theilgaard.net  


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Husmandssang

Skrevet af | søndag, 2. april 2017 kl 12:12 | kommentar [1]
Stikord: have, havehold, forår, vår, vejr, kartofler


I går greb vi hakke, skovl og spade (og greb), og greb siden an på den kriblende muld, for nu kribler det også i fingrene og det er den tid på året hvor den indre bonderøv for alvor vil have luft. Jeg var i nyttehaven med vores haveteam for 2017, nemlig KK m. familie samt hans bekendte Ivar m. familie. Vores 100 m2 lod i Sundby skal atter frugtbargøres. Der bliver arbejdet med en sindrig sædskifteplan, hvor arealerne ligger i løbende rotation, og placering og afgrøder bliver forhandlet på plads efter mange argumenter frem og tilbage. Der kan være flere tilgange til havehold, vores er i hvert fald ikke udelukkende styret af spontanitet. Også derfor skæves der nu fremover nervøst til vejrudsigterne, hvornår kommer solen, er der mon (oh ve!) risiko til nattefrost, og hvornår får vi atter en sjat livgivende regnvejr.

På en en lun og solrig lørdag fik vi derfor gravet det gamle ragelse fra 2016 endeligt op, vi fik ploven i jorden (ja ok, kultivatoren), og vi fik lagt kartofler og udsået forspirede ærter. Også kartoflerne har vi haft til forspiring i en god måneds tid nu, og de har fået de fineste spirer - de er blevet sået ud med fiberdug over og lidt ekstra næring med det bedste krudt fra hønsegården. I år prøver vi at så tre forskellige sorter og igen satser vi benhårdt på at få Sundby Nytteforening N/F´s første kartofler. I tillæg fik vi og en hyggelig og smuk forårsdag med godt og produktivt samvær.



Spejdertur til Indonesien

Skrevet af | fredag, 31. marts 2017 kl 19:13 | kommentar [1]
Stikord: Arbejde, svovl, svovlsyre, anlæg, viskose, industri, spejd, rejse, Indonesien


Sidste uge var jeg og en af mine kollegaer på tur med firmaet til Indonesien. En spejdertur vil jeg nærmest kalde det. Og i hvert fald kontrasternes tur. Vi skulle ud og måle på et svovlsyreanlæg lidt ude på bøhlandet på Java. Dette svovlsyreanlæg behandler en svovlholdig skyllegas fra et viskoseanlæg, som så bliver omdannet til ren luft i skorstenen og svovlsyre i syretanken. Svovlsyren er et råstof de skal bruge i deres proces, når de laver de her viskobefibre. Udover det og cellulose skal de bruge nogle andre temmelig ubehagelige kemikalier, bl.a. klorblegemiddel, kautisk soda samt svovlkulstof (en nervegift). Den sidste og noget svovlbrinte biprodukt (også en nervegift) ender i skyllegassen, som man så renser ved at lave til svovlsyre. Ja, det princip lyder jo nærmest som sød sol og sommer og røde roser og alt er mildt og smukt.

Nå, men efter at have brugte uger på at samle sammen og pakke og forberede og skrive op og forstå og blive vaccinerede drog vi af til Kastrup lørdag eftermiddag med alt vores grej og habengut. Så triller man rundt 2 mand begge med kuffert og computertaske, samt yderligere tilsammen 6 kasser med måleudstyr og sikkerhedsudstyr til at måle og færdes sådan et sted. Afsted og på business class via Istanbul med Turkish airlines. Vi havde kun 37 kg. overvægt i alt - gæt en pris - der var ellers "kun" inkluderet 50 kg. pr. mand på business. Og det må jeg sige, at man virkelig bliver vartet op i den sammenhæng, der er lækker menu og selv det tyrkiske flykøkken kan være ret godt, og man kan lægge sædet helt ned for at sove i sin egen lille bås, og der er rigtig god plads. Uanset, så sover jeg nu ikke godt på et fly, men vi kom godt frem til Jakarta søndag aften. Vejret på java er mellem 25 og 30°C og meget fugtigt, og det regner de fleste dage i marts, så det første vi stødte ind i var den her mur af varm, fugtig luft da vi kom ud af lufthavnsbygningen. Gudskelov er alt indendørs i Indonesien luftkonditioneret. Og det kan myggene ikke lide.

Man skal ikke ønske sig at køre selv i Indonesien generelt, og omkring Jakarta og på Vestjava står det udsagn med kapitaler og understregning og et par ekstra udråbstegn omkring. Trafikken er helt enkelt sindssyg, udover det er der naturligvis venstre-kørsel, og på en eller anden måde får de det til at glide - om end man må tage sig til hovedet eller holde sig for øjnene, når de kan køre sådan et par biler og et par scootere ved siden af hinanden i hver retning i færd med at overhale på hvad der i bredden minder om sådan en dansk vej på landet (ca. 5 m. bred?), bare med den forskel at der lå så deres huse og butikker og værksteder tæt langs vejen og at der var en god del fodgængere og ikke noget fortorv. Og hvis der er plads på vejen foran een eller ved siden af, så kan man regne med, at en anden bil eller et par scootere hurtigt fylder pladsen ud. Og der var mange, mange scootere, og dem kunne de fint have 1 m bred last bag på eller sidde to eller sågar tre mand på. Overordnet set jo ret brændstoføkonomisk. Dog ikke helt uden ulykker, for indimellem lå der lastvogne og biler i vejsiden med bunden i vejret, og udrykningskøretøjer så vi da også af og til.

Så hentet blev vi i lufthavnen, og hele ugen blev vi kørt ud og hjem mellem anlæg og hotel med chauffør og vogn fra anlægget, og så kunne vi samtidig studere omgivelserne på vejen (8 km i fugleflugt, 20 km kørsel, som tog omtrent 40 minutter). Indonesien er fattigt, Java er meget folkerigt, og det er tydeligt ude på landet - man synes, at man bare hele tiden kører rundt inde i en by i forskellig grad af slum. Det skyldes så, at når der er en vej og lidt plads på en side af den, så skyder der automatisk huse op langs vejen, men bebyggelsen går så ikke i så meget i dybden bort fra vejen på landet. Så bagved en eller to rækker huse tager småbitte marker, skov, sump eller jungle over.

Ude på selve anlægget havde vi på en ret nærværende, havde nær sagt hårdtslående, måde en opfattelse af, at både miljølovgivning, arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed måske kører efter en lidt anden standard end i Danmark. Man kan også sige, at de gik lidt mere op i at deres viskosefiber-fremstilling fungerede og gav et godt produkt, som de jo tjener penge på, end at det anlæg som behandler deres affaldsgas kører helt Spitze. Med videre. Over det meste af anlægget var der ligesom sådan en bagvedliggende em af det her svovlkulstof. Os to vesterlændinge gik rundt med portable svovl-gasalarmer, filtermasker og filtrerende friskluftudstyr i vores flammehæmmende arbejdstøj og svedte. Og alarmerne udlod da heller ikke at gøre os opmærksomme på forholdene, mao. de bimlede og bamlede snart sagt hver tredje minut, selvom det i reglen mest var for under ppm-niveau og lige i grænsen af hvad alarmerne kunne måle, dog lidt afhængig af hvor på området man var. Det baggrundsniveau virkede dog ikke til at være noget som de ansatte på anlægget gik op i, i hvert fald havde de gerne bare skjorte og hjelm på som beskyttelsesudstyr, og ingen filtermasker eller noget. Måske lidt institutionaliseret fatalisme på arbejdspladsen, måske et produkt af den fattigdom som de oplever, hvor man derfor er heldig, hvis man har et arbejde på det her anlæg, og hvor en arbejder bare er en maskine billig i drift, som man hurtigt kan få en ny af, hvis den holder op med at virke. Et par gange havde vi noget grum svovlgas der slog ned fra en skorsten, ja derude kan man køre gassen ubehandlet lige op i himlen og ud til fuglene og folkene uden at nogen ser skævt til det, og ved de lejligheder gik vi ned og væk fra svovlsyreanlægget, for det var ikke forsvarligt at arbejde ved.

Vi fik færdiggjort vores måleprogram på anlægget i slutningen af den sidste måledag vi havde, og havde ikke tid til nogen gentagelser, selvom vi fra start mente at vi havde afsat rigtig god tid. I reglen har man egentlig ikke god tid, når man måler på anlæg. På grund af nedbørsmængden og vejrliget var vi også nødt til altid at have overdækning over vores udstyr, som også skulle flyttes rundt og pakkes sammen indimellem, det kan ikke tåle vand når det er pakket ud, så her skulle der laves bivuak og overdækning og bindes knuder og laves anker, så det var noget spejd der var prøvet før, der her kom til sin ret. Men bl.a. fordi deres anlæg ikke kørte ret stabilt og et par gange (af to forskellige årsager) var nødt til at lukke for gastilførslen, måtte vi bruge en del tid på at vente. Det gav ikke mening at måle, før der var stabil drift.

Det var måske meget lærerigt at opleve, at det smukke princip nævnt i starten om at alt svovlet bliver fanget og ikke lukkes ud til omgivelserne og som står i beregninger og på flowdiagrammer, ikke altid holdt til virkelighedens prøvelser, i hvert fald ikke sådan som det blev gjort der. Uanset hvad var de utrolig gæstmilde mod os overalt. For mig var det også en oplevelse af det vi gør kan betyde meget derude, og at der også var god brug for en imødekommende, konstruktiv, fremadrettet og beredt mentalitet for at komme i mål med målinger - mao. duelighed opøvet som spejder. Meget apropos, det indonesiske spejderkorps er verdens største, 17 mio spejdere ud af en befolkning på 260 mio. Jeg havde derfor i den anledning taget mit Gilwell-tørklæde med. Vi endte dog ikke med at skulle lave spejderledelse med de unge indonesere, men vi kørte da forbi i hvert fald et par spejdergrupper på vejen og så også nogen af de små stormtropper med spejdertørklæder på, i gang med noget læring og relevant foretagsomhed i deres lokalsamfund. Det er spændende at se hvordan man er spejder i andre lande, og rigtig mange steder er det knyttet til at gøre noget nyttigt for andre lokalt og i omgivelserne.
For mig var det første tur til Asien, så nu er det da vinget af på listen. Jeg har heller ikke prøvet at betale 11 millioner for overvægt af indchecket bagage før, men det fik vi så lejlighed til i lufthavnen i Jakarta fredag. Lørdag middag var vi så sikkert hjemme igen, og steg ud i Kastrup i det fineste tidlige lune vårvejr som vi kunne ønske os.



Vær lidt varsom: Gul sne

Skrevet af | torsdag, 23. februar 2017 kl 19:41 | kommentar [0]
Stikord: sne, snevejr, fabrik, Frederikssund


Just nu kommer der sne for 3. gang (?) denne vinter til Nordsjælland, og endelig er jeg hjemme og kan overvære det - og få våde sko og klistret frakke og kolde våde fingre. I start februar under snevejret var jeg i Norge (og der var heldigvis masser af sne), og under den korte november-sne var jeg i London på Sulphur-konferencen (det handlede om gul sne!). Desværre for os langrendsentusiaster er det som vanligt den tunge, våde sludsne, som er dømt til at klistre og siden køres fast i vejen og løbe til rislende bække i det nærmeste havnebassin. Og så skal vi have tø og vestligt vejr igen, så det bliver nok ikke liggende så længe, må man vel udse sig. Skulle det ske, og skulle det blive til løjper, så kunne der måske være muligheder i Gribskov eller Hareskoven for lidt skiløb.

I denne uge har der været travlhed og lange arbejdsdage, hvilket dog for nu er drevet lidt over. De sidste par år har jeg været med til at udvikle en katalysator i laboratoriet. Det er jo spændende og indimellem både fantasifuldt og krævende at deltage i det udviklingsarbejde. Men i mandags startede så testproduktionen af den på katalysatorfabrikken i Frederikssund; den rigtige tunge svovlfabrik, om man vil. Så nu rykker det fra at lave syntese i gram-skalaen til at lave mange gange mere - i minuttet.
Jeg er med som ham fra R&D, der skal foregive at vide lidt om produktet og hvordan det bør laves og opføre sig i laboratoriet. Der var været nogen forberedelse for mig, for at data blev opsamlet og der blev målt, og hvad var vigtigt og hvorfor. Mandag morgen skulle vi så gå i gang, meeen der gik nu helt til mandag sidst på eftermiddagen, før apparatet begyndte at rulle.
Så det var rigtig spændende, det var også krævende og nyt for mig - og sjovt - og så skulle jeg lige vænne mig til, at der kan være en del ventetid nogen gange - lige pludselig er der noget, der ikke fungerer, og så skal elektrikere eller smede eller operatører til at skille noget ad og reparere det. Og så ligger tingene stille eller kan ikke starte op. Det er fabrikkens personale operatørerne og driftfolkene der kører showet og de kender jo anlægget.

Det er gået ret godt og der kom en fin lille kat igennem produktionen, så vidt vi lige kan bedømme lige nu, og det kørte uden stop af nævneværdig grad. Stabile betingelser derudaf. Vi sluttede nat til onsdag, og onsdag eftermiddag var jeg så igen tilbage i lab i Lyngby med masser af tal. Så det var rigtig-skala-teknik og rigtig baljekemi, og opskaleringen virkede vist som vi kunne håbe. Yes sirs.

Når man nu har ventetid på kat-fabrikken, så kan man man nyde den nordvendte udsigt fra fabrikkens tag, og den var ikke ringe for et par dage siden, før det begyndte at sne.

Grethe skrev:

Vær lidt varsom denne ene morgen,
træd forsigtigt i den nye sne;
husk, at her har ingen endnu gået,
her bli´r alle dine spor at se.

Her skal komme brede spor af biler,
her skal komme smalle spor af ski,
mange spor af små og store fødder,
men endnu kom ingen her forbi.

Denne underfulde glans forsvinder
trampet bort ved vilde drenges leg,
om en time er her bare søle,
men endnu kom ingen denne vej.

Husk, du går her som den allerførste,
her bli´r alle dine spor at se -
vær lidt varsom denne ene morgen:
træd forsigtigt i den nye sne.




Nerds as nerds go

Skrevet af | tirsdag, 21. februar 2017 kl 18:47 | kommentar [0]
Stikord: nørd, korsang, fødselsdag, øl


Fremtiden tilhører nørderne, har jeg hørt, for i en verden af uendeligt mange skærme, grænseflader og distraktioner, så er det netop dem der begejstret og lidenskabeligt fordyber sig i det mærkeligste, særeste, sjoveste eller tossede, og giver pokker i hvordan andre opfatter dem. Og den lidenskab er måske drivkraften for en nysgerrighed, der kan gøre os klogere, få os til at undres, tvivle, tænke.

Kan man spotte en nørd? Er genstanden for nørdens virke måske i virkeligheden underordnet, er det nørdens tilgang til verden og materien som er særlig? Vil nørder altid finde noget at nørde med?

På TrykBar i lørdags kunne man i hvert fald spotte mindst een nørd. Min fødselsdag da blev fejret med at øve korsang i 6 timer og sidenhen var jeg med sangerkammerater ude at drikke lidt øl. Og som vedlagte billede tydeligt viser, så var der noget der skulle udforskes, nemlig tonehøjderne på tomme flasker, af hvilke der blev fler og fler. Dagen efter, søndag, var tonehøjden på fødselsdagsbarnet sænket med en halv oktav. Og det er sådan set meget sjovt at prøve at synge bas, omend kontrolcentret kørte langsommere end vanligt.



Syvsover i Syvsøen

Skrevet af | tirsdag, 21. februar 2017 kl 07:20 | kommentar [0]
Stikord: ferie, skiløb, spejder, langrend, Norge


I uge 6 var jeg på skiferie med nogle af mine spejderkammerater von vorne Zeiten. Turen gik til Sjusjøen ved Lillehammer og Norges største langrendsområde, hvor der trods de norske avisers bemelding om at året var snefattigt faktisk var masser af sne. Og rigtig fint skiløb og dertil udmærket og ikke for koldt vejr, omend man kunne have ønsket at løjperne blev præpareret lidt mere disciplineret.

Vi var 3 biler afsted indeholdende 2 familier og 3 personer uden ditto, så der var et herligt leben med børn og leg (og indimellem larm). De andre familiers børn er så ved at være vokset så meget til nu, at de også kan stå på langrend og godt ved, at der indimellem skal arbejdes for at komme frem og at det ikke går nedad hele tiden.

Så vi boede i en sådan en norsk hytte (med et anneks som en art karlekammer) og så var det ligesom at være en helt stor familie med fælles måltider og fælles ansvar og fælles skiløb afhængig af, om man var med børnene på tur eller med de voksne på tur. Og så brætspil og god mad og kl-17-GT mv. Det var meget godt og meget ferie og meget hyggeligt.

Altid på skitur plejer jeg at gå sent (indimellem senest) i seng af alle, og jeg er åbenbart også den syvsover, der står senest op. Kl. halv ni f.eks, og det er ellers ikke en luksus jeg er så vant med.

Det med sneen: Der var i hvert fald sne nok til at vi kørte i grøften med den ene bil, da vi skulle hjem, inden vi havde været så fremsynede at sætte snekæder på bilen, på en sådan måde at vi måtte trækkes op af kranbil. Men - vi nåede færgen, og det var ikke Karon.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
status
om siden
Kroketturnering
Kroket kampreferater

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
april 2017
marts 2017
februar 2017
januar 2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005