theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

De drog mod vest

Skrevet af | lørdag, 25. december 2010 kl 01:24
Stikord: julebrev


Nu er det julenat. Visse steder går man til midnatsgudstjeneste julenat, det har sikkert før hen været ganske udbredt, men det sker nu ikke her i Mejdal. Så kan jeg jo forfatte et julenats indlæg, sammendragende alle de tidligere indlæg fra i år, kan man næsten sige.

Jeg har _igen_ i år ikke fået produceret julebreve eller hilsener, det passer aldrig rigtig med min gøren og laden op til jul, der er altid for travlt med forskellige andre sager, eller rettere, det med at overskue at sætte sig og nedfælde status og proppe frimærke på og få det sendt, det kommer jeg aldrig rigtig frem til. Det er jo særligt synd, når man sætter så stor pris på at få post. Men anstændigvis har jeg da prøvet at forfatte et sammendrag her.

Forberedelser og arbejdsopgaver er vel overståede. Far og jeg kørte sammen hjem til Holstebro 22. december om aftenen i Audi´en, fra København og mod vest, vest, vest, og vi nåede akkurat færgen kl. 19 i Kalundborg og lod os til Århus befragte og kørte hjem. Vi slap altså så vældig ganske lykkeligt for at sidde en halv dag, aften, nat i kø over Sjælland og Fyn. Det må siges at være meget heldigt så vidt vi kan bedømme her. Selv i Vestjylland er det såmænd hvid jul, men i Midt-&-Vestjylland vi nu været sparet for det værste snekaos umiddelbart.

Så nu er juleaftensdag gået. Anden og risengrøden fortæret til stor lykke, psalmerne sunget (sådan lige for i aften i hvert fald), juletræets lys er brændt og gaverne er afgivne og udpakkede og konfekt er blevet spist.

En grund til at det skorter på årlige julebreve fra min hånd kan vel være, at det ikke synes så morsomt at skulle fortælle sig og udbasunere alting, hvis man synes at det meste går op, op, op ad bakke. Det er selvfølgelig heller ikke nær så vederkvægende at læse.
Men man kan jo dog sige, at jeg har gjort lidt af hvert i det forgangne år: Jeg har været i Finland og arbejdet i et spændende andet laboratorium, jeg har lært at stå på langrendsski, jeg har sunget i mandskor (både her og hisset, kan man sige). Det sidste har ført mig til oplevelser, jeg ikke anede, man kunne få. Og jeg er siden blevet studentersanger i København. Jeg er flyttet hjem og siden hjemmefra, fra Studentergården, og i egen lejlighed. En værdig fejltagelse, som jeg til stadighed forsøger at imødegå med knejsende stolthed, åben pande og oprejst mod. Jeg har i hvert fald beværtet fester og komsammener og startet en madklub for de hungrende, og mon ikke jeg finder på andre bedrifter fremover?
og ph.d.´en... ja, it ain´t over ´till it´s over, og det er ikke ovre endnu, langtfra. Jeg kan nævne mange grunde til, at det ikke er særlig sjovt - det vil jeg ikke gøre her. Det er selvklart svært at få humøret helt til at spille, når man selv synes, at det såmænd ikke går helt vildt fantastisk. Man synes at man slider og arbejder, kæmper, men fornemmelsen, når man betragter, hvad man får nået, dén er lidt som at være fanget i en stor bunke af dyner, som man prøver at kæmpe sig ud af: Man spjætter lidenskabeligt og når lidet. Og det er jo ens egen skyld, tænker man måske at andre vil tænke.

Må det lysne for os alle i det nye år og må tunnelerne ende i lyset. Færre dynedynger at spjætte hjælpeløst rundt i, flere afkrydsede punkter på checklisten, mere mod og sejghed til at tage de afkrævne hårde tag - at den danske mand kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig. Jeg skulle gerne ønske alle:
Hyvää joulua ja onnellista uutta vuotta - en glædelig jul og et lykkeligt nyt år.


Sv: De drog mod mod vest - "Kære Anders"

kære Anders.

Jeg ved ikke om det er forbudt at skrive dette herinde, så meget svar er det måske heller ikke til det du skriver, men så må du slette min besked igen.

Det er rart at læse herinde hvordan det går med dig, jeg må jo indrømme det ikke er her, på din hjemmeside, jeg bruger det meste af min tid, men en gang i mellem smugkigger jeg lige herind og ser om du har skrevet noget spændende.

Og spændende er det jo faktisk næsten altid. Der sker rigtig meget i dit liv (måske ikke fra dit, men i hvert fald fra mit synspunkt) og jeg har altid været så forbløffet over at du kan håndtere at have så mange bolde i luften på én gang. Det kan være en sølle trøst måske, at høre dette fra din lillesøster, men jeg synes du skal være lidt mere stolt over hvor meget du egentlig gør for at udnytte dine muligheder til fuldest. På det punkt har jeg altid set meget op til dig og ville til tider ønske jeg var så handlekraftig som dig.

Jeg håber sådan at det hele vil lykkes for dig, du kæmper hårdt og jeg synes at du af alle mennesker fortjener at få mere medvind op af den stejle bakke du så bravt slider dig opad. Men gid du bare en gang imellem ville stoppe, tage en pause og kigge tilbage for at se hvor lang en strækning du egentlig har lagt bag dig. Der er måske spor efter steder hvor du røg ud i grøften, steder med blod, sved og tårer efter styrt, steder hvor du måtte stoppe for at lappe dækkende der pludselig punkterede på én gang.
Men der må også have været steder hvor bakken jævnede ud til en lige strækning, fordi din stædighed, flittighed, dygtighed og målbevidsthed endelig gav gode resultater. Steder hvor det har gået nedad bakke, steder hvor der har været masser af medvind, steder hvor cyklen nærmest kørte af sig selv og steder hvor krattet på hver side af bakken var så lavt, at du kunne se den mest fantastiske udsigt på din tur. De steder håber jeg du vil huske at kigge tilbage på.

Jeg er stolt af dig Anders og jeg elsker dig meget højt. Når folk spørger mig om jeg har søskende og hvad de laver fortæller jeg altid med stolthed om dig, Lars Bo og Jacob. Om mine dejlige 3 ingeniør-brødre der er så kloge at det er mere end godt for dem (og til tider træls for mig), som altid vil hjælpe mig når jeg ikke kan finde ud af tingene, som nogle gange bare ikke KAN være mere irriterende og som altid kan få mig til at le. En heldigere lillesøster findes ikke.

Kram
Ise

P.S Hvornår er det lige du kommer og besøger mig!?

Af | mandag, 10. januar 2011 kl 15:03



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005