studenter-sangforeningen besluttet forleden, at det deltager vi ikke i, da vi ikke kan sende sangere nok afsted. Det sidste er dobbelt skuffende for den skandinavist (eller nordist), der har territorialiseret sig på mit hoved, og Madsen her er ikke forfærdelig tilfreds med det hele, for nu at sige det lige ud. Så nu prøver jeg at finde et alternativ, og vi må se, om degnene fra tidligere kan hjælpe til den ende.

Over weekenden tager jeg og flere kammerater og far, mor og børn i sommerhus i Hornbæk og vi kører en lille motorsavsmassakre på en flok træer, der urimeligvis har vokset sig store og stærke og spist vor udsigt mod vest, det er for dårligt, vi skal have aftensol, tak. Og vi skal selvfølgelig også have lidt brænde og ild i pejsen, haha.

Alligatorløbet var præcis så hårdt, som jeg huskede det fra for 2 år tilbage. Vi kom pænt ud over stepperne sådan da med måde, synes jeg, og fik sat hak i fire poster, herunder madlavningen. Men ildboret fungerede ikke, det blev ikke varmt nok ved friktionen, og det blev der nu bandet en del over i udførslen, mest indvendig.
Uheldigvis blev min makker Kristina ramt af en gammel ankel-hæl-skade fra et andet dødhårdt spejderløb årtier tilbage, så det gik ikke så godt efter post 4, og dermed var løbet slut for vores vedkommende.
Hvis ordet "sjovt" kan antage betydninger som udfordrende, hårdt, mørkt, koldt og alligevel aldeles herligt, så var det rigtig, rigtig sjovt, så længe det varede. Ja, "Hur skönt det är i skogen få i morgonsolens glans marchera", synger Muntra Musikanter, og vi med. Til trods for ømme fødder, ømme skuldre, øm krop og tunge øjenlåg.
Næste år SKAL det ildbor sgu virke, død og kritte &%¤#*@§, så jeg er i tænke-og-arbejds-boks med det.



Foråret så sagte kommer

Skrevet af | onsdag, 7. april 2010 kl 10:37 | kommentar [0]
Stikord: Finland, Åbo, påskeferie, sommerhus, forår, familie, farmor


I går kom jeg tilbage til Åbo med flyvemaskinen efter en hyggelig (men for kort!) påskeferie derhjemme. Jeg kunne sandt for dyden godt have brugt lidt flere feriedage i Danmark. Det var rigtig sjovt (men tungt) med motorsaven og træerne, der måtte ned, og det var også rart at være hjemme i familiens skød. Selvom mange af ungerne sad foran deres egen skærm eller legede med deres tog. Farmor inviterede os til påskefrokost i lørdags, men undervejs i forberedelserne inkluderende indkøb af en pakke karrysalat væltede hun på cyklen, og det var nær gået rent galt. Vi måtte en tur på skadestuen, og hun har slået sin bækkenknogle. Hun skal passe på sig selv, skal hun, og huske at bede sine beredvillige børn og børnebørn om hjælp, synes vi.

Isen på Aura å er nu væk. Helt væk. Og farven er som den store, grågrønne, grumsede Limpopo-flod, og det er en flod, den er 25 m. bred ved Domkirkebroen. Og nu flyder slammet og skummet ovenpå, og hvad end der ellers har ligget på floden i hele dens 70 km lange løb.
Der er ikke så mange sne-bunker tilbage, men de der er, er meget sorte og fulde af grussten fra underlaget. Man har ikke ligefrem lyst at boltre sig i det. Og vejret er sådan lidt gråt i gråt. Foråret savner mere sol og mere søndenvind her i Åbo, det savner sådan set også lidt mere varme end 4 grader midt på dagen.

Men nu er jeg tilbage i Finland, og den skal have fuld gas. Så forvent ikke så mange frontberetninger, for der er blevet serveret et stort fad med arbejde i laboratoriet her.

På lørdag skal vi synge kvartetsang til Brahe Djäknars kvartetkonkurrence, og vores kvartet hedder Udlændingekvartten, da den består af 2 finner, en svensker og en dansker. Udover pligtstykket (Böljen sig mindre rör, Bellman), har jeg foreslået et dansk stykke i lyrisk stil (Udsyn mod aften, Svend S. Schultz), som jeg på mærkværdig vis lykkedes at få dem til at ville synge uden nogen sværdslag. De er ikke rigtig kloge. Men så må jeg nok hellere lave en udtalevejledning. Når de forsøger at tale dansk her, lyder det mest som en blanding af gutterale brummelyde.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
status
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
maj 2019
april 2019
marts 2019
februar 2019
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005