theilgaard.net

blog | | | |

blog

Genér os ikke med relevansen!

Skrevet af | mandag, 6. september 2010 kl 16:09 |

[2] | kommentar [0]
Stikord: videnskab, naturfag, teknik, raket

I disse dage er der en del at høre om arbejdet med at få Peter Madsens og Kristian von Bengtsons hjemmebyggede raket skudt op gennem atmosfæren. Særligt meget i ugebladet Ingeniøren og på dets hjemmeside. Raketten skulle vist nok være skudt op i går, men det gik i ged pga. en død varmeblæser. Nu får vi se, hvornår der bliver et nyt forsøg.
Det kan jo klart animere til at spørge, hvad det nu skal gøre godt for med den raket. Det har jo ingen nytte overhovedet. Nej, og det er også forklaringen. Hvis det lige pludselig androg et nyttigt formål, så ville raketbyggerne nok næppe synes, at det var sjovt at bruge tiden på. Hvad er det, som de to gale kugler har gang i - hvad foregår der?

For det første må man sige, at rummet jo er derude, og at det kalder på ekspeditioner, det kalder på opdagelse, bare fordi det er der. Det er sindet hos vikinger og opdagelsesrejsende - ud i oceanet, ud i det ukendte, i leding! Og Madsen og Bengtson pirker til vanetænkningen, her i det gennemdresserede overenskomst-Danmark, hvor en del da ikke kunne finde ud af at røre en finger, hvis ikke der var kontant gevinst derfor. Men den vigtigste del af svaret venter jeg lidt med.

Da jeg var i Åbo sidst, talte jeg med lektor Johan Werkelin på det kemiske institut på Åbo Akademi, som jeg kender fra Brahe Djäknar. Han fortalte, at han havde haft en studerende, der snart var kandidat, og som siden var kommet lidt i selvkonflikt, da han syntes, at der kom forskellige og modstridende informationer ud af den samling artikler, som han refererede til i sin afhandling.
Da så Johan havde forklaret, at naturvidenskaben var grundlæggende fejlbarlig, og at i videnskabelig metode var indbygget den nødvendige selvkritik til at drage i tvivl og rette fejl, men også med den grundlæggende mulighed at kunne forkaste hele beskrivelsen af verden for en ny og bedre beskrivelse, hvis sådan en skulle dukke op - ja så reagerede han som om, at man havde taget noget meget dyrebart fra ham for stedse. Det havde Johan jo også gjort - han havde frataget staklen billedet af videnskaben som det fuldstændigt neutrale og den fuldstændigt sande, objektive beskrivelse af verden, hvor man ikke behøvede at belemre sig med udenomssnak. Den verden, hvor en rigtig dreng (her: nørd) fuldstændig kan blive opslugt af det ægte, det sande, det skønne og det sublime i beskrivelsen af materien.
At nu praktisk videnskab ikke bare en koherent teori, der kan deduceres hele vejen ud og er endegyldigt sand, se det er jo en skam i den sammenhæng.

Den danske biokemiker Jens Christian Skou fik 1997 nobelprisen i kemi for sit arbejde med og beskrivelse af natrium-kalium-pumpen i dyr. Adspurgt om nytten af sit arbejde (der i høj grad er relevant medicinsk), skulle han lidt undrende have sagt: "Gøre godt for? Jeg har det da bare sjovt med det jeg laver - det har ikke nogen nytte!" Skou leger! Skou er en dreng. Skou har sin egen lille verden at være opslugt af, han er ikke er blevet dresseret helt ihjel endnu!
Var det nu ikke også sligt, der drev mig ind i kemien? Det var i hvert fald ikke i første omgang store procesanlæg eller fast indkomst, og (pinligt måske) heller ikke et brændende ønske om at forbedre livet for verdens fattige og gøre bæredygtig verdens energi- og kemikalieforsyning. Det var mere noget med fascination af farver og brag og selv rende og rode med noget .

Hvis vi tænker lidt videre over det: Vil man have drengene til igen i stor stil at tage naturfags- og teknikuddannelser, så skal man sørge for, at de er fascinerede og har rum til at nørde. Så kan de til gengæld uden problemer gøre al arbejdet selv, uden pædagoger, socialvejledere eller specialklasselærere, endsige ministre, der betoner vigtigheden for samfundsøkonomien. Det vil gælde med al uddannelse af dem i øvrigt, men i teknikken og naturfagene er det åbenlyst: motorer, raketter, radio, science-fiction, galakser og sorte huller, fly og kanoner, olie og maskiner, atomteknologi. Hvorfor mon magasiner som Illustreret Videnskab sælger? Fordi de giver de udsultede drengesind en minimal mager flig af dette!

Det kan godt være, at Lars Pallesen, rektor på DTU, synes, at det er teknik eller teknologi til nytte for samfundet. Det er også fint nok, om det så endelig er tilfældet. Men det er næppe det, der i stort tal har fået dygtige, nørdede drenge til at befolke DTU og blive ingeniører. Det er tværtimod, at de her kunne være nørder. Svigtende interesse får man ikke vendt hos drenge, hvis ikke man giver dem rum til at være nørder i egen ret.

Tilbage til vore rumagenter Peter og Kristian: De bør med deres forehavende aftvinge respekt. Ikke i kraft af, om al affyring og drift fungerer perfekt - men i kraft af alle anstrengelserne for at få det i værk. De er drenge, eller mænd, men det er samme historie, for hvem der stadig er jomfrueligt land, der skal kortlægges, og for hvem der stadig er sund virketrang og udlængsel intakt. Og grunden til, at de laver den raket er, at de ejer sundt drengesind.

Atter nede

Skrevet af | mandag, 6. september 2010 kl 14:58 |

[3] | kommentar [0]
Stikord: ferie, Finland, Åbo, Brahe Djäknar, Østrig, Slovenien, turné, familie

Jeg begynder at få jordforbindelse igen, nu, hvor min ferie er slut. Først i Åbo var det nu helt fint. Jeg sov rundt omkring hos forskellige frontborgere fra Brahe Djäknar, og blev mødt med bemærkelsesværdig gæstfrihed og åbenhjertighed.
Jeg var ude på flere i sommerhuse på øer i Skærgården med bil og båd, og alle sommerhuse har naturligvis sauna, så det var vi også i. Når man har svedt længe nok i saunaen, så hopper man i vandet og svømmer rundt og bliver kølet af, og om sommeren kan man godt være i vandet i længere end 5 sekunder, så det er rart og svalende. Også kaffe og øl og megen mad blev indtaget rundt omkring, både hjemmegjort og i byen.
Dernæst var der øveweekend BD+Florakören, og vi havde i den forbindelse krebsegilde. Hemmeligheden bag krebsegilde må være, at man spiser utroligt få krebs i forhold til indsatsen, da det jo går temmelig langsomt med at få pillet kræene ud af skallerne. Til gengæld får man en del snaps, så det har sin virkning. Man gør klogt i at drikke mådeligt i starten. Det var ganske "roligt", som de siger deroppe.

Det er nu en anelse besværligt sådan at leve en dag af gangen og være på farten, og ikke vide helt præcist, hvor man skulle overnatte til næste dag. Der går nogen tid med at få lagt den slags til rette og transportere sig, og det er svært at planlægge længere frem og større aktiviteter. En tur til Åland blev desværre ofret på det alter. Jeg forstår, hvis nogen drages af på den måde at leve som en mere simpel vandrer, men jeg har dog gerne en snigende følelse af at være lidt rigeligt tilbagelænet. På den anden side var det jo ferie, så man skal jo ikke partout plage sig selv til døde med pligter om effektivitet og tidsplaner.

Hjem igen i 3-4 dage og koncentrere sig om arbejdet, og så afsted igen. I godt og vel en uge var jeg så med Djäknarne på turne i Slovenien og Østrig, og søsterkoret Flora var også med, og her gjordes koncerter i Ljubljana, i Graz og i Vorau (lille by med stort kloster inde midt i det mørkeste Østrig). Derudover var der også gode lejligheder til at indtage beværtninger og synge drikkeviser, hæhæ, og en ungmø eller to og en brud blev også udsat for serenader af de frakkekjole-klædte herrer.
I fredags måtte jeg så skille mig fra BD på ubestemt tid, og det var en svær eftermiddag at holde humøret oppe på, mens man tog til Wien lufthavn og ventede der på sin befordring.
Dog, da jeg kom til København gik det sofort videre til Jylland via mor og far i Holstebro, da jeg her var til bryllup+barnedåb i den nære vennekreds lørdag. Det var Anders d. IV af psykopatgangen, der skulle vies til sin viv Malene, og de havde derfor fundet en spejderhytte på Venø, hvor man med udsøgt mad og bål og den flotteste høje septembersol og udsigt til fjorden holdt et godt gilde.
I går var mor og far og jeg så på Skive Sygehus og besøge farmor, hun var godt nok noget svækket, men hun kom indimellem med nogle aldeles lysende kommentarer, og hun virkede ganske nærværende. Damen har haft hjerneblødning OG brækket ben, og nu skal hun altså genoptræne - det er svært. Det er også hårdt at se, hvordan den slags sætter alting i stå hos den lægede, og hvor meget krop og udtryk kan hensygne af ikke at kunne bruges, når man er tvungen til at holde stol og seng. Hun er en sej gammel kone, og det er der brug for nu.

Jeg forbliver eders håbløse og idiosynkratiske doktorantus. Nu ser vi hvor længe.

Päin nousevan Suomen rantaa

Skrevet af | fredag, 13. august 2010 kl 10:32 |

[24] | kommentar [0]
Stikord: ferie, arbejde, cykel, turné, Finland, Åbo, Østrig, Slovenien

I den uge der gik, gik det op og ned, men nu til slut, går det opad. Jeg var også med Elena, Emma, Nanna og Jeppe i Grønnegårdsteatret og se Libertineren. En skovtur i byen, blev det, og en spændende forestilling med bl.a. nøgen Mads Mikkelsen og hårdtpumpede fruentimmere i korsetter (teater som finkultur?).

Og bøvlet med cyklen nåede nye højder - ikke fordi jeg ikke synes det var slemt nok i sidste uge - men nu ødelagte ventiler og utætheder og huller i dårlige slanger, opstramning af kabler, og et gear, der ikke var til at samle igen. Det var baghjul og dæk af og på i eet væk, ja man kan jo ikke sige andet end at man lærer noget af det, man lærer i hvert fald sin cykel at kende, men tiden går med det om aftenen (og morgenen). Efter det med gearet måtte jeg tirsdag morgen give op og trille den til cykelsmeden, hvor jeg havde købt den, og den slags gør ondt inderst i hjertet på en ingeniør.
Men jeg har sat dobbeltlags kevlardæk på baghjulet nu - jeg gad nok se hvilke sten og glasskår, der kan gå igennem dækket nu.

Og nu kører det, og jeg med, jeg var mobil igen fra i går, og endelig rører jeg mig igen. Jeg har været så rastløs uden min cykel, og det er jo en belastning ikke at kunne komme omkring undtagen med offentlig transport. Og ingen morgensvømning. Det har såmænd været lidt af et mentalt delirium og sløvsind at føle sig bundet til offentlig transport. Hårdt har det påvirket mit psykiske helbred, hårdt, også.

Nu er det slut alligevel. For nu tager jeg på ferie. So long, hav det så super på arbejdet. I aften flyver jeg op og besøger alle vennerne i Åbo, mod det gryende Finlands kyster. Jeg ved ikke rigtig hvad der helt præcist skal ske. Vennerne og degnene deroppe har fået at vide, at dansken kommer, og han gerne vil vises rundt i de tusind søers (og og øers/skærs) ferieland. Jeg er ængstelig for at jeg bliver sat til at drikke Koskenkorva i saunaen hver aften.
Men visseligen skal jeg til Ålandsøerne med spritbåden fra Åbo og vises rundt i verdens ubestridte centrum, som de selv siger. Og jeg skal i sommerhus - og Finland er jo det land i verden med flest sommerhuse pr. indbygger - dobbelt så mange som i Danmark, siges det, hvor mange det end er. Der bliver også en øveweekend til sidst, og når der er sat hak i den til slut, så rejser jeg hjem.

Øveweekenden leder op til, at jeg en uge senere tager jeg til Østrig og Slovenien på turné med Brahe Djäknar og Florakören. Det ved jeg heller ikke så meget om, men det bliver garanteret endnu mere skæg og ballade og øl og vin.

sommerens ø(l)

Skrevet af | søndag, 8. august 2010 kl 16:00 |

[20] | kommentar [0]
Stikord: sommer, arbejde, svømning, ferie

I de forgangne uger gik jeg på arbejde og prøvede f.eks. på at holde humøret og arbejdsmoralen oppe. "Arbejde adler", lod jeg skrive på en A4-seddel på indgangen til kontoret, og det hjalp. Men gaaaaab. Alle er væk (eller næsten), der sker ikke andet i fritiden end hvad man selv planlægger, og det bliver med det begrænsede, men bestemt ikke fattige udvalg af venner, der nu er hjemme, har tid for eksempel og som ikke forfatter afsluttende dele af opgaver.
Næ, faktisk kan ting også ske spontant. Sidste søndag tog efter kort idefase Karl Kristian, hans kæreste Trine og jeg til gudstjeneste på Frederiksberg, og det endte trods ingen oprindelige hensigter bagefter med promenade i Frederiksberg, tur til elektronisk musikfestival i Østre Anlæg og stor madkurv, ude og svømme i sundet, grill og krokering og først hjemme klokken elleve om aftenen.
Arbejde trods sommer betyder, at der skal morgensvømmes i sundet. Morgensvømning er måden at snyde sommeren og det faktum, at man tager på arbejde, for så har man jo været ude og bade i havet og nyde sommeren. Dog set bort fra sidste uge, her var nemlig cyklen flad, og jeg kan igen og igen betages og undres over, hvor meget det stykke stål på to hjul egentlig betyder for min mobilitet. Det er ikke lidt. Ingen svømning eller cykling, dvs. ingen motion, og sligt er ikke godt, sligt er usundt, sløvende, sligt er til at blive skør og gal af (særligt efter at have lappet cyklen to gange, baghjulet naturligvis, og det ikke var nok til andet end en halv DTU-tur!!!+!).

Denne weekend går ud på at have fri og være i sommerhus med en masse familie – thi det er søsterens fødselsdag i dag. Brødrene giver pigebarnet en ovn; hun flytter nemlig til Esbjerg om føje dage, ikke for at komme i lære på en fiskekutter, filetteringsfabrik eller en boreplatform, nej, hun skal starte med et kvart tons på kons med hendes accordion. Så kan man jo senere selv tage på besøg der og få serveret store stege.

Under alle omstændigheder er det dog snart min tid til at smile bredt over de fra ferie retursendte og nu under arbejdets åg svedende danere. Jeg har ferie om en uge og flyver nordpå, derpå tilbage til Danmark og vende nogle dage og smile bredt på arbejdet, og så en god uge sydpå atter. Dette kunstige tilløbsstykke kan jeg skrive mere om senere.

Mod sødrager, himmel og hav for Danmarks raske ungdom ("imellem Odden og Sejerø")

Skrevet af | mandag, 19. juli 2010 kl 15:04 |

[37] | kommentar [1]
Stikord: sommerlejr, spejder, sommer, sejlads

Her i sommerens hede må de fede svede, siges det. Trods det prøver jeg nu at holde høj fane på arbejdet, men sommervejret animerer ikke endsidigt til produktivitet. Vi husker at spise at mindst een is om dagen, så der er lavet isordning til nedkøling af kollegaerne. Ellers bliver der morgensvømmet i Øresund og holdt madklubber og indflytningssammenkomster for forskellige folk.

Den sidste uge har jeg været på sommerlejr med spejderstormtroppen fra Bagsværd. Vi har sejlet fra Århus til København med spejderskibene S/Y Ran og Klitta i en herlig uge med vind og vejr og hav. Ja stormtrop og stormtrop, det er ikke hele banden, der er oppe med solen og lave havregrød, men en del af dem er sgu vakse nok. Særligt de yngste spejdere, der endnu har den hårde juniortræning i blodet, har overrasket med flink opførsel og dueligt arbejde. Vi sejlede fra Århus via Øer Havn til Sejerø, nord om Sjællands Odde og via nordkysten, Helsingborg og Flakfortet til Svanemøllen. På sådan en tur har man fra spejderrederiernes side stillet skipper og bedstemand til hver båd, så der er søkyndigt styr på tropperne på hvert skib.
Det var stor moro, det var på god vis anderledes end vanligt og gode kræfter blev prøvet med et gammelt håndværk som at holde sejlskibe flot. Nu ved alle spejderne hvad skøder og fald og fortøjninger, tot og slæk, styrbord og bagbord, stag og vant, stor- og mesansejl og genoa, spil, bom, bovspryd og fribord er. Og en del til.

Imellem Odden og Sejerø, mandag aften, kom Klitta i kamp mod elementerne, bølgernes kæmpehøj og sødragerne ude på verdens yderste rand (lyder det som en gammel sømandssang?). Vi fik et vældigt tordenuvejr fra vest, en ren cyklon jeg tror, der rumlede ind mod os trods tidligere vejrudsigters forsikringer om højtryk og klar himmel. Det lignede nærmest, at det kom snigende ind på os, lidt af en skypumpe, og himlen blev mørk som beg. Vinden løjede lidt af, og slog så momentant om i kuling fra vestlig retning.
Det gav en voldsom bomning, og dén gav den gamle skøre tropsleder - moir! - et underhængende taljebomspil i panden - det er i hvert fald sådan vi husker det efterfølgende. Tog en for holdet, ville jeg sige. Skipper mente, at vi returnede til afgangshavnen. Madsen gennedes under dæk til plastre og forbinding og måtte en lille tur til vagtlægen på Sejerø, da vi timer senere nåede dertil. Hun var en rigtig sømandslæge, og der blev taget rask fat med vat og rens og kødklister og gazebind, ikke noget pjat og pussenusse med hende. Og jeg har en sej fighterrift på 3 cm i panden.
De fik mig heller ikke denne gang.

AnderSpace
AndersBook
kontakt
ledig/optaget
finsk-dansk ordbog
cv
Ph.D.-stipendium
eksamensprojekt
studium - dtu

blog
om siden

theilgaard & sons
sommerhus
galleri
bullshitbingo
login

september 2010
august 2010
juli 2010
juni 2010
2010
2009
2008
2007
2006
2005