theilgaard.net

blog | | | |

blog

Foråret så sagte kommer

Skrevet af | onsdag, 7. april 2010 kl 10:37 |

[147] | kommentar [0]
Stikord: Finland, Åbo, påskeferie, sommerhus, forår, familie, farmor

I går kom jeg tilbage til Åbo med flyvemaskinen efter en hyggelig (men for kort!) påskeferie derhjemme. Jeg kunne sandt for dyden godt have brugt lidt flere feriedage i Danmark. Det var rigtig sjovt (men tungt) med motorsaven og træerne, der måtte ned, og det var også rart at være hjemme i familiens skød. Selvom mange af ungerne sad foran deres egen skærm eller legede med deres tog. Farmor inviterede os til påskefrokost i lørdags, men undervejs i forberedelserne inkluderende indkøb af en pakke karrysalat væltede hun på cyklen, og det var nær gået rent galt. Vi måtte en tur på skadestuen, og hun har slået sin bækkenknogle. Hun skal passe på sig selv, skal hun, og huske at bede sine beredvillige børn og børnebørn om hjælp, synes vi.

Isen på Aura å er nu væk. Helt væk. Og farven er som den store, grågrønne, grumsede Limpopo-flod, og det er en flod, den er 25 m. bred ved Domkirkebroen. Og nu flyder slammet og skummet ovenpå, og hvad end der ellers har ligget på floden i hele dens 70 km lange løb.
Der er ikke så mange sne-bunker tilbage, men de der er, er meget sorte og fulde af grussten fra underlaget. Man har ikke ligefrem lyst at boltre sig i det. Og vejret er sådan lidt gråt i gråt. Foråret savner mere sol og mere søndenvind her i Åbo, det savner sådan set også lidt mere varme end 4 grader midt på dagen.

Men nu er jeg tilbage i Finland, og den skal have fuld gas. Så forvent ikke så mange frontberetninger, for der er blevet serveret et stort fad med arbejde i laboratoriet her.

På lørdag skal vi synge kvartetsang til Brahe Djäknars kvartetkonkurrence, og vores kvartet hedder Udlændingekvartten, da den består af 2 finner, en svensker og en dansker. Udover pligtstykket (Böljen sig mindre rör, Bellman), har jeg foreslået et dansk stykke i lyrisk stil (Udsyn mod aften, Svend S. Schultz), som jeg på mærkværdig vis lykkedes at få dem til at ville synge uden nogen sværdslag. De er ikke rigtig kloge. Men så må jeg nok hellere lave en udtalevejledning. Når de forsøger at tale dansk her, lyder det mest som en blanding af gutterale brummelyde.

Bridge over troubled water

Skrevet af | tirsdag, 9. marts 2010 kl 15:36 |

[95] | kommentar [0]
Stikord: Finland, Åbo, Brahe Djäknar, Aura å, familien

Her i weekenden fik jeg besøg af mor og far, og det var dejligt at kunne vise sin by frem. Og vejret var fantastisk, klart og høj sol og let frost, men næsten helt mildt, og fuglede kvidrede og mindede om våren.
Far kom fredag aften og mor kom først lørdag eftermiddag, idet en række uheldige omstændigheder ifm. snefog i vestjylland lammede flytrafikken fra metropolen Karups internationale trafiklufthavn, og så må selv den længst mulige transittid i Kastrup lufthavn ende med at være for kort. Og det gjorde den så. Så lørdag formiddag gik far og mig ud langs åen, tænkte ikke videre over afspærringen ved Kvärnbron, og så på Åbo slot, der ligger ude ved havnen. Det er et flot slot, men godt nok ikke særlig prangende eller ornamenteret indvendig, og der var hverken kanoner eller bøsser eller krig eller sabler eller udstilling af pomp og pragt på slottet. Det var lidt sløjt. Efter turen rundt på slottet var der en marathon-lang udstilling af alt muligt andet bohavende, som mest virkede lidt overflødigt.

Dernæst gik vi tilbage og spiste lidt mad i Kauppahalli (indendørs marked med faste boder), og bed undervejs mere mærke i Kvärnbrons form, det var da pudsigt med den bro, og måske grunden til de mange mennesker var stimlet sammen omkring broen, på hvilken der ingen stod. Så hentede vi mor ved banegården, og så kunne forældrene få lov at se hvordan jeg boede og hvor jeg arbejdede, hele historien bla bla bla, og efter det gik vi på restauranten Smör og spiste en lækker lammenakke. Derefter op på vårdberget og solnedgangen, fantastisk flot, og så blev forældrene overladt til sig selv for en stund, da jeg skulle øve med Djäknarne.

Kvärnbron, en af broerne over Aura å, blev spærret for trafik lørdag morgen. Broen er bygget i eet meget lavthvælvet spænd (hvælvingen måske på det højeste sted 2 m over grundstøtternes niveau, broens samlede spænd 70-75 m langt), af armeret forstrukket beton, og dette spænd er nu klappet sammen. Så nu holdes bropladen blot på plads af jernarmeringen indeni, og betonen er mest med til at tynge broen nedad. Det ser rigtig spøjst ud og er for nogen til almindelig moro, men de fleste åboboere er vist lidt trætte af det, for det hjælper ikke ligefrem på trafiksituationen i myldretiderne (og folk kører over den å som besatte i myldretiden). Og hvad tænker man ikke i resten af verden om finnerne, der jo bygget alt i beton, og så klapper deres betonbroer sammen?
Det er ret meget på forsiden af alle landets aviser. Men hvis man laver et lynhurtig trekantsberegning på brohvælvingens dimensioner vil man se, at fundamentet ikke skal skubbes særlig mange cm. bagud, før broen klapper sammen. Og det er nok det, der er sket. Far udregnede det til ca. 8 cm. på hver bred, men det er måske højt sat.

Folk i Åbo synes generelt, at broen skal rives ned, så vi kan få en ny i stedet. Jeg har sagt til finnerne, at de jo gerne kan ringe til danskerne, når de vil have lavet en ordentlig og solid bro - vi kan lave dem ligeså store, som de ønsker sig det, de kan også blive så høje, så deres mega-krydstogtskibe kan sejle under. En hængebro ville jo ikke være dumt.

I fødselsdagsgave har jeg fået et gavekort til musikinstrument af forældrene, så om det bliver en el-spade eller et el-klaver må da tiden vise. Men noget skal det i hvert fald blive til.

Søndag aften havde vi så den store koncert i Nådendal Klosterkirke, det var med Akademisk Orkester, floraerne, Brahe djäknar og 4 solister, og kirken var nærmest fuld, og det meste af min weekend gik derfor ikke med forældrene, men med at være afsted som sangdegn. Men det endte med at blive ganske godt, en rigtig god koncert, og Brahe Djäknar og Florakören fik ros af både lægfolk og kritikere.

Bagefter drak både floraer og degne øl og snaps på klubben og sang mange flere snapse- og fædrelandssange, og så på en søndag aften, men man skal huske at fejre det, mens man har humør - ellers ødelægger man sin motivation. Der blev også skrevet og afsunget en lejlighedssang om Kvärnbron på melodien til "Bridge over troubled water". som en bro over Aurajoki. De er altså nogen sjove nogen.

Glædeligt

Skrevet af | lørdag, 26. december 2009 kl 19:00 |

[73] | kommentar [0]
Stikord: jul, Finland, Åbo, familie

Så blev det endelig jul, og den blev hvid, og nu er det allerede ved at smelte væk for os igen. Ja altså i Vestjylland. Så kort en stund er vinteren her, eller, den del af vinteren, der er sneklædt.

Som proklameret har der været travlt med det hele indtil lukketid, ja sandelig har jeg næsten ikke kunne løfte blikket fra tingene omkring mig, mit arbejde, kollegiet og den daglige gænge, men jeg kørte med far hjem til Jylland d. 23/12, og nogen ting ændrer sig ikke, trods altings foranderlighed - "...jorden med, thi den er falsk og hul - rør dog ikke ved min gamle jul." Kravlenisser og kitsch, konfektkreationer og kræmmerhuse, flæsk og sul. I vores familie spiser vi risengrød og and juleaften.
Mormor er med herhjemme; hun veksler hvert år mellem at tage til Samsø hos min mosters familie og til Holstebro hjem til os.

I dag var jeg til julefrokost hos farmor. Hun er en gæv gammel dame på 85, og lægger hver 2. juledag ryg og hus og spise og drikke til det store rykind af børn, børnebørn og oldebørn, det hele med fruer og frøkener og bedre halvdele. Til sådan en sceance kommer der godt 25 stk. Og så skal der danses om juletræ, og alle skal vælge en julesang, hvoraf vi synger et vers - de yngste vælger først og siden de ældre, hver i på hinanden følgende række, således at man kan risikere at skulle stramme sig værdigt an med at huske jule-psalmerne hvis man er gammel (nok).

Jeg rejser til Finland 4. januar 2010 om formiddagen. Jeg vil gerne have besøg selvom jeg ikke kender de faktiske forhold endnu, men vi kan helt sikkert finde ud af alt muligt deroppe. Det er slet ikke så dyrt, man kan flyve direkte fra København for halvanden tusind kr. tur/retur, hvis man ved man skal afsted i bare lidt god tid. Men aftal det lige med mig inden. Jeg vil bruge skype til at kontakte Jer derhjemme løbende, så det er bare med at komme på. Jeg vil løbende berette her på siden om hvad jeg laver deroppe og hvordan det er i de tusind søers og de tusind saunaers og birkeris´ land (hvor befolkningen har verdens største alkoholtolerancetærskel og drikker træsprit og har let til kniven, som der står i de gamle geografibøger). Måske er der spejdere, ja søspejdere? Kor? Dans og musik? Jeg glæder mig helt vildt.

Los Familios

Skrevet af | søndag, 14. juni 2009 kl 13:10 |

[38] | kommentar [0]
Stikord: familie, DSB, transport, 1. klasse

I går lørdag var jeg hjemme hos farmoderen, som holdt 85 års fødselsdag. Så børn, børnebørn og oldebørn (5 foreløbig) troppede op og delte pladsen om grillen, hvor der blev ristet pøller og bøffer, og der var kaffe og lagkage og boller om eftermiddagen - det var ligesom det skulle være. Hun er rigtig god, hende farmoderen. Der blev også spillet det meget traditionsrige Boccia-spil på en kun lidt bulet græsplæne.
Søndagen var vi hjemme i Holstebro, der blev kørt et næsten endnu mere traditionsrigt Mejdal cykelløb, lillesøsteren spillede koncert med accordion-orkestret og mor serverede Venø-bøffer med nye kartofler - inden jeg blev sendt afsted med toget.

Sidste weekend gik det til Samsø, hvor mosteren og hendes mand holdt sølvbryllup under meget dæmpende men utrolig hyggelige former. I Ballen, havneby på østsiden af øen, på den gamle Skipperly Kro, med fin udsigt mod Kattegat og Sjælland. Jeg var endda ude at bade i Kattegat ved den lejlighed. Det var en kort og afkølt fornøjelse, men da vejret var koldt og blæsende virkede vandet næsten varmt. Men også kun næsten...

Så jeg har fået prøvet en del offentlig transport for tiden. Eller rettere, den prøver mig af, særligt DSB, for jeg synes da godt nok, at der er forsinkelser eller aflysninger lidt tigere end sjovt er. Det er grumt at køre tog i det danske vejr for den stakkels operatør, og 150 års erfaring er jo heller ikke meget i kosmisk målestok. Når det hele går i stå fra Københavnstrup og man skal hjem på en fredag aften, og det bliver en time for sent, og man må tromle afsted med tre bumletog.

DSB synes jo, at fleksibilitet fra passagerers og anden trafiks side er godt. Men så snart, at noget andet end DSB ikke er fuldstændig punktligt og i god tid, så går det galt. Det er lidt små-kedeligt at stå af en blot 5 minutter forsinket Samsøfærge i Kalundborg, og trods ilen og spænen og næsten halsløs opførsel i trafikken se sit tog forsvinde i horisonten. Desværre, den næste kører om en time.
Det er skægt, at man altid selv må være uendelig tålmodig med DSB, mens statsbanerne ikke kan vente forkølede og snoldede to minutter for at få 50 færgepassagerer med dieselhakkeren mod øst (og så må vi igen være uendelig tålmodige, og bide os lidt i læben for ikke at slippe en spydighed).

Jeg er begyndt at prøve 1. klasse af. Statsbanerne har et tilbud - opgrader din 2. klasses billet til en 1. klasse for kun 75 kr. i weekenden - man har åbenbart svært ved at fylde forretningsrejsende med røven fuld af penge ind i togene udenfor arbejdsdagene. Men det kan godt anbefales, særligt da 1. klasse kupeen tilsyneladende er mageligt tom. Der er gratis indernet og kaffe og frugt og et par snacks (alt hvad man kommer til at savne for at holde sig i live i en kupe i godt 4 stive timer).

Hjemkomst

Skrevet af | mandag, 17. november 2008 kl 12:55 |

[53] | kommentar [0]
Stikord: familie, hjem, Jylland, cykelhjelm, kor

Så kom vi hjem fra Italien for anden gang, og man har haft 4 uger til at vænne sig til det mere tempererede klima (som jeg synes er rarere, men også nemmere at blive vintertrist af).

Her i weekenden var jeg hjemme hos mor og far sammen med hele flokken på den fædrene gård, for at hygge lidt og se hinanden før Jul. Bare for at se hinanden lidt (det er et halvt år siden sidst, til sølvbryllup i familien). Der blev spillet Settlers og drukket god vin og øl og gået lang tur i jysk nåleskov, hvilket savnes i København.

Jakob kørte på sin cykel ind i bagruden på en varebil for nogle uger siden, og har fået et par fighter-ar på højre kind og tinding. Det har affødt visse sikkerhedstjek rundt omkring, bl.a. med hensyn til hovedbeklædningen, når man cykler, og forsikringer. Jeg kører da med hjelm, so far so good. Og sensationelt lykkedes det at overtale Lars Bo til at få anskaffet en cykelhjelm (måske endda til at bruge den?), på fars bekostning dog, det var åbenbart nødvendigt. Tal om en mand, der snart færdiggør sit universitetsstudium, men alligevel er for langsom i bolden til at læse skriften på væggen og handle på den, når hans lillebror er kørt galt på cykel?!?

Ellers kører det hele i den vante efterårsrille: Det er mørkt om morgenen, svært at komme op, det er mørkt når man kommer hjem. Det regner og er gråt udenfor de fleste dage. Man må nok være frejdig i hu.
Mit kor, Laetitia Musica, giver koncert lige om lidt, 3. del af Händels Messias m.m., i Absalons kirke på Vesterbro på tirsdag (18/11), og i Vor Frue Kirke i Odense på søndag (23/11). Det skal nok blive sjovt.

24x7 - instant updates...

Skrevet af | søndag, 1. juni 2008 kl 20:10 |

[21] | kommentar [0]
Stikord: familie, arbejde

Her i weekenden var familien til Eileens og Jespers sølvbryllup. En dejlig fest i skønne omgivelser i Præstø, og vejret var selvfølgelig forbilledligt (selvfølgelig - når nu meteologen holder fest!). Jeg havde lidt hovedpine dagen efter (:-D) og hænger også lidt med øjenlågene nu, hehe. Julie måtte desværre melde afbud, da hun selv er ramt af opgaveskrivning til den helt store guldmedalje - skal aflevere i morgen mandag kl. 14 - og der er et stykke vej igen endnu.

Nu kan man selvfølgelig godt gøre sig lystig over, at andre ikke kan planlægge deres tid - men jeg selv er jo bestemt heller ingen helgen overhovedet hvad dét andrager, og det sker nok for mig i den kommende uge, hvor jeg skal aflevere business-plan i Entrepeneurship (et fag jeg følger som del af min phd-uddannelse) sammen med to andre kemiker-lømler, samtidig med at jeg holder forsøg i live i laboratoriet og har alle mine aftener booket til andre ting. Hip hip hurra for en overfyldt kalender og opgaveliste

Det lyder jo sjovt - men morskaben slutter slet ikke der:

I fredags sagde min vejleder, Monsieur Le Professeur, sin stilling op på instituttet. Fra om en måned. !!!+! Det blev annonceret internt i gruppen halvanden dag i forvejen, så det efterlod ikke megen tid til eftertanke og mulige forsøg på at genformulere ens arbejde i en potentiel ny kontekst. Det efterlader jo unægteligt een og anden med en god spandfuld spørgsmål og undren over ens nye situation.

Nogen af de lidt for spændende ting er blandt andet hvem der bliver ansat i stedet (hvis nogen?), og hvordan ens vejledersituation ser ud. Osv osv. På den anden side kan man måske også bruge det som en lejlighed til i højere grad at få foden under eget bord, og få ens egne interesser udtrykt mere eksplicit i det arbejde, man udfører. Bruge situationen må man i hvert fald forsøge så vidt muligt (hvis muligt...).

Så jo... der sker da noget indimellem, selv på arbejdet.

Juleferie

Skrevet af | søndag, 30. december 2007 kl 20:34 |

[37] | kommentar [0]
Stikord: jul, nytår, familie, ferie

Måske har De bemærket, at denne blog ikke opdateres ofte. Når det så sker, kommer der en ordentlig svada, som ingen på nær de mest halsstarrige eller frygtløse kan overskue at læse. Herfor beklages. Jeg synes virkelig, at jeg har haft travlt siden jeg startede på Ph.D.-projektet, måske fordi der også lige pludselig også skal tages hensyn og keres om kæresten i det daglige.

Det er klart, dagsværket er gået fra at være studie til at være arbejde, i hvert fald formelt, hvorved en anden forpligtelse følger - sådan virker det da på mig. Men prinsessen er også kommet til og er desuden kommet hjem fra London, siden for et år siden, så status er alt andet lige anderledes. Det er måske bare sådan det er at have en kæreste (det må jeg nok lære at leve med, i så fald)

Sidst lillejuleaften, efter julepakkeræs lørdag og Julies fødselsdagsfest for veninderne søndag eftermiddag, tog jeg så med toget hjem til familien i Holstebro. Hvor var det dog vidunderligt at få tempoet ned i nogle dage i familiens skød uden stress og jag.
Julie kom over til os 2. juledag efter julefrokost hos farmor. Nu har vi haft nogle gode juledage hjemme hos "Casa de Theilgaard", hvor der for mit vedkommende har været tid til fjolleri og computerspil og ren hygge, og for Julies vedkommende bare opgaveskrivning (aflevering 2/1-08). Ja ok, altså, det har været dejligt for mig og træls for Julie. Kedeligt med de eksamensregler på KU.
Jeg selv kan nu også mærke, at jeg ferierer på lånt tid, og at rotteræset snart starter igen.

Når man nu ferierer rundt derhjemme, noterer man en del interessante fænomener vedrørende tingenes gang og tilstand under de himmelstrøg:
katten vinder derhjemme ugens pris som den mindst velopdragne. Det undrer mig, at de ikke i det mindste prøver på at vise den, hvem der bestemmer og hvad den må og ikke må. Men det må de selv ligge og rode med.
Mine brødre spiller computer fra morgen til aften. Det er åbenbart så vigtigt, at man ikke venter sig andet af dem, og der derfor ikke er nogen nævneværdige krav til indsatsen for at få praktikaliteterne i det daglige til at fungere. Og min lillesøster fortaber sig i mainstream-underholdning enten i form af fjerner, DVD, computer eller opbyggelige bøger, sidstnævnte som så kan pløjes igen og igen, til den totale ukendelige igenkendelighed. Så det er julen i vores familie: Nogle få juletræssang-afbræk i en eller tung og seriøs indsats foran den store elektroniske frembringer af syntetisk virkelighed (skærmen). Nå ja, så er de da indimellem til fest og drikker bajere og sprit med gutterne/gutinderne. Altså: Altsammen sunde intellektuelle interesser, som mor og far også behørigt lader ungdommen muntre sig med, blomsten af Danmarks land, denne vor stolte og frie fremtids forudsætning.
Jaja. Jeg er i hvert fald bombesikker på, at jeg bliver en meget strengere og fastere far, når/hvis jeg engang avler kuld :-)

Nå, men alt i alt, en glædelig jul, den smule der er tilbage og som vi har lov at nyde, og et knaldgodt sprængfarligt nytår til Jer alle. Husk briller og kittel, hvis man selv må ud og lege fyrværker eller kemiker.

AnderSpace
AndersBook
kontakt
ledig/optaget
finsk-dansk ordbog
cv
Ph.D.-stipendium
eksamensprojekt
studium - dtu

blog
om siden

theilgaard & sons
sommerhus
galleri
bullshitbingo
login

august 2010
juli 2010
juni 2010
maj 2010
2010
2009
2008
2007
2006
2005