|
|
blog
Trondhjem
Stikord: Trondhjem, sommerskole, katalyse
Jeg er taget på sommerskole i Trondhjem sammen med et par andre phd-bumser fra centret, hvor jeg er hele denne uge. Der er også folk med fra den store stygge svovlindustri, bedre kendt som Haldor Topsøe. Det er en dejlig by. Og emnet kunne være dødspændende, men det er faktisk lidt små-kedeligt, specielt fordi det er forelæsning på forelæsning på forelæsning, der er ikke ordentlige oplæg til spørgsmål, ingen regneopgaver, intet gruppearbejde. Så vi kommer til at skulke nogen fag når det bliver for dødbringende. Det har det været denne formiddag.
Vi bor på et "sommerhotel" tilknyttet universitetet heroppe, NTNU, og stilen er ret rudimentær. Det virker mere som et slags vandrehjem. Maden er sådan lidt op og ned... jaeh. Måske bør der ringe nogen alarmklokker, når de siger, at en eller anden given ret er en traditionel norsk ret. Men det hele er ok, synes vi, det tager vi med.
Men vi skal ud og se Europas største træsprit-fabrik, der ligger ud mod det store hav på Tjeldbergodden. Her omdannes ubegribelige mængder norsk naturgas til 2500 tons træsprit om dagen. Det ryger så videre til plast og aldehyder og maling og andre kemiske dampe (her kan der læses røverhistorier om dét).
Det er freaky, at solen ikke forsvinder bag bjerget før kl. 23.30. Den står så også korresponderende tidligt op, man kunne vågne kl. halv fire i nat og tænke det her er alt for sært - der må dog være noget trist i vinterhalvåret, med mindre man har seriøst nattesyn og holder af kulde. Tirsdag morgen tog vi ud og løb (lidt op og ned, og det er der en del af her i staden) og så det hele vågne.
Fredag eftermiddag er det retur til København, og lørdag morgen er det hjem til søsterens og broderens jeg-er-færdig-med-sløje-eksameniner-gilde. På første klasse igen, sgu, som pralet med tidligere. Hæp hæp.
Skrevet af
| tirsdag, 23. juni 2009 kl 11:20 |
kommentar [0]
Los Familios
Stikord: familie, DSB, transport, 1. klasse
I går lørdag var jeg hjemme hos farmoderen, som holdt 85 års fødselsdag. Så børn, børnebørn og oldebørn (5 foreløbig) troppede op og delte pladsen om grillen, hvor der blev ristet pøller og bøffer, og der var kaffe og lagkage og boller om eftermiddagen - det var ligesom det skulle være. Hun er rigtig god, hende farmoderen. Der blev også spillet det meget traditionsrige Boccia-spil på en kun lidt bulet græsplæne.
Søndagen var vi hjemme i Holstebro, der blev kørt et næsten endnu mere traditionsrigt Mejdal cykelløb, lillesøsteren spillede koncert med accordion-orkestret og mor serverede Venø-bøffer med nye kartofler - inden jeg blev sendt afsted med toget.
Sidste weekend gik det til Samsø, hvor mosteren og hendes mand holdt sølvbryllup under meget dæmpende men utrolig hyggelige former. I Ballen, havneby på østsiden af øen, på den gamle Skipperly Kro, med fin udsigt mod Kattegat og Sjælland. Jeg var endda ude at bade i Kattegat ved den lejlighed. Det var en kort og afkølt fornøjelse, men da vejret var koldt og blæsende virkede vandet næsten varmt. Men også kun næsten...
Så jeg har fået prøvet en del offentlig transport for tiden. Eller rettere, den prøver mig af, særligt DSB, for jeg synes da godt nok, at der er forsinkelser eller aflysninger lidt tigere end sjovt er. Det er grumt at køre tog i det danske vejr for den stakkels operatør, og 150 års erfaring er jo heller ikke meget i kosmisk målestok. Når det hele går i stå fra Københavnstrup og man skal hjem på en fredag aften, og det bliver en time for sent, og man må tromle afsted med tre bumletog.
DSB synes jo, at fleksibilitet fra passagerers og anden trafiks side er godt. Men så snart, at noget andet end DSB ikke er fuldstændig punktligt og i god tid, så går det galt. Det er lidt små-kedeligt at stå af en blot 5 minutter forsinket Samsøfærge i Kalundborg, og trods ilen og spænen og næsten halsløs opførsel i trafikken se sit tog forsvinde i horisonten. Desværre, den næste kører om en time.
Det er skægt, at man altid selv må være uendelig tålmodig med DSB, mens statsbanerne ikke kan vente forkølede og snoldede to minutter for at få 50 færgepassagerer med dieselhakkeren mod øst (og så må vi igen være uendelig tålmodige, og bide os lidt i læben for ikke at slippe en spydighed).
Jeg er begyndt at prøve 1. klasse af. Statsbanerne har et tilbud - opgrader din 2. klasses billet til en 1. klasse for kun 75 kr. i weekenden - man har åbenbart svært ved at fylde forretningsrejsende med røven fuld af penge ind i togene udenfor arbejdsdagene. Men det kan godt anbefales, særligt da 1. klasse kupeen tilsyneladende er mageligt tom. Der er gratis indernet og kaffe og frugt og et par snacks (alt hvad man kommer til at savne for at holde sig i live i en kupe i godt 4 stive timer).
Skrevet af
| søndag, 14. juni 2009 kl 23:10 |
kommentar [0]
Som Sømand
Stikord: War on terror, sejlads, søspejd, matchrace
Jeg har ikke skrevet så meget på det sidste, da jeg er en del væk og ikke har meget tid. For et par uger siden blev der delt håndmadder ud i War-on-Terror. Knaiterne var inviteret til spisning, så Madsen diskede op med stor steg og sovs af ægte kærlighed og kød (og fløde). Osv. osv. Derefter skulle vi udkæmpe den lange krig, og selvom det ikke endte med, at terroristerne vandt, så var det nær ikke gået at få bugt med de bæster. Megen god øl hældtes indenbords i den forbindelse, og der var godt gang i de diplomatiske intriger og dolkestød.
I Kr. Himmelfartsferien var jeg på Landkrabbekursus på Thurø Bund spejdercenter, nede ved Svendborg, hvor vi sejlede på sejladshike i Svendborgjoller. Det er en lille 23 fods en-mastet jolle, en solid båd, der er god til spejderbrug for en patrulje indtil seks mand. Det var virkelig sjovt og givende. Vi var en tur rundt i det sydfynske øhav fra Svendborg til Drejø og derfra til Rudkøbing og så tilbage til Svendborg via Thurø. Fredag fik vi lov til at mærke elementerne, med både solskin, kraftige vindstød, vindstille, hagl- og styrtbyger. Lørdag var dagen med bedst sejlervejr, omkring 8-10 m/s vind, og flot flot solskin. Søndag var det nærmest vindstille, så vi var nær ikke kommet i havn igen i Svendborg. Men ind kom vi da til sidst, og meget træt var man ved hjemkomst.
sejladsen er ved at blive trappet op, for derudover er jeg begyndt at følge et kursus gennem USG (de københavnske studerendes idrætsforening) i Matchrace sejlads. Det kører hver tirsdag fra Skovshoved Havn, der ligger ud til Øresund. Man sejler 5-6 stk. på en båd, og så er det enten 2 både mod hinanden, eller en hel flok af både. Fidusen i matchrace er, at alle de deltagende både er bygget på samme tid af de samme håndværkere og er helt ens, så derfor er det kun bedre bådsmandskab og taktisk flair, der afgør, hvem der vinder. Jeg har sejlet lidt før, så grøn er jeg ikke helt, men det er de andre nu heller ikke. Første gang var i sidste uge, hvor der ikke var særlig meget vind (4 m/s), men alligevel var der rimelig gang i båden. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig senere i eftermiddag og aften, hvor de har lovet en 10-12 m/s på Øresund...
Skrevet af
| tirsdag, 26. maj 2009 kl 16:24 |
kommentar [0]
Sværdslag
Stikord: spejder, Sværdkamp
I bededagsferien var jeg på Sværdkamp, som er et årligt arrangement for seniorspejdere og old-boys. Jeg var afsted med et par gamle kammerater fra Mølleå division. Vi var med for første gang, så alt var meget spændende. I år var det i renæssancens Haderslev, hvor vi blev fødtes på ny og genopdagede... en masse gamle sjove ting.
I løbet af fredagen og lørdagen skal man på dagløb, natløb, løse hemmelig håndværksopgave, på o-løb samt på forhindringsbane. Vi havde taget et stort, hvidt stabstelt med, så vi kunne sove i et lille lukaf i den ene ende, og have resten af teltet som arbejdsplads (det viste sig rart med det småfugtige vejr fredag-lørdag - vi misundte ikke de få stakler, der havde medbragte deres små letvægtsfjeldtelte...).
Dagløbet var rundt i Haderslev, med en masse hyggelige arbejdsopgaver (og smil, mens du gør det), og natløbet var et rent kaos rundt omkring vores lejr (ingen forstod ret meget af, hvad det gik ud på). Som gehejmt stykket håndgerning skulle kreeres en væv, en gobelin, en ten og kartere, og der skulle kartes uld til den store guldmedalje. Så tal om 3 ingeniør/håndværkere i vores sjak, der fik vores sag for med husligt/landligt arbejde som i de GODE gamle dage.
Håndværksopgaven blev afleveret klokken 9 om lørdagen, hvor vi var ret trætte. Men helt i top var her det individuelle O-løb, hver mand fra sjakket var på forskellige løb, og jeg var afsted på "det mekanisme urs løb": Der var otte bevægende poster, der over en time flyttede sig en omgang rundt på hver sin urskive. Så posterne skulle findes efter, hvor langt man var, og hvor klokken stod. Det var underligt nok sindssygt skægt. Det sluttede af med en tur på en lækker mudret forhindringsbane, hvor vi blev svinet ekstra godt til.
Og så banket, underholdning ved gakkede sjak og masser af sjov og ballade, helstegt svin og mjød, sent i seng men kan ikke sove pga. larmende jyder, morgenmad serveret på sengen/i posen kl. 9 incl. dagens avis (godt nok Politiken, men princippet ellers fint), ør i hovedet, pakke ned pakke ind pakke sammen, tak for i år og vi ses (helt sikkert). Plyndre Burger King i Fredericia og så hjem til djævleøen. Godt arrangement. Vi vandt ikke noget, men det var skægt, og nu kender vi rumlen, så næste år skal vi gerne uddele lidt flere håndmadder til de andre sjak.
Hjemmeside: svaerdkamp.dk
Skrevet af
| torsdag, 14. maj 2009 kl 16:03 |
kommentar [0]
War on Terror - the Boardgame
Stikord: Krigen mod terror
Jeg har investeret i et brætspil, der hedder "War on Terror, the boardgame". Det vil jeg gerne slå et slag for, om man så må sige. Som man kan gætte, gør spillet det muligt at udkæmpe den lange, hårde krig i løbet af en aften. Titlen lyder noget problematisk, men spillet er både morsomt, sarkastisk og aktuelt. Det handler naturligvis om at herske over befri verden fra terrorismens onde sporer. Men hvem ondskab kan naturligvis fortolkes.
For at finansiere frihedskampen på planeten kræves der naturligvis uhyrlige summer - og dem tjener man selvfølgelig på olie fra de lande, hvor man udvikler sine olieinteresser. Pengene udbetales fra "The world bank of capitalism".
En gang i mellem, ved skæbnens lod, skifter den politiske retorik, og en spiller udnævnes til ondskabens imperium. Det sker ved at rotere en pil på spillepladen, der ender med at pege på det nye "ondskabens imperium". Ganske sympatisk. Ondskabens imperium skal nu sidde med elefanthue over ansigtet, for at hele verdenssamfundet kan harmes over dennes onde hensigter. Og der er kontant betaling fra verdensbanken for at angribe onskaben. Men ondskabens imperium får adgang til udvidede politiske handlemuligheder med terrorister. Så det er slet ikke så hårdt at være en lille Gadaffi eller Fidel eller Ahmadinejad, som man skulle tro.
Som man kan gætte, udbryder der hurtigt tvister mellem stormagterne over olieinteresser. Så må man ty til hemmelige aftaler, rænkespil, krig - eller, hvis man er tilhænger af en noget nemmere og billigere løsning, prøve at finansiere nogle terrorister for at få dem til at gøre det beskidte arbejde. Eneste problem er, at terroristerne på pladen også kan bruges af de andre stormagter. Og at terroristerne også kan bruges mod een selv. Samt at de stormagter, som man prøver at betvinge med terrorisme, kan omvende sig og spille videre som terroristerne selv på alle tidspunkter.
Mod spillets slutning begynder folk at fortryde, at de finansierede så mange terrorister - men ingen lærer tilsyneladende lektien til næste spil.
"It´s got suicide bombers, political kidnaps and intercontinental war. It´s got filthy propaganda, rampant paranoia and secret treaties. You can fight terrorism, you can fund terrorism, you can even be the terrorists. The only thing that matters is global domination - err, liberation."
Spillet er udviklet i England og købes over nettet. Se www.waronterrortheboardgame.com.
Skrevet af
| mandag, 20. april 2009 kl 22:51 |
kommentar [0]
|
|
|
|
|

|
|
|